Læsetid: 9 min.

Coronakrisen er det perfekte påskud til at udvide statens magt. Og vi accepterer, fordi vi tror, det redder os

Over hele verden ser vi eksempler på, hvordan pandemien fungerer som det perfekte påskud til at udvide statens magtbeføjelser. Indtil videre accepterer befolkningerne disse skridt som nødvendige, fordi de med rette – eller urette – tror, det kan redde dem. Og magthavernes popularitet bare stiger og stiger, skriver historiker og kommentator Anne Applebaum
i Polen benytter regeringen stadig de gamle metoder. Det lokale politi i vores landdistrikt ringer med jævne mellemrum til os for at sikre sig, at alle i huset holder sig indendørs. Jeg forstår udmærket, at de bare gør deres arbejde, og at meningen med det hele er at få folk til at føle sig mere trygge. Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud, skriver Anne Applebaum.

i Polen benytter regeringen stadig de gamle metoder. Det lokale politi i vores landdistrikt ringer med jævne mellemrum til os for at sikre sig, at alle i huset holder sig indendørs. Jeg forstår udmærket, at de bare gør deres arbejde, og at meningen med det hele er at få folk til at føle sig mere trygge. Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud, skriver Anne Applebaum.

Lukasz Gagulski/EPA/Ritzau Scanpix

28. marts 2020

Den 13. marts – tilfældigvis en fredag den 13. – kørte min mand på en polsk motorvej, da han i radionyhederne pludselig hørte, at Polen et døgn senere ville lukke sine grænser.

Han kørte ind til siden og ringede straks til mig, og det lykkedes mig akkurat at komme med på sidste fly fra London til Warszawa. Jeg bor her ikke hele tiden, men min mand er polak, og det eneste hus, jeg ejer, ligger i Polen, så det var her, jeg helst ville være. Heathrow Lufthavn om morgenen var spøgelsesagtigt øde, ja, jeg så ikke andre end medpassagererne på min egen afgang.

Under check-in blev alle uden polsk pas eller opholdstilladelse i Polen afvist ved skranken, men så gik det op for en eller anden, at de nye regler først skulle træde i kraft ved midnat. Herefter overværede jeg en samtale mellem en af stewarderne og to ikkepolske passagerer:

»Jamen, forstår du, at du ikke kan komme hjem foreløbig? Forstår du, at du kan komme til at tilbringe rigtig lang tid i Warszawa?«

Samme dag ringede vi til vores søn, der er førsteårsstuderende på et amerikansk universitet, og bad ham om at skynde sig ud i lufthavnen. Hans plan var at blive hos venner og familie, da hans universitet lukkede ned. I stedet gav vi ham en halv times varsel til at booke plads på en af de sidste afgange til London med forbindelse til en af de sidste afgange til Berlin.

Da han om søndagen landede i Europa, havde Polen lukket sine grænser for alle offentlige transportforbindelser. Han tog et tog fra Berlin til Frankfurt an der Oder, en by ved den tysk-polske grænse. Så steg han ud og gik gennem byen med sin bagage i hånden. Scenen var som en spionudveksling under Den Kolde Krig. Han så vejspærringer, soldater med maskinpistoler, mænd i beskyttelsesdragter med fremrakte termometre. På den anden side samlede min mand ham op.

Polen var ikke det første europæiske land, der lukkede sine grænser, og skulle heller ikke blive det sidste. Et dusin europæiske lande har nu stoppet eller dramatisk reduceret persontrafikken over grænser. Schengen-området – EU’s frie bevægelighedszone – er også ophørt med at tage imod borgere fra lande uden for EU. Det lægefaglige argument for grænselukningernes nødvendighed er i bedste fald grumset.

Amy Pope, en tidligere medarbejder i USA’s nationale sikkerhedsråd under Ebola-krisen i 2014, forklarer mig, at Obama-regeringen dengang overvejede at lukke af for indrejse fra Vestafrika, men at »forskerne frarådede det, fordi det snarere ville forværre udbruddet«.

Uden grundig planlægning kan grænselukninger vanskeliggøre udveksling af udstyr og ekspertise og skabe klynger af smittede mennesker i lufthavne og på andre checkpoints. I januar forestillede præsident Donald Trump og hans regering, sig at de med deres beslutning om at stoppe al flytrafik, havde stoppet COVID-19. Det havde de ikke.

