Læsetid: 9 min.

Coronas økonomiske smitte rammer alle lande – og billionerne flyder

Økonomiske hjælpepakker og stimulusplaner bliver indført for at holde hånden under økonomierne rundt om i verden. Alligevel peger flere lande på en forestående recession og øget statsgæld som konsekvensen af coronapandemien
I takt med at delstater som Washington, Californien, New York, New Jersey og flere andre i sidste uge henstillede borgerne at blive inden døre i op til en måned, begyndte antallet af ledige at stige brat.

I takt med at delstater som Washington, Californien, New York, New Jersey og flere andre i sidste uge henstillede borgerne at blive inden døre i op til en måned, begyndte antallet af ledige at stige brat.

Vanessa Carvalho

25. marts 2020

De økonomiske omkostninger kan ikke gøres op endnu. Men de fleste meldinger lyder på, at regningen kommer til at overgå det meste af, hvad vi tidligere har set. Her giver Information et overblik over seks af verdens førende økonomier

USA: Bred konsensus blandt økonomer om kortvarig recession som i 1918

Af Martin Burcharth, USA-korrespondent

Under den spanske syge i 1918-19 døde 675.000 amerikanere, og økonomien oplevede en recession, der varede i syv måneder. I et relativt optimistisk scenarie for amerikansk økonomi under og efter coronaepidemien vil den recession, der nu tages for givet af økonomer, blive af samme omfang.

»Der er god grund til at tro, at så snart kurven for coronatilfælde flader ud og begynder at falde, vil økonomien komme sig hurtigt igen i betragtning af den økonomiske redningspakke, der er undervejs fra Kongressen,« siger Joseph Gagnon, senior stipendiat ved Peterson Institute for International Economics i Washington, DC.

I takt med at delstater som Washington, Californien, New York, New Jersey og flere andre i sidste uge henstillede borgerne at blive inden døre i op til en måned, begyndte antallet af ledige at stige brat.

Goldman Sachs vurderer, at to millioner amerikanere mistede deres job i løbet af ugen – overvejende i brancher knyttet til turisme, transport (fly) og gastronomi. Investeringsbanken venter et fald i USA’s BNP på 3,1 procent i 2020 og en stigning i ledigheden fra det nuværende niveau på 3,5 til ni procent. De tal svarer nogenlunde til recessionen i 2008-09, hvor i alt otte millioner amerikanere svarende til ti procents ledighed – mistede deres job.

En anden investeringsbank kommer med en mindre pessimistisk udsigt. JPMorgan forudser et fald i BNP på 1,8 procent for 2020 og syv-otte millioner ledige i andet kvartal.

I Wall Street Journals rundspørge til 35 fremtrædende økonomer i slutningen af sidste uge er der en bred konsensus om en forestående recession, der vil fortsætte ind i tredje kvartal og måske lidt længere.

Men det er muligt, at disse pessimistiske prognoser ikke holder stik, og at det økonomiske tilbageslag i USA bliver mindre markant, hvis Trump-regeringen og Kongressens redningspakke formår at holde selskaber i de særligt berørte brancher oven vande.

»Så snart folk er tilbage på arbejde, vil vi se et hurtigt økonomisk opsving,« sagde Sebastian Mallaby, senior stipendiat i international økonomi i USA’s Udenrigspolitiske Råd i en briefing med journalister mandag.

»En stimuluspakke til to billioner dollar er langt større end i 2008. Det svarer til fem procent af USA’s BNP. En så stor saltvandsindsprøjtning vil utvivlsomt have en større virkning nu end dengang.«

Tyskland: Økonomer på kanten af panik
Sabine Gudath

Af Mathias Sonne, Europakorrespondent

»Omkostningerne af coronakrisen kommer til at overgå alt, hvad Tyskland har oplevet af økonomiske kriser og naturkatastrofer i de seneste årtier.«

Sådan lød det mandag fra økonomiprofessor Clemens Fuest, leder af det ansete ifo Institut i München, i forbindelse med instituttets offentliggørelse af en drastisk prognose mandag.

Ifølge ifo’s beregninger kommer den tyske økonomi alt efter nedlukningens varighed til at skrumpe med mellem 7,2 og 20,6 procentpoint, svarende til et tab på op til 729 milliarder euro. Desuden kan krisen koste omkring 1,4 millioner fuldtidsjob eller i alt 1,8 millioner job, der ellers indbetaler til de tyske socialforsikringer. Dermed vil staten opleve en drastisk nedgang i skatteindtægter.

Den tyske regering vil derfor optage intet mindre end 156 milliarder euro ekstra gæld til direkte tilskud til både industrien og selvstændige. Desuden er der inden for forskellige økonomiske stabiliseringsfonde tale om hjælpepakker, kreditmuligheder og statslige opkøb af private virksomheder for næsten en billion euro – historiens suverænt største hjælpepakke, der næsten svarer til 30 procent af det tyske BNP.

Når krisen er forbi, skal disse andele »genprivatiseres«, men der er stadig ikke detaljer ude om betingelserne, eller om hvilke virksomheder det handler om.

