Læsetid: 7 min.

Coronaovervågning: Mobilen løb tør for strøm. Efter fire kontrolopkald kom politiet

Stadig flere lande gør brug af overvågningsteknologi og dataindsamling fra borgernes mobiltelefoner til at inddæmme virusudbruddet. Det virker i nogle tilfælde, men risikerer også at skabe forvirring og give stater et påskud til at indføre kontrolmekanismer, der ikke nødvendigvis bliver rullet tilbage
Taiwan er blandt de lande, der har haft stort held med at føre en aggressiv inddæmningsstrategi for at lukke ned for COVID-19 og isolere smittede eller potentielt smittede personer hurtigst muligt. Det var også det første land til at kombinere overvågning og mobilteknologi i kampen mod coronavirussen, blandt andet holder myndighederne øje med, hvor folk befinder sig ved hjælp af mobiltelefonen.

Taiwan er blandt de lande, der har haft stort held med at føre en aggressiv inddæmningsstrategi for at lukke ned for COVID-19 og isolere smittede eller potentielt smittede personer hurtigst muligt. Det var også det første land til at kombinere overvågning og mobilteknologi i kampen mod coronavirussen, blandt andet holder myndighederne øje med, hvor folk befinder sig ved hjælp af mobiltelefonen.

Anne-Rose Wang

27. marts 2020

I Taiwan er der ikke meget frihed under ansvar for individer underlagt coronakarantæne. De modtager dagligt flere kontrolopkald, mens myndighederne kigger med på mobilen fra distancen. På Twitter beskriver journalisten Milo Hsieh, hvordan han i weekenden pådrog sig ekstra opmærksomhed, da overvågningen af ham slog alarm.

»Min telefon, der spores via satellit af Taiwans regering for at håndhæve min karantæne, løb tør for batteri klokken 07.30. Klokken 8.15 havde fire forskellige enheder ringet til mig. Klokken 8.20 bankede politiet på min dør,« skriver han.

Episoden vidner om, hvordan Taiwan håndhæver hjemmekarantæne ved hjælp af mobildata. Systemet kaldes »det elektriske hegn« og sender en advarsel til politiet og lokale myndigheder, hvis en person i karantæne forlader sit designerede opholdssted i mere end 15 minutter.

Taiwan er blandt de lande, der har haft stort held med at føre en aggressiv inddæmningsstrategi for at lukke ned for COVID-19 og isolere smittede eller potentielt smittede personer hurtigst muligt. Det var også det første land til at kombinere overvågning og mobilteknologi i kampen mod coronavirussen.

Flere lande følger trop

I dag er det langtfra det eneste land, der ser store muligheder i masseindsamling af data i kampen mod smitten. Brugen af overvågningsteknologi breder sig ud over verdenskortet sammen med pandemien. Og det er langtfra kun stater med en autoritær tendens til kontrol og overvågning, der griber til de nye metoder.

Alene i marts har 14 lande indført nye digitale sporingssystemer – halvdelen af dem er europæiske. Det viser en ny oversigt over nationale tiltag af digital sporing under coronaudbruddet lavet af PrivacyCo, der blandt andet udvikler software til beskyttelse mod overvågningsteknologi.

»Vi har lavet indekset for at dokumentere udviklingen som en måde at sikre, at de her metoder ikke får lov at vare længere end nødvendigt. Selv om mange af tiltagene kan virke fornuftige nu, så er der en risiko for, at de forbliver aktive, selv efter at virussen er væk,« siger Samuel Woodhams, specialist i digitale rettigheder hos PrivacyCo:

»Og med den fart metoderne breder sig globalt, er der ikke nok tid til offentlig eller politisk bearbejdning af dem. Der er en risiko for overreaktioner i den her slags situationer, det har vi set gang på gang i forbindelse med globale kriser. Når regeringer får frie hænder, kan det hurtigt gå ud over individets rettigheder.«

I Europa har Polen fulgt eksemplet fra Taiwan og flere asiatiske lande og lanceret en mobilapp, der fjernovervåger personer i karantæne. Samtidig har en række europæiske stater indledt samarbejde med teleudbydere om deling af data – ofte i et anonymiseret format og med henblik på at analysere, hvordan indførte restriktioner påvirker borgernes adfærdsmønstre.

I Tyskland har Deutsche Telekom udleveret fem gigabyte data om sine 46 millioner mobilkunder til et statsligt forskningsinstitut, og de norske sundhedsmyndigheder arbejder på en app, der skal kunne spore borgernes bevægelser i kampen mod cornoa, mens Statens Serum Institut i Danmark har bedt teleindustrien om adgang til data fra mobilmaster om mobiltelefoners lokation. Endnu har den danske myndighed ikke meldt ud, hvordan oplysningerne skal anvendes.