Kaoslukning

I Polens tilfælde førte den pludselige og tilsyneladende uovervejede beslutning om grænselukning til et massivt kaos. Polske statsborgere sidder stadig strandet over det meste af verden, og regeringen er nødsaget til at booke charterfly for at hente dem hjem.

Tusindvis af borgere fra Ukraine, Hviderusland og de baltiske stater – deriblandt lastbilchauffører og turister, der forsøger at komme hjem – har i dagevis måttet sidde i bilkøer ved den polsk-tyske grænse og bruge de nærliggende marker som toilet, fordi de polske grænsevagter nægter ikkepolakker adgang. Tysk Røde Kors har måttet uddele madrationer, drikkevand og tæpper.

Ingen af disse barske foranstaltninger har kunnet stoppe coronavirussen i Polen. Epidemien var allerede begyndt at sprede sig i ugerne forinden, og spredningen foregår stadig. Trods alt dette kaos – ja, måske endda på grund af dette kaos – er grænselukningen umådeligt populær i den polske befolkning. For den viser, at staten virkelig gør noget. Og her findes måske et varsel om andre vidtgående skridt, der kan komme.

Der er ikke noget nyt i denne pludselige begejstring for aggressive statsindgreb under nationale sundhedskriser. Historien viser, at pandemier hver gang har ført til ekspansion af statsmagten.

Da Den Sorte Død spredte sig over Europa i 1348, lukkede Venedigs myndigheder byens havn for skibe, der kom fra pestinficerede områder og tvang tilrejsende i 30 dages isolation, der snart efter blev udvidet til 40 dage, deraf ordet karantæne.

Et par århundreder senere bekæmpede William Cecil, dronning Elizabeth I’s førsteminister, pesten i England med en lov, der tillod myndighederne at spærre syge inde i deres huse i seks uger. Få år senere blev kritik af denne og lignende foranstaltninger kriminaliseret med Plague Act-loven af 1604.

Så længe folk frygter konsekvenserne af en krise, er de også indstillet på at efterleve myndighedernes påbud. Når mennesker frygter døden, vil de også acceptere de forholdsregler, som de med rette eller urette tror, kan redde dem – selv når disse indebærer åbenlyse indskrænkninger af deres friheder. Disse skridt har været populære i fortiden, og liberale, libertære, demokrater og andre frihedselskende gemytter bør ikke ligge under for nogen illusion her: De vil også blive populære denne gang.

Konsensus

I nogle europæiske lande ser vi allerede, hvordan denne proces udfolder sig med betydelig social konsensus i ryggen. Italien er under total nedlukning. Alle butikker, alle virksomheder og al produktion er lukket, bortset fra dem, der opretholder basale tjenester. Vejspærringer skal forhindre unødvendige rejser. Offentlige parker og legepladser er lukket.

Italiensk politi har udskrevet bøder til titusinder for at bryde udgangsforbuddet uden gyldig grund. Siden tirsdag i sidste uge har Paris været underlagt en tilsvarende striks nedlukning. Man kan ikke forlade sit hjem uden at udfylde en formular med acceptable begrundelser. 100.000 politifolk er udkommanderet for at sikre, at folk følger reglerne. På en enkelt dag – onsdag i sidste uge – uddelte fransk politi 4.000 bøder til borgere, der var gået udenfor uden anerkendelsesværdige formål.

Barske løjer, jovist. Men folk accepterer indtil videre alle disse skridt som nødvendige. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, kan lige nu støtte sig til opbakning fra syv ud af ti italienere, et ekstraordinært højt tal i et land, der historisk nærer mistro til sine politikere. Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ligefrem kaldt kampen mod virussen for en »krig«, og denne barske tilgang og sprogbrug har også sikret ham en sjælden støtte fra et nationalt flertal.

I visse lande har magthaverne søgt at udnytte denne impuls til at gå endnu længere. Forleden indledte Ungarns parlament sin behandling af en særlov, der skal give premierminister Viktor Orbán diktatoriske magtbeføjelser i »den foreliggende nødretstilstands navn«. I en tidsubegrænset periode vil han dermed kunne blæse på alle love, han ikke bryder sig om, og helt kunne undlade at rådføre sig med lovgivere.

Valg og folkeafstemninger suspenderes. Brud på karantænen vil blive straffet med fængsel. At udbrede falske informationer eller informationer, der kan »medføre forstyrrelser eller uro«, vil også blive kriminaliseret.

Sprogbrugen er vag nok til at kunne omfatte næsten enhver kritik af regeringens sundhedspolitik. Intet af dette vil dog kunne råde bod på den omstændighed, at Ungarn er et af de lande, der står dårligst rustet til at bekæmpe pandemien – ikke mindst fordi dets nationalistiske regering har ført en politik, der har drevet mange af Ungarns højtuddannede, herunder læger, til at forlade landet.

I normale tider ville den ungarske opposition aldrig gå med til en så skamløs magttilraning, især ikke når den mest af alt forekommer udformet med henblik på at tilsløre regeringens fiaskoer. Men i den aktuelle krise ser vi flere af dem, som normalt ville protestere, falde til føje.

»Alle deres advarselssystemer er slået fra«, fortæller Péter Krekó, en ungarsk analytiker. I denne frygtens stund, siger han, ønsker ingen at blive set som upatriotiske eller at kunne mistænkes for at skade ungarernes helbred og sikkerhed. Alle ønsker at tro på nationens og statens grundlæggende godhed.

Coronakup

En lige så brat politisk omstilling ser vi finde sted i Israel, hvor Benjamin Netanyahu – der stadig er premierminister, skønt han tabte sidste valg – har udstedt et nødretsdekret, der tillader ham at udskyde en retsproces, hvor han selv står anklaget for korruption, og hindrer det nyvalgte israelske parlament, hvor oppositionen sidder på flertallet, i at træde sammen.

Han har derudover tildelt sig selv omfattende nye beføjelser til overvågning uden demokratisk kontrol. Institutioner og taktikker, der normalt tages i brug for at opspore terrorister, skal nu sættes i værk for at overvåge karantæneoverholdelse, monitorere borgeres aktiviteter og bevægelser og registrere deres temperatur og helbredstilstand.

En del af den israelske offentlighed vil aldrig acceptere sikkerhedstjenesternes forstærkede rolle eller Netanyahus så personligt belejlige særforanstaltninger: Den engelsksprogede udgave af avisen Ha’aretz har allerede kaldt disse skridt for Netanyahus »coronakup«, men så længe israelerne frygter epidemien, vil en anden del af befolkningen være indforstået med dem.

Amerikanere kan lige så godt indstille sig på, at en stor del af deres medborgere vil reagere præcis på samme måde. Dog giver vores forbundsstatslige system os visse fordele. Beføjelser til at beordre karantæne varierer i omfang fra stat til stat, og den myndighed, som skal håndhæve dem, vil snarere være det statslige end det forbundsstatslige politi.

Men den amerikanske præsident har for længst bevist, at han er mere interesseret i symbolpolitiske fagter end i virksomme tiltag. Han har således foretrukket grænselukninger frem for masseproduktion af mundbind og testkits. Trump har kun sparsom respekt for retsprincipper, og som forløbet omkring Mueller-undersøgelsen viste, er han klar til at blæse på justitsministeriets uafhængighed.

Han har flere gange misbrugt sin magt til at sikre sig politiske og personlige fordele, og han har en stor skare af klakører og støtter, der bifalder alt, hvad han gør. I de kommende uger og måneder er det meget sandsynligt, at han vil forsøge at udnytte den aktuelle krise til at tilrane sig endnu mere magt, ganske som Orbán og Netanyahu har gjort, og lige så sandsynligt er det, at Fox News vil støtte ham hele vejen.

Justitsministeriet har allerede anmodet Kongressen om beføjelser til at tilbageholde amerikanere uden retssag, rapporterer magasinet Politico, selv om sådanne beføjelser savner rationel begrundelse. De lovgivere, som går imod disse og lignende initiativer, kan godt forberede sig på at blive beskyldt for at bringe deres vælgeres liv i fare.