Der er stort set ingen tyske økonomer, der modsiger, at alle sejl sættes ind for at redde økonomien fra en så voldsom nedsmeltning med tiltag, som med ét slag begraver den berømte tyske sparepolitik. Nogle økonomer beskylder ifo Instituttet for unødig alarmisme, men seriøse tyske medier som Handelsblatt er omvendt begyndt at lægge spalteplads til advarsler mod, at »den moralsk styrede kollektive shutdown af økonomien og vores sociale liv er mere skræmmende end virussen«, fordi den kan føre til en »endegyldig økonomisk implosion«.

Også ifo Instituttet opfordrer indtrængende til at få produktionen på benene så hurtigt som muligt:

»Vi skal bruge strategier, som gør det muligt at genoptage produktionen og samtidig operere med en fortsat inddæmning af epidemien.«

Frankrig: Finansminister parat til nationaliseringer

Andreina Flores

Af Martin Gøttske, sydeuropakorrespondent

»Koste, hvad det vil.« Præsident Emmanuel Macron har lovet, at man vil gøre alt for at beskytte franske firmaer og lønmodtagere mod coronavirussens ødelæggende økonomiske effekter. Og det løfte vil tydeligvis komme til at koste.

»Intet fransk selskab, ligegyldigt hvor stort det er, vil risikere at kollapse,« lovede Macron, da han i starten af sidste uge erklærede, at Frankrig »er i krig« mod COVID-19, hvorefter han lukkede ned for store dele af samfundet for at bremse epidemiens spredning.

For at kunne levere på det løfte har finansminister Bruno Le Maire annonceret en hjælpepakke på 335 milliarder kroner, som blandt andet gør det muligt for virksomheder i knibe at sløjfe indbetaling af nogle skatter og socialsikringsbidrag samt lejeudgifter og andre driftsomkostninger.

Desuden garanterer den franske stat banklån for i alt op til 2.240 milliarder kroner, som skal sikre, at virksomheder har likviditet og kan undgå at gå bankerot som konsekvens af krisen.

Finansministeren siger samtidig, at han er villig til at nationalisere større strategisk vigtige selskaber, hvis de nærmer sig fallittens rand.

Disse tiltag, erkender Bruno Le Maire, kan få den franske statsgæld til at eksplodere og komme op over 100 procent af BNP. Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal eurozonelandene holde deres gæld under 60 procent af BNP, men de regler er på grund af pandemien smidt ud ad vinduet.

Men selv om man åbner for de økonomiske sluser, så vil det alligevel ikke forhindre en voldsom økonomisk fransk nedtur. Alt peger i retning af recession. Det eneste spørgsmål er, hvor dyb den vil blive.

Før coronakrisen vurderede den franske regering, at økonomien ville vokse med 1,3 procent i 2020, mens den nu forventer, at den vil skrumpe med 1 procent.

Men det er for optimistisk, vurderer økonomer.

Ifølge Consensus Economics, som månedligt vægter 700 økonomers forudsigelser, vil Frankrig få en minusvækst på 3,3 procent i år og vil være den G7-økonomi – efter Italien – der vil opleve den mest markante tilbagegang på grund af coronavirussen.

Storbritannien: Boris’ drømme om liberal nytænkning kastet over bord

Mary Turner

Af Jakob Illeborg, storbritannienkorrespondent

I forvejen lurede Brexits mange ubekendte i horisonten. Disse skal nu ganges med de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Den britiske finansminister, Rishi Sunak, har kun siddet i jobbet en måneds tid, men nu er han blevet kastet derud, hvor man hverken kan bunde eller se land.

Boris Johnsons regerings svar på COVID-19-truslen har været at åbne pengekassen på vid gab. Hele 350 milliarder pund (cirka 3000 milliarder kroner) er indtil nu blevet lovet i kampen for at holde skuden flydende.

Det britiske pund faldt til sit laveste niveau over for dollaren i 35 år umiddelbart efter bekendtgørelsen af den nye stimulusplan fredag aften. 80 procent betalt løn til fyringstruede, milliarder afsat til overførselsindkomster og huslejehenstand til almindelige briter er bare nogle af de voldsomt store udgifter, regeringen skal ud og låne sig til. Hertil kommer milliarder til erhvervslivet – og denne hjælpepakke bliver ikke nødvendigvis den sidste.

»Vi vil gøre, hvad end det kræver,« sagde Rishi Sunak ved præsentationen af hjælpepakken.

Første offer på COVID-bålet er at lukke Storbritannien ned. Mandag aften præsterede Boris Johnson en enorm kovending efter i ugevis at have insisteret på, at det var muligt at holde dele af samfundet og dermed økonomien åben. Storbritannien er, som The Suns forside malerisk proklamerede tirsdag, »i husarrest«.

Så anderledes er tiden nu, at markedet tirsdag morgen reagerede positivt på de mest drakoniske tiltag i forhold til handels- og bevægelsesfrihed i Storbritanniens historie.

