Læsetid: 16 min.

En vaccine vil ikke stoppe smitten af coronavirus

De omfattende forholdsregler har vist sig relativt ineffektive, og det må nu anses for umuligt at inddæmme COVID19. En global pandemi tegner uafvendelig, og selv om kun meget få tilfælde vil være livstruende, står vi over for en historisk udfordring, mener amerikanske epidemiforskere
Selv om alverdens myndigheder har gjort en del for at inddæmme corona-virus, er den nu blusset op i Europa, heriblandt i Italien, hvor i alt 11 personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med coronavirus. Der er i alle tilfælde tale om personer i det nordlige Italien.

Selv om alverdens myndigheder har gjort en del for at inddæmme corona-virus, er den nu blusset op i Europa, heriblandt i Italien, hvor i alt 11 personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med coronavirus. Der er i alle tilfælde tale om personer i det nordlige Italien.

Laura Lezza

27. februar 2020

I maj 1997 blev en treårig dreng ramt af, hvad der først lignede en almindelig forkølelse. Da hans symptomer – ondt i halsen, feber og hosteanfald – ikke var gået væk efter en uge, blev han indlagt på Queen Elizabeth Hospital i Hongkong. Her blev hans hoste forværret, og nu fik han også åndedrætsbesvær. Til trods for en intensiv behandling døde drengen.

For lægerne var den hastige forværring af drengens tilstand en gåde, og derfor sendte de prøver af hans spyt til en forskningsenhed under Kinas sundhedsministerium. Men selv efter at have forsøgt sig med alle deres standardprocedurer kunne forskerne her ikke bestemme den virus, der havde forårsaget sygdommen. I stedet besluttede den stedlige chefvirolog at sende nogle af spytprøverne videre til kolleger i andre lande.

På det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i Atlanta strakte undersøgelserne sig over en hel måned. Analysen, der foregik ved at teste for matchende immunstoffer, bekræftede i sidste ende, at der var tale om en variant af den virus, der har taget livet af flere mennesker end nogen anden i historien. Imidlertid var den pågældende type aldrig tidligere konstateret hos mennesker. Virusset var H5N1 eller fugleinfluenza, som lægevidenskaben ganske vist havde opdaget to årtier før. Dengang havde man antaget, at den kun kunne smitte blandt fugle.

Fugleinfluenza

Det var blevet august, da forskerne kommunikerede deres bekymrende melding videre til resten af verden. Den kinesiske regering skred hurtigt til aflivning af 1,5 millioner kyllinger (trods voldsomme protester fra kyllingeopdrættere). Flere tilfælde var i mellemtiden konstateret og blev nøje overvåget og isoleret. Ved årets udgang var der 18 kendte tilfælde af fugleinfluenza hos mennesker. Seks af disse var døde af sygdommen.

De forholdsregler, som dengang blev sat i værk, blev siden set som en vellykket global indsats. I flere år så man da heller ikke mere til denne virus. Når det lod sig gøre at inddæmme den så effektivt, var det til dels, fordi sygdommen var så alvorlig: De, som blev ramt af dem, blev meget synligt ekstremt syge. H5N1 har en dødelighedsprocent på 60. Alligevel er kun 455 mennesker døde af fugleinfluenza siden 2003. De langt ’mildere’ influenzavira, som tager livet af under 0,1 procent af de mennesker, de smitter, forårsager til gengæld hundredtusindvis af dødsfald hvert eneste år.

Alvorlige sygdomme, der forårsages af vira som H5N1, betyder, at smittede personer kan identificeres og isoleres – og at smitteramte som regel hurtigt dør. De smitteramte går med andre ord ikke rundt i en længere periode og skranter, imens de spreder virusset til andre. Den nye coronavirus (hvis tekniske betegnelse er SARS-COV-2), der siden december har spredt sig til det meste af verden, kan forårsage en kritisk og livstruende luftvejssygdom. Denne sygdom (kendt som COVID19) ser ud til at have en dødelighedsprocent på under 2, hvilket er markant mindre end de fleste andre sygdomsudbrud, der har skabt globale medieoverskrifter.

Coronavira ligner influenzavira i den forstand, at begge indeholder enkeltstrenget RNA som arvemateriale. Der findes fire coronavira, som hyppigt smitter mennesker ved at forårsage forkølelse. Disse menes at have udviklet sig i mennesker for at maksimere deres egen udbredelse, hvilket betyder, at de gør mange mennesker syge, men de tager ikke livet af dem.

Den nye Coronavirus (hvis tekniske betegnelse er SARS-COV-2), der siden december har spredt sig til det meste af verden, kan forårsage en kritisk og livstruende luftvejssygdom. 

FotoWare ColorFactory
Derimod er de to tidligere udbrud af coronavirus, vi senest har set – det vil sige SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) og MERS (Middle East Respiratory Syndrome) – eksempler på smitstoffer, der springer fra dyr til mennesker, ganske som tilfældet var for H5N1. Disse sygdomme var overordentligt dødbringende for mennesker. Selv om der også var milde og symptomfri tilfælde, var de ekstremt få. Havde der været flere, ville sygdommen have opnået langt større udbredelse. I sidste ende kostede SARS og MERS færre end tusinde mennesker livet.

COVID 19 angives allerede at have taget livet af over dobbelt så mange som SARS og MERS til sammen – over 2.700 lød tallet i går. Med sit miks af særlige egenskaber er denne virus anderledes end de fleste andre, som vækker offentlig opsigt. Vel kan den være dødbringende, men kun for de få. Den gør folk syge, men ikke på forudsigelige og nemt identificerbare måder. I sidste måned blev 14 amerikanere testet positive på et krydstogtskib i Japan, selv om de hævdede at føle sig ved glimrende helbred – den nye virus kan vise at være så meget desto mere farlig, fordi den undertiden slet ikke fremkalder nogen symptomer.

Nødsituation

Det globale modsvar mod det aktuelle udbrud er sket i optrappet tempo og med en mobilisering af ressourcer, der er uden fortilfælde. Den nye virus blev identificeret ekstremt hurtigt. Dens genom blev sekvenseret af kinesiske forskere, der inden for få uger delte deres informationer med resten af verden. Det globale videnskabelige samfund har delt sine genomiske og kliniske data i et videre omfang og på kortere tid end nogensinde før. Omfattende bestræbelser på at udvikle en vaccine er godt i gang.

Kinas regering har reageret med dramatiske inddæmningsforanstaltninger, og Verdensundheds-organisationen (WHO) har erklæret, at der med de seneste udviklinger i det aktuelle udbrud foreligger en international nødssituation. Alt dette er forløbet på en brøkdel af den tid, som det tog bare at identificere H5N1 i 1997. Og alligevel eskalerer udbruddet og fortsætter sin spredning.

Harvard-epidemiologiprofessor Marc Lipsitch vejer sine ord omhyggeligt – selv for en epidemiolog. To gange under vores samtale begynder han på en sætning, stopper så op og siger: »Vent, lad mig lige omformulere …«. Påfaldende er det derfor, at den præcise pointe, han gerne vil frem til, er denne:

»Jeg tror, at al sandsynlighed taler for, at denne virus slet ikke kan inddæmmes.«

Inddæmning er altid første skridt i indsatsen mod sådanne udbrud. I COVID-19’s tilfælde har muligheden (hvor usandsynlig, den efterfølgende må tage sig ud) for at afværge en pandemi måske kun været til stede i få dage. Allerede i januar begyndte Kina at lukke af for stadig større områder i en omkreds, der havde byen Wuhan som centrum, og efterhånden fik de på den måde isoleret omkring 100 millioner mennesker. Det blev forbudt for de lokale indbyggere at forlade deres hjem. De, som alligevel vovede sig ud, blev skældt ud af politiets droner. Trods Kinas massive indsats er virusset nu konstateret i 24 lande.

