Læsetid: 6 min.

Coronaepidemien udstiller kontrasten mellem samfundssind og individuel frihed

De drastiske tiltag mod coronavirussen, som Italien var først med i Europa, har affødt heftig debat om, hvilken politisk styreform – demokratiet eller diktaturet – der er bedst til at beskytte befolkningen mod en epidemi
Premierminister Giuseppe Conte gik natten til tirsdag drastisk til værks. Alle 60 millioner italienere blev reelt sat i karantæne, og i det mest omsiggribende tiltag, som et vestligt demokrati har indført for at inddæmme smitten, fik italienerne besked på at »blive hjemme«.

Premierminister Giuseppe Conte gik natten til tirsdag drastisk til værks. Alle 60 millioner italienere blev reelt sat i karantæne, og i det mest omsiggribende tiltag, som et vestligt demokrati har indført for at inddæmme smitten, fik italienerne besked på at »blive hjemme«.

Mirco Toniolo/Errebi/AGF/SIPA

12. marts 2020

»Alt er ændret. Intet er det samme.«

Coronavirussen har kun haft få uger til at hærge Italien, men den har allerede vendt op og ned på det italienske samfund, som lider under »et stort kollektivt traume«, siger psykiater Enrico Zanalda.

»Italien er ramt af en frygt, der er så gammel som menneskeheden selv. Det er frygten for en epidemi, som viser os, hvor sårbare vi er, og hvor forsvarsløse vi kan føle os over for en usynlig fjende,« siger Zanalda, der er præsident for Italiens Psykiatriske Selskab og leder af den psykiatriske afdeling ved universitetshospitalet San Luigi Gonzaga i Torino.

»Det har en enorm effekt. Fremtiden er usikker, alt er sat på pause, små og store begivenheder i vores liv er aflyst, og vi ved ikke, hvornår vi får vores liv tilbage. Frygten for virussen er vores omdrejningspunkt. Alt i vores liv handler om coronavirussen.«

Italienerne befinder sig lige nu i en situation, som befolkningerne i andre europæiske lande kan være få dage eller uger fra også at opleve. Som den tidligere premierminister Matteo Renzi siger det til italienske medier: »Snart er hele Europa en rød zone.«

I Italien bringer hver dag et nyt chok med en dramatisk stigning i antal smittede og døde. Tirsdag blev det meddelt, at 168 var døde i løbet af det foregående døgn – det hidtil største antal inden for en 24 timers periode. Det samlede dødstal er nu på 631. Der er over 10.000 smittede i landet.

Udviklingen fik natten til tirsdag premierminister Giuseppe Conte til at gå drastisk til værks og lukke landet ned. Alle 60 millioner italienere blev reelt sat i karantæne, og i det mest omsiggribende tiltag, som et vestligt demokrati har indført for at inddæmme smitten, fik italienerne besked på at »blive hjemme«.

Offentlige forsamlinger, inklusive sportsbegivenheder, bryllupper og begravelser er forbudte. Skoler, teatre, biografer, museer og skisportssteder er blevet tvangslukket. Barer og restauranter kan åbne, men kun mellem klokken seks om morgenen og seks om aftenen. Og man må kun rejse rundt i landet, hvis det er strengt nødvendigt.

Hvis man forbryder sig mod reglerne, kan det føre til bøde eller fængselsstraf.

Tiltagene er i første omgang gældende frem til den 3. april.

»Tiden er ved at løbe ud for os,« sagde premierminister Conte, da han underskrev dekretet med de nye tiltag.

»Vores vaner skal ændre sig, og vi er tvunget til opofrelse til fordel for Italiens bedste.«

»Virus er en undskyldning«

Men den italienske regerings foranstaltninger er så vidtrækkende, at der lyder anklager om, at det underminerer italienernes frihedsrettigheder og selve demokratiet.

»Virussen bruges nu som undskyldning for at krænke fundamentale rettigheder, som ellers er beskyttet af vores forfatning. Med administrative dekreter har den italienske regering reelt suspenderet det italienske demokrati; coronavirussen har inficeret vores demokrati,« mener filosoffen Paolo Becchi fra Genova Universitet.

Situationen i Italien sætter fokus på, hvor langt man kan gå for at dæmme op for en dødelig epidemi i et vestligt demokratisk land, hvor regeringen normalt har relativt begrænsede beføjelser, og hvor frihedsrettighedernes fane holdes højt.

For Paolo Becchi understreger den nuværende situation, at liberale demokratier i stadig større grad med henvisning til den ene eller anden nødsituation indfører tiltag, der begrænser den individuelle frihed – som det eksempelvis også sker efter terrorangreb.

»Vi suspenderer uden videre rettigheder, som vi ellers normalt beskriver som ’ukrænkelige’ og ’fundamentale’,« siger Becchi, der mener, at regeringen i Rom har skabt en »kollektiv panik« blandt italienerne, som får dem til at »acceptere alt i håbet om, at det vil redde dem«.

»Vi er inde på en glidebane, hvor folk ønsker at føle sig mere sikre, men for at opnå det, bliver de nødt til at acceptere nye begrænsninger af deres frihed,« siger Becchi.

Laura Boella, filosof ved Milano Universitet, påpeger, at coronaepidemien i Italien i stor grad er blevet brugt som anledning til at sammenligne politiske styreformer: Er et demokrati eller et diktatur, hvor man slet ikke behøver tage hensyn til individuelle frihedsrettigheder, bedst til at beskytte befolkningen mod en epidemi?

»I medierne er der mange, som beundrende fortæller om den succes, man har haft med en drakonisk inddæmningsstrategi i Kina,« siger hun med henvisning til den hårde karantænestrategi, som det kommunistiske styre har indført over for millionvis af kinesere, især i millionbyen Wuhan, hvor coronaepidemien har sit udspring.

»Der er en udbredt idé om, at en autoritær stat alene er i stand til at håndtere en nødsituation af denne kaliber, mens en demokratisk stat, og især den italienske, grundet italienernes anarkistiske og individualistiske temperament, pr. automatik vil klare sig dårligt og ikke vil være i stand til at indføre de nødvendige tiltag,« siger Boella.

Ansvar før frihed

Laura Boella mener, at coronaepidemien stiller kontrasten mellem samfundssind og ønsket om individuel frihed skarpt op. De mest sårbare er ældre og andre med et svækket immunsystem. For de fleste borgere er faren altså ikke overvældende, men de er stadig nødt til at indse, at de har et ansvar for andres helbred. Og de er derfor også nødt til at acceptere, at eksempelvis deres personlige bevægelsesfrihed skal indskrænkes, så de ikke som potentielle smittebærere kan være til fare for andre.

»Epidemien stiller skarpt på folks ansvar. Vi begynder at forstå, at ansvar kommer før frihed,« siger Boella.

»Ansvar handler om at indse, at det ikke kun handler om din egen eller din nærmeste families overlevelse.«

»Modgiften til følelsen af, at din frihed indskrænkes, det er at fortsætte med at tage egne aktive valg: Vælger du kun at tænke på dig selv og eksempelvis reagere panisk på epidemien ved at hamstre madvarer og tømme hylderne i supermarkedet, eller vælger du at tage hånd om de ældre i samfundet, der især i disse tider har brug for vores hjælp?«

Større samfundssind

Maura Gancitano, forfatter, filosof og grundlægger af Tlon, der publicerer bøger og podcasts om filosofi, mener, at det er demokratiets styrke, at man kan »bede borgerne om at være ansvarlige, bevidste og gøre brug af deres samfundssind« i stedet for at indføre alt for strenge foranstaltninger, som det er set i Kina.

Hun argumenterer for, at man i Italien i større grad appellerer til italienernes samarbejdsvilje, mens man i et diktatur som Kinas i større grad tvinger befolkningen til at rette ind.