Ifølge Samuel Woodhams er der ikke nødvendigvis noget forkert i, at regeringer forsøger at bruge teknologien i en krisesituation, hvis der er tale om anonymiseret data. Det er bare ikke altid tilfældet, og selv når indholdet er anonymiseret, vil det ofte være muligt for myndighederne at identificere individer ud fra lokationsdata eller andre metoder, hvis de skulle ønske det.

»Hvad, man kan håbe på i Europa, er, at GDPR-lovgivningen vil begrænse nogle af de nye tiltag, men vi ser også europæiske regeringer gøre brug af undtagelser i lovgivningen med den begrundelse, at der er tale om en nødsituation,« siger han.

Hvad vi derimod ikke for alvor har set i Europa – endnu – er brugen af overvågningsteknologi og algoritmer til at spore personer eller endda udpege potentielt smittede. Her er lande som Israel, Iran og Kina de mest oplagte eksempler.

Geografiske risikovurderinger

I Israel har regeringen givet grønt lys til et overvågningstiltag, der oprindeligt blev udviklet til brug i tilfælde af terrorangreb. Teknologien menes at være i stand til at spore den fysiske placering af alle mobiltelefoner i landet samt at overvåge opkald og beskeder. Formålet er at udpege personer, der har været tæt på en smittebærer. Derefter vil personen modtage en tekstbesked om at gå i karantæne i to uger.

Sporing er også i fokus i Iran, der er blandt de nationer med flest dødsfald som følge af COVID-19. Her har sundhedsmyndighederne fået udviklet en app, der ud over at kunne spore personer er designet til at indhente oplysninger om brugerens sundheds- og risikoprofil. Ifølge det amerikanske medie Vice modtog iranske mobilbrugere i starten af måneden en SMS-besked med opfordring om at downloade appen.

»Kære landsmænd, før du går på hospitalet eller sundhedscenteret, skal du installere og bruge denne software til at afgøre, om du eller dine kære er blevet inficeret med coronavirus,« fremgik det af tekstbeskeden. Inde i app’en kan brugeren baseret på en række ja-nej-spørgsmål få svar på, om vedkommendes risiko for at være smittet er lav eller høj.

Det vides ikke, hvor mange iranere der har downloadet softwaren, men på Twitter har den iranske minister for information og kommunikationsteknologi beskrevet, hvordan myndighederne bruger data fra flere millioner borgere til at lave geografiske risikovurderinger.

Men det største digitale overvågningseksperiment finder disse uger og måneder sted i Kina. De kinesiske myndigheder understregede allerede i januar, at dataindsamling, kunstig intelligens og andre teknologiformer ville blive anvendt i stor skala i kampen mod udbruddet.

Det kinesiske overvågningssystem var i forvejen fintmasket, og med coronaudbruddet har staten og dermed kommunistpartiet fået mulighed for at gå skridtet videre. Regeringen har blandt andet fået udviklet en app, der oplyser brugeren om risikoen for at have været i tæt kontakt med en smittet person.

Det sker ved at sammenkøre, lokation-, transport- og sundhedsdata og gælder for eksempel, hvis man har opholdt sig i samme togkupé eller klasseværelse. Derudover har myndighederne bedt de store kinesiske techselskaber om assistance.

Alibabas coronaapp

Blandt dem er Alibaba, der er verdens største platform for onlineshopping. Selskabet var i forvejen yderst velinformeret om sine 900 millioner kunders onlinevaner og forbrugsmønstre. Alibabas corona-app blev først lanceret i millionbyen Hangzhou, hvor virksomheden har hovedkontor, og er siden taget i brug i flere end 200 byer. Den bruger big data til at foretage beregninger om den enkeltes smitterisiko.

Brugeren bliver først bedt om at indtaste personlige oplysninger, hvorefter softwaren genererer en QR-kode i en af tre farver. En grøn kode gør det muligt for indehaveren at bevæge sig frit rundt. En person med en gul kode kan blive bedt om at blive hjemme i syv dage. Rødt betyder en to-ugers karantæne. Ifølge en undersøgelse af app’ens softwarekoder foretaget af The New York Times bliver brugeroplysningerne undervejs delt med politiet – uden brugerens viden.

