Analyse
Læsetid: 4 min.

Bernie Sanders forsøgte at trække Joe Biden til venstre i tv-debat – stort set forgæves

Senator Bernie Sanders prøvede i en tv-debat søndag at trække tidligere vicepræsident Joe Biden i en mere progressiv retning, men løb panden mod en mur det meste af tiden
Bernie Sanders brugte Demokraternes debat søndag aften på at få Joe Biden til at imødekomme hans politik. Det meste prellede af på den tidligere vicepræsident.

Bernie Sanders brugte Demokraternes debat søndag aften på at få Joe Biden til at imødekomme hans politik. Det meste prellede af på den tidligere vicepræsident.

Kevin Lamarque

Udland
17. marts 2020

Imod forventning undlod frontløberen Joe Biden at benytte en tv-debat søndag aften på CNN til at søge tilslutning fra sin rival Bernie Sanders’ gruppe af vælgere under 45 og latinovælgere ved at rykke mere mod venstre.

I løbet af den to timer lange debat prøvede Sanders flere gange at lokke Biden til at fremsætte mere progressive synspunkter på emner som klimakrisen, indvandrerpolitik og sundhedsforsikring. Men Biden bed ikke på.

Fraværet af en fremstrakt hånd fra Biden kan skade hans chance for at overtale mange af Sanders’ vælgere til at stemme på ham ved præsidentvalget i november. Det til trods for, at han kan regne med fuld personlig opbakning fra Sanders i den kommende valgkamp mod præsident Donald Trump.

Under debatten understregede senator Sanders flere gange, at han vil støtte Biden, hvis han skulle tabe til ham i primærvalgene. I dysten om at vinde et flertal på over 1.900 delegerede i valg i de 50 delstater ligger Biden 150 delegerede foran Sanders (885 mod 732).

Tirsdag vil 577 delegerede være i spil i primærvalg i fire delstater – Arizona, Florida, Illinois og Ohio. Biden er favorit til at vinde store sejre i Florida og Illinois. I landsdækkende målinger af demokratiske vælgere fører Biden med 55 procent mod Sanders’ 34 procent. Begge klarer sig lige godt i en nærkamp med Trump i flere vigtige svingstater.

Biden og Sanders hilser med albuen.

CNN/UPI
Tv-debatten mellem de to politikere fandt sted i skyggen af den tiltagende corona-pandemi. Flere og flere delstater besluttede i weekenden at lukke alle skoler i fire uger eller længere. I Boston og New York vil alle barer, cafeer og restauranter fra tirsdag og fire uger frem indstille servering for siddende gæster og begrænse sig til at sælge take away-mad.

USA’s centralbank besluttede sig endda for at nedsætte diskontoen til 0 pct. Det er første gang, renten er så lav siden finanskrisen og den efterfølgende recession i 2008-09.

Forbundsmyndighederne frarådede endvidere forsamlinger på mere end 50 personer i hele USA. Og New Yorks guvernør beordrede delstatens civilforsvar til at bygge feltlazaretter, som kan huse de mange forventede tilfælde af kritisk syge patienter med Covid-19.

Aggressiv Sanders

Begge demokratiske præsidentkandidater blev spurgt til, hvad de ville gøre anderledes end Trump, hvis de i dag var USA’s præsident. Biden svarede, han ville indkalde USA’s militær og få dem til at bygge feltlazaretter. Sanders kritiserede Trump-regeringens afvisning af et tilbud fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om at sende test til USA. Der er en akut mangel på test af COVID-19.

Begge ville tilbyde alle amerikanere gratis tests, lægebehandling og hospitalsophold for dem uden sundhedsforsikring. Sanders benyttede lejligheden til at understrege, hvor »absurd« det er, at USA spenderer dobbelt så mange penge på sit private og offentlige sundhedssystem end andre vestlige demokrater, og trods det er »dårligere forberedt« på corona-pandemien.

Men Biden var mødt op med flere konkrete forslag til coronakrisen end Sanders, der som sædvanlig var tilbøjelig til at falde tilbage på sine kendte ideer om at indføre et universelt sundhedssystem, som om det ville løse den aktuelle sundhedskrise.

Debatten mellem de to kandidater var i perioder højspændt. Sanders brugte Bidens tidligere støtte i Senatet til moderate og konservative lovinitiativer til at understrege Bidens angiveligt »manglende mod og lederskab til at tage den rigtige beslutning« i politisk vanskelige situationer.