Indkredsning

I et alternativt univers med en anden præsident ville de amerikanske sundhedsmyndigheder have bedre valgmuligheder, bedre kanaler til at modvirke offentlighedens ængstelse, bedre metoder til at måle sundhedskrisens omfang og befolkningens velfærd og tage teknologiske midler i brug – det hele uden at suspendere nogen retsprincipper.

Sydkorea, et robust og velfungerende demokrati, bruger en særlig app til at registrere coronapatienter og andre karantæneramte, men har ikke haft behov for at suspendere sit parlament.

Sema Sgaier fra Surgo Foundation, en organisation, der arbejder for at fremme brug af data og adfærdsvidenskab i sundhedspolitikker, påpeger, at teknologien kan hjælpe os på andre måder – for eksempel ved at indkredse udbrud af COVID-19, således at karantæner og nedlukninger kan målrettes og indsnævres til lokalsamfund og bestemte bykvarterer, så de omfattende lukninger af hele lande og delstater ikke bliver nødvendige.

Det bør også være muligt at bruge sporingsteknologier efter gennemsigtige principper, der giver borgerne muligheden for at logge af systemet, så snart pandemien er overstået.

Her i Polen er regeringen meget langt fra at benytte sig af sådanne sofistikerede taktikker – det er stadig de gamle metoder, som er i brug. Det lokale politi i vores landdistrikt ringer med jævne mellemrum til os for at sikre sig, at alle i huset holder sig indendørs. 14 dages karantæne er nu påbudt for alle, der vender tilbage fra udlandet. De er såmænd høflige nok. Jeg forstår udmærket, at de bare gør deres arbejde, og at meningen med det hele er at få folk til at føle sig mere trygge.

Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud.

© The Atlantic og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Bruhn Andersen
  • Lisbeth Glud
  • Bjarne Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Jakob Silberbrandt
  • Erik Karlsen
  • Ole Frank
  • Lise Lotte Rahbek
  • Randi Christiansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Carsten Mortensen
  • Benno Hansen
  • Flemming Berger
  • Hanne Utoft
  • Christian Mondrup
  • Werner Gass
  • Ejvind Larsen
Torben Bruhn Andersen, Lisbeth Glud, Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt, Erik Karlsen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Mortensen, Benno Hansen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Christian Mondrup, Werner Gass og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er altid forfriskende når nogen udefra bryder den frygtsskabte konsensus.

"Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud."

Solnedgangsklauslen, er ikke nogen reel garanti. Med det rette flertal og med de, om et år, påståede erfaringer, kan dele af Epidemiloven forblive permanente.

Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Mortensen, Hanne Utoft, Werner Gass og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Bare vent og se, ungdommen skal nok rede os til påske når der er høj sol og bajere ved vandet. Til den tid har de været inde længe nok og gider ikke mere.

Denne amerikaner, denne Applebaum skriver bl.a. det her:

"Amy Pope, en tidligere medarbejder i USA’s nationale sikkerhedsråd under Ebola-krisen i 2014, forklarer mig, at Obama-regeringen dengang overvejede at lukke af for indrejse fra Vestafrika, men at »forskerne frarådede det, fordi det snarere ville forværre udbruddet«. Uden grundig planlægning kan grænselukninger vanskeliggøre udveksling af udstyr og ekspertise og skabe klynger af smittede mennesker i lufthavne og på andre checkpoints. I januar forestillede præsident Donald Trump og hans regering, sig at de med deres beslutning om at stoppe al flytrafik, havde stoppet COVID-19. Det havde de ikke."

Og ja, det er da muligt!

Men Applebaum overser totalt, helt og aldeles, at alle lande i EU, også Polen, Frankrig, Ungarn, og ja, DK og Tyskland lader lastbiler med varer, også nødvendige varer til brug for sundhedsvæsenet passere!

