South Carolinas sorte vælgere kan bremse Bernie Sanders eller sende Joe Biden hjem

Hendes kortkrøllede hår er farvet citrongult, de sortrammede briller så store som tekopper og den sølvgrå buksedragt belagt med blåt blinkende stjerner.

Nina Turner, afroamerikansk medforkvinde for Bernie Sanders’ præsidentvalgkampagne og tidligere lokalpolitiker fra midtveststaten Ohio, er kendt for at kunne motivere sine tilhørere med inspirerende taler.

Turner er i sit rette element tirsdag aften, da Sanders-kampagnen i anledning af tv-debatten mellem de seks demokratiske præsidentkandidater i den charmerende sydstatsby Charleston i South Carolina har arrangeret en fest i, hvad der svarer til et pakhus fyldt med diverse spisesteder på Christianshavn.

Omtrent 150 sandernistas, som republikanere og konservative medier ynder at benævne tilhængere af den venstreorienterede kandidat, sidder bænket omkring borde og spiser enten friturestegt kylling, panino’er eller filippinske retter, mens Nina Turner holder for.

»Hello somebody,« starter hun.

»Bernies sejr i valget i Nevada viste, at vi har skabt en multietnisk koalition af vælgere. Vi er regnbuekoalitionen. Han har gennem hele sit liv løbet langdistance for at skabe et retfærdigt samfund. Nu er vi tæt på målet. Vi må ikke sige – ’No, we can’t’. Vi skal sige: ’Yes, we can’!«

»Hello somebody,« gentager Turner med en hæs stemme.

For fire år siden strandede Bernie Sanders’ håb om at fravriste Hillary Clinton titlen som demokratisk frontløber ved South Carolinas primærvalg, hvor han tabte med et brag efter sin sensationelle sejr i New Hampshire. Nederlaget blev dengang hovedsageligt tilskrevet sorte vælgere, der udgør 60 pct. af sydstatens demokratiske vælgerkorps. Kun 14 pct. stemte på Sanders. Clinton tog resten.

Den historie gentog sig i de efterfølgende primærvalg i andre delstater. Clinton havde taget i den afroamerikanske vælgerskare, som er den største og mest loyale etniske gruppe i partiet. En kandidat vinder ikke nomineringen uden betydelig opbakning fra sorte vælgere, og i 2016 var senatoren fra den hvide delstat Vermont en ukendt størrelse i det afroamerikanske samfund.

Alt står på spil

Derfor er primærvalget lørdag i South Carolina så vigtig en dag i dette valgår både for Sanders og tidligere vicepræsident Joe Biden, der regner med opbakning fra Clintons og Barack Obamas sorte vælgere.

Uden en markant sejr kan Biden blive nødt til at vinke farvel til sin drøm om at blive præsident.

Der er ingen tvivl om, at han nyder opbakning fra den demokratiske partielite i South Carolina. Onsdag erklærede delstatens mest prominente sorte politiker, kongresmedlem Jim Clyburn, sin uforbeholdne støtte til Biden.

»South Carolina er en meget konservativ delstat. De fleste demokrater her er moderate. Det gælder også de sorte vælgere,« fortæller Brian Hicks, forfatter og mangeårig klummeskribent på dagbladet Charleston Post and Courier.

Ifølge Hicks anser mange afroamerikanere Biden for at være den bedst stillede til at besejre Trump til præsidentvalget i november.

»For dem er Biden det sikre kort. Han kan vinde i svingstaterne. Men han kan ikke tage noget for givet. Der er seks kandidater på stemmesedlen. Vælgerne har frit slag.«

I meningsmålinger taget efter Sanders’ overbevisende sejr i Nevada for en uge siden er Biden stadig favorit til at vinde i South Carolina, men fordelingen af stemmerne mellem ham, Sanders og Tom Steyer svinger voldsomt fra det ene opinionsinstitut til det andet. De andre kandidater ligger på 10 procent eller under.

For Sanders er South Carolina stedet, hvor han skal bevise, han kan tiltrække betydelig støtte fra afroamerikanere. I modsat fald kan det blive op ad bakke hele vejen uden en hurtig afklaring af, hvorvidt han kan stå distancen og vinde nomineringen på demokraternes partikongres i juli.

Det er grunden til, at Sanders lønnede kampagnestab på 100 medarbejdere i South Carolina er 83 procent sort, fortæller Cara Turrentine, afroamerikansk vicedirektør for kampagnen i sydstaten.

»Vi er den bedst forberedte og organiserede af alle kandidaters kampagne. Hver dag banker vi på 12.000 døre inden kl. 14. Vi er allerede nået ud til 200.000 husstande. Vi har kontorer i hvert et hjørne af South Carolina. Tusinder af frivillige medvirker,« siger hun.

Sanders-kampagnen er sig klart bevidst, hvor vigtigt det er at score godt i South Carolina uden at gøre sig for store håb om at besejre Biden. I denne sidste uge af valgkampen har senatoren tilbragt det meste af sin tid i sydstaten, selv om 14 delstater skal afholde primærvalg på tirsdag, og tiden er knap til at besøge dem alle forinden.

Få sorte tilhørere

At dømme ud fra Sanders’ velbesøgte vælgermøder kniber det gevaldigt med at motivere sorte vælgere. I byerne Charleston, Myrtle Beach og Spartanburg onsdag og torsdag kunne man hvert sted tælle de sorte vælgere på to hænder blandt et hav af hvide ansigter.

Kampagnen har især koncentreret sig om at nå ud til unge sorte vælgere blandt South Carolinas fem millioner indbyggere.