Selv om alle de omfattende forholdsregler har vist sig relativt ineffektive – i al fald målt op mod deres meget betydelige sociale og økonomiske omkostninger – fortsætter Kina ikke desto mindre med nye skrappe metoder. Under politisk pres for at ’stoppe’ virusset, bebudede Kinas regering i sidste uge, at myndighederne i Hubei-provinsen nu vil indsætte patruljer, der skal gå fra dør til dør, teste lokale indbyggere for feber og symptomer på sygdommen og derpå sende alle potentielle tilfælde i karantænelejre. Men selv om inddæmningsforanstaltningerne har været tæt på maksimale, kan virussets spredning meget vel have været uundgåelig fra starten af. At teste allerede smittede er indlysende nok en utilstrækkelig strategi, hvis folk kan være smittebærere uden overhovedet at føle sig syge nok til at blive hjemme fra arbejde.

Symptomfri

Lipsitch forudsiger, at inden for det kommende år vil mellem 40 og 70 procent af den globale befolkning blive smittet med den virus, der kan forårsage COVID-19. Det er ham dog magtpåliggende at understrege, at dette ikke er ensbetydende med, at alle disse mennesker så vil blive ramt af alvorlig sygdom. »Det mest sandsynlige er, at mange enten vil få sygdommen i milde former eller blive symptomfrie smittebærere,« siger han.

På samme måde som med influenza, der som regel kun er livstruende for mennesker, der har kronisk svækket helbred eller er meget gamle, vil langt de fleste tilfælde gå over af sig selv – og uden at der bliver brug for behandling. Generelt har 14 procent af alle influenzasmittede slet ingen symptomer på sygdommen.

Lipsitch står langtfra alene i sin formodning om, at virusset vil opnå en langt videre spredning – ja, blandt epidemiologerne er det ved at danne sig et konsensus om, at det mest sandsynlige udfald af det aktuelle udbrud vil være en ny sæsonbetinget influenzatype – det vil sige en femte ’endemisk’ coronavirus. For de øvrige fire gælder, at mennesker typisk ikke udvikler længerevarende immunitet. Hvis det samme gør sig gældende for denne virus, og den bliver ved med at gøre så mange så relativt syge som nu, vil ’forkølelses- og influenzasæsonen’ kunne blive til en ’forkølelses-, influenza- og COVID19-sæson’.

I den nuværende fase står det overhovedet ikke klart, hvor mange smittede der findes på verdensplan. Den 26. februar var der ifølge WHO 57 bekræftede tilfælde i USA alene, men Lipsitchs »meget grove« estimat, da vi talte sammen i sidste uge, lød på (»hvis vi kombinerer en række antagelser«), at der formentlig snarere er 200 smittede i hele USA, og teoretisk skal der ikke mere til for at sætte gang i en epidemisk smitte.

Hvor hurtigt smitten vil sprede sig over de kommende dage og uger, vil dog komme til at bero på, hvor smitsom den er for de milde tilfældes vedkommende. Fredag i sidste uge rapporterede kinesiske forskere i lægetidsskriftet JAMA om et tilfælde af en tilsyneladende symptomfri spredning af virusset fra en patient, der ellers havde fået en normal CT-scanning af brystkassen. Forskerne konkluderede med en underspillet formulering, at medmindre dette tilfælde var en bizar abnormitet, vil forebyggelse af COVID-19-smitte blive »en udfordring«.

Selv om Lipsitchs estimat er fire gange højere end det officielle, vil myndighederne næppe ændre på den generelle prognose. »200 tilfælde af en meget influenzalignende sygdom lige midt i influenzasæsonen er meget vanskelige at spore, hvis man ikke tester specifikt for det«, siger han. »Men det vil være rigtig nyttigt – og jo før, jo bedre – at finde ud af, om det officielle estimat er korrekt eller skyldes fejlberegninger. Og det er kun én måde at finde ud af det på: ved specifikke tests.«

For få testkits

I første omgang blev amerikanske læger rådet til kun at teste personer, der havde været i Kina eller havde været i kontakt med nogle, der var diagnosticeret med sygdommen. CDC (det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, red.) meldte for et par uger siden, at man nu vil screene indbyggere i fem amerikanske byer i et forsøg på at få et bedre overblik over, hvor mange tilfælde der kan være. Problemet er, at der stadig er produceret alt for få testkits, og fredag i sidste uge, kom det frem, at kun Californien, Nebraska og Illinois aktuelt har tilstrækkelig kapacitet til at teste for virussen.

Med så få data bliver præcise prognoser vanskelige. Eksperternes store bekymring er, at inddæmningen af virusset er slået fejl, og at det derfor vil kunne være i cirkulation for altid. Desto vigtigere bliver indsatsen for at udvikle den vaccine, der kan blive den afgørende livreddende strategi for de kommende år.

I de seneste måneder er kursen mere end fordoblet på aktier i den lille medicinalvirksomhed Inovio. Det forlød midt i januar, at man her var på vej med en vaccine mod den nye coronavirus, og påstanden er siden blevet gentaget i flere mediers nyhedshistorier, men teknisk set er det ikke korrekt. Som tilfældet er for andre medikamenter, skal vacciner underlægges en langstrakt testproces, før det kan fastslås, om de vitterligt beskytter mennesker mod en sygdom og gør det uden farlige bivirkninger. Hvad Inovio og andre medicinalfirmaer har gjort, er at kopiere en sekvens af virussets RNA, der en dag vil kunne vise sig virksom som vaccine. Det er et lovende første skridt, men at kalde det et gennembrud svarer til at sige, at en ny type kirurgi er blevet mulig, fordi en kirurg har hvæsset en skalpel.

Kunstart

Selv om genetisk sekventering nu foregår ekstremt hurtigt, er det ikke bare en videnskab at lave vacciner – det er også en kunstart. Det kræver, at man finder frem til den virale sekvens, der pålideligt vil kunne aktivere immunforsvaret, men uden at fremprovokere sygdommen selv. Selv om influenzavacciner ikke kan forårsage influenza, advarer CDC om, at de kan fremkalde »influenzalignende symptomer«. At spore sig ind på denne sekvens kræver omfattende tests, først i laboratoriemodeller, så på dyr og til sidst eventuelt også på mennesker.

Inovio er langtfra den eneste lille bioteknologiske virksomhed, som jagter en sekvens med den rette balance. Flere andre firmaer, arbejder på det samme projekt, blandt disse Moderna, CureVac og Novavax. Også akademiske forskere på universiteter såsom Imperial College i London er i fuld gang. Det samme er forskere på statslige forskningsinstitutter, herunder på US National Institutes of Health. Anthony Fauci, der er direktør for USA’s Nationale Institut for Allergiske og Smitsomme Sygdomme, udtalte i januar til lægetidsskriftet JAMA (Journal of the American Medical Association, red.), at hans forskerhold arbejdede i rekordtempo for at udvikle en vaccine. Efter udbruddet af SARS i 2003 tog det forskerne 20 måneder, fra det øjeblik de havde gennemført en sekventering af virussets genom, at nå frem til den første kliniske testfase for en vaccine. Fauci citeres i JAMA for, at hans forskere nu er blevet så dygtige, at de kan gennemføre den samme proces på tre måneder for andre vira, og at de håber på »at kunne rykke endnu hurtigere« på den nye coronavirus.

Nye modeller til fremskynding af udvikling af nye vacciner har set dagens lys i de senere år. En af disse er Coalition for Epidemic Preparedness (CEPI), som blev lanceret i Norge i 2017 som en ramme for finansiering og koordinering af udvikling af nye vacciner. Koalitionens stiftere tæller Norges og Indiens regeringer, fonden Wellcome Trust og Bill & Melinda Gates Foundation. Finansielle midler herfra tilflyder nu Inovio og andre små bioteknologiske startupfirmaer, som har involveret sig i det risikobetonede projekt, det ofte kan være at udvikle nye vacciner. Direktøren for CEPI, Richard Hatchett, deler Faucis optimisme omkring den forventelige tidshorisont og tror på, at en COVID-19-vaccine kan være klar til en første testfase allerede i april. Går alting, som det skal, skal testforløb hen over sommeren afklare, om vaccinen vitterligt duer til at forebygge sygdommen.

Falder alle brikker på plads, vil det ifølge Hatchett dog tage mellem ét og halvandet år, før produktet definitivt kan vurderes som sikkert og effektivt. Den tidsramme vil i givet fald »sætte rekord i vaccineudviklingernes historie«, siger han til The Atlantic. Men den er også meget ambitiøs, indrømmer han. »At udstikke den tidshorisont på nuværende tidspunkt må ses som en optimistisk forhåbning,« tilføjer han.

Men selv hvis en effektiv og sikker vaccine vitterligt kan gøres klar på rekordtid, skal den stadig masseproduceres og massedistribueres, hvilket rummer sine egne udfordringer. »Det vil være et åbent spørgsmål, om det lader sig gøre at fremstille millioner eller ligefrem milliarder af doser over de kommende år,« siger Hatchett. For i en eskalerende international nødsituation, hvor grænser lukker og forsyningskæder skæres over, kan produktion og distribution blive et logistisk mareridt.

Faucis første optimisme er da også begyndt at falme. I sidste uge udtalte han, at processen med at finde frem til en vaccine havde vist sig »meget vanskelig og meget frustrerende«. Trods alle de fremskridt, der er sket i den grundlæggende vaccinevidenskab, kan processen ikke føres frem til udvikling af en reel vaccine uden omfattende kliniske tests, hvilket igen kræver fremstilling af mange vacciner og omhyggelig monitorering af deres effekter på mange mennesker. Den proces vil i sidste ende kunne koste hundredvis af millioner dollar, som de statslige forskningsinstitutter, universiteterne og startup-firmaerne ikke nødvendigvis kan være sikre på at få i det tempo, de ønsker sig. Hertil kommer behovet for at udvikle produktionsfaciliteter og teknologi til at massefremstille og distribuere vaccinen.

Investeringsrisici

Vaccineproduktion har i vidt omfang længe været afhængig af adgang til investeringer fra en eller flere af en håndfuld af verdens største medicinalgiganter. På Aspen Institute i sidste uge udtalte Fauci ærgrelse over, at ingen af disse endnu »er trådt frem« og har forpligtet sig til at gå ind i arbejdet med at udvikle en vaccine. »De store selskaber, som har kompetencer til at gøre det her, kan ikke automatisk forventes at stille deres faciliteter til rådighed. At udvikle helt nye produkter indebærer altid risiko for store tab, hvis efterspørgslen forsvinder eller forbrugerne af en eller anden grund vælger ikke at benytte produktet.«

At fremstille vacciner er ikke bare vanskeligt og omkostningstungt, men fuld af økonomiske risici, hvilket medicinalindustrien måtte sande i 1980’erne, da flere firmaer kom til at betale skyhøje erstatningssummer til sagsøgere på grund af vacciners angivelige følgeskader, hvilket efterfølgende fik dele af branchen til at lukke ned for deres vaccineproduktion.

For at give medicinalindustrien et incitament til fortsat at fremstille ofte livsvigtige produkter måtte USA’s regering derfor gå ind og love at holde enhver virksomhed økonomisk skadesløs i tilfælde, hvor en sagsøger, der mente sig skadet af en vaccine, måtte anlægge sag an mod virksomheden.

Den ordning står stadig ved magt. Ikke desto mindre har de store medicinalfirmaer set det som mere profitabelt at udvikle medicin, der kan bruges dagligt og imod kroniske lidelser. Coronavira rummer også den udfordring, at de ligesom andre influenzavira indeholder enkeltstrenget RNA. Vira fra denne klasse er tilbøjelige til at mutere. Det betyder, at vacciner løbende må justeres i takt med, at sygdommen udvikler sig i nye retninger.

»Hvis vi satser alt på, at alene en vaccine skal løse det her for os, er vi virkelig på den,« siger Jason Schwartz, der er adjunkt ved Yale School of Publick Health med speciale i vaccinepolitik.

Det bedste scenario, som Schwarz, er et, hvor vaccinen kommer på et tidspunkt, hvor den ikke længere er relevant, fordi udbruddet har klinget af. Det egentlige problem er ifølge ham, at beredskabet for et udbrud som det nuværende burde have været opgraderet allerede efter udbruddet af SARS. »Hvis vi ikke havde indstillet forskningsprogrammerne i SARS, ville vi i dag kunne bygge på langt mere omfattende viden, som vi kunne trække på i indsatsen imod den her nye og nært beslægtede virus,« siger han.

Skrinlagt forskning

Men som tilfældet var for ebola, ophørte den statslige finansiering og medicinalindustriens interesse for sygdommen i det øjeblik, da nødsituationen var afblæst. »Noget af den meget tidlige forskning blev simpelt hen lagt på hylden, fordi udbruddet nåede at slutte, før der meldte sig et behov for at sætte alt ind på at udvikle en vaccine.«

Lørdag rapporterede magasinet Politico, at Det Hvide Hus vil anmode Kongressen om at sætte en milliard dollar til side til udvikling af et modsvar mod et muligt coronavirusudbrud i USA. Det er endnu uklart, om anmodningen imødekommes, men i samme måned, som den er blevet fremsat, har Trump også fremlagt et nyt budgetudkast, der rummer nedskæringer på centrale dele af det amerikanske pandemi-forsvar, herunder på finansieringen af CDC, de nationale forskningsinstitutter og hjælp til sygdomsbekæmpelse i udlandet.

Langsigtede offentlige investeringer har afgørende betydning, fordi udvikling af vacciner, antiviral medicin og andre vitale værktøjer kræver årtiers seriøse forskningsbevillinger, selv når efterspørgslen er lav. Markedsbaserede økonomier kæmper ofte med at udvikle et produkt, som der ikke er umiddelbar efterspørgsel efter og for at kunne distribuere produkter til de steder, hvor de behøves. CEPI er blevet udråbt som en lovende model for at tilskynde til udvikling af vacciner, før en nødsituation opstår, men koalitionen mødes også med skepsis.

Sidste år skrev Læger uden Grænser et stærkt kritisk åbent brev og hævdede, at modellen hverken ser ud til at sikre en god tilgængelighed eller overkommelige priser. CEPI opdaterede efterfølgende sine politikker for at sikre en bredere vaccineadgang, og Manuel Martin, en medicinsk rådgiver for Læger uden Grænser, erklærede i sidste uge, at han nu er forsigtigt optimistisk. »CEPI er absolut et lovende initiativ, og vi håber virkelig, at de vil få succes med at producere en ny vaccine,« sagde han. Han og hans kolleger venter dog stadig på at få at se, hvordan CEPI’s tilsagn vil udmønte sig i praksis.

Disse overvejelser handler ikke kun om humanitær velvilje, men også om effektiv politik. At få vacciner og andre ressourcer ud til de steder, hvor de vil kunne gøre størst nytte, kan blive afgørende for at forhindre, at sygdommen spreder sig videre. Under H1N1-influenzaudbruddet i 2009 blev Mexico for eksempel hårdt ramt. I Australien, som ikke selv var ramt, forhindrede regeringen imidlertid eksport fra landets farmaceutiske industri med et krav om, at den først skulle levere på den australske regerings egne bestillinger af vacciner. Jo mere verden lukker ned og går i selvbeskyttelsestilstand, desto vanskeligere kan det blive at foretage en saglig risikovurdering og sikre en effektiv distribution af nødvendige modmidler, fra vacciner og åndedrætsmasker til mad og håndsæbe.

Italien, Iran og Sydkorea er nu blandt de lande, der rapporterer om et hastigt voksende antal af registrerede COVID-19-smittetilfælde. Mange lande har reageret med vidtgående inddæmningstiltag til trods for den tvivlsomme effektivitet og de åbenlyse skadevirkninger af Kinas allerede omfattende nedlukning. Nogle inddæmningsforanstaltninger kan selvfølgelig være velbegrundede, men omfattende forbud mod rejser, nedlukning af byer og hamstringer af ressourcer er ikke realistiske løsninger på udbrud, der kan vare år. Alle disse foranstaltninger rummer deres egne risici. I sidste ende kræver nogle pandemiske modsvar snarere åbning af grænser end lukning af dem. På et eller andet tidspunkt må forhåbningen om, at dele af verden kan gå fuldstændig fri af COVID-19-udbrud, opgives. Sygdommen må i stedet anskues som et problem, der angår alle mennesker på kloden.

© 2020 The Atlantic Media Co og Information. Første gang bragt på www.theatlantic.com

Oversat af Niels Ivar Larsen

Meget tyder på, at coronavirussen COVID-19, opstod på samme måde som tidligere coronavirusser såsom SARS, der spredte sig fra Kina i 2002. Begge virusser stammer fra dyr, og epicentret har sandsynligvis været et marked i den kinesiske by Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen. På billedet ses sundhedsmyndigheder i Wuhan, der indsamler prøver fra syge patienter med Coronavirus.
Læs også
Overlæge Gitte Kronborg har beskæftiget sig med infektionsmedicin siden 90'erne og har fulgt de to andre coronavira, MERS og SARS, samt ebola.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Kurt Nielsen
  • Morten Wieth
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Lars Eriksson
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Juul
  • Torben K L Jensen
Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Kurt Nielsen, Morten Wieth, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Olaf Tehrani, Gert Romme, Lars Eriksson, Niels-Simon Larsen, Poul Anker Juul og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

I Storbritannien har myndighederne udarbejdet et worst-case pandemi senarie som viser at 4 ud af 5 britter, 80% af befolkningen, risikere at blive smittet med corona virusset inden for nogle få måneder. 2-3%, hovedsagelig ældre og svækkede mennesker, vil i dette senarie afgå ved døden.

De seneste dage har der i borgerlige aviser været skrevet kritisk om et kommunistisk styres evne til at håndtere corona krise situationen. Nu må det jo så vise sig om vestlige demokratier kan håndtere det bedre. Foreløbig i Italien, hvor højre radikale fragtioner forsøger at udråbe immigranter som årsag.

Suk.

Alvin Jensen, Mikkel Zess, Erik Vindbjerg, Erik Winberg, Christian Skoubye, Niels Peter Nielsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen, Werner Gass, Anne-Marie Krogsbøll, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Claus Nielsen, Jens Erik Starup og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Men hva. Foreløbig har vi da fået billigere benzin grundet en begyndende corona krise. Måske landets sundhedsmyndigheder kan aflæse corona krisens omfang ved at følge listeprisen på benzin verden over.

Alvin Jensen, Bent Nørgaard, jens christian jacobsen, Gert Romme og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I øvrigt. Hvorfor benytter man ikke en algoritme basseret på kunstig intelligens til at spore corona epidemien gennem big data. Så vidt jeg husker var der et forskerhold Schweiz, som udviklede en lovende teknik allerede den gang corona hed SARS tilbage omkring 2003. En situation meget lig den nuværende corona.

Alvin Jensen, Thomas Bindesbøll, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

I Danmark dør der fra 1.000 til 2.000 personer at influenza om året, som gammel er jeg målgruppen, i gennemsnit cirka 1.500, hvis Danmarks influenza tilfælde procentvis kan overføres til Kina, må der her være tale om i snit 400.000 døde. Har lige været i Sydøstasien, her var der mange turister der for rundt med masker, nogle næsten græd af angst, som om døden ventede lige om hjørnet. Håber snart medierne og yderligtgående eksperter kan dæmpe sig lidt, hvorfor skal verden styres af angst.
Kai Birk Nielsen

Alvin Jensen, Niels E V, jens christian jacobsen, Frank Hansen, Kim Houmøller, Bent Jensen, Karin Hansen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Både artiklen og en ovenstående kommentar nævner, at 80% skal have coronavirus med en dødelighed på 1-2% i tilfælde af pandemi. Globalt taler vi om måske 6 milliarder smittede og 60-120 millioner døde. Hvis det sker på et år, vil denne corona-virus blive den hyppigste dødsårsag globalt. Det er da noget!
Jeg forstår godt, at man prøver at forsinke denne proces, så en vaccine kan indhente sygdommen og redde især de ældre og mest udsatte . Jeg er selv lige blevet 66, og min pensionskasse kalkulerer med, at jeg skulle have 18 år igen :-)

Alvin Jensen, Mikkel Zess, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg læste en artikel i et tysk medie i går, hvor professor i mikrobiologi Alexander Kekule oplyser, at risikogruppen "ældre og svagelige" skal tages med et gran salt - vi ved det simpelthen ikke endnu, for vi har at gøre med et virus, som endnu ikke helt har tilpasset sig sin værtsorganisme.
Jeg tror, de fleste bruger termen "ældre og svagelige" til at skubbe angsten væk, men i gruppen af svagelige hører jo også yngre, som er i behandling for astma, kol, forhøjet blodtryk, hjertelidelser osv osv.
Ham, jeg elsker, ville også falde i gruppen af "svagelige", for han fik fjernet sin ene lunge som 5 årig, men er ellers en rask og rørig, fuldt arbejdsdygtig mand midt i 50'erne. Men formentlig ville han have svært ved at overleve covid-19 med akut respiratorisk syndrom osv.
Sådan er det med statistik, bag hvert tal gemmer sig et menneske af kød og blod.

Alvin Jensen, Britta Hansen, Lillian Larsen, Erik Vindbjerg, Thomas Bindesbøll, Erik Winberg, Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anina Weber, Louise C. Larsen, Klaus Lundahl Engelholt og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Man kan i hvert fald fastslå, at den bedste måde at beskytte sig på - også for hele nationer, det er at hjælpe disse stater og nationer, der ikke selv kan håndtere risikoen. Og det gælder selvfølgelig ligeledes lande, som USA har blokade mod - f.eks. Iran.

Man kan ikke stoppe denne virus blot ved at lukke sin grænse.

Til gengæld bør man også tænke på, hvilke risiko man selv udgør overfor andre lande. Her tænker jeg på PCV2 og PCV3 samt MRSA som florerer i danske svinestalde. Ingen antibiotika virker mod MRSA, og derfor udgør den en reel fare for verdens folkesundhed. Og hvis MRSA mutterer som corona, er det helt ude af kontrol.

Alvin Jensen, Bent Gregersen, Britta Hansen, Erik Winberg, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Anina Weber, Torben K L Jensen, Werner Gass og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Lad os få fokus på almingelig god personlig hygiejne og sund fornuft.
Vaske hænder efter toiletbesøg men også når man har hostet eller nyst.
Holde sig for munden når man hoster eller nyser.
Hold dig hjemme når du er syg (uanset hvilken virus) så er vi godt på vej med reducere smittespredning.
Dette er de almindelige hygiejneregler i fødevareproduktion og burde også være det i et moderne samfund.

Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Hanne Utoft, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Danske myndigheders forklaringer har fra dag et ikke hængt sammen. Man har talt risikoen ned, samtidig med, at man har påstået ikke at tage nogen chancer. Og det gør man stadig.