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Leopold Galicki, Kim Houmøller, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Søren Dahl, Carsten Mortensen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Ift. det som denne amerikaner, Applebaum, skriver om Trump, så har hun vist ikke helt fået med, fra sin bolig i Polen, at Trump NU! har underskrevet et dekret om at General Motors mm. SKAL lave respiratorer mm. til USA, og andre ting også :) til USA! Eller, at Trump fredag den 27.marts 2020 underskrev den enorme økonomiske hjælpepakke på flere billioner dollars :) som skal hjælpe familier, og virksomheder i USA gennem den her krise :)

Og nej, Applebaum, Sydkorea er aldeles ikke "et velfungerende demokrati" - Sydkorea er, som jeg ser det, et halvfascistisk land, med en meget stor grad af korruption mm. og mv....som har brugt metoder, vi aldrig ville tillade i demokratiske lande, bl.a. opsporing af covid-19, corona-smittede, via apps!

Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Anina Weber, Kim Houmøller, jens christian jacobsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Når Applebaum henviser til noget, bl.a. til det her:

"Sema Sgaier fra Surgo Foundation, en organisation, der arbejder for at fremme brug af data og adfærdsvidenskab i sundhedspolitikker, påpeger, at teknologien kan hjælpe os på andre måder – for eksempel ved at indkredse udbrud af COVID-19, således at karantæner og nedlukninger kan målrettes og indsnævres til lokalsamfund og bestemte bykvarterer, så de omfattende lukninger af hele lande og delstater ikke bliver nødvendige. Det bør også være muligt at bruge sporingsteknologier efter gennemsigtige principper, der giver borgerne muligheden for at logge af systemet, så snart pandemien er overstået."

så tror hun, tænker jeg, at alle lande i verden er organiseret som USA, at alle lande er forbunds-stater; det er de så bare ikke!

DK ville i USA være en by på 5,8 millioner indbyggere, I Tyskland ville DK være en by på størrelse med Hamburg (som også en en tysk delstat!); derfor giver/gav det god mening, at danske politikere, et enigt folketing mm. udviste rettidig omhu - for at undgå et hvert tab som kan ramme os - her i marts 2020....!

Kim Houmøller, Anina Weber, Søren Dahl og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Den originale teksts næstsidste sætning lyder "I understand that they are doing their jobs, and I understand that the point is to make people safe."

Hvordan er det blevet til "...at få folk til at føle sig mere trygge"?

Jakob Silberbrandt, Jørgen Larsen, Ole Frank, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Karsten Aaen har ret i at spørge om, hvad vi skal uddrage af nyt fra Applebaums artikel, men lad mig lige rette en faktuel fejl: Tysklands største by er Berlin med 4 mio, Hamburg har en befolkning på omkring 1,9 mio. 95% af tyskerne (!) mener, at staten har taget passende midler i anvendelse for at bekæmpe pandemien, men de har ikke givet deres tilslutning til, at de skal fortsætte tidsubegrænset.

De fleste har vist efterhånden fanget den med kurverne. Staterne har været i stand til formidle strategien til deres borgerne, men har, som alle manglerne i sundhedsberedskabet afslører, selv været dårlige til at arbejde sammen med andre stater. Grænselukninger er reflekspolitik, og den tjekkiske beslutning om at lukke grænsen til Bayern hermetisk, medførte at tjekkiske ansatte i den tyske plejesektor ikke længere gå på arbejde. Politikeres reflekser er temmelig forudsigelige.

Efter alt at dømme vil pandemien føre til nogle begrænsninger i globaliseringen. Til en start må de europæiske lande revidere deres planer for pandemier og organisere et kontinentalt sundhedsberedskab på den slags. Det ville jeg tro, at også ungarske politikere kunne se fordelen i.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Min bekymring for corona-pandemien er mange gang større end min bekymring for, at de restriktioner, vi i øjeblikket er underlagt, skulle blive permanente. Anderledes naturligvis med de autokratiske styrer i Polen og Ungarn.
Artiklen var egentlig overflødig, da den ikke indeholdt nye eller øjenåbnende pointer.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Steffen Gliese, Mogens Holme, Jørgen Mathiasen og Erik Lang anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen
"derfor giver/gav det god mening, at danske politikere, et enigt folketing mm. udviste rettidig omhu"

Med al respekt, så er jeg ikke enig i dette synspunkt.

