Læsetid: 3 min.

Coronapandemien skåner klimaet på kort sigt, men truer klimaindsatsen på lang sigt

Nedjusteret vækst, aftagende økonomisk aktivitet og mulig recession giver gevinst i form af færre CO2-udledninger, men bringer investeringerne i den grønne omstilling i fare – dog er der også nye grønne muligheder i de stimuluspakker, som er på vej
Fatih Birol, IEA’s øverste chef, advarer om, at virusudbruddet kan sænke tempoet på omstillingen til ren energi. Det kan ske, hvis ikke de nationale regeringer fastholder og udbygger de grønne investeringer og gør det til centrale dele af de stimuluspakker, de er ved at forberede for at undgå global økonomisk recession.

Fatih Birol, IEA’s øverste chef, advarer om, at virusudbruddet kan sænke tempoet på omstillingen til ren energi. Det kan ske, hvis ikke de nationale regeringer fastholder og udbygger de grønne investeringer og gør det til centrale dele af de stimuluspakker, de er ved at forberede for at undgå global økonomisk recession.

Ole Berg-Rusten

14. marts 2020

Det tegner til, at coronakrisen vil medføre et fald – måske endda et ganske markant fald – i dette års globale kulstofemissioner, men pandemien truer samtidig den langsigtede klimabeskyttelsesindsats ved at undergrave investeringer i omstillingen til grøn energi, advarer Det Intenationale Energiagentur (IEA).

IEA, en mellemstatslig energitænketank, der rådgiver OECD-landene, forudsiger på den ene side, at de økonomiske afmatningseffekter af coronakrisen det kommende år vil eliminere en betydelig del af efterspørgslen på olie, og det vil resultere i sænket udledning af de kulstofemissioner, som er det afgørende menneskeskabte bidrag til klimakrisen.

Men Fatih Birol, IEA’s øverste chef, advarer også om, at virusudbruddet kan sænke tempoet på omstillingen til ren energi. Det kan ske, hvis ikke de nationale regeringer fastholder og udbygger de grønne investeringer og gør det til centrale dele af de stimuluspakker, de er ved at forberede for at undgå global økonomisk recession.

»Der er i sig selv ikke noget at fejre ved den nedgang i emissioner, som den økonomiske krise sandsynligvis vil udvirke,« siger han, »for uden den rette langsigtede politik og de rette strukturelle forholdsregler, vil nedgangen ikke være langtidsholdbar«.

Coronakrisen har vakt frygt for en global økonomisk recession og bidraget til at udløse et af de stærkeste prisfald på råolie i 30 år og dermed reduceret nogle af verdens største energiselskabers markedsværdi med milliarder af dollar.

Afsmitning

Men den afsmittende økonomiske effekt fra krisen vil efter alt at dømme forsinke eller lamme mange infrastrukturprojekter, herunder den tusindvis af milliarder dollar dyre udvikling af en ny grøn energisektor, som er uomgængelig, hvis vi skal have en chance for at afværge klimakatastrofer.

2020 risikerer at blive det første år siden 1980’erne, hvor energioutputtet fra solenergi falder, forudsiger i mellemtiden en ny rapport fra Bloomberg New Energy Finance. Analytikerne bag rapporten har nedjusteret forventningerne til udbygning med ny solenergi med otte procent, og de forventer også et fald i salg af elbiler for 2020.

Birol tilføjer:

»Vi har nu et afgørende ’mulighedernes vindue’. Verdens store økonomier er i gang med at forberede stimuluspakker, og det er vigtigt, at disse bliver udformet sådan, at de kommer til at skabe økonomiske fordele til de rigtige projekter, så omstillingen til ren energi bliver så profitabel som mulig.«

AF IEA’s analyse fremgår, at 70 procent af verdens investeringer i grøn energi kommer fra statsmidler, enten gennem direkte statslig finansiering eller indirekte i form af tilskudspolitikker som subsidier eller skattefordele. Tænketanken har også beregnet, at verdens regeringer stadig subsidierer den fossile energisektor med summer, der løber op i en størrelsesorden på 400 milliarder dollar pr. år.

Afkastmuligheder

Birol opfordrer indtrængende verdens regeringer til at investere i energieffektive tiltag, som måske ikke vil give de store afkast, så længe energipriserne bliver ved med at være lave, men alligevel vil kunne vise sig lukrative på sigt.

IEA’s direktør opfordrer desuden de politiske beslutningstagere til at udnytte faldet i verdensmarkedspriserne på råolie til at udfase deres fossile subsidier og i stedet bruge disse midler på at investere i sygdoms- og epidemiforebyggelse.

»De udfordrende markedsvilkår lige nu bliver en oplagt test af regeringernes vilje og evne til at leve op til deres forpligtelser,« siger han.

»Den gode nyhed er, at sammenlignet med tidligere økonomiske stimuluspakker har vi nu fået langt billigere vedvarende energiteknologi og gjort store fremskridt i udviklingen af elektriske transportmidler. Desuden støtter den finansielle verden nu langt mere omstillingen til ren energi.«

»Hvis de rette politikker bliver sat i værk, er der gode muligheder for, at vi kan få det bedst mulige ud af situationen,« tilføjer han.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

»På kort sigt rammes produktionen af mangel på arbejdskraft, mangel på komponenter og udeblivelse af kunder, fordi folk ikke må samles,« siger professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. På billedet ses en af Nordisk Films biografer. De holder alle lukket frem til 27. marts på grund af virussen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu