Baggrund
Læsetid: 6 min.

Bestseller afviser anklager om at bruge kinesisk tvangsarbejde

Efter et telefonopkald til sin kinesiske leverandør afviser danske Bestseller, at uighurer bliver tvunget til at arbejde på fabrikker i selskabets produktionskæde. Anklagerne stammer fra en ny rapport skrevet af en af verdens førende eksperter. Han kalder Bestsellers svar for en »perfekt illustration af problemet«
Titusindvis af indbyggere fra den muslimsk-dominerede Xinjiang-provins i det vestlige Kina bliver sendt til fabrikker rundt omkring i Kina, hvor de arbejder under tvangslignende forhold, konkluderer ny rapport. På billedet ses indbyggere i den gamle muslimske bydel Yarkand i Xinjiang-provinsen.

Titusindvis af indbyggere fra den muslimsk-dominerede Xinjiang-provins i det vestlige Kina bliver sendt til fabrikker rundt omkring i Kina, hvor de arbejder under tvangslignende forhold, konkluderer ny rapport. På billedet ses indbyggere i den gamle muslimske bydel Yarkand i Xinjiang-provinsen.

Ritzau/Scanpix

Udland
5. marts 2020

»Uighurer til salg«.

Sådan lyder titlen på en ny rapport, der afdækker endnu en side af den kinesiske kontrol med millioner af muslimer i landets vestlige egne. Den er lavet af den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI) og beskriver et statsstøttet program, hvor titusindvis af indbyggere fra den vestlige Xinjiang-provins bliver sendt til fabrikker rundt omkring i Kina, hvor de arbejder under tvangslignende forhold.

Blandt forfatterne er James Leibold fra La Trobe University i Australien, der er en af verdens førende forskere i Kinas minoriteter i regionen. Han betegner metoden som en ny fase i forlængelse af brugen af interneringslejre, hvor uighurer og andre muslimske minoriteter i hundredtusindvis er blevet spærret inde og tvunget til at gennemgå politisk genopdragelse og foretage selvkritik.

Fra kinesisk side bliver de hårdhændede metoder fremlagt som et nødvendigt middel til at udrydde religiøs ekstremisme og etnisk funderet separatisme. I den officielle kinesiske jargon betegnes lejrene som uddannelsescentre.

»Tilbage i december annoncerede den kinesiske regering, at de såkaldte studerende i deres såkaldte uddannelseslejre havde bestået deres ophold. Mange bliver stadig tilbageholdt imod deres vilje, men det virker, som om folk fra opdragelseslejrene bliver flyttet til forskellige arbejdsopgaver både i Xinjiang-provinsen og uden for provinsen, hvor mindst 80.000 er endt på fabrikker rundt omkring i Kina. Jeg ser det som en forlængelse af genopdragelsesprocessen. Det er meget omfattende at holde en million mennesker indelukket, så det har sandsynligvis altid været partistatens intention at sende disse individer videre,« siger James Leibold.

I alt har de australske forskere identificeret 27 fabrikker i ni kinesiske provinser, der har modtaget uighurske arbejdere. Rapporten kobler samtidig fabrikkerne med 83 internationale selskaber, herunder Jack & Jones. Tøjmærket er et af Bestsellers mest populære i Kina, der i dag er selskabets vigtigste marked.

Bestseller har været i Kina siden 1996 og har flere end 7.000 butikker i 500 kinesiske byer. Den kinesiske del af selskabet er delt lige over mellem Holch Povlsen-familien i Danmark og Dan Friis og Allan Warburg, der har drevet virksomheden frem på det kinesiske marked og i dag er blandt de rigeste europæere i Kina.

I et skriftligt svar til Information fra Bestsellers kommunikationschef, Line Ernlund, fremgår det, at selskabet følger den generelle problematik i Xinjiang nøje.

»Rapporten er ny for os, og vi er i dialog med vores leverandør for at få yderligere indsigt og afklaring på rapporten,« siger hun og understreger, at Bestseller tager stærkt afstand fra enhver form for tvangsarbejde og har klare politikker på området.

Uighurer adskilt fra andre

I den australske rapport kædes Jack & Jones sammen med to kinesiske virksomheder, der ifølge medierapporter og kinesiske myndighedsdokumenter benytter arbejdskraft fra Xinjiang under et særligt statsstøttet program.