Det har ret tidligt være omtalt, at denne virus kan have ret lang inkubationstid, og at man sandsynligvis kan smitte i en god del af denne inkubationstid. Det gør den meget svær at inddæmme, og det gør det helt håbløst, når man fra danske myndigheders side har insisteret på, at det var nok at vente på, at folk begyndte at blive sløje - og SÅ begynder man inddæmningen. Det er at lyve for befolkningen at sige, at det ikke er at tage chancer. Man tager KÆMPE chancer!

Andre eksperter rundt om i verden har rost Kinas kontante indgriben, da de først blev klare over faren. Kina kan kritiseres for mange ting, men Kina har derved købt verden måneders forsinkelse, som kan bruges til at komme nærmere behandling og vaccine.

Danmark gør lige det modsatte. Man foretager de sædvanlige kræmmerberegninger om, hvor dyrt det kan blive, hvis man virkeligt skal gribe effektivt ind - og så satser man på heldet - "Det går nok". "Vi har styr på det".

Hvis man virkeligt ville tage "ingen chancer", så ville man for længst have rådet folk til at undgå rejser i det hele taget, hvis muligheden er der. DET ville være at give verden en håndsrækning til at forsinke smitten - i stedet har man som sædvanlig tænkt i økonomiske interesser i stedet.

Og som jeg hører det på det igangværende pressemøde, så fortsætter man med at stikke folk blår i øjnene. Men med mere og mere bæven i stemmen - og når journalisterne begynder at spørge konkret ind til forklaringerne, så falder disse hurtigt fra hinanden.

Mit indtryk er, at man faktisk ikke aner, hvad man skal gøre, hvis der dukker en del flere tilfælde op, men bare håber, at det ikke sker. Men stadigvæk vinder de økonomiske betragtninger - man benytter stadig ikke "forsigtighedsprincippet". Pengene vinder - og måske også ønsket om ikke at sprede panik.

Når man hører det lille interview med TV2 medarbejderen, som kan høres påTV2News , så fortæller han, at de åbenbart allerede i går eller forgårs har kontaktet myndighederne - men så sent som i går har fået at vide, at så længe de ikke var testet positive, så skulle de bare betragte det som en forkølelse, og gå på arbejde og i skole....!!!!

Latterligt! Det har intet med et forsigtighedsprincip at gøre. Og ligeledes er det latterligt, at man siger til folk, der er testet negative, men er i risikozonen, at de ikke er smittede. Disse test er ikke 100 % sikre - så hvor er forsigtighedsprincippet?

Ja, det vil skabe ravage og panik, og blive meget dyrt, at gribe ordentligt ind. men hvis det nu er det, der skal til for at stoppe en omfattende dødelig epidemi?

Det handler ikke om at undgå at tage chancer, for hvis det gjorde det, ville man aflyse større begiveheden som koncerter, fodboldkampe etc - for den slags har jo vist sig at være katastrofale smittespredere i andre lande. Så det er det vel også i Danmark?

Dem, der har mulighed for det, kan læse Politikens referat af krisestabens møder de seneste dage. Det er tydeligt, at det handler om at "spinne" kendsgerningerne, så der ikke opstår panik:
"Han forventer, at det første coronatilfælde på dansk jord vil blive udlagt som noget positivt, ja, ligefrem en succes.
»Forudsat at vi har styr på det. Hvis man ikke har styr på det, skal man indrømme det. Men min forventning vil være, at når vi får den første coronasmittede i Danmark, så vil vi kommunikere det som en succeshistorie. Fordi det er en succeshistorie for det danske sundhedsvæsen og det præhospitale beredskab«, siger Søren Brostrøm."
https://politiken.dk/indland/politik/art7673129/Politiken-har-f%C3%A5et-...

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Britta Hansen, Lillian Larsen, Erik Vindbjerg, Thomas Bindesbøll, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Mikkel Zess, Anina Weber, Dennis Tomsen, Carsten Nørgaard, Henriette Bøhne og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til mig selv: "så falder disses forklaringer hurtigt fra hinanden".

Et eksempel: Det ene øjeblik siger de på pressekonferencen, at der ikke er nogen risiko for, at andre TV2-medarbejdere er smittede, da der er en inkubationstid. Det næste øjeblik er man alligevel "for en sikkerheds skyld" i fuld gang med at forsøge at opspore andre smittede på TV2.

Det hænger jo ikke sammen!!!!!

Alvin Jensen, Per Hansen, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Anina Weber, Carsten Nørgaard og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Det var helt forudsigeligt - jeg mistænkte allerede for to uger siden, at det ville ende op sådan her. I vores globaliserede tidsalder har patogener absolut optimale betingelser, når de med fly kan komme fra den ene side af planeten til den anden på under et døgn. Midlertidigt at lukke ned for denne trafik kan/kunne tilsyneladende ikke komme på tale, i hvert fald ikke før det er/var for sent at stoppe spredningen. For folk skal absolut ud at se verden. De skal absolut på flyveferie. Nu sidder diverse mennesker så i karantæne på diverse hoteller rundt omkring i verden og klynker og brokker sig over, at der ikke er nogen, der gør noget, eller nok, for dem. De kunne da bare være blevet hjemme, så de ikke udsatte sig for fare! Men angsten for at gå glip af noget var åbenbart større. Det moderne menneske vil det hele, og når det så falder og slår sig, så forventer det, at nogen eller noget skal komme og puste på deres sår og sætte et plaster på. Samme tema gør sig for i øvrigt gældende med hensyn oversvømmelserne rundt omkring. Det medfører tilsyneladende ingen dybere refleksion over, hvorledes man eventuelt selv over årtier har bidraget til grundlaget for miseren, eller over hvorvidt man skal ændre forbrugsadfærd. Næ, nej, andre eller andet skal løse problemerne for én. Det er ren børnehave og derfor er vi i mine øjne også fortabte.

Alvin Jensen, Bent Gregersen, Per Hansen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Thomas Bindesbøll, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Mikkel Zess, Anina Weber og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Anne Marie Krogsbøll,

Det er som om danske myndigheder ikke har fattet, at vi lever i en globaluseret verden og et informationssamfund.
De fleste danskere taler og forstår flere sprog og kan med lethed orientere sig på nettet hos f eks CDC

Det har jeg gjort fra starten af dette virus' fremkomst og jeg kommer aldrig igen til at tro på den danske sundhedsstyrelsens, statens serum institut (og Tyra Krause i særdeleshed) for der er simpelthen for stor diskrepans mellem deres info og f eks CDCs og andre udenlandske eksperter.
Hos CDC har man fra starten været ærlig og sagt på en del områder: vi ved det simpelthen ikke, men sandsynligvis... Osv - hvor danske eksperter skråsikkert melder ud: det kan overhovedet ikke lade sig gøre.!

Britta Hansen, Lillian Larsen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen, Mikkel Zess, Anina Weber og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis glasset skal være halvt fyldt, er det også et spørgsmål om katastrofen bliver stor nok til at forhindre en anden stor en.

Hvis dette betragtes som en generalprøve på hvad man vil gøre hvis en helt afsindig dødeligt farlig virus dukker op. Så er vi sgu fortabt.

Den 25. januar fyrede en "ekspert" op under os på følgende måde: Virolog: »Med Corona er der 17 døde ud af en milliard kinesere. Så tør lige øjnene«

Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Arne Albatros Olsen, Britta Hansen, Bent Nørgaard, Lillian Larsen, Niels Peter Nielsen, Henriette Bøhne, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

I Japan er en kvinde testet positiv for coronavirus for 2. gang, efter at været kommet sig og blevet testet negativ.
Det kan foreløbig ses, som noget enestående, men hvis ikke, så vil en vaccine vel være tvivlsom.

