Viruskrisen kan varsle økonomisk verdenskrise

Hvor vidtrækkende bliver de økonomiske chokbølger af den verdensomspændende coronavirus? Og kan viruskrisen blive gnisten til ny recession – ja, endda til ny økonomisk verdenskrise?

Fabrikker står stille, og forsyningskæder er brudt. Sportsbegivenheder indstilles, flyafgange aflyses eller passagerfly flyver halvtomme, og hoteller ligger øde. I Milano er vinbarerne og byens berømte opera lukket ned. Og så er 5.000 milliarder dollars ifølge det franske dagblad Le Figaro på få dage forsvundet op i den blå luft.

Elementer til en ny økonomisk verdenskrise er ifølge flere iagttagere til stede, skriver Le Figaro. Og nu risikerer den seneste uges tiltagende panik på de finansielle markeder også at ramme realøkonomien.

Virologer og sundhedsmyndigheder i stadig flere coronavirusramte lande – i går nåede landelisten op på 56 – må kæmpe hårdt for at inddæmme spredningen af de virale smitstoffer.

Imens søger verdens økonomiske beslutningstagere, eksperter og centralbankchefer febrilsk at tage mål af de potentielle økonomiske skadevirkninger af de eskalerende sygdomsudbrud, der dag for dag synes at tage kurs mod pandemiske proportioner.

Frit fald

Et første skøn – fremsat af IMF-chef Kristalina Georgieva ved G20-topmødet i Riyadh i sidste weekend – lød på, at den globale vækst (som IMF tidligere har vurderet til 3,5 procent for 2020) ville blive påvirket negativt med 0,1 procent. Men efter en uge med aktiekurser »i frit fald« på verdens børsmarkeder er hendes estimat for længst »forældet«, vurderer en finansanalytiker i Le Figaro.

Snarere kan der forestå et økonomisk tilbageslag af en størrelsesorden, hvis lige verden ikke har oplevet siden finanskrisen i 2008, skriver The Guardian.

En vifte af negative rekorder blev i ugens løb sat på verdens aktieindekser.

The Guardian noterer, at markedsindekset Dow Jones Industrial Average oplevede sit værste fald på en enkelt dag – 1.190 points svarende til 4,4 procent – mens det britiske FTSE100-indeks for de største 100 børsnoterede virksomheder måtte tage imod et tab på 3,5 procent i, hvad der blev indeksets værste uge siden eurogældskrisen i 2011.

Det toneangivende tyske aktieindeks DAX faldt over hele ugen med hele 13 procent, det franske CAC40-indeks – også for hele ugen – faldt med 9 procent, og Nikkei-indekset i på børsen i Tokyo torsdag måtte med et fald på 3,69 notere sit største tab i et halvt år. Også torsdag faldt USA’s elektroniske aktiemarkedsindeks, NASDAQ, med 4,6 procent – det værste tab på en enkelt dag siden 2011.

»Ikke siden Den Store Depression i 1933 har det amerikanske aktiemarked ramt en officiel korrektion så hurtigt. De seneste seks dage er det ledende S & P 500-indeks faldet med over 10 pct.«, lyder det i en opsummering af den globale nedtur i Jylland-Postens finanstillæg, Finans.dk.

Styrtblødning

Herhjemme »styrtblødte« de førende danske selskaber milliarder af kroner i markedsværdi – alene i den første time af fredagens handel tabte de 25 selskaber i det toneangivende aktieindeks 70 milliarder kroner i markedsværdi, noterede nyhedsbureauet Ritzau, og faldet for hele ugen på C25-indekset nærmede sig 11,5 procent, hvilket ifølge Berlingske er den værste uge for indekset, siden det blev oprettet i slutningen af 2016.

Panikken på de amerikanske børsmarkeder fortsatte, da handlen åbnede i går fredag, med nye drastiske fald, der afsluttede den værste uge i indeksets historie siden finanskrisen i 2008.