De kinesiske tiltag krydser dermed adskillige røde linjer udstukket af rettighedsorganisationen Freedom House. Onsdag offentliggjorde organisationen en guideline til nationalstater bestående af fem principper om beskyttelse af borgerrettigheder under pandemien. Et af de fem punkter omhandler nye overvågningsprogrammer og understreger vigtigheden af ikke at give politimyndigheder adgang og ikke at indblande kommercielle interesser.

Falsk tryghed og forkerte smittede

Men der er også andre bekymringer i forhold til at bruge data til at overvåge, spore og begrænse spredningen af corona. Alibabas farvesystem er blevet kritiseret for at skabe en falsk tryghed i nogle tilfælde og udpege forkerte smittede i andre.

Eksempelvis kan det påvirke en persons farvestatus at køre igennem et område med mange smittede. Og bliver data brugt på den forkerte måde, kan det gøre mere skade end gavn, forklarer Søren Brunak, professor på Københavns Universitet med speciale i brugen af data til medicinske formål.

»Hvis man prøver at lave en algoritme, der estimerer sandsynligheden for, at man er smittet ud fra forskellige informationer, så nytter det grundlæggende ikke noget, at den er god til at finde smittede, hvis den samtidig finder en masse usmittede og siger, at de også er smittede.

Så begynder det at blive en belastning for sundhedsvæsnet,« siger han. Og i lyset af den korte tidsramme er spørgsmålet, om de kinesiske softwareudviklere og myndigheder har testet algoritmen i forskellige miljøer og geografiske områder.

»Det er ikke svært at lave en algoritme, der reproducerer det, man ved i forvejen. Kunsten er at lave en, der kan forudsige noget, man ikke vidste i forvejen. Og det kan man først have forhåbninger om, når man har prøvet den af på andre datasæt, hvor man kender svarene,« siger Søren Brunak.

»Men det er klart, at vi står i en desperat situation, og jeg anerkender fuldt ud, at nogle af de her tiltag også er en måde at få folk til at ændre opførsel på, og det har også en værdi,« tilføjer han.

Hvor langt regeringer er villige til at gå for at effektivisere coronarestriktioner og inddæmme smitten vil blive endnu mere aktuelt i den kommende tid, vurderer Samuel Woodhams fra PrivacyCo. Derfor er der grund til at holde nøje øje med, hvad der bliver sat i værk.

»Det her er sat på spidsen, hvor stor magt regeringer har over internetudbydere og teleoperatører. Det viser, at regeringer verden over både kan og vil indkræve enorme mængder data, og at de ikke kan afvises,« siger han.

»Selv om de her data nu og her bliver brugt til legitime formål, så er der en konstant risiko for, at de kan anvendes til mere lyssky aktiviteter. Lige nu handler det om at spore smittebærere, men derefter kan samme informationer bruges mod personer i protester eller til at begrænse ytringsfriheden. Vores menneskerettigheder tager udgangspunkt i vores ret til privatliv og frihed til at kunne udtrykke sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Hanne Utoft
  • Carsten Munk
  • Carsten Mortensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anker Heegaard
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Rune Palm
Klaus Lundahl Engelholt, Hanne Utoft, Carsten Munk, Carsten Mortensen, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Heegaard, Peter Beck-Lauritzen og Rune Palm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Tror det vil være klogt at vænne sig til mindre brug af mobiltlf ☺
...eller finde en dygtig/snedig programmør.

Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Der findes jo folk, der mener, at man ikke kan gå udenfor uden sin mobiltelefon.

På mit arbejde fortalte jeg engang, at når jeg var ude at løbe i skoven, lod jeg min mobiltelefon bliver hjemme. Det vakte stor, stor forundring!

Måske vil det være sådan i fremtiden, at det er ens mobiltelefon, der definerer en selv? Hvis jeg er ude, og min telefon registreres som værende hjemme, SÅ ER JEG OGSÅ HJEMME, hvad entten jeg vil eller ej! :-D

Bjarne Bisgaard Jensen, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Mortensen

Ok - så er jeg måske direkte på vej i fængsel: Jeg har kun en mobiltelefon - ikke en såkaldt smartphone - og den ligger altid derhjemme! Yderst sjældent kommer den med ud - hvis jeg har en aftale der er "vigtig" og man kan jo gå "galt af hinanden" ;-))

Klaus Lundahl Engelholt, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Man kan vel have mobilen på sig i slukket stand og så tænde den, hvis man pludselig ligger der i skovbunden med brækket ben eller hjerteproblemer?

Ja, jeg ved godt, at det ikke var sådan FØR mobilen. FØR det hele var blevet så farligt.