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Thomas Bindesbøll, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Peter Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

I løbet at en måned tids er det sandsynligt at Covid 19 bliver en epidemi i USA.
Og det er der flere grunde til. Bla. er der særlig kreterier, der skal opfyldes før myndihederne vil undersøge om en patient har sygdommen. Man skal have en rejsehistorik, som gør det relevant eller have haft kontakt med en smittet.Af samme grund er ganske få blevet undersøgt.

Da sygdommen smitter i asymtomatisk stadie , kan den derfor været langt mere udbredt nu.

En anden ting er at en syg med influenza-lignende symptomer ikke går til læge eller lader sig indlægge, hvis vedkommende har en utilstrækkelig sygeforsikring, fordi dette kan blive ensbetydende med en personlig ruin. Derfor vil vedkommende nok blive hjemme, men risiko for at smitte sin familie og nærmeste benkendte.

Derfor vil sygdommen eksplodere i USA, og med den mediedækning, der vil følge i dens kølvand skal panikken nok brede og udløse en global resession oven i købet.

Den vil vende op og ned på civilisationen , som vi kender den med de værdier, som er fremherskende.

Jeg beder en stillle bøn.

Alvin Jensen, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, Thomas Bindesbøll, Jørgen Tryggestad, Erik Winberg, Mikkel Zess, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Peter Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Reelt er det vi IKKE ved om coronavirus mere omfattende end det vi ved.

Det skyldes hovedsageligt at denne virus kan mutere, at den kan ramme uden symptomer, og at dens dødelighed ikke kan siges at være afgrænset til specifikke grupper.

Det burde frarådes at rejse generelt.
Og folk bør blive hjemme, hvis de lige er kommet hjem fra udlandet de første par dage.

Og man skal OVERHOVEDET ikke gå på arbejde, i skole eller daginstitution, hvis man udviser de mindste forkølelsessymptomer, sådan som det ellers er sædvane herhjemme.
Virusset smitter også gennem afføring, så fx en vuggestue vil være det rene slaraffenland for spredning.

Men sådan er vejledningen ikke fra sundhedsmyndighederne..
Som flere er inde på, vejer økonomiske hensyn tungere end forebyggelse.

Vi er på herrens mark.

Alvin Jensen, Per Hansen, Lillian Larsen, Thomas Bindesbøll, Erik Winberg, Mikkel Zess, Arne Albatros Olsen, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Peter Nielsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - de oplysninger du kommer med et faktuelt forkert og at du falder for det forekommer mig yderst mærkværdigt - alt hvad du har brug for er Sundhedsstyrelsen´s hjemmeside.

Eva Schwanenflügel

Torben - hvad er det for oplysninger jeg kommer med der er faktuelt forkerte?
Det undlader du at fortælle.

Alvin Jensen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvor smart er det egentligt, at sundhedsstyrelsen har holdt "supervelbesøgt" stormøde i TV2 for hele personalet, hvis man gerne vil begrænse enhver smitterisiko? Skal man ikke netop undgå sådan sammenstimlen i et områder, hvor der ER konstateret smitte+

Alvin Jensen, Per Hansen, Britta Hansen, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er ikke særligt smart, men de tænker vel først og fremmest på symbol/signal værdien.

Lillian Larsen, Erik Winberg, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I mine øjne er sundhedsstyrelsen, som alle de statslige styrelser, ikke et fagligt organ men et politisk organ. Bevares, der er fagfolk, men deres arbejde er politisk styring af samfundet.

Alvin Jensen, Ken Sass, Hanne Utoft, Bent Nørgaard, Henriette Bøhne, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Ja, i følge de officielle medier er det primær de ældre, og folk med andre diagnoser, som er en udsat gruppe. Alle de sunde og raske i den " Kampdygtige Alder " har intet at frygte, allerhøjest nogle milde symptomer, som hurtigt går over.

Det vil jeg godt lige sætte et spørgsmåltegn ved.

En anden ting er at ældre og i forvejen sygdomssvækkede har ofte en stærk begrænset social mobilitet og opholder sig ofte mange timer alene i eget hjem.

Hvorimod de kampdygtige i deres bedste alder har en stor grad af social mobilitet.

Hvilken gruppe er mest udsat ?.

Thomas Bindesbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Ja, i følge de officielle medier er det primær de ældre, og folk med andre diagnoser, som er en udsat gruppe."

Det er jo en meget ringe trøst for de borgere, som tilhører disse grupper. Det skal i hvert fald ikke bruges til en cost-benefit-analyse af, om det nu kan betale sig for alvor at satse på inddæmning og forsinkelse af den uundgåelige smittespredning. Vi skal gøre, hvad vi kan - basta!

Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Arne Albatros Olsen, Thomas Bindesbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Arne Albatros Olsen

Du er inde på noget vigtigt, når du udfordrer hvem der har noget at frygte.

Fx er den kinesiske læge, som forsøgte at advare om sygdommen i begyndelsen i Wuhan, (og blev irettesat af de lokale myndigheder for at sprede usande rygter) død af virusset.

Han var en mand i 'sin bedste alder', nemlig i fyrrene.
Og han er ikke en undtagelse.

Britta Hansen, Henriette Bøhne, Arne Albatros Olsen, Thomas Bindesbøll og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mage til hjertekoldt fugleperspektiv:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/laege-den-voldsomme-mediedaeknin...

De fleste frygter nok ikke, at landet ligger øde og uddødt hen om 4 måneder - de fleste frygter nok at miste nogen af deres kære - eller eget liv, hvis man hører til en udsat gruppe.

De fleste har nok ældre pårørende, som de gerne vi beholde nogle år endnu.
De fleste har nok familie og venner, som lider af forskellige sygdomme, og som derfor er i farezonen.

En dødelighed for disse grupper på omkring 15% er faktisk ret højt.

Så klap i med at tale bekymringen ned som om, det er overdrevet. Ida Donkin er ung og stærk, men det er helt forståeligt for de fleste andre at være bekymrede - ikke fordi man nødvendigvis tror, man selv dø af corona-infektion. Men fordi man kender andre, som er i farezonen, og som man meget nødigt vil miste. Og fordi vi også ved, at virussen kan mutere, og pludseligt blive mere farlig.

Nogen gange kan "panik" (jeg ser nu ingen tegn på panik, kun berettiget bekymring) være en god motivator for at få gjort de nødvendige tiltag.

Vi er mennesker, ikke kolde statistikker - og de fleste mennesker bekymrer sig om andre end sig selv.

Man kan også blive FOR rationel!

Per Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Dennis Tomsen, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Brug af mundbind koster 1000Kr (1. gang), 2000kr (2. gang), 5000kr (3. gang) og 10.000kr (de efterfølende gange) for overtrædelse af "burka"-/maskeringsloven...

Thomas Bindesbøll

Tak for en masse gode kommentarer herinde - og gid de dog blev sendt direkte ind på både Magnus Heunickes, Syndhedstyrelsens og andre relevantes skrivebord !

Kommentarerne er alle meget fint præget af en overordnet empati for især de svageste og mest udsatte, også for denne nye Corana Mutant (Med steg under mutant, dvs den kan mutere igen!) som jo for pokker er seje mennesker, alle, og ikke blot kølig "statistik" !

Derfor:
1) Slut fra myndighedernes side om i frygt for "panik" at nedtone faren ved dette nye virus. Der er så meget vi foreløbig IKKE ved, så enhver gl. klog lærdom om epidemier/pandemier siger

Nu stritter budskaberne fra vore myndigheder jo i alle retninger af kompasset. Jeg kan blot henvise til alle gode indlæg ovenfor. Totalt modstridende(!!!) : "Jo, man bør naturligvis straks søge læge hvis man kommer fra et smitteramt område og har symptomer". Her skal man ikke have en høj IQ for at oversætte det mest nylige smitteområde helt konkret til Norditalienm for en del besøgende danskere.

