Baggrund
Læsetid: 7 min.

I dag begynder den politiske kamp for at løse klimakrisen. Forstå EU’s nye klimalov på syv minutter

Onsdag kommer EU-Kommissionen med sin længe ventede klimalov, der skal gøre kontinentet klimaneutralt i 2050. Den store kamp står om 2030-målet. Og om, hvem der i fremtiden skal fastsætte vores klimamål: EU eller landene selv?
Det tidligere skisportssted Drouzin i Frankrig ligger i 1.200 meter højde og kan ikke længere være sikker på at få naturligt sne - den kommer i stede tfor snekanoner.

Det tidligere skisportssted Drouzin i Frankrig ligger i 1.200 meter højde og kan ikke længere være sikker på at få naturligt sne - den kommer i stede tfor snekanoner.

Mark Henley

Udland
4. marts 2020

Greta Thunberg er ankommet til Bruxelles, for onsdag fremlægger EU-Kommissionen sin klimalov, der skal gøre kontinentet klimaneutralt i 2050.

Nu skal grønne ambitioner forvandles til jura og politisk handling. Nu begynder kampen for at løse klimakrisen for alvor.

Vi har samlet de vigtigste spørgsmål og svar om EU’s nye klimalov.

Lad os tage det helt fra begyndelsen: Hvad er det, EU gør nu?

EU-Kommissionen fremlægger en klimalov, som skal forpligte hele EU til at være klimaneutral i 2050. Loven vil give Kommissionen beføjelser til at sætte delmål på vegne af alle lande. Og den vil give Kommissionen mulighed for løbende at evaluere landenes indsats (selv om sanktionsmulighederne ser ret vage ud).

Har EU ikke allerede lavet alle mulige klimatiltag?

Jo, der var et topmøde i december, hvor alle statslederne – på nær polakkerne – gik ind for klimaneutralitet i 2050. Og i december fremlagde den nye EU-Kommission en ’grøn pagt’, som er et slags visionspapir. Men ingen af delene er reel lovgivning. Det kommer så nu.

Hvad er det kontroversielle?

Den store kamp handler faktisk ikke så meget om 2050-målet – det er de fleste efterhånden med på. Det handler mere om vejen derhen: Hvor hurtigt og hvordan skal vi reducere udslippet?

EU-Kommissionen vil have ret til bestemme, hvor meget de 27 lande må udlede – det er kontroversielt. Og det er kontroversielt, at loven ikke fastsætter EU’s reduktionsmål for 2030.

Og hvad er det nu med det 2030-mål …?

Jo, det er målet for, hvor meget EU-landene skal have reduceret deres udledning af drivhusgas i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Alle underskrivere af Parisaftalen har forpligtet sig til at indsende nye delmål til FN hvert femte år – deadline er i år. Til november er der klimamøde i Glasgow, og inden da skal EU indsende et nyt og højere 2030-mål på vegne af alle 27 medlemslande.

Lige nu er EU’s officielle 2030-mål kun 40 procent, og det er alt, alt for lavt, vurderer de fleste eksperter.

»Et reduktionsmål på 55 procent i 2030 er minimum, og det ville være godt at komme endnu højere op,« vurderer økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet.

»Målet skal hæves, både for at EU lever op til Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, men også for at EU kan overbevise de andre lande på COP26 i Glasgow om, at de skal leve op til det, de har skrevet under på i Parisaftalen.«

Grønne organisationer som Climate Action Network og Greenpeace opfordrer EU til at indføre et 2030-mål på mindst 65 procent – med streg under mindst.

»Jo højere et delmål i 2030, desto bedre,« siger den nuværende formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

»Det, vi siger i en dansk kontekst, gælder også globalt: Drivhusgasserne ophober sig, så jo hurtigere vi kan nedbringe dem, desto bedre, og jo lettere får vi ved at løse det i fremtiden.«

Men hvorfor står der så ikke et 2030-mål i loven?

Fordi EU-Kommissionen er i gang med en såkaldt konsekvensanalyse af 2030-målet. Den skal vise, hvad det optimale reduktionsmål er, og hvad det vil betyde for økonomien, for sammenhængskraften, for energisikkerheden og så videre. Analysen er klar til september, står der i den nye klimalov.

Det danske klimaråd har allerede lavet en lignende beregning for Danmark. Den viser, at det danske reduktionsmål på 70 procents i 2030 er »passende«, som Peter Møllgaard siger.

Er det et problem, at EU ikke er klar med et 2030-mål?

Ja og nej. På den ene side har vi jo helt vildt travlt. EU skal have et nyt og højere mål, og derfor sendte 12 lande – med Danmark som pennefører – tirsdag er brev til EU-Kommissionen, hvor de »opfordrer« Kommissionen til at komme med et tal »senest« til juni. Ud over de nordiske lande underskrev Frankrig, Holland, Spanien, Portugal og Østrig.

De grønne organisationer er endnu mere utålmodige:

»Hvis lande som Danmark og Finland virkelig ville gøre en forskel, skulle de stille sig frem og kræve, at EU reducerer sin udledning med 65 procent i 2030,« siger Sebastian Lang, der er klimarådgiver hos Greenpeace i Bruxelles.

På den anden side kan for meget hastværk også være problematisk.

»Folk skal kunne stole på, at når Kommissionen spiller ud med noget, så er det gennemarbejdet,« siger Connie Hedegaard, der er tidligere EU-miljøkommissær og nuværende bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito.