Vi har set en hel befolkning der ligger på knæ og tilbede "den hvide kittel" og magthaverne, alene på grund af en antagelse.
Hvorfor gik man ikke i gang med at teste for at få overblik?
Hvorfor anvendte man ikke de behandlingsmuligheder der var kendte? (klorokin etc.)
Hvorfor er det nødvendigt at lave restriktioner, når Polske arbejdere frit kan rejse mellem deres hjemland og til byggepladser i DK.
Hvorfor afviser sundhedsmyndighederne WHO
Hvorfor kan EU ikke håndtere krisen?

Jeg er af den opfattelse at lovgivning bør bygge på et oplyst grundlag. Det er ikke tilfældet her.

Søren Dahl

"Min bekymring for corona-pandemien er mange gang større end min bekymring for, at de restriktioner, vi i øjeblikket er underlagt, skulle blive permanente."

Det er netop det skisma der påpeges.

Tænk på at det i dag er tilladt at sammenkører registre. Den oprindelig lovgivning, sikrede borgerne at det aldrig vil blive tilladt. Nu sker der hver dag.

Derfor kan jeg ikke helt følge din blinde tillid til magthaverne.

Erik Lang, du rejser mange store spørgsmål:
1. Når du skriver "alene på grund af en antagelse" er det så fordi du ikke tror på, at vi har en corona-pandemi og at folk bliver syge og 3% dør?
2. Det er ikke bevist, at klorokin er virksomt mod COVID-19, men et enkelt fransk studie med 20 patienter har dog overbevist både den franske sundhedsminister og Donald Trump. Se artiklen i Videnskab.dk. https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-klorokin-virkelig-et-mirakelmiddel-...
3. Afviser sundhedsmyndighederne virkelig WHO? - Der er enkelte områder, hvor man ikke helt følger WHOs anbefalinger, men det er vel ikke at afvise WHO. Desuden på myndighederne nu erkendt, at man må følge anbefalingen om mange flere tests.
4. EU kan ikke håndtere krisen fordi vi ikke vil have at EU blander sig i spørgsmål om sundhed. Det er et anliggende for nationalstaterne, som vi også her i landet vogter nidkært over. Se også https://www.information.dk/debat/2020/03/georg-metz-kan-komme-store-ulykker
5. Hvad er der galt med i forskningsmæssig sammenhæng at anvende de anonyme informationer, der ligger i vores mange fremragende registre, så længe INGEN får adgang til personidentificerbare oplysninger?
6. Jo, jeg har stor - men ikke blind - tillid til magthaverne.

Anders Reinholdt, Henrik Leffers, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Søren Dahl
1. jeg anfægter ikke at der er en epidemi - men erfaringsgrundlaget er 100 år gammel. Jf. Karl Popper og svaneteorien er evidens volatibel.

2. Nej selvfølgelig er Klorokin ikke testet, da Covid-19 er ny. Men det er lovligt at få informeret samtykke til at gå igang med behandling.

3.Norge testede meget tidligt i forløbet, og den 24. marts var 73.000 testet. Samtidig har Norge et lav dødelighedstal.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/en-ganske-lille-andel-covid-19-smitted...

4. På det seneste statsledermøde var man ikke interesseret i at hjælp Italien. Hvis vi skal løse denne krise, som ikke bare er en epidemi, men i lige så høj grad en økonomisk og politisk krise må EU stå sammen.

5. Der er ikke noget galt i at anvende informationer, men med bare et rudimentært kendskab til lægemiddelindustrien er det naivt at forestille sig at data alene anvendes af altruistiske grunde.

6. Hvis du mener at sundhedsmyndighederne og regeringen har optrådt ærligt, så prøv at se på de kronologiske oversigter der bringes i fx. dagblade udvidsende en slingrekurs der er en Nyhavnsbrandert værdig.

Alf Ross udtrykte at "Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse".
Netop de fri meningstilkendegivelse er sat under pres, blandt ved at SST i deres aftale med Twitter har fået SST's Twitterprofiler rykket frem i algoritmen. Det betyder at den passive del at censuren, den oplysende, er sat under pres, ved at undertrykke anderledes synspunkter og fakta.

Rikke Nielsen

Erik Lang

"3.Norge testede meget tidligt i forløbet, og den 24. marts var 73.000 testet. Samtidig har Norge et lav dødelighedstal.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/en-ganske-lille-andel-covid-19-smitted..."

Måske skal vi tale lidt om matematik nu....

Hvis nu Norge tester mere end andre lande, har de også et noget mere validt og større tal for antal smittede, hvilket betyder at dødelighedsprocenten bliver tilsvarende mindre.

Lande, der ikke tester intensivt, vil til gengæld have et højere antal af smittede, der ikke tæller med i det officielle tal, Dette vil naturligvis gøre dødelighedsprocenten højere.

Derfor bliver du nødt til at se på andre faktorer også. F.eks. det forsigtighedsprincip vi følger herhjemme, hvor vi isolerer os fra hinanden. Dette bryder smittekæder, selvom der ikke bliver udført tests. Derfor er forsigtighedsprincippet rygraden i den danske strategi, mens testene kan medvirke til at påvirke, at strategien reelt virker og hjælpe med at lukke op for samfundet igen.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Frank Hansen, Martin Mortensen, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@Anne Applebaum: "Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud."

Det kommer an på, hvordan disse "magthavere og myndigheder har tiltaget sig" de nye magtbeføjelser i de forskellige lande. I Danmark vil Solnedgangsklauslen fungere upåklageligt, om ikke andet, så fordi 'Danmarks Riges Grundlov' er umådelig svær at ændre..

@Erik Lang, 28. marts, 2020 - 06:03 : "Solnedgangsklauslen, er ikke nogen reel garanti. Med det rette flertal og med de, om et år, påståede erfaringer, kan dele af Epidemiloven forblive permanente."

Fordi Hasteloven/Epidemiloven berører mange af grundlovssikrede rettigheder, kan den ikke bare "forblive permanent" - uden at Grundloven bliver ændret, tillige med at processen vil strække sig over flere år, herunder to omgange af valg til Folketinget:

Citat: "Danmarks Riges Grundlov § 88

Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Kommentar:
Her står reglerne for, hvordan man ændrer grundloven. Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil ‘fremme sagen’.

Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen. Og forslaget skal formuleres præcis ligesom før.

Endelig skal grundlovsændringen sendes ud til folkeafstemning. Her gælder nogle ganske særlige regler, som betyder, at det kan være svært i praksis at komme igennem med en ændring.

Det er nemlig ikke nok, at der er et flertal for grundlovsændringen. Flertallet skal udgøre mindst 40 procent af alle de borgere, som er berettigede til at stemme. Det betyder faktisk, at alle stemmeberettigede tæller med, også selv om de ikke stemmer eller stemmer blankt. Hvis mange bliver hjemme på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive svært at få vedtaget en grundlovsændring.

Folkeafstemningen skal finde sted senest et halvt år efter, at grundlovsforslaget er blevet vedtaget af Folketinget. Hvis et flertal og mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemmer for grundlovsændringen, gælder den, når dronningen har skrevet under." Kilde: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingr...

Du kan sove roligt, Erik Lang. 'Solnedsgangsklausen' vil virke, om ikke andet, så fordi omkostningerne og det enorme besvær med at ændre Grundloven, vil sørge for det!

Måske du kan forestille dig to folketingsvalg + begge omgange med enighed blandt parlamentarikere + folkeafstemning + 'alt det løse'... Jeg kan ikke. ;)

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Karsten Aaen, Pia Nielsen, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Fordi Hasteloven/Epidemiloven berører mange af grundlovssikrede rettigheder, kan den ikke bare "forblive permanent" - uden at Grundloven bliver ændret, tillige med at processen vil strække sig over flere år, herunder to omgange af valg til Folketinget"

Når vi tager ved lære af de historiske erfaringer med bl.a. de danske anti-terrorlove, som indførtes i kølvandet på 9/11, og som på flere måder kolliderer med Grundlovens principper, så forekommer det absolut muligt at fastholde dele af de netop vedtagne Corona-love, som ikke nødvendigvis harmonerer med Grundloven. Som det blev illustreret ifm. vedtagelsen af ikke blot anti-terrolovgivningen, men også rockerloven o.a., er det meget langt hen ad vejen op til vores politiske elite selv at vurdere og beslutte om Grundlovsrevisioner er nødvendige. I praksis. Principielt helt enig i øvrigt.

Jørgen Mathiasen

Jeg ville ikke sætte al for meget lid til grundlovsgarantier. De har i krisesituationer altid vist sig at være temmelig tynde, og kongeriget er med den eksisterende grundlov allerede et land, hvor borgerne er gennemlyst for myndighederne.

Randi Christiansen

I hvertfald tydeligt, at posen bliver rystet. Hvordan forløbet videre udfoldes afhænger vel i høj grad af, hvilken filosofi der lægges til grund. Som igen afhænger af, hvilken bevidsthed, der ligger bag filosofien.

Hvilket samfund ønsker vi. Den samtale finder jeg relevant. Hernæst må vi se på mulighederne.

Mon ikke vi med gandhis ord kan enes om, at ’der er nok til alle, men ikke til alles grådighed’.

Og jeg tillader mig tilføjelsen, at vi helt bør undlade grådighed og ertatte den med kærligt samarbejde.

Når der er enighed herom, kan vi se på de praktiske løsninger. Som er tilstede.

Steffen Gliese

Det er ærlig talt skønt at se, at politikerne benytter lejligheden til at tage magten tilbage fra et svækket erhvervsliv.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

@Anina Weber,

Jo en grundlovsændring er heldigvis en tung process, som netop i sådanne tilfælde hindrer hurtige folkestremninger i at slå i gennem for hurtigt, godt så langt.

Men intet hindrer folketinget i om 2-3 mdr at vedtage en ny udgave af epidemiloven hvor man blot har fjernet solnedgangsklausulen, flertallet vil så nok blive en del snævrere, men...

Steffen Gliese

ja, Finn Thøgersen, og om to år er der valg - eller der er faktisk valg næste år, og det går partier i et demokrati egentlig ret meget op i; så der er grænser.

Steffen Gliese

Hvad kommer den omfattende overvågning til at betyde? Formodentlig en aftabuisering af mange sider af det private liv.

Bertel Lund Hansen

Til Anina Weber
Fra Grundloven:
§ 34. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.

Under anden verdenskrig blev to medlemmer af folketinget arresteret fordi de var medlemmer af det (lovlige) kommunistiske parti.

Leopold Galicki

Karsten Aaen:

Du skriver "

"Men Applebaum overser totalt, helt og aldeles, at alle lande i EU, også Polen, Frankrig, Ungarn, og ja, DK og Tyskland lader lastbiler med varer, også nødvendige varer til brug for sundhedsvæsenet passere!"

Dette er en af dine pletskud-kommentarer mod den skive som Applebaums artikel udgør. Den eneste værdi dette Applebaums skriveri har, er, at det kan provokere til sådanne pletskud. Fordi udover beskrivelsen af hendes egen, hendes mands og strabadser ved at krydse grænsen til Polen - et martyrium i soft udgave som en turist i Baumans forstand kan lide! - er der intet som helst , der holder stik i det som Applebaum nok selv mener er en kritik af håndteringen coronavirus-situationen. Det er et miskmask af påstande.

Endvidere affødte den så kritisable artikel en anledning til en vigtig frugtbar kontrovers mellem dig og Erik Lang, når han skriver (29. marts, 2020 - 11:26):

Karsten Aaen
"derfor giver/gav det god mening, at danske politikere, et enigt folketing mm. udviste rettidig omhu"

og Erik Lang fortsætter: "Med al respekt, så er jeg ikke enig i dette synspunkt................."

Omkring denne kontrovers er der mange relevante kommentarer.

En elendig provokation - Appelbaums artikel - kan åbenbart afføde en spændende diskussion.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Passering af grænser foregår efterhånden via lufthavne. Så med smittefaren i lufthavne og ved flytransport taget i betragtning kan der nok argumenteres for lukninger af grænsetrafik uden et væsentlig formål. Hvordan kan man sikre social afstand i flytrafikken og lufthavne - det ville i sig selv udgøre et problem. Herhjemme kan man vist stafdig tage toget men dsb kræver pladsbillet for at sikre social afstand. Flypriserne ville nok tage et hop op.
Grænselukningen kom meget pludseligt og det har uden tvivl skabt problemer i starten, men det var stadig muligt at finde forbindelser hjem bl.a. fordi visse flyselskaber hjalp til og holdt sig i luften. Dem der ville hjem er vist kommet hjem.