»Epidemien har fremkaldt mange reaktioner. Nogle reagerer ved at ønske sig et autoritært regime og en politistat. Andre mener, at de ikke har noget ansvar eller nogen pligter over for andre og samfundet generelt,« siger Gancitano.

»Men jeg mener ikke, at et åbent samfund og demokratiske principper er forhindringer for at bekæmpe en epidemi. Det kræver bare af os, at vi som borgere udviser større bevidsthed omkring konsekvenserne af vores handlinger, og at vi er nødt til at påtage os et større ansvar for samfundet. Jeg håber, at denne nødsituation vil vække samfundssindet i flere borgere, og jeg håber, at vi som italienere og samfund kommer ud af det her mere forenet end tidligere.«

Psykiateren Enrico Zanalda er dog endnu i tvivl om, hvilken retning coronaepidemien vil tage det italienske samfund, og hvordan den vil påvirke italienernes forhold til hinanden.

»Lige nu ser mange på deres medborgere som en potentiel trussel. De ser dem som potentielle smittebærere, som kan true deres eget liv og deres families ve og vel,« siger han.

»Det påvirker i stor grad, hvordan vi opfatter hinanden. Vi er meget mere forsigtige over for hinanden, vi observerer nøje hinanden for at se, hvem der udgør en risiko. Vi holder afstand til hinanden. Det er en svær situation for os, for vi er vant til at røre ved hinanden og til at være sociale væsner.«

»Om epidemien for alvor vil ændre vores forhold til hinanden, det kommer an på, om den slutter om en uge eller to, eller om det varer flere måneder,« siger Zanalda.

Lige nu er det forsøget på at holde luft i et samfund, der er ved at gå i ufrivilligt corona-hi, det gælder. Og til det formål har Boris Johnson fyldt kanonen med lånte penge, skriver Jakob Illeborg på lederplads.
Læs også
Først den 29. februar – mere end en måned efter Wuhan blev lukket ned i Kina – bad Trump vicepræsident Mike Pence om at tage ansvar for forbundsregeringens indsats. Forinden havde han kaldt advarsler i medierne om en epidemi for »fake news« og beskyldt demokraterne for at slå politisk mønt af corona-krisen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Jesper Eskelund
  • Jørgen Wassmann
  • Alvin Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ejvind Larsen
  • Kristian Nielsen
  • Anker Heegaard
  • Steen K Petersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
Christian Mondrup, Jesper Eskelund, Jørgen Wassmann, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Kristian Nielsen, Anker Heegaard, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Operationen var en succes - men patienten døde desværre. Lige nøjagtig det dilemma hele verden står overfor i dag elle sagt på en anden måde - Metodevalget er selve dilemmaet.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Selv i et demokrati, som vores, kan der laves undtagelsestilstand, og så er situationen en helt anden.

Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Ib Gram-Jensen, Anker Heegaard, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Citat fra artiklen:
” Laura Boella mener, at coronaepidemien stiller kontrasten mellem samfundssind og ønsket om individuel frihed skarpt op. De mest sårbare er ældre og andre med et svækket immunsystem. For de fleste borgere er faren altså ikke overvældende, men de er stadig nødt til at indse, at de har et ansvar for andres helbred. Og de er derfor også nødt til at acceptere, at eksempelvis deres personlige bevægelsesfrihed skal indskrænkes, så de ikke som potentielle smittebærere kan være til fare for andre.”

Dette helt personlige valg og den bevidsthed, der ligger til grund for valget, er vel kernen i, om tiltag i både demokratier eller andre styreformer, har succes med at inddæmme epidemien.

Eksempler på tåbelig adfærd, a|la rejse på ferie under karantæne, kan man sikkert finde, alle steder. I alle styreformer.
Men måske er tendensen til at lave sine egne personlige regler, mere udbredt i et individualistisk, din egen lykkes smed, samfund.

Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

for klarhedens skyld:
Dette helt personlige valg #i forhold til samfundssind og personlig adfærd # og den bevidsthed, der ligger til grund for valget, er vel kernen i, om tiltag i både demokratier eller andre styreformer, har succes med at inddæmme epidemien.

@ John Larsen,

Det er desværre ikke blot de ældre, der har, - eller kan have, et svagt immunforsvar. Det har også små børn samt alle de borgere, der har en kronisk sygdom. - F.eks. har mindst 267.350 danskere diabetes, og andre mindst 360.000 befinder sig i forstadiet til diabetes.

Men der er mange andre kronikere end diabetikerne, så risikogruppen for virkelig alvorlige corona-tilstande er desværre ganske betydelig. Og derfor er det meget vigtigt, at alle viser samfundsansvar.

Torben K L Jensen, Nette Skov, Alvin Jensen, Britta Hansen, Ole Schwander, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Pia Nielsen, Ib Gram-Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Fosberg, Bjarne Overmark, søren ploug, Eva Schwanenflügel og John Larsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

"ansvar før frihed". Ja, så længe det er reelt og meningsfuldt. Som det forekommer at være her.

Og i Danmark. Så man ikke skal spilde tid på at spekulere på, hvad den anden hånd laver imens.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

I Kina benægtede myndighederne at der var tale om en farlig virus. Så selvom de var gode til at inddæmme senere - så var de elendige til at tage det i opløbet.

Så demokrati vs "stærk stat" syntes jeg er noget mudret at diskutere.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ole Schwander, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det er ikke et valg mellem styreformer, men derimod en mærkelig debat. Foreløbig har der været den almindelige vinterdødelighed som følge af influenza: Sammenlign med Covid-19.
Førende virologer som Christian Drosten vurderer, at 60-70% vil få corona-viruset. Det afgørende er hvornår, og hvis man sætter store dele af befolkningen i selvisolation kan man med held udskyde tidspunktet og dermed mindske belastningen af sundhedssystemet.

Britta Hansen, Anders Reinholdt og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Men jeg mener ikke, at et åbent samfund og demokratiske principper er forhindringer for at bekæmpe en epidemi. "

Spørgsmålet er mere om en videnskabs-fjendsk politisk kultur, der afviser biologi som grundlaget for mennskets eksistens, er en hindring for at bekæmpe epidemier. F.eks. ved at gøre det vanskeligt for feminister at tage eksperter og autoriteter alvorligt.

Lars Steffensen

"I Kina benægtede myndighederne at der var tale om en farlig virus. Så selvom de var gode til at inddæmme senere - så var de elendige til at tage det i opløbet.

Så demokrati vs "stærk stat" syntes jeg er noget mudret at diskutere."

Kina er et kommunistisk diktatur, der i sin selvforståelse er egalitært. Det kinesiske styre er totalt domineret af ideologi og mangler enhver form for erkendelse af autoriteter uden for sin egen magt.

Derfor kan man ikke rette ind efter videnskabelige data og anbefalinger, men reagerer først nåt ens magt reelt er truet af død og kaos. Det er ikke sidste gang at Kina har fokuseret forkert og ikke sidste gang at det koster liv.

"Det er ikke et valg mellem styreformer, men derimod en mærkelig debat. Foreløbig har der været den almindelige vinterdødelighed som følge af influenza: Sammenlign med Covid-19".

Hvis styreformen bliver afspejlet i hvor godt et sundhedsvæsen fungerer, så har det måske noget med styreformen at gøre. Hvis styreformen og sammenhængskraften i samfundet (den sociale kontrakt) også afhænger af velfærdsgoder som f.eks. løn under sygdom og dette kan være medvirkende årsag til unødvendig spredning af smitte, så har det måske noget med styreformen at gøre.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Den neoliberelistiske ideologi går jo ud fra at vi alle handler i vores selvinteresse og der deraf opstår en magisk ligevægt som løser alle problemer.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Erik Winberg, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Suk Pia. Nu ved vist ikke meget om liberalisme, men sølvpapirs hatten er sikkert trykket godt ned over både øjne og ørene.