»Størrelsen på hjælpepakken ville have været utænkelig for bare en uge siden, og vi vil alligevel se massefyringer og recession. Måske giver hjælpepakken mulighed for et hurtigt rebound,« udtalte økonomen Dan Hanson til Bloomberg.

Også formanden for den store fagforening Unite, Len McCluskey, der støttede Jeremy Corbyn, hilser udspillet, som han kalder »historisk og bydende nødvendigt«, velkommen.

Det understreger situationens alvor, at en regering, der har slået sig op på frihandel og liberal nytænkning nu er tvunget ud i et udspil, der ikke er langt fra den socialisme, den ellers afskyr.

Japan: Balancerede allerede på kanten

Viola Kam

Af Lasse Karner, asienkorrespondent

Allerede inden virusudbruddet balancerede den japanske økonomi på grænsen af en recession – defineret som to kvartaler i streg med negativ vækst. Fra oktober til december blev den japanske økonomi 7,1 procent mindre blandt andet som følge af et lavere forbrug i kølvandet på en momsstigning.

Momsstigningen blev indført sammen med en stor økonomisk hjælpepakke for at afbøde effekten. Men på grund af viruskrisen ser nedturen ud til at fortsætte. Adspurgt af Japan Center for Economic Research estimerer 34 økonomer, at den negative BNP-vækst kommer til at fortsætte i første kvartal og ende på 2,9 procent.

Kina er Japans største handelspartner og den foretrukne destination for produktion uden for landets egne grænser. Mange af Japans store selskaber har derfor været udsatte i forbindelse med kinesiske fabrikslukninger. Det gælder eksempelvis bilproducenten Nissan, der får fremstillet 800 forskellige delkomponenter på fabrikker i Wuhan og omegn.

En anden japansk bekymring er færre indtægter fra turisme – især fra Kina, men også fra andre dele af verden. Håbet var, at De Olympiske Lege i Tokyo ville redde noget af det tabte, men tirsdag blev det meldt ud, at sommerens store sportsbegivenhed bliver udskudt på grund af coronapandemien. Ifølge Goldman Sachs går Japan glip af 34,5 milliarder kroner alene i tabt forbrug, hvis legene ikke bliver gennemført.

Regeringen har lovet at komme økonomien til undsætning, men har endnu ikke meldt endeligt ud i hvilket omfang. Ledende medlemmer af LDP, der er det største af de to partier i den japanske koalitionsregering, har lagt op til en større stimuluspakke end under finanskrisen.

Det vil sige en økonomisk indsprøjtning, der bliver endnu større end under finanskrisen. På tale er blandt andet skattelettelser til mindre virksomheder og uddeling af kontanter til husstande. Sandsynligvis vil tiltagene blive finansieret ved at udstede ny gæld og dermed føje yderligere til den japanske statsgæld, der i forvejen er faretruende stor.

Kina: Økonomien bliver ramt to gange

Xiong Qi

Af Lasse Karner, asienkorrespondent

I Kina er der tydelige tegn på, at den sværeste periode er ovre i kampen mod coronavirussen. Antallet af nye smittede er lavt, og flere steder er restriktionerne blevet lempet.

Men to måneders stilstand har ramt den kinesiske økonomi med en kraft, der har sendt væksten ned i et leje, som ikke er set i fire årtier. Data fra januar og februar viser historisk store fald i fremstilling, detailhandel og investeringer.

Baseret på analyser fra 17 forskellige banker vurderer erhvervsmediet Bloomberg, at den kinesiske økonomi ender med at skrumpe med seks procent i årets første kvartal. På årsbasis lyder estimatet, at Kinas vækst bliver på 2,9 procent – den laveste siden 1976 ved afslutningen af Kulturrevolutionen og samme år, hvor Mao Zedong døde.

Hvordan andet kvartal kommer til at forløbe, afhænger i høj grad af, hvor hurtigt den store kinesiske arbejdsstyrke kan vende tilbage på arbejde. Det er afgørende både for at få produktionen i gang og for at øge forbruget, der i dag er den vigtigste vækstfaktor i Kina.

Her er der tegn på fremgang. Eksempelvis lød det i weekenden fra elektronikgiganten Foxconn, der har over en million ansatte i Kina, at tilstrækkeligt mange arbejdere var vendt tilbage til fabrikkerne til, at selskabet nu kunne følge med efterspørgslen.

Men netop faldende efterspørgsel er kilden til en ny coronabekymring i Kina. I takt med at smitten har spredt sig til resten af verden, er markederne for kinesiske varer lukket ned. Hvor den kinesiske økonomi først bliv ramt af en udbudskrise, er den faldende globale efterspørgsel nu det næste problem.

Den kinesiske regering har allerede indført en række tiltag og gjort det til en topprioritet at begrænse massefyringer. Det sker blandt andet ved at give bankerne lov til at yde billige lån til kinesiske virksomheder med et særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder, der har været mest udsat. Ifølge analyseenheden The Economist Intelligence Unit vil ni millioner kinesiske byboere i løbet af 2020 miste deres job som følge af coronakrisen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Kurt Nielsen
Morten Wieth og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu