Nyhed
Læsetid: 5 min.

Corona deler Latinamerika: Brasiliens Bolsonaro kalder det influenza – andre lande indfører udgangsforbud

Som i store dele af resten af verden har myndighederne de fleste steder i Latinamerika valgt at tage pandemien alvorligt og lukke helt ned. Der er dog markante undtagelser
Brasilien er et af de hårdest ramte lande i Latinamerika. Lokale guvernører har indført udgangsforbud, mens præsidenten kalder coronapandemien for »en mindre forkølelse« og »en mild influenza«.

Brasilien er et af de hårdest ramte lande i Latinamerika. Lokale guvernører har indført udgangsforbud, mens præsidenten kalder coronapandemien for »en mindre forkølelse« og »en mild influenza«.

Carl de Souza

Udland
28. marts 2020

En måned efter, at det første latinamerikanske tilfælde af coronasmitte blev konstateret i Brasilien den 26. februar, har sygdommen spredt sig til samtlige 21 latinamerikanske lande. Mere end 7.200 er indtil torsdag konstateret smittet, mens 122 er døde.

Værst ramt er Chile, Ecuador og Brasilien, hvor tilsammen 5.200 personer er smittet med coronavirus, mens lande som Nicaragua, Guatemala og Bolivia kun har henholdsvis 2, 24 og 32 konstaterede tilfælde. Tallene dækker sandsynligvis over meget store mørketal, der både varierer afhængig af landenes økonomiske niveau – men også af, hvordan truslen er blevet behandlet politisk i de enkelte lande.

For ligesom i Europa og Asien er der i Latinamerika langtfra enighed om, hvordan coronapandemien skal håndteres. I Colombia, Venezuela, Argentina og Peru valgte myndighederne hurtigt at lukke ned for næsten al aktivitet med udgangsforbud, mens myndighederne i lande som Mexico og Nicaragua stort set intet har gjort.

I Mexico – der på opfordring fra WHO indførte de første restriktioner på forsamlinger onsdag – forsvarer præsident Andrés Obrador regeringens tøvende tilgang med, at han vil vente længst muligt med at sætte økonomien i stå af hensyn til især landets fattigste.

Der har dog også været stor polemik i landet, hvor oppositionen i stærke vendinger har kritiseret regeringens tilbageholdende tilgang. Ikke mindst efter, at guvernøren for den mexicanske delstat Puebla, Miguel Barbosa Huerta, fik sagt offentligt, at coronavirus »kun rammer samfundets mest velstillede«.

Anderledes er argumentationen fra de nicaraguanske myndigheder, der hverken har taget særlige forholdsregler eller indført restriktioner, tværtimod. Det lille mellemamerikanske land styres med hård hånd af præsident Daniel Ortgea og ikke mindst af førstedame Rosario Murella, der også er landets vicepræsident, og hun har ikke villet høre tale om coronavirus som et problem i Nicaragua.

»Varmen gør, at corona ikke rammer os,« er blevet førstedamens mantra, og hun insisterer på at opretholde normaliteten. Blandt andet ved at holde fast i 80 offentligt støttede festligheder under påskehøjtiden.

Nicaraguas nabolande El Salvador, Costa Rica og Honduras har til gengæld valgt at lukke grænserne og indføre udgangsforbud. I det voldshærgede El Salvador har det haft den utilsigtede konsekvens, at landet fra mandag til onsdag oplevede noget så sjældent som to døgn uden et registreret mord, og fortsætter tendensen for marts måned, hvor der indtil videre ’kun’ er registreret 457 mord, bliver marts i år den mindst voldelige måned i flere årtier.

Brasilien i intern splid

I Brasilien, der med knap 2.500 konstaterede tilfælde af corona, stadig er det hårdest ramte land i Latinamerika, har der udspillet sig et offentligt politisk slagsmål om håndteringen af coronapandemien.

For mens guvernørerne i Rio de Janeiro og Sao Paolo, der er de to hårdest ramte områder i Brasilien, har indført udgangsforbud og lukket skoler, kalder præsident Jair Bolsonaro coronapandemien for »en mindre forkølelse« og »en mild influenza«, mens han raser over de lokale udgangsforbud, som han mener, er »en forbrydelse«.