Den kinesiske regering promoverer den type samarbejdsprogrammer mellem rigere provinser i det østlige Kina og Xinjiang, der er en af landets fattigste. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at fabrikkerne modtager finansiel støtte, når de tager imod uighurer. Og ifølge James Leibold er der ikke tale om frivillige ordninger.

»Når man ser på den politik, der føres i Xinjiang, så har de altid truslen om at blive spærret inde igen hængende over hovedet. Dertil kommer truslen mod familiemedlemmer, så det ville være ekstremt svært for de her personer at afvise ordningen uden at risikere nye repressalier,« siger han.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvordan forholdene er for dem alle sammen, men baseret på informationer fra nogle af fabrikkerne ved vi, at uighurerne lever adskilt fra andre arbejdere, de spiser i andre kantiner, fabrikkerne og stederne, hvor de bor, er omringet af pigtråd og høje sikkerhedsmure. Vi ved også, at de er under særligt opsyn og i mange tilfælde bliver monitoreret af sikkerhedsvagter sendt fra Xinjiang. Samlet set er det en form for tvangsarbejde, hvor de ikke har mulighed for at bestemme over deres egen arbejdskraft,« forklarer James Leibold.

Af rapporten fremgår det derudover, at arbejderne fra Xinjiang-provinsen »gennemgår organiseret kinesisk og ideologisk træning uden for arbejdstid, er underlagt konstant overvågning og er forbudt at deltage i religiøse ritualer«.

Burde sende efterforskningsteam

De to kinesiske virksomheder, ASPI-rapporten kobler sammen med det danske tøjmærke, hedder Esquel og Youngor. Begge er ifølge deres egne hjemmesider underleverandører til Jack & Jones. Det er dog ikke tilfældet for sidstnævnte, oplyser Bestseller.

»Derimod har Jack & Jones/Bestseller et godt og tæt samarbejde med leverandøren Esquel igennem en årrække. Det er et samarbejde, vi sætter stor pris på. Esquel er en af verdens allerstørste skjorteleverandører og er kendt for deres bæredygtighedsarbejde og stærke etiske værdisæt. Vi har været i dialog med Esquel i dag, og de bekræfter som forventet, at de på ingen måder anvender tvangsarbejde, og de har ikke rekrutteret arbejdere fra såkaldte ’træningslejre’. De bekræfter endvidere, at de ud af 1.270 medarbejdere har 380 uighurer ansat, og at disse er ansat på præcis samme vilkår som andre medarbejdere,« skriver Bestsellers kommunikationschef.

Dialogen med repræsentanter for Esquel, der har hovedkvarter i Hongkong, fandt sted på et telefonmøde efter Informations henvendelse. Fremgangsmåden imponerer ikke James Leibold fra La Trobe University.

»Det er en perfekt illustration af problemet. Én PR-afdeling stiller spørgsmål til en anden PR-afdeling og stoler derefter på informationerne uden opfølgning på stedet. Efter min mening er det ikke godt nok blot at tage deres ord for gode varer om de forhold, som uighurerne arbejder under på disse fabrikker. Bestseller burde sende et efterforskningsteam til den pågældende Esquel-fabrik og gennemføre en uafhængig og robust revision af forholdene, herunder private interview med arbejderne,« siger han.

I rapporten fra den australske tænketank fremgår det, at Esquels direktør over for avisen Wall Street Journal har beskrevet, at kinesiske myndigheder tilbage i 2017 begyndte at tilbyde virksomheden arbejdskraft fra Xinjiang, og at selskabet tog imod 35 arbejdere.

»Det er utroligt vigtigt, at vi forstår, hvor de velkendte mærker, vi alle bruger dagligt, kommer fra. De virksomheder har et ansvar over for deres kunder og aktionærer og bør udføre grundige og uafhængige undersøgelser for at sikre, at deres produkter ikke bliver fremstillet ved tvang eller diskrimination,« uddyber James Leibold.

Andre eksperter har tidligere beskrevet tvangsarbejde inde i Xinjiang. ASPI-rapporten er første gang, at systematisk udflytning af uighurer som arbejdskraft til resten af Kina bliver blotlagt.