Jens Christian Jensen
Klassisk liberalisme og neoliberalisme er så ikke det samme.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Italien: så tænker jeg på Decameron, hvor de rige og priviligerede fortsatte deres liv og adfærd i afsidesliggende boliger og overlod de fattige byboer til døden. Det har trods alt ændret sig med tiden, med lidt hjælp fra viden og demokratiske holdninger.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Gunna Hölludottir, Alvin Jensen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Neo-liberalisme="den stærkes ret" i sin egen fuldkommenhed! Sådan lidt enkelt og forståeligt!
Liberalisme="enhver er sin egen lykkes smed"! Sådan banes vejen for de-reguleringen af samfundets regler.
Begge -ismer udtrykker despekt for individdet.

Lillian Larsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@ Peter Beck-Lauritzen,

Vel fortæller Giovanni Boccaccios skrift, Decameron, om pesten i Firenze i 1300-tallet, men der er faktisk visse slående ligheder.

Vi var med campingvognen ude ved kysten, i oldtidsbyen Zadar, sidste lørdag og søndag. Vi bor kun 3 timers kørsel derfra. Og medens antallet af turister til området indtil nu er faldet med 30%, var der ualmindelig mange af de meget store italienske og russiske lystbåde.

De russiske er motorskibe på størrelse med mindre færger men ofte meget hurtige og bygget som militære motortorpedobåde. Og de italienske er normalt over-dimensionerede sejlbåde - altså rigtigt store og med 6-10 mands fast besætning. En af de italienske trak faktisk 6 gule og røde Ferrari-sportsbiler ud af agterspejlet, som blev "støvet af" på kajen.

Lytter man til samtalerne, tales der russisk men også græsk og tyrkisk på de russiske skibe. Og lytter man til de italienske, tales der oftest italiensk, men ind i mellem også USA-engelsk.

Men det viser altså, at medens Italien er lukket helt ned, så festes der på de store private lystskibe. For der var virkelig feststemning, når man besøgte hinandens skibe iført ulasteligt hvidt jakkesæt og sejlersko.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Finn Jakobsen, Gunna Hölludottir, Peter Beck-Lauritzen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Neoliberalism tells us we're selfish souls – how can we promote other identities?
https://www.opendemocracy.net/en/opendemocracyuk/neoliberalism-tells-us-...

".... in game scenarios presenting the opportunity to free-ride on the efforts of others, only economics students behaved as economic models predicted: all other groups were much more likely to pool their resources. Having been trained to believe that others are likely to be selfish, economists believe that their best course of action is to be selfish as well. The rest of us still have the instinct to cooperate. Perhaps this shouldn’t be surprising: after all, as George Monbiot argues in ‘Out of the Wreckage’, cooperation is our species’ main survival strategy."

Det lader til at være selvforstærkende - hvis jeg tror alle andre er egoister og handler derefter er det langt mere sandsynligt at jeg vil gøre det samme.

https://www.opendemocracy.net/en/opendemocracyuk/neoliberalism-tells-us-...

Og vi er vel alle en smule egoistiske men de fleste af os kan godt tage imod fornuft. Andre forhold påvirker formentlig også vores moralsk-etiske holdninger og handlinger. Og det gør den fremherskende diskurs selvfølgelig også.

Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Virolog fra Statens Seruminstitut har udtalt sig om, at denne nye kinesiske coronavirus nok er opstået i begyndelse af november 2019, når de ser på virus og dens udvikling.

Kineserne har skjult det godt. Det var chokerende at se de skjulte videooptagelser fra Kina i DR.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg vil godt benægte, at mennesket først og fremmest er egoistisk i banal forstand: mennesker vil gøre sig gældende, de vil ikke, som det ellers ofte nævnes: elskes, de vil elske. Ligesom de hellere vil yde end modtage.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvad hjælper en undtagelses tilstand, hvis folk ikke respektere den? Næste skridt vil jo så være magtanvendelse.