Coronavirus rammer mænd og kvinder forskelligt

Kan en virus diskriminere mellem køn? Ja, det tyder det på, at den ny coronavirus gør. Af biologiske årsager, men måske i endnu højere grad fordi mænd som gruppe og kvinder som gruppe har forskellige adfærdsmønstre.

Forskellen på, hvordan mænd og kvinder opfører sig, har altså betydning for, hvor udsatte vi er for smitte, og hvor sårbare vi er over for sygdommen. Og det er langtfra ligegyldigt.

Forståelsen af, hvordan virussen rammer, bruger man til at bekæmpe den. Det forklarer Steen Ethelberg, epidemiolog ved Statens Seruminstitut og​​ professor i global sundhed på Københavns Universitet:

»Det er en helt grundlæggende ting, man selvfølgelig skal tænke på, når man laver epidemibekæmpelse. Når vi ved, hvem der bliver hårdest ramt af virussen, så er det naturligvis også dem, vi skal fokusere vores indsats på og særligt prøve at beskytte mod smitte.«

Der er ikke forsket meget i, hvordan epidemier rammer mænd og kvinder forskelligt. Det skyldes ​ifølge en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2007 blandt andet, at det ville kræve større samarbejde mellem forskellige forskningsdiscipliner, som ofte arbejder isoleret. For eksempel epidemiologi og samfundsvidenskab. Med COVID-19 ser det ud, som om at det indtil videre er mænd, der rammes hårdest.

En nylig undersøgelse foretaget af den kinesiske sundhedsmyndighed (CCDC) af 45.000 registrerede tilfælde af COVID-19 viser lige mange smittede mænd og kvinder i Kina. Men ser man på dødeligheden, var der væsentlig forskel: 4,7 procent blandt mændene og 2,8 procent blandt kvinderne.

Tal fra Italien bekræfter den forskel. Især i de ældre aldersgrupper – de særligt udsatte. Blandt de 80-årige var det lidt mere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der er døde, og blandt de 70-årige lidt over tre gange så mange.

»Det skyldes måske, at flere mænd har underliggende sygdomme. Det kunne være hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, forskellige former for cancer og diabetes,« siger Steen Ethelberg og påpeger, at mænd helt generelt er dårligere til at søge læge, når de oplever symptomer.

Han fortæller, at der ud over hormonelle forskelle også er forskel på mænds og kvinders immunsystem, fordi kvinder skal kunne »bære et fremmed væsen«.

Derudover kan der være andre biologiske forskelle, som vi ikke ved så meget om endnu. Det er eksempelvis stadig et spørgsmål, om mænd har flere af de celler, der er modtagelige over for virus. Det kunne altså også være en årsag til, at flere mænd end kvinder bliver smittet med ny coronavirus.

Flere mænd smittes

Tal fra det italienske seruminstitut, ISS, tyder på, at det ikke blot er dødeligheden, der er højere blandt mænd, men også antallet af smittede. Og i de tal, der findes for coronasmitte i Danmark, ser det også ud som om, at flere mænd end kvinder bliver smittet.

Den største forskel i gruppen af registrerede tilfælde er blandt de 40-49-årige. I den gruppe er der tre gange så mange smittede mænd, som der er kvinder.

Og samler man alle aldersgrupperne, er der ifølge tallene i​​ Statens Seruminstituts epidemiologiske overvågningsrapport fra mandag i sidste uge næsten dobbelt så mange smittede mænd som kvinder.

»Noget af det kan forklares med, at der er flere mænd i denne gruppe, der har været på skiferie til de områder, hvor smitten har spredt sig. Men det ser også ud som om, der her er noget andet i spil,« siger Steen Ethelberg.

Det er ikke første gang, vi har set den tendens. Ved SARS-udbruddet i 2003 var der lige mange mænd og kvinder, der blev smittede, men dødeligheden var højere blandt mænd – i Hongkong døde 22 procent af de smittede mænd, men kun 13 procent af de smittede kvinder.

Og ifølge Steen Ethelberg har man endnu ikke helt forstået hvorfor.

Smitte i omsorgsfag

Der er i hvert fald fire områder, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan COVID-19 kan ramme mænd og kvinder forskelligt: Ud over immunsystem, livsstil, og underliggende sygdomme kan den rolle, man udfylder i samfundet også have betydning. Selv om mænd indtil videre har været hårdest ramt af COVID-19, kan det billede sagtens ændre sig.

Og det kommer det måske til at gøre, fordi de samfundsfunktioner, som er mest udsat, oftest varetages af kvinder. Det forklarer kønsforsker ved Roskilde Universitet Christian Groes:

»Sundhedspersonalet – og i særlig grad sygeplejerskerne – er udsat for smitte. Især nu, når man ikke kan vide, hvem der bærer smitten.«