Penelope Kyritsis fra organisationen Worker Rights Consortium har længe beskæftiget sig med uighurernes særligt udsatte situation. Hun beskriver Bestsellers reaktion på rapporten som »forbløffende«. Derudover hæfter hun sig ved en anden del af svaret fra det danske selskab.

»Bestseller og Jack & Jones ønsker at påvirke i positiv retning igennem handel og ved at indgå i fællesskab med alle aktører i værdikæden og interesseorganisationer, eksempelvis Better Cotton Initiative (BCI), for at opnå ønskede forandringer og vilkår,« fremgår det. BCI er et globalt samarbejde mellem virksomheder og organisationer fra hele leverandørkæden for bomuld. Initiativet inkluderer ngo’er, bomuldsproducenter, leverandører, fabrikanter, detailhandlere og brands og har som erklæret formål at forbedre dyrkningen af traditionel bomuld ved at indføre en mere bæredygtig praksis. Men i Xinjiang har BCI længe været mål for kritik.

»Hvis man ser på de store virksomheder, der er sat i forbindelse med tvangsarbejde i regionen, som Huafu, Esquel, Youngor og Litai, så er de alle medlemmer af BCI. Det rejser mange spørgsmål om BCI’s metode til afgøre, hvorvidt bomuld bliver produceret på en etisk forsvarlig måde. Det er meget bekymrende,« forklarer Penelope Kyritsis.

»Der er bred enighed blandt eksperter og ngo’er om, at det i betragtning af den ekstreme undertrykkelse i regionen og det sofistikerede og gennemgribende tvangsarbejdsregime ikke er muligt at differentiere mellem legitim økonomisk aktivitet og situationer med tvangsarbejde i regionen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Bestseller kan jo bede det kinesiske AT (Arbejdstilsynet) om at inspicere
Esquel's fabrikker.

Torben K L Jensen

Selv uighurer skal spise - så vi kunne jo kalde det tvangsfodring.

Lyder det usandsynligt, at Bestseller bruger tvangsarbejdere?

Måske - men HM har en række problemer med børnearbejde og ekstrem lav løn, trods at HM igen og igen lover at gøre noget ved det. Så hvorfor ikke også Bestseller.

Det er da klart, at Bestseller spørger de kinesiske myndigheder om dette, for firmaet har jo brug for at kunne rense sig i medierne. Men - ærligt talt - er det da lige så klart, at de kinesiske myndigheder lyver, hvis det passer bedre ind i deres strategi. Hvad ellers i øvrigt?

Men hvis Bestseller virkelig har et oprigtigt ønske om at kende sandheden, så kunne firmaet jo sætte sig i bevægelse, og selv opsøge fabrikkerne. Det gør de andre udbydere af tøj fra disse lande. Eller endnu bedre - Bestseller kunne medbringe journalister, så offentligheden får et indtryk af disse forhold.

-----

Noget helt anden ting er så, at tøj fra Bestseller og tilsvarende "seriøse" firmaer, fremstilles til ekstrem lav pris. Men når det havner på butikshylderne, er prisen steget flere tusind procent. Så der må absolut være et økonomisk grundlag for at gøre ret for sig. - Hvis altså viljen er til stede. . .

Marie Vahl Hansen, Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os spørge os selv om Kina er et bedre alternativ til børnearbejde i de faldefærdige brandfælder der for bare et par år siden hærgede Bangla Desh - så måske har Bestseller har fundet den gyldne middelvej på et usikkert marked. I øvrigt kan jeg ikke lide dem evindelige mistænkeliggørelse af Kina der på bare en generation har opnået status af den 2. største økonomi i Verden. Tænk jer om. Uden Kina - ingen klimaløsning.

Freddie Vindberg

Torben, hvordan var opholdet i sådan et kinesisk uddannelsescenter? ;-)

Liselotte Paulsen, Birger Hagen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Jens Erik Starup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Babelstårnet i Brande skal opføres af frugten fra tusinder at slavearbejdere. Intet nyt under solen.

Marie Vahl Hansen, Jesper Jørgensen, Liselotte Paulsen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Freddie - Det ved jeg ikke - det ved du og de fleste andre heller ikke og hold op med den slags idiotiske insinuerende spørgsmål - det klæder ingen seriøse personer.