Læsetid: 7 min.

Nu er coronavirussen også ved at lægge verdensøkonomien ned

Spredningen af coronavirussen kan ikke standses, men de dramatiske indgreb for at inddæmme den er ved at sætte verdensøkonomien i stå, bringe aktiemarkederne til fald og kaste det globale oliemarked ud i dramatisk priskrig
En kunde løber ind i et supermarked i Hongkong. Det er ikke antallet af smittede og døde, der i sig selv bringer verdensøkonomien i knæ. Det er frygten kombineret med de drakoniske indgreb mod smittespredning, som regeringer, myndigheder, institutioner og virksomheder finder nødvendige.

En kunde løber ind i et supermarked i Hongkong. Det er ikke antallet af smittede og døde, der i sig selv bringer verdensøkonomien i knæ. Det er frygten kombineret med de drakoniske indgreb mod smittespredning, som regeringer, myndigheder, institutioner og virksomheder finder nødvendige.

Philip Fong

11. marts 2020

Når den lokale skole inviterer til far-datter-middag og bal på byens fineste hotel, stiller en ordentlig far naturligvis op, han i smoking, hun i fineste kjole, som foreskrevet i invitationen.

Det skete også i lørdags, da den katolske skole Villa Duchesne i byen Clayton, Missouri, var vært for det traditionsrige skolebal på det lokale Hotel Ritz-Carlton. Facebook-billeder fra tidligere års bal vidner om stoltheden hos både fædre og døtre ved at være med.

I år skulle én far dog have sagt nej. Hans ældste datter var om onsdagen kommet hjem fra en rejse i Italien med symptomer på coronasmitte, og i venten på testresultatet gik familien med to døtre i selvkarantæne. Lørdag middag var der endnu ikke kommet svar på testen, og formentlig for ikke at skuffe sin yngste datter brød faderen karantænen og tog til bal med hende på Ritz-Carlton. Under ballet med omkring 275 piger og disses pårørende blev faren ringet op hjemmefra: Den ældste datter var smittet.

Nu er Villa Duchesne-skolen lukket ned og alle elever og lærere sendt hjem, foreløbig til den 23. marts. Omkring 30 personer afventer i skrivende stund testsvar på, om de er smittet.

Den lille fortælling fra Clayton, Missouri, er ét af en endeløs række eksempler på, hvorfor det i praksis er umuligt at indhegne coronasmitten. Manglende viden om at være udsat for virussen, ubetænksomhed i adfærd eller oplevelsen af mere tungtvejende hensyn gør, at smittespredningen nok kan forsinkes, men ikke forhindres. Én kinesers formodede indtag af et coronabærende dyr – måske en flagermus – fra et dyremarked i Wuhan tilbage i slutningen af 2019 er blevet til omkring 116.000 smittede personer og godt 4.000 døde i over 100 lande, som opgjort tirsdag.

Herhjemme er udviklingen gået fra én smittet den 27. februar over 35 i søndags, 90 mandag og 262 ved Sundhedsstyrelsens opgørelse tirsdag eftermiddag. Skulle det seneste døgns udvikling fortsætte i samme takt, er vi forbi 10o.000 smittede om en uge.

Som kaosteoriens ’sommerfugleeffekt’ – ’en sommerfugls flagren i Beijing ændrer stormfronterne i New York’ – forplanter epidemien sig hastigt og globalt. Og i de seneste døgn har den forplantet sig til den globale økonomi som en krise, der skaber panik på aktiemarkederne, udløser priskrig blandt oliestater og truer med at trække realøkonomien ned i fornyet recession. Mens hårdt trængte virksomheder fortvivlet råber om hjælp, leder verdens regeringer febrilsk i værktøjskasserne efter noget at vaccinere økonomien med. Der synes ikke meget at finde.

Hjulene går i stå

Det er ikke antallet af smittede og døde, der i sig selv bringer verdensøkonomien i knæ. Det er frygten kombineret med de drakoniske indgreb mod smittespredning, som regeringer, myndigheder, institutioner og virksomheder finder nødvendige.

Først lukkede det halve Kina, nu har regeringen i Italien med over 9.000 smittede og godt 460 døde sat hele landet i stå med påbud til borgerne om at blive hjemme, forbud mod offentlige arrangementer, lukning af skoler og universiteter etc.

Verdens flyselskaber og rejsebureauer indstiller rejser eller flyver med halv- og heltomme fly. Universiteter og skoler lukker, og restauranter, hoteller, biografer og museer modtager stadig færre gæster. Virksomheder sender medarbejdere hjem, fordi de er ramt af smitten, fordi man mangler reservedele fra for eksempel Kina, eller fordi forbrugerefterspørgslen på deres produkter forvitrer.