I en tale på nationalt tv tirsdag kritiserede præsident Bolsonaro lukningen af skoler og indkøbscentre:

»Der er ingen grund til at lukke skolerne ned, når de fleste smittede i verden er ældre mennesker over 60 år.«

Latinamerika er dårligt rustet

En stor udfordring for de latinamerikanske lande, som flere eksperter peger på, er, at de i forhold til både de asiatiske og europæiske lande er dårligt forberedt til at håndtere en krise. Der bruges færre penge på sundhedssystemerne, og der er meget færre sengepladser pr. indbygger.

»Der er meget muligt, at der sker det samme i Latinamerika som i Italien og Tyskland – eller muligvis bliver det endnu værre. Italien bruger syv procent af deres BNP (bruttonationalprodukt) på det offentlige sundhedssystem, mens Mexico eksempelvis kun bruger knap tre procent,« siger Miguel Lago, direktør for institut for sundhedspolitiske studier, IEPS, placeret i Rio de Janeiro til BBC.

Marcos Espinal, der er underdirektør i den panamerikanske sundhedsorganisation, OPS, er enig. Til BBC siger han, at det vil blive »meget dramatisk og katastrofalt, hvis spredningen i Latinamerika udvikler sig som i Italien og Spanien«.

Samtidig vil det økonomiske chok sandsynligvis ramme befolkningerne hårdere i Latinamerika end i Europa og Asien. De latinamerikanske samfund er blandt de mest ulige i verden, og i flere lande lever op imod halvdelen af befolkningerne under fattigdomsgrænsen. Latinamerika var af OECD i forvejen spået en beskeden vækst på 1,6 procent i 2020 – et godt stykke under den globale prognose på 2,4 procent vækst samlet i verden – men allerede nu regnes væksten at blive mindst et halvt procentpoint lavere.

Især de store latinamerikanske olie- og gasøkonomier som Brasilien, Bolivia, Ecuador og Venezuela lider allerede som følge af coronakrisen og den hastigt faldende pris på olie og gas. Som samarbejdsorganisationen Americas Society/Council of the Americas skriver i en analyse:

»Det er den perfekte storm for økonomier, der er opstået, hvor de faldende oliepriser allerede har fået bunden til at falde ud af markederne og valutaerne falder med høj hast.«

Venezuela i bund

Særligt Venezuela, der har verdens største reserver af olie i undergrunden, står dårligt rustet til en coronakrise i fuld flor. Landet lider under en ekstremt skrantende økonomi, og har i næsten et årti haft verdens højeste inflation, der måles i tusinde procent.

Politisk er Venezuela delt mellem den siddende regering ledet af Nicolas Maduro, og oppositionen ledet af Juan Guaidó, der hævder at være landets retsmæssige og legitime leder. På grund af åbenlys valgsvindel og overtrædelser af menneskerettighederne anerkender hverken USA, Canada, Australien eller EU Nicolas Maduro som Venezuelas præsident, og det er et problem i forhold til, om Venezuela kan opnå international støtte til at håndtere krisen, da den venezuelanske regering heller ikke anerkendes af de store udviklingsbanker og andre finansielle institutioner.

Venezuela er samtidig ramt af økonomiske sanktioner fra USA, der særligt har lammet den venezuelanske olieeksport, fordi USA har lukket for det venezuelanske raffinaderi CITGO, der af historiske årsager ligger placeret i Texas, USA.

Det ville derfor være en stor økonomisk hjælp for Venezuela, hvis USA hævede de økonomiske sanktioner, men det er der ikke udsigt til. Tværtimod. Torsdag udsendte det amerikanske justitsministerium et arrestordre på Venezuelas præsident Nicolas Maduro og flere andre navngivne regeringsmedlemmer, der beskyldes for hvidvask og medvirken til international narkohandel.

Latinamerikas måske eneste fordel

De fleste eksperter er dog enige om, at landene i Latinamerika ligesom i Afrika har den fordel, at coronapandemien rammer kontinenterne sent. Det er derfor muligt at lære af erfaringerne fra Asien og Europa.

Det er dog ikke den store forsinkelse, der er at løbe på i Latinamerika. Efter det første tilfælde blev konstateret i Brasilien den 26. februar (første tilfælde i Danmark var den 27. februar), blev sygdommen hurtigt spredt, og allerede den 13. marts havde alle 21 latinamerikanske lande mindst et konstateret tilfælde af coronasmitte.

Følger Latinamerika samme udvikling i spredningen af corona som i Asien og Europa, vil tilstande lig situationen i Spanien og Italien ramme lande som Brasilien, Chile og Ecuador allerede i løbet af næste uge. Medmindre sygdommen udvikler sig anderledes i Latinamerika, hvilket intet indtil videre tyder på.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her