Nyhed
Læsetid: 8 min.

Spillet kan være slut for Sudans tidligere diktator Omar al-Bashir

De nye ledere af overgangsregeringen i Sudan er gået med til at stille landets ekspræsident Omar al-Bashir for Den Internationale Straffedomstol, så han kan blive retsforfulgt for krigsforbrydelser
Sudans tidligere diktator Omar Hassan al-Bashir sidder indespærret under en retssag i Khartourn i september sidste år.

Sudans tidligere diktator Omar Hassan al-Bashir sidder indespærret under en retssag i Khartourn i september sidste år.

Mohamed Nureldin Abdallah

Udland
15. februar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Tidligere diktator retsforfølges for krigsforbrydelser 

Af Waleed Safi

I sidste ende vandt Den Internationale Straffedomstol brydekampen mod Omar al-Bashir.

Sudans eksdiktator står blandt andet anklaget for krigsforbrydelser i Darfur, en konflikt som brød ud i 2003 og siden har krævet mindst 300.000 menneskeliv.

I årevis har al-Bashir ydmyget domstolen i Haag. Da man i 2008 anklagede ham for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, holdt han en kæmpe fest, hvor han trodsigt dansede på en scene foran publikum, som var han en popstjerne.

I de efterfølgende år lykkedes det ham at sidestille domstolen i Haag med kolonialismen blandt afrikanere og arabere. Men det lykkedes ham især at udstille domstolens svaghed, da han gang på gang formåede at rejse verden rundt uden at blive anholdt.

Men nu kan spillet vise sig at være ude for Omar al-Bashir. Hans brutalitet, kynisme, kløgtighed og evne til at spille landets fraktioner ud mod hinanden – alle sammen egenskaber, som har holdt ham ved magten siden 1989 – var ikke brugbare mod den massive protestbevægelse, der opstod i 2019 i Sudan.

Og nu er det nye tider i Sudan.

Den nye regering, som er kommet til magten i Khartoum, er tvunget til at regere på de folkelige krav om retsforfølgelse af landets tidligere bødler, men regeringen er især tvunget til at give indrømmelser i forhandlingerne med oprørerne og pårørende til ofrene fra konflikten i Darfur.

»Sårene kan kun heles, hvis retfærdigheden sker fyldest,« sagde Mohammed Hassan al-Taishi, en talsmand for den sudanesiske regering i en pressemeddelelse.

Generaler kan stadig sabotere proces

Men retfærdigheden kan kun ske fyldest, hvis Sudans magtfulde generaler går med til at udlevere deres tidligere boss. Og en masse kan stadig nå at gå galt, således at Omar al-Bashir alligevel ikke bliver udleveret til straffedomstolen.

Sudans topgeneral og hovedansvarlige for overgangsfasen efter revolten i 2019, Abdel Fattah al-Burhan, har overfor pårørende fra Darfur godt nok signaleret, at han ønsker at stille Omar al-Bashir for en domstol, men den sudanske regering har undgået at anvende formuleringen ’overleveret til’ og i stedet anvendt ’stillet for’ en domstol.

Det betyder formodentlig, at Omar al-Bashir kan ende med at blive retsforfulgt af Den Internationale Straffedomstol i Sudan og ikke i Haag.

At det hele skal være så kringlet, hænger sammen med, at den nuværende overgangsregering blandt andet består af generaler fra den gamle garde. Nogle af generalerne var indblandet i forbrydelserne i Darfur, dengang Omar al-Bashir havde magten, hvilket betyder, at overgangsregeringen, som i øjeblikket regerer landet, skal retsforfølge egne medlemmer.

Hvis det sker, kan det ødelægge hele overgangs- og forsoningsprocessen efter revolten i 2019.

Alt i alt giver nyheden om Omar al-Bashirs retsforfølgelse et reelt håb for Sudans ofre, men det er for tidligt at sige, hvordan det hele slutter.

»Der er brug for forsigtig optimisme. Der er endnu ikke en færdig aftale, men jeg mener, at det, at samtalen finder sted, i sig selv er temmelig ekstraordinært,«, siger Rebecca Hamilton, lektor ved det amerikanske universitets Washington College of Law til Vox.

  • Duterte vil skrotte vigtig militæraftale med USA

Af Lasse Karner

Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, har opsagt en to årtier gammel militæraftale med USA, selv om hans forsvarsminister og udenrigsminister er fortaler for at beholde den. Det kan svække USA’s militære tilstedeværelse i Asien og styrke Kinas. 

Præsident Rodrigo Duterte har tidligere truet med at annullere en af de aftaler mellem Filippinerne og USA, der udgør fundamentet for de to landes tætte militære samarbejde. Tidligere på ugen gjorde han alvor af truslen.

Det drejer sig om den såkaldte Visiting Forces Agreement, der gør det muligt for USA at stationere tropper på rotationsbasis på filippinsk jord, og som udgør det retlige grundlag for hundredvis af årlige fælles militære øvelser og aktiviteter.

Det er det seneste af mange sammenstød mellem Duterte og USA og sker i forlængelse af amerikanske sanktioner rettet mod en tidligere politichef, der har været blandt de ledende kræfter i Dutertes kontroversielle indgreb mod narkorelateret kriminalitet, der har kostet tusindvis af menneskeliv. USA og Filippinerne er stadig bundet af en fælles forsvarspagt, der betyder, at de to lande kommer hinanden til undsætning i tilfælde af krig.

Men med annulleringen af den to årtier gamle militære aftale får de to landes forsvar væsentligt sværere ved at forberede et sådant scenario. Samtidig betyder det, at fælles flådeoperationer bliver en mere kompliceret affære.

Det sker på et tidspunkt, hvor Kina udbygger sin militære tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav, hvor kinesiske territoriale krav på stort set hele farvandet også inkluderer områder, Filippinerne gør krav på.

USA har de seneste år øget frekvensen af gennemsejlinger for at markere retten til fri passage for kommercielle fartøjer. Både den filippinske forsvarsminister og udenrigsminister har tidligere givet udtryk for, at den militære samarbejdsaftale er i Filippinernes interesse.

Duterte har fra starten af sin præsidentperiode ført en politik, der vægter økonomisk samarbejde med Kina højere end sine forgængere. Før han kom til magten, stævnede den filippinske regering Kina ved en international domstol og fik medhold i, at Kinas territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav ikke var gyldige.

Dutertes talsperson lagde tidligere på ugen ikke skjul på, at præsidentens beslutning bundede i et ønske om at kunne handle mere uafhængigt i forhold til andre lande.

Den filippinske regering indgav den officielle opsigelse til den amerikanske ambassade i Manilla i mandags, hvorefter aftalen formelt ophører om seks måneder. Den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, har kaldt annulleringen uheldig og udtalt, at det vil sende relationerne mellem de to lande i den forkerte retning.

Præsident Donald Trump har derimod ikke meget mere end skuldertræk tilovers for den filippinske beslutning.

»Jeg har virkelig ikke noget imod, at de gerne vil gøre det. Det vil være en stor besparelse. Mine synspunkter er forskellige fra andres,« sagde han tidligere på ugen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

  • Salvini risikerer fængselsstraf for kidnapning

Af Martin Gøttske 

Matteo Salvini kan få op til 15 års fængsel for at frihedsberøve migranter på et italiensk kystvagtskib. Højrefløjslederen vil bruge retssag til at skærpe sin indvandrerfjendske profil. 

Vejen er nu banet for, at den italienske højrefløjsleder Matteo Salvini kan blive retsforfulgt for kidnapning af over 100 migranter. Det skete, da det italienske senat onsdag stemte for at ophæve den tidligere indenrigsministers immunitet.

Den 46-årige frontmand for partiet Lega risikerer op til 15 års fængsel og et forbud mod at bestride et offentligt embede, men han hilser den forestående retssag velkommen, da den udgør en politisk platform, hvor han kan præsentere sig selv som manden, der kan redde Italien fra masseindvandring.

»Jeg går ind i retssalen med løftet pande. Det var min pligt at forsvare landets grænser. Jeg er stolt af det, jeg har gjort, både for mine børn og for alle børn i dette land. Lad en dommer afgøre, om jeg er en kriminel, eller om jeg blot udførte mit arbejde,« sagde han i senatet ifølge nyhedsbureauet Ansa.

I juli sidste år, da han fortsat var indenrigsminister, gav Salvini ordre til, at 131 migranter, der var blevet reddet af et italiensk kystvagtskib, da de forsøgte at krydse Middelhavet fra Libyen til Europa, ikke måtte få lov til at gå fra borde.

Ifølge offentlige anklagere på Sicilien gjorde Salvini sig dermed skyldig i både magtmisbrug og frihedsberøvelse af migranterne, der først fik lov til at gå i land på Sicilien efter seks dage, da Salvini havde presset flere andre EU-lande til at tage imod størstedelen af dem.

I december afgjorde en siciliansk domstol, at Salvini skal retsforfølges, men først var det nødvendigt at få Salvinis immunitet ophævet i senatet, hvilket 152 stemte for og 76 imod.

Senatsmedlem Gregorio de Falco, der tidligere har tjent i kystvagten, beskrev Salvinis forbud mod at lade migranterne gå fra borde som »en unødvendig grusomhed«.

Stram kurs

Det er især den indvandrerfjendske retorik, der har gjort Salvini populær blandt italienere, der er frustrerede over en lang årrække med det, de ser som en ukontrolleret invasion af migranter. Over 30 procent af vælgerne bakker ifølge meningsmålinger op om Lega, og retssagen giver Salvini mulighed for at fastholde indvandring som et centralt politisk tema, selv om antallet af migranter og flygtninge, der søger mod Italiens kyster, er faldet drastisk.

Da Salvini i 2018 blev indenrigsminister, gennemførte han en stram politik på udlændingeområdet, og han lukkede italienske havne for ngo-skibe, der reddede nødstedte migranter i Middelhavet.

I august trak Salvini dog tæppet væk under sin regering, da han satsede på et nyvalg, hvor han kunne bruge sin popularitet til at erobre posten som premierminister.

Men i stedet fandt centrum-venstre-partiet PD og Femstjernebevægelsen sammen i en koalition, som indtil videre holder Salvini fra magten.

Salvini er blevet efterforsket for flere tilfælde af påstået frihedsberøvelse af migranter. Allerede den 27. februar skal en senatskomité tage stilling til, om Salvini også skal retsforfølges for kidnapning af 164 migranter, der befandt sig om bord på et ngo-redningsskib.

På Twitter sammenligner Salvini sagen mod sig selv med rigsretssagen mod USA’s præsident Donald Trump: »Er jeg som Trump? Han har flere milliarder og er lidt ældre, men det er en dårlig vane, som venstrefløjen har fået rundt om i verden, hvor de forsøger at vinde gennem domstolene.«

Salvini vil få god tid til at bruge sagen mod sig til at fremstille sig selv som en martyr på indvandringsområdet. En dato for retssagen er endnu ikke fastsat, og skulle han blive dømt, vil han have to appelmuligheder. Han kan derfor meget vel være blevet premierminister, langt før sagen når den italienske højesteret.

  • Brat stigning i antallet af ofre for coronavirus

Af Martin Farrer

Antallet af døde og smittede som følge af Kinas coronavirusepidemi steg i den forløbne uge dramatisk – i vidt omfang som et resultat af, at de kinesiske myndigheder har indført nye opgørelsesmetoder i forbindelse med deres udrensning af en række ansvarlige regionale ledere i Hubei-provinsen og andre steder.

Torsdag bekræftede Kina 254 yderligere døde, deraf langt hovedparten i Hubei, hvor influenzasygdommen først brød ud. Ved redaktionens afslutning var det samlede antal døde steget til 1.370, men også antallet af smittede blev samme dag opjusteret i Hubei-provinsen med 15.000 svarende til 33 procent. Globalt nåede antallet af smittede op over 60.000.

Hubeis sundhedskommission forklarer, at opjusteringen torsdag skyldes, at opgørelserne nu også omfatter tilfælde, der er diagnosticeret ved CT-scanninger. Tidligere tal omfattede kun diagnoser foretaget med de såkaldte test-kits, som der nu råder stigende knaphed på i Kina. En konsekvens af knapheden er, at et ukendt antal ’sandsynligvis smittede’ borgere fik afslag på hospitalsbehandling, fordi dette forudsatte en klar diagnose.

Under henvisning til uklarhed om smittens reelle omfang blev en række højstående regionale ledere fyret af Kinas regering torsdag, blandt disse Jiang Chaoliang, partichef for Hubei-provinsen og Ma Guoqiang, partichef for Wuhan.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her