Så her er "mørketallet" blandt dertil både rejste og nu hjemvendte . Omvendt lød det så , "gå bare på arbejde".

Hvilke idioter af såkaldt lægelig ekspertise siger dog sådan noget vrøvl(??!! Også ift. vort første tilfælde ?

Budskabet - også fra lille Danmarks Sundhedsmyndigheder burde generelt være det stik modsatte, og være udsnedt med RØD ALARM, lige siden Nytåret 2020:

"Rejs IKKE til Kina, og rejs i øvrigt heller ikke i det hele taget nogen steder hen, for der er lige blevet detekteret et nyt, meget aggressivt og dobbelt så smitsomt virus som Influenza. Dette virus kan med lynets hast og i vore globale fly-tider sklrede sig hurtigt.
Vi kender endnu ikke hverken viruliteten, mutationsgraden eller dødeligheden af dette nye virus Så derfor bør man - indtil vi ved noget mere, afstå fra alle rejser"
Punktum !!!

Stor ros til ovenstående kommentar af Jens Fredsted om alt dette unødvendige Rejseri, se ovenfor. Lige i Vinkel! Tak !
Har selv prøvet at skrive et debatindlæg til den trykte presse om nøjagtig det samme.

Skal denne tåbelige "rejsefrihed" i en nu akut Pandemi-truet verden virkelig stå over hensynet til et tilkæmpet (ogs¨via de nu gamle kæmppere) Nordisk velfærdssammfind, hvor principperne er, at vi passer på ALLE borgere, også de gamle og yngre "svage".

Så ad til H.... med alle unødvendige rejser. Forbyd dem, og pas dog i stedet på Folkesundheden. Tilbyd alle der - for vort nærområde - har rejst til hvad vi nu ved er smittespredere.

Summa Summarum: Det er en totalt misforstået "Frihed" blot at lade det hele sejle, i nyt "Virusland", som vi hidtil ikke har valid statistik for. Samt at alle & enhver blot kan rejse tur retur til smutteområder.

Vi står - også jævnfør artiklen, overfor en global trussel af ukendte dimensioner, og alligevel hersker der fortsat denne totalt ansvarsløse "laissez-faire" mht. til alt dette "rejseri", uden retstriktioner

Ikke til at holde ud. = Hvor uansvarlige kan alle de off. "ansvarlige" dog være !? Og i hvilken dybt mærkværdigt "beroligende" sags tjeneste? Svaret blafrer i vinden.

I Japan, som procentuelt stadig ikke er så hårdt ramt, har man d.d lukket alle skoler. Værd at tænke over.

Tilsidst og måske også lige værd at tænke over, ihukommende tidligere tiders også barske sygdoms-historirer: Jeg var i sin tid medproducent til at få indlæst H.C. Andersens dagbøger som lydbøger, på Danmarks Blindebibliotek.
Her skrev gode gamle H.C om Koleraen i København.
'Enhver fornuftig borger der prøver at komme væk herfra er da til at forståee. Arme de stakler der ikke kan komme væk'.

"Ak ja, hvor uforandret" for nu lige at blive i gl,. citater igen.

Tilsat et dybt suk, ligesom så mange af jer andre har gjort, i mange gode indlæg.

Per Hansen, Mikkel Zess, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Coronavirus Exposed America's Heavy Reliance On China For Medicines

Amidst the coronavirus epidemic, I sat down with RosemaryGibson, author of China RX: exposing the risks of America’s dependence on China for medicine. We discussed how this dependence happened; what danger it would bring to the American public if the coronavirus epidemic continues for an extensive period of time; and if such dominance in medicine could be weaponized by the Chinese government after all?

https://www.youtube.com/watch?v=H9EWhnFu2Xs

Thomas Bindesbøll

Undskyld de mange "tyrkfejl" i mit indlæg. Det gik nok lige for hurtigt. I tilgiver nok.

Som ½ Nordmand vil jeg dog lige oveni henvise alle til bl.a. de norske myndigheders dags dato opdaterede "scenarier" for hvad der kan ske. Ikke panik, men blot i "realisme":

https://www.nrk.no/norge/helsedirektoratet_-_-opp-mot-25-prosent-av-befo...

Helsedirektoratet: – Opp mot 25 prosent av befolkningen kan bli smittet
Helsedirektoratet planlegger for at en av fire nordmenn blir smittet av koronaviruset. Det kan medføre at annen nødvendig sykehusbehandling blir utsatt.

Håber det sidder blo pt en en enkelt dansk embedsmand (m/k) eller to, der hurtigst indberetter dette fra naboland Norge, og beder også danske myndigheder planlægge for et lignende scenarie ?

Ellers hører al almindelig fornuft og såkaldt "beredskab"(?) da op.

Suk igen. Dette er lige p.t. en kamp ikke blot mod et nyt ukendt virus, men også en kamp imod klokken - og imod almindelig dumhed, selv i ansvarlige kredse der ved meget bedre, end som hidtil (ikke!) handlet.
Man må vedblivende undre sig over hvorfor ?

PS: Der findes adskillige gode ekspert-virologer og epidemiologer, både i Europa og globalt, som tappert har kritiseret den slappe håndtering, hidtil. Ingen nævnt og ingen glemt.

Så i går på tysk TV en fremragende professor og virolog, der hele tiden argumenterede ud fra "forsigighedshedsprincippet, ud over alle andre principper"! Frit oversat fra hans appel i ZDF. Inklusive rejserestriktioner her og nu! Dertil tilsat en masse detaljer, han som professor havde adgang til, Bl.a. at der hidtil ikke var noget klart og evident mønster i dødeligheden, dvs at ikke kun de ældre og svækkede stod i første række, men også en masse andre. "Dette virus er hidtil ikke overhovedet blevet nærmere klarlagt i detaljer, og vi ved heller ikke, om det allerede er muteret, til både mildere former men også omvendt mere agressive former". Citat slut.

Må man igen håbe, at sådan prof lægefaglig information når frem til også rette danske skriveborde, også bemandet med modige læge-faglige mennesker der snart tør hive mere i Nødbremsen, og kræve hele vort nuværende "beredskab" sat op fra "moderat" til Rød Alarm. Det er ikke blot for en sikkerheds skyld. Det er også fordi det er pinedød nødvendigt.

Må man igen - forsigtigt - minde myndighederne om, at forsigtighedsprincippet vel gælder over alt, også i Danmark?

Kun at håbe på. Men også vedblivende at appellere til !

Mikkel Zess, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Thomas Bindesbøll,
Den tyske virolog i zdf var netop Alexander Kekule, som jeg har referent til i flere tråde.
Den tyske sundhedsminister Spahn siger nu, at Tyskland står på randen af en epidemi og beder hospitalerne gøre deres epidemiberedskab klart.
Man kan læse fornuftigt om epidemien på centrum venstre avisen Berliner Zeitung. Robert Koch instituttet opfordrer til, at alle i risikogrupper lader sig vaccinere mod kighoste og pneumokokker, anbefaler god håndhygiejne osv og at man under ingen omstændigheder går syg på job.

Mikkel Zess, Thomas Bindesbøll, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Fra Politikens reportage fra "sundhedsstyrelsens krisemøde:
""Han forventer, at det første coronatilfælde på dansk jord vil blive udlagt som noget positivt, ja, ligefrem en succes.
»Forudsat at vi har styr på det. Hvis man ikke har styr på det, skal man indrømme det. Men min forventning vil være, at når vi får den første coronasmittede i Danmark, så vil vi kommunikere det som en succeshistorie. Fordi det er en succeshistorie for det danske sundhedsvæsen og det præhospitale beredskab«, siger Søren Brostrøm."