At hjulene således drejer langsommere i mange af verdens lande, slår igennem på det globale BNP. Financial Times har samlet viden om allerede tilgængelige eller bebudede vækstprognoser fra de store finansinstitutioner og fortæller om en forventet vækst i de store i-lande på kun 0,8 procent i 2020.

Allerede sidste kvartal 2019 oplevede Japan en negativ vækstrate på 7,1 procent og siges nu at være i recession, mens EU angiveligt er tæt på. Kinas økonomiske vækst spås dæmpet til 4,7 procent, mens verdensøkonomien ventes at vokse med blot 2,3 procent.

»Disse resultater vil udgøre de laveste globale vækstrater siden den store recession i 2009,« skriver Financial Times.

Finansbanken Goldman Sachs venter en direkte negativ global vækst i årets første kvartal. For USA sætter kreditvurderingsinstituttet Moody’s sandsynligheden for en recession til 33-49 procent, mens en analyse fra MIT Sloan School of Management forudser 70 procent risiko for amerikansk recession inden for et halvt år.

Den ekstraordinære situation forårsaget af epidemien er, at økonomierne på én gang oplever faldende produktionsevne, faldende efterspørgsel og faldende forbrugertillid. Når produktioner lukkes, eller afsætningen svigter, stiger arbejdsløsheden, og dermed falder forbrugsevnen, og den negative spiral truer.

Om coronakrisen siger finansprofessor Rohan Williamson, Georgetown University, til netmagasinet Vox:

»I takt med at den bliver stadig mere alvorlig og smitter stadig flere mennesker, bliver konsekvenserne stedse mere omfattende, og lande, som i forvejen balancerer på kanten af recession, vil lande netop der.«

Oliepriskrigen

Nogle virksomheder eller brancher klarer måske ikke corona-epidemien og ender i konkurser. Det er én af de risikofaktorer, der bidrager til den aktiemarkedspanik, som de seneste døgn har ledsaget realøkonomiens afmatning. I modsætning til panikken i 2008 er uroen på børserne altså ikke startet indefra – som en frygt for, at det finansielle korthus falder – men udefra, fra den sygdomsramte realøkonomi.

Mandag oplevede finansmarkederne den blodigste nedtur siden finanskrisen. Den direkte udløsende faktor var den del af realøkonomien, der handler om olie.

Faldet i rejser og trafik i det hele taget, i industriel produktion og i forbrug har dæmpet efterspørgslen på et oliemarked, der i forvejen var overforsynet og præget af prisfald, ikke mindst på grund af USA’s voksende olieproduktion. Tilbage i januar faldt oliepriserne med 15 procent – det største fald i næsten 30 år – som konsekvens af det corona-påvirkede efterspørgselsfald.

Det Internationale Energiagentur forventede så sent som i februar stadig en 2020-vækst i olieforbruget på 825.000 tønder pr. dag – mandag udsendte man imidlertid en ny prognose, der spår et fald i 2020 på 90.000 tønder pr. dag.

»Med kombination af massiv overforsyning og et betydeligt efterspørgselschok på en og samme tid oplever vi i dag en situation, der synes uden fortilfælde i oliemarkedets historie,« tweetede energiagenturets direktør Fatih Birol mandag.

OPEC-landene har i længere tid forhandlet med sig selv og med Rusland om at beskære produktionen for at bringe priserne op. Dialogen har været konfliktfyldt, og mandag endte den i aggressiv priskrig og kamp om markedsandele.

Efter at Rusland forleden sagde nej til en fælles beskæring af produktion, gik Saudi-Arabien i weekenden pludselig modsat og bebudede en markant produktionsudvidelse på 2,5 mio. tønder pr. dag for at presse prisen yderligere ned og kapre markedsandele fra Rusland og andre konkurrenter.

»Saudi-Arabien går hele vejen i et forsøg på at omkalfatre oliemarkedet,« siger Olivier Jakob, direktør for oliekonsulentbureauet Petromax, til Financial Times.

Resultatet blev mandag et af de største olieprisfald nogensinde for en enkelt dag, resulterede i en pris på kun 31 dollar pr. tønde, meget langt fra et toppunkt i 2014 omkring 100 dollar pr. tønde. Rusland har svaret igen med en melding om også at ville øge sin produktion med 0,5 mio. tønder pr. dag.

De ultralave oliepriser rammer brutalt ind i økonomien hos mange af de private olieselskaber, herunder ikke mindst de pressede amerikanske producenter af skiferolie.

»For den amerikanske olieindustri er dette en historisk krise. Den har alle ingredienser til at blive langt værre end den finansielle nedsmeltning i 2008,« vurderede branchemediet Oilprice.com mandag.

Direktør for olieselskabet Pioneer Natural Resources, Scott Sheffield, advarede om, at 50 procent af de amerikanske skiferolieproducenter kan gå fallit inden for de kommende to år.

Denne bekymring udløste panikken mandag på de amerikanske børser, hvor aktier i energiselskaberne tabte hundreder af milliarder dollar i værdi.

Selskabet Continental Resources, hvis chef er energirådgiver for Donald Trump, tabte hele 59 procent af sin aktieværdi på en enkelt dag. Det britiske selskab Premier Oil tabte halvdelen af sin værdi, Shell næsten 20 procent.

Ikke meget i værktøjskassen

Normalt betyder lav oliepris, at forbrugerne øger efterspørgslen, men denne gang spærrer coronaepidemien for denne stabiliseringsmekanisme. Det kan aktiespekulanterne se, og derfor blev mandagen så blodrød, både i USA og Europa.

»Markedet er i færd med at prissætte en global recession,« sagde Deutsche Bank-strategen George Saravelos til Financial Times.

Situationsbilledet med en global økonomi i markant afmatning og mulig retning mod recession og et aktiemarked, hvis aktører panikker over fremtidsudsigterne, tegner sig på et tidspunkt, hvor der ikke er meget i myndighedernes værktøjskasse til at bremse nedturen. Epidemien går sin uforudsigelige gang, og traditionelle stimulanser som rentenedsættelser er det med dagens historisk lave, ofte negative, renter svært at komme meget videre med.

Det lønlige håb står til, at epidemien raser ud i en ikke så fjern fremtid, og at den gør det, før realøkonomien og finanssektoren er blevet bragt så meget i knæ, at de, selv uden virus, fortsætter rutsjeturen nedad. Dilemmaet er, at markedet gerne vil have epidemien til at rase ud i en fart, mens sundhedsvæsenet helst vil forhale den for at afværge overbelastning og sammenbrud.

Og mens dramaet udspiller sig, råder frygten. Livet, som vi er vant til det, går i stå. Selv ikke et skolebal kan en omsorgsfuld far følge sin datter til.

Hvor kom virussen fra? Hvor mange vil den smitte? Hvor ender den her epidemi? Det er, som om en altomfattende uvished har draget selve civilisationen i tvivl, skriver Ai Weiwei.
Læs også
Finansminister Nicolai Wammen (S) advarede tirsdag om, at Covid-19 kan risikere at komme til at ramme dansk økonomi hårdere endnu. Han bebudede derfor, at de er på vej med flere initiativer, som kan understøtte dansk erhvervsliv.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Thomas Tanghus
  • Arne Albatros Olsen
  • Torben K L Jensen
  • Finn Jakobsen
  • Kim Øverup
  • Christian Mondrup
  • John Scheibelein
  • Ejvind Larsen
  • John Fredsted
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
Gert Romme, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Finn Jakobsen, Kim Øverup, Christian Mondrup, John Scheibelein, Ejvind Larsen, John Fredsted, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Der er ingen vej uden om en global recession. Kontrollen er fuldstændigt tabt. Folk selvisolerer og risikerer deres arbejde og indtægt af frygten for virusset som alligevel vil sprede sig. Det er godt at sløje spredningen men stoppes kan den ikke.

Dommedag? Nok ikke men når virksomheder sætter deres værtslandes helbred over profit er der virkeligt noget galt. Eller virkeligt noget rigtigt?

Er det ikke muligt rimelig hurtig at masseproducere hjemmerespiratorer af rimelig kvalitet, så de de dyre sygehuspladser ikke bliver så hårdt presset? Betragt det som et angreb, men hvor man nok skal få gang i våbenindustrien i tilfælde af krig, skal omstillingen fra sko, konservesdåser og andre gode sager ikke være til våben, men til hospitalsudstyr.

Steen K Petersen, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Dennis Tomsen, Karsten Lundsby, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

De anstrængelser man gør sig nu og de omkostninger der er skal man vel ikke være så kede af hvis de spares mange gange på hvad det vil koste ikke at foretage sig noget.
Det kan helt sikkert overføres på mange andre områder. Det såkaldt "grønne"?

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Spredningen af coronavirussen kan ikke standses?
Jo den kan, men når politikerne og sundhedsstyrelsen ikke gider at gøre det nødvendige, samt at visse personer vælger at rejse alligevel selv om måske er smittet så er det svært.
Hvis jeg mister familie grundet dette sløseri, så sagsøger jeg dem jeg mener er skyldige i dette sløseri.

Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Som alle andre kriser, vi har gennemlevet, afslører denne kapitalismen som den fantasi, den er: for intet er jo reelt forandret! Produktionsapparatet står, der er ikke tilstrækkeligt mange døde til, at det fører til mangel på arbejdskraft, og infrastruktur og alt andet findes fortfarende.
Det eneste, der har mistet værdi, er pengene.

Jan Weber Fritsbøger, Kim Øverup og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Hvad hjælper det at bade i en sø fyldt med guld, hvis man er ved at dø af tørst..?
Håber ikke at det ender i ¨the point of no return" - hvor sundhedspersonale bliver tvunget ud i en situation med tvangsprioritering grundet kapacitetsmangel i et i forvejen presset sundhedsvæsen. Hvis kursen er direkte imod isbjerget, hvem skal så have en plads i redningsbådene ?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Hvis den voldsomt miljøskadelige skiferolieudvinding skulle stoppe,er der da kommet noget godt ud af denne krise.

På en sørgelig baggrund er dette en god mulighed til at forandre politiklen og samfundsstrukturene, når dette er overstået, og økonomien igen går frem.

Der skal simpelt hen nytænkning og innovative holdninger til. - Både af hensyn til klimaet, og af hensyn til solidariteten mellem befolkningsgrupperne. Og her kan man jo starte med at brandskatte de indtægter, der skabes uden en reel arbejdsindsats - altså spekulativ grådighed.

Jens Ole Mortensen, Kim Houmøller og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

I finansielle regnemodeller og i BNP beregninger fremstår værdien af vores biosfære som nul. Den betragtes som en uendelig ressource .
I et land som Danmark udgør værdien af værdipapirer ca. 70-80 % af økonomien. Det kan kun skønsberegnes. Men siden deregulering af finanssektoren i 70-80erne. Er aktiekapitalen steget 1500 % Og boligværdierne 1000 % Det er finansministeriets egne beregninger.
BNP og arbejdsstyrken er i forhold til disse tal ,kun, steget marginalt.
Vores økonomi er ikke længere basseret på mikroøkonomi, men en finansiel sektor, som jeg ser som en maskine eller supercomputer som har taget kontrol over os. Som for en maskine er følelser irrelevant . For den er det uden betydning hvor mange der dør af corona eller på Middelhavet eller i fattige lande. Kun det som holder maskinen kørende har relevans.
Men der findes ikke evighedsmaskiner. Maskinen fodres med vores biosfære og geologiske forekomster og den udsondrer affaldsstoffer.
Det var sådan set hvad Herman Daly advarede om da han skrev Nødvendighedens Økonomi under finanskrisen i 2008.
Man må da sige han har fået ret. Vores biosfære svinder med stor hast.
Denne her krise kan være en mulighed for at vi indser at værdipapirer kan forsvinde som dug for solen. Og hvor vigtig vores mikroøkonomi er . Som f.eks firmaer. Store som små .
Det er en mulighed for at genstarte maskinen og tage kontrollen tilbage . Og finde vores fundament i mikroøkonomien.
Mikroøkonomisk virksomhed vil altid søge mod en form for ligevægt. Er der knaphed på et råstof stiger prisen og udbud og efterspørgsel regulerer også priser.
Vi behøver ikke socialistiske dogmer. Bare vi tager kontrollen tilbage fra maskinen. Så den arbejder for os og vi ikke arbejder for den.Så tror jeg at glasset er halvt fyldt og ikke halvt tomt.
Vi kan rense vores skorstene, trække co2 ud af atmosfæren, male vores huse hvide eller bygge store flamingoøer på havene for for ikke at optage varme . Men maskinen skal stadig fodres med biosfære og geologiske forekomster . Den udsondrer stadig disse som affaldsprodukter. Og det er stadig ikke en evighedsmaskine.

Kim Houmøller

Forvent billige sommerhuse påsken 2020!
Hvor langt ejendomsmarkedet skal ned bliver et gæt. Men mon ikke imellem 20% - 30%.
Pas på derude!

Birte Pedersen

Meget enig med Martin Rønnow Klarlund. Nu må Kina komme til lommerne, det er ganske uhørt at de i første omgang forsøgte at skjule og og efterfølgende fornægte at der var tale om en smittefare.