Ifølge nogle eksperter kan det sagtens blive endnu værre. Scotte Minerd, en analytiker fra det finansielle rådgivningsfirma Guggenheim Partners citeres i The Guardian for at have udtalt til Bloomberg TV, at udbruddet af coronavirus »nok er det værste, jeg har set i min karriere, der går så langt tilbage, at den omfatter aktieboblen og krakket på Wall Street i 1987 og Lehman Brothers’ konkurs i 2008«. Han tilføjer:

»Det her har potentiale til at blive ekstremt alvorligt, fordi det er så svært at forestille sig et scenario, hvor inddæmning vil lykkes. Det er det, der skræmmer mig mest.«

På linje med Miners ligger Lars Christensen, en tidligere finansanalytiker for Euroinvestor, der nu betegner sig selv som uafhængig økonom. Til Information siger han:

»Det er svært at undervurdere, hvor voldsomt det, der sker lige nu, er. Det globale aktiekursfald er lige nu hurtigere, end hvad vi så i 2008-9, men dog ikke større. Intet aktiemarked, intet land er upåvirket. Det samme gælder den økonomiske effekt. Det er et markant negativt globalt økonomisk chok, og efter min mening er store dele af den globale økonomi allerede i recession – Kina, Japan, Tyskland, Italien og Sydkorea vil alle opleve markant negativ BNP-vækst i første kvartal. Vi må håbe på det bedste – det her bliver på ingen måde sjovt.«

Hvis coronavirusudbruddet vitterligt udvikler sig til en pandemi i fuld skala, sådan som flere virologer har forudsagt, slipper verdensøkonomien ikke med nedjusteret vækst, vurderer en talsmand for rådgivningsfirmaet, Capital Economics.

I stedet kan verdenshandlen, markederne og de nationale valutaer blive lige så hårdt ramt som under finanskrisen, da det globale BNP krympede med 0,5 procent.

»Det står nu klart, at vi ikke kan forudsige sygdommens spredning eller, hvor slemt det kan ende med at blive. Men har vi først en pandemi, er det ikke så svært at komme ud i noget, der ligner 2008. Vi kan kun håbe, at vi går fri af et så dystert scenarie,« siger Jennifer McKeown til The Guardian.

Forsyningskæder

Centralbankerne verden over råder ikke over redskaber til at sætte ind imod det økonomiske chok, som denne gang er en effekt af, at store dele af det globale erhvervsliv bremser op eller går helt i stå, og fremfor alt som følge af brudte forsyningskæder fra Kina, hvor adskillige fabrikker er lukket ned i et forsøg på at inddæmme smittefaren.

Ifølge Jon Cunliffe, vicechef for Bank of England, som The Guardian har talt med, står monetær politik »magtesløs« over for sådanne »kritiske chok på udbudssiden«.

Onsdag hyldede USA’s præsident, Donald Trump, »Amerikas fabelagtige succes« i bekæmpelse af virusset, men få timer efter blev han undsagt af Janet Yellen, en tidligere direktør i den amerikanske centralbank, som advarer imod, at også den amerikanske økonomi meget vel kan blive kastet ud i recession, rapporterer The Guardian.

I mellemtiden er olieprisen faldet til sit laveste niveau i 13 måneder som et resultat af forventninger om nedsat økonomisk aktivitet, imens investorer fra Londons City flokkes om at indkøbe værdipapirer, der vurderes som mere sikre, først og fremmest statsobligationer, skriver den britiske avis.

Det er dog også muligt at finde mindre pessimistiske vurderinger. Le Figaro har talt med Jean-François Robin, der er chef for global markedsforskning i investeringsbanken Natixis. Til avisen siger han:

»Ingen tvivl om, at verdensøkonomien kommer til at lide under det her, men jeg tror kun, det er et midlertidigt chok, der snart vil blive massivt kompenseret af kinesiske statsinterventioner, der vil kunne genstarte et opsving så tidligt som tredje semester af 2020. Flaskehalse i forsyningskæder indebærer ikke langvarig lammelse af produktion og efterspørgsel, så jeg mener ikke sammenligninger med finanskrisen i 2008 er rimelige – måske er vi allerede ovre det værste.«