Nu viser det sig så, at den første læge, den ramte familie kom i kontakt med, gav den besked, at man godt kunne gå i skole og på arbejde - så nu har vi miseren. Kan det med rette kaldes en succeshistorie, at "frontpersonalet" åbenbart ikke ved, hvordan de skal reagere, og at det allerede går galt med den første danske patient?

Skal vi så virkeligt tro på, at myndighederne har styr på det? Hvis de havde det, ville de så ikke have sørget for, at alle sundhedspersoner af relevans for sagen er 100 % orienterede om, hvordan de skal forholde sig - og det betyder at håndhæve forsigtighedsprincippet?

At spinne det som en succes-historie, som man har haft travlt med hele dagen i går, det ligner "newspeak". Ikke godt for tilliden.

Som en "ekspert" (sociolog med speciale i katastrofehåndtering) sagde i deadline i går (meget forsigtigt - det er jo farligt at værre kritisk ekspert nu om dage), så kunne man måske godt ønske, at vore myndigheder var bare LIDT mere åbne omkring den usikkerhed og tvivl, der er i videnskabelige kredse omkring denne virus. At man ikke alt for skråsikkert melder ud, at der ikke er noget at bekymre sig om for den almindelige dansker - for det går ud over troværdigheden, når man så afsløres i fejl og løgne.

Som han sagde: Det er kun et par uger siden, at Søren Brostrøm kaldte det "meget usandsynligt", at vi ville få en corona-patient i Danmark (Undskyld - jeg kan bare bedre lide ordet "Corona" end "Covid19").

Mange af os andre kunne godt regne ud, at der ikke var meget belæg for den melding - den var rent ud sagt ulogisk. så enten var det spin, eller også var det manglende faglig viden. Ingen af delene er godt for tilliden.

Så stram op, myndigheder. Det vigtigste for at undgå panik (hvad det så end er, man tænker på der) er, at I virker troværdige. Og det gør I ikke i øjeblikket. Læs Thomas Bondesbølls kommentar om holdningen i andre lande.

Mikkel Zess, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - det skulle være en humoristisk henvisning til dit "vi er på herrens mark" og bøndernes problemer med oversvømmede marker.

Arne Albatros Olsen

Anne-Marie Krogsbøll:

En anden ting er at kreteriet for at blive undersøgt for corona er , at man skal have en rejsehistorik, som omfatter nogle at de hårdest berørte områder og skal have haft en påviselig kontakt med en anden smitte.

Det betyder at folk som eventuelt er smittet af en ukendt smittebærer i et asymtomatisk stadie ikke bliver undersøgt lige nu.

Hvilket er en klassiskt bommert, som kun kan øge antallet af smittede.

Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Sidste nyt fra USA er at alle sundhedsmyndigheder fra nu skal cleare al offentlig kommunikation med Mike Pence, som er sat i spidsen for et udvalg, som skal koordinere indsatsen imod corona virussen.
Dvs. at USA her ikke opfører spor anderledes end Kina mht til at styre det narrative aspekt vedr. sygdommen.
Men selv med det tiltag er det allerede forsent, for Trump vil sandsynligvis tabe det kommende præsidentvalg til selvsamme virus for aktiemarkedet styrtbløder allerede.

Henriette Bøhne, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Arne Albatros, hvad ville du gøre anderledes? Hvem ville du undersøge? Skulle man undersøge alle, der har været i et område kun en anelse berørt af corona? Hvilket område skulle dette være? Kina? Italien? Norge? Danmark?

Henriette Bøhne

Arne Albatros Olsen,

Du har helt ret - virologen Alexander Kekule påpeger netop i interviewet hos Marcus Lanz, at man hos smittende og syge i Tyskland ser corona virus af italienske stammer hos mennesker uden rejsehistorik. Det betyder at virus lige nu er løs i samfundet og så langt i sin smitte, at smittekæderne ikke længere kan optrævles. Han anbefaler langt flere og bredt dækkende tests.
Han hamrer iøvrigt også en tyk pæl igennem myten om, at det kun er ældre og svagelige, som rammes og siger, at enhver virolog ved, at det er løgn, for ingen af os har immunitet overfor dette virus endnu, fordi det ikke før er set hos mennesker.

Mikkel Zess, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Anders Sørensen:

Jeg vil undersøge alle som havde en eller flere symptomer, uanset rejsehistorik, og uanset om de haved haft kontakt med en smittet.

Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Har netop set Sundhedsstyrelsens pressemøde. Ros til dem - de har taget ved lære, og kommunikationen var langt bedre og mindre spin-agtig end tidligere.

Men jeg er stadig meget uenig i deres strategi med primært inddæmning af de enkelte opdagede tilfælde. Det er en alt for farlig strategi, for der kan potentielt gå mange uopdagede, ikke-syge smittede rundt.

Det blev sagt, at hvis der kommer så mange smittede, at man ikke mere kan inddæmme og følge den enkelte, så vil man måske gå over til fase 2, som bl.a. kan indbefatte at lukke for større begivenheder etc.

Men det er helt forkert at vente med dette, til der er MANGE smittede! Så kan det jo meget vel være for sent, og vi risikerer at stå om en måned og fortryde, at vi ikke tog tilstrækkelige midler i brug, mens vi stadig havde en mulighed for, at de faktisk kunne bremse/stoppe epidemien.

Man burde allerede nu aflyse større begivenheder, og fraråde unødvendige rejser. Det er en meget uklog strategi at vente med disse drastiske tiltag, til det ER for sent. Der er det, jeg frygter, at det er økonomiske hensyn, der styrer - ikke saglige. Men det kan jo i det lange løb blive LANGT dyrere - både menneskeligt og økonomisk - hvis strategien fejler.

Mikkel Zess, Henriette Bøhne, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

I artiklen af i går står der, at Corona virusset er konstateret i 24 lande.

Under Robert Koch Instituts pressekonference i dag blev det nævnt, at virusset er konstateret i 52 lande!

Det, som jeg anser som værende meget problematisk, er at man kan være komplet symptomfri smittebærer. Og at holde sig hjemme i nogle dage efter en rejse, som foreslået i en kommentar, virker også lidt omsonst, da inkubationstiden er op til 2 uger.

Sundhedsmyndighederne i alle lande har virkelig fået en stor opgave her! Og vi andre skal virkelig være påpasselige omkring vores hygiejnetiltag i det daglige - alle steder!

Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er naturligvis en hårfin grænse, men en større eller mindre begrænsning af den sociale mobilitet generelt, kan være med til at forsinke udbredelsen af corona.
Dvs. at sygehussektoren måske så er i stand til at klare de patienter ,som løbende dukker op, og derfor ikke bryder sammen. Om det kan inddæmme selve sygdomme, tvivler jeg lidt på.
Men bare en væsentlig forsinkelse kan give den nødvendige luft.

Det vil selvfølgelig gå udover kulturlivet ,musikbranchen og restauranterne, og her kan staten måske kompensere lidt, ligesom den nok burde give sygedagpenge til alle dem , der befinder sig i en ufrivillig isolation på 14, hvis de er i den erhvervsaktive alder , og ikke er i stand til at arbejde hjemmefra.

Henriette Bøhne, Thomas Bindesbøll, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Det lader til at erhvervslivet selv forsøger at kompensere for risikoen ved at sende folk på hjemmearbejde og undlade at lukke potentielt smittede ind på fx apoteker.

Henriette Bøhne, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Britta Hansen

"Det, som jeg anser som værende meget problematisk, er at man kan være komplet symptomfri smittebærer. Og at holde sig hjemme i nogle dage efter en rejse, som foreslået i en kommentar, virker også lidt omsonst, da inkubationstiden er op til 2 uger."

Og det har du da helt ret i.
Der burde have stået uger istedet for dage, der er opstået en fejl i mit skriv, uden jeg har lagt mærke til det.
Tak for hjælpen :-)

Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Sider