Shamari White, 23, er en af dem, der er faldet for Bernies Sanders og hans budskab. Hun blev færdig med sin uddannelse på University of South Carolina sidste sommer og blev straks tilbudt en stilling i Sanders-kampagnens presseafdeling.

Ligesom så mange andre dimittender fra amerikanske universiteter har White været nødt til at tage store lån for at finansiere en højere uddannelse.

»Jeg har en gæld på 40.000 dollar, og det bliver en byrde i lang tid fremover at afdrage med renter. Så da jeg i valgkampen i 2016 hørte, at Sanders vil bruge besparelser på forsvarsbudgettet til at annullere al studiegæld i USA, blev jeg virkelig interesseret,« fortæller Shamari White.

Men Sanders’ uddannelsespolitik er ikke den eneste grund til hendes og andre unge sorte vælgeres fascination ved den 78-årige distingverede herre fra Senatet, der vil en »politisk revolution« i Amerika.

»Det gør virkeligt indtryk på mig, at Sanders har været i politik i 50 år uden at ændre sine holdninger. Hans budskab er det samme. Han vil have fri adgang til sundhedspleje og højere uddannelse,« betoner Shamari White.

– Tror du ikke, at vælgerne bliver trætte af, at han hele tiden gentager det samme budskab?

»Nej, det kan jeg godt lide. Det er vigtigt at minde alle om, hvor uretfærdigt det er, at man i alle udviklede lande, bortset fra i USA, har de rettigheder. Kun ved at gentage budskabet gang på gang siver det ind,« siger hun.

White har desuden iagttaget en i hendes øjne værdifuld menneskelig egenskab hos Bernie Sanders.

»Bernie taler helst ikke om sig selv, og hvad han har gjort for at hjælpe sorte. Han kan ikke lide at fremhæve, at han som ung mand blev arresteret i en demonstration mod forskelsbehandling af sorte i Chicago. For ham er vores historier, vores oplevelser, vores kvaler vigtigere end hans medvirken i Martin Luther Kings frihedsmarch i Washington, D.C. i 1963.«

»For Bernie overskygger bevægelsen og kampagnen for mere et retfærdigt samfund alt andet.«

Denne i grunden altruistiske tilgang til politisk arbejde bruger Sanders-kampagnen bevidst til at rekruttere vælgere, forklarer vicedirektør Cara Turrentine.

»Det afgørende for os er at fortælle vælgerne, at vi kun kan løse alle problemerne sammen, og at de bør tænke på bedsteforældre, der ikke har råd til at købe dyr medicin, når de stemmer, eller omvendt: De ældre amerikanere bør stemme for, at unge ikke tynges af studiegæld.«

»På den måde opfordrer vi dem til ikke kun at stemme for deres egen skyld, men også for alle de andre. Vores oplevelse er, at det motiverer folk.«

Dr. King og Jesse Jackson

Men Amerikas mest prominente sorte ledere – som Jesse Jackson i Chicago, Al Sharpton i New York og Cornel West i Boston – retter gerne fokus på Sanders’ indsats for lige borgerrettigheder.

Onsdag morgen har Al Sharpton, grundlæggeren af det indflydelsesrige National Action Network, indbudt alle præsidentkandidater til at holde en kort tale i Mount Moriah Baptist Church – en sort megakirke i North Charleston, der ofte afholder politiske arrangementer.

Biden taler først. Herefter følger Amy Klobuchar, Pete Buttigieg, Tom Steyer og Elizabeth Warren.

Sidste år lagde de i en hævdvunden valgtradition vejen forbi Sylvia’s Restaurant i Harlem for at blive interviewet af Sharpton, der har sit eget program på CNN. Så han kender dem alle sammen.

I megakirken fokuserer Sharpton i sin præsentation på hver kandidats positive bidrag til at forbedre racerelationerne i USA og sorte amerikaneres levevilkår. Men da det til sidst bliver Bernie Sanders’ tur til at stille op og tale til de 150 forsamlede sorte politikere og aktivister, ændrer Sharpton pludselig tone.

Vel vidende, at Sanders’ ideer ikke er nævneværdigt populære i den demokratiske partielite, ej heller blandt mange afroamerikanske politikere, vælger Sharpton at tale hans sag.

»Vi ved alle sammen, at han bliver kaldt en socialist og en kommunist. Må jeg gerne minde Jer om, at ledere af borgerrettighedsbevægelsen – Bayard Rustin, Martin Luther King og de andre – alle sammen blev beskyldt af de hvide magthavere for at være kommunister,« understreger Sharpton.

Han fortsætter: »Husk på én ting. De bruger socialisme til at splitte os sorte fra dem, der vil gøre godt. Fald ikke for fristelsen. Socialister er ikke røvere. Hvis I lader Jer påvirke af betegnelsen socialist, så gå hjem og slå op i bøgerne og læs, hvad de sagde om dr. King dengang.«

I sin tale nævner Sanders ikke alene demonstrationerne i Chicago og Washington, D.C., som han deltog i dengang.

»Jeg var også en af dem, der rejste til sydstaterne for at hjælpe sorte borgere med at genvinde deres valgret. I 1988 støttede jeg Jesse Jacksons præsidentvalgkampagne, og han vandt primærvalget i Vermont,« fortalte Sanders.

Frontløberen i 2020 slutter sin tale med at minde forsamlingen om, hvad dr. King sagde inden sin død i 1968:

»I Amerika er socialisme reserveret for den rige klasse, mens de fattige må lade sig betakke med en barsk individualisme.«