Nogle iagttagere havde forventet, at Sanders ville afholde sig fra en aggressiv kritik af Biden. Det holdt til manges overraskelse ikke stik. Senatoren fra Vermont gav i flere runder Barack Obamas tidligere vicepræsident råt for usødet.

Biden formåede dog at levere en nyhed. Han lovede at ville udpege en kvinde – og helst en sort – til vicepræsidentkandidat. På samme spørgsmål svarede Sanders, at han også hælder i den retning.

Adspurgt om hvor langt han vil gå for at sikre sig opbakning fra Sander’s tilhængere virkede Biden pikeret. »Jeg mener, han gør det svært for mig. Her står jeg og priser ham for nogle ting og så …« lød det fra en irriteret Biden med reference til Sanders’ kritik af hans politik.

To indrømmelser

Biden fremlagde dog to initiativer, der kan tolkes som indrømmelser til Det Demokratiske Partis liberale og progressive fløj.

I en pressemeddelelse udsendt kort inden de to præsidentkandidaters optræden hed det, at Biden nu forpligter sig til at få senator Elizabeth Warrens forslag til en reform af USA’s konkurslov vedtaget i Kongressen, hvis han skulle blive valgt til USA’s næste præsident.

Biden er i demokraternes primærvalgkampagne blevet stærkt kritiseret for at have stemt imod et reformforslag i Senatet i 2005, der var inspireret af Warrens ideer. Hun var på det tidspunkt juraprofessor på Harvard University. I sidste uge trak hun sig som præsidentkandidat, og har endnu ikke meldt ud, hvem hun planlægger at støtte – Biden eller Sanders.

Senator Warrens reformforslag vil gøre det lettere for enkeltindivider at bruge konkursloven til at få henstand på billån, huslån og studielån, hvis de skulle blive syge, miste deres job eller miste deres indtægt under andre uforskyldte omstændigheder.

Og endnu vigtigere tog Biden et skridt i retning af Sanders’ forslag om at gøre en toårig eller fireårig uddannelse på delstaternes offentlige erhvervsskoler og universiteter gratis for alle amerikanere. Hidtil har Biden afvist denne idé. Nu foreslår han, at tilbuddet skal gælde for alle unge, hvis forældres årlige indtægt er lavere end 125.000 dollar.

Sanders bød begge forslag velkommen, men bemærkede samtidig, at Biden ikke er villig til at gå hele vejen og bruge forbundsstatens ressourcer til at sikre en videregående uddannelse for alle indkomstgrupper. I særdeleshed pointerede Sanders, at Biden stadig ikke har fremlagt en plan, der eftergiver 45 millioner amerikaneres studiegæld på 1.5 billioner dollar.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

At få Biden med dygtig yngre kvinde, som vicepræsidentkandidat, er p.t det optimale, og med størst chance for at slå Trump. Og hvis det lykkes, skal Sanders med i en regering, som skal være et område, hvor han står stærkt, socialminister f. eks. Spændende hvad morgendagen bringer og om Sanders derefter vil stoppe sit kandidatur og støtte Biden.

De 5 milliardærer som ejer lige så meget som halvdelen af den amerikanske befolkning, og som synes at en helt naturligt trend, at det snart kun bliver fire, så tre osv., er græsk/katolske om det bliver Biden eller Trump, der bliver den næste præsident. Jeg er også sikker på at de er donorer til begge - sammen med resten af CEO'erne og andre tilhørende den ene procent.

Bernie's politik vil gøre op med den trend. Og milliadærene gør alt hvad de kan for at forhindre den, først og fremmest med deres penge.

Allligevel er det Bernie der i alverdens medier incl. vores egne, bliver sammenlignet med Trump, og ikke Biden. Hvad siger det om medierne?

Start nu et nyt parti, Bernie!

Niels Risager, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Mads Troest, Torben K L Jensen, Jens Kofoed og John Hansen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Lad nu Demokraterne slentes indbyrdes, de har åbentbart ikke lært en dyt fra sidste gang.
Uden Sanders gider de unge ikke stemme, og Trump løber med det hele igen
Det er ikke fordi Trump er smart, men fordi Demokraterne er dumme.