»Der er en risiko ved at lægge et tal frem, som er trukket ud af luften, for så får de lande, som ikke vil have højere mål, lettere ved at skyde det ned. Det er værd at vente på, at planerne bliver solide.«

Hvordan er fronterne i Europa, når det handler om klima? Er det de 12 lande med brevet versus Polen?

Groft sagt ja. Norden har meget ambitiøse mål: Finland vil være klimaneutral i 2035, Danmark vil reducere med 70 procent i 2030 (derfor vil et højere EU-mål i parentes bemærket også hjælpe os selv – det vil nemlig skabe mindre ’lækage’, hvor virksomheder kan flytte deres udledning til et andet land for at slippe for høje klimakrav).

Polen er det sorte symbol, fordi de stadig er helt afhængige af kul.

»Men man skal ikke tage fejl,« som Connie Hedegaard siger: »Mange andre lande gemmer sig bag Polen.«

Lande som Tjekkiet, Bulgarien og Rumænien vil slet ikke tale om at hæve 2030-målet, og de vil ikke vedtage en klimalov, medmindre der følger penge med til dem. Derfor kan klimaloven ikke ses isoleret – den skal ses i samspil med den store forhandling om EU’s budget.

»Hvis vi vil have polakkerne til at øge deres mål, skal vi målrette penge til dem i budgettet,« vurderer Connie Hedegaard.

»Man behøver ikke 27 medlemsstater, der er totalt enige, for at få ting til at ske, men man skal have otte-ti lande, hvor fagministre og stats- og regeringschefer virkelig presser på og investerer politisk kapital. Her har Danmark en rolle.«

Resten af året vil der være forhandling med beskidte deals og underlige kompromiser, der ikke kun handler om klima. Men i det spil er der én stor ubekendt: Tyskland.

»Vi ved stadig ikke, hvad tyskerne egentlig vil,« siger Sebastian Lang fra Greenpeace.

»Hvis den tyske regering gik ind for et højt 2030-mål, kunne de slå bro mellem Øst og Vest og få lande som Polen og Tjekiet med ombord.«

Hvordan kan man vedtage en klimalov, med eller uden 2030-mål, hvis der er så stor uenighed?

Det er også svært. Klimaloven skal forhandles på plads mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet (EU er jo ikke én ting, men en masse forskellige institutioner, der kæmper internt og med hinanden).

Et flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget, at de støtter et 2030-mål på 55 procent. EU-Kommissionen foreslår »50 procent til 55 procent«. Og de 27 medlemslande i Ministerrådet er splittet. Nogle lande siger 65 procent, andre 55, andre igen 40. Så det skal nok blive besværligt og langsommeligt.

EU kan i teorien vedtage et højere 2030-mål med enstemmighed i Ministerrådet, men som en diplomat sagde til mig forleden: »Hvor sandsynligt er det lige, at den polske miljøminister vil sidde og nikke til et 2030-mål på 55 procent?«

Hvis alle skal være enige, kan alle blokere. Klimaloven er et forsøg på at hæve klimaspørgsmålet op over Ministerrådets trakasserier og vetoret. Hvis loven bliver vedtaget, får Kommissionen nemlig retten til at fastsætte bindende reduktionsmål for hele EU hvert femte år. Og det kan kun blokeres med et kvalificeret flertal i Ministerrådet.

Det bliver der helt sikkert en masse ballade om, for hvad siger Polen og Tjekkiet til det? Og hvad siger Danmark? Indtil videre har den danske regering ikke udtrykt sin holdning.

Hvis klimaloven bliver vedtaget, hvordan sikrer man så, at landene lever op til målene?

Hvis landene ikke lever op til målene, kan EU-Kommissionen ifølge det nye lovudkast komme med »anbefalinger«, som landene skal svare på. Men den kan ikke give bøder eller sådan noget.

Klimaloven er et direktiv, som medlemsstaterne selv skal implementere. Og sanktionerne vil nok mest handle om, at de andre lande bliver meget vrede, hvis et land ikke lever op til det, EU i fællesskab har besluttet. Altså politiske konsekvenser snarere end juridiske.

Gælder 2050-målet om klimaneutralitet for EU som helhed eller også for de enkelte lande? Altså, skal Polen være 100 procent klimaneutral i 2050, eller er det nok, at EU samlet set er neutral?

Det sidste. I den nye lov lægger Kommissionen for første gang op til, at EU’s mål skal gælde for EU som helhed. Så Polen kan i teorien blive ved med at udlede en smule efter 2050, så længe andre lande suger en tilsvarende mængde drivhusgas ud af atmosfæren.

Er der en særlig deadline, man skal holde øje med?

Ja. I september er der topmøde i Leipzig mellem EU og Kina, hvor Xi Jinping og alle Europas statsledere kommer. Her skal EU meget gerne lave en aftale med kineserne om CO2-reduktioner i 2030, som de kan tage med til Glasgow for at presse USA og Indien.

Hvor stort et problem ville det være, hvis EU ikke møder op i Glasgow med et højere 2030-mål?

Stort! Som Klimarådets formand, Peter Møllgaard, siger:

»Vi mangler nogen, der tager lederskab, og det er svært at se, hvem der ellers skal gøre det end EU. Det bliver næppe USA og Kina. Det er meget vigtigt, at EU kan drive en global udvikling.«

Men hvad kan EU overhovedet gøre ved klimaet? Kina og USA udleder jo mere end os.

Ja, kineserne udleder mere end EU og USA tilsammen og mere pr. indbygger end Europa. Men EU spiller alligevel en afgørende rolle.

»Hele den internationale klimapolitik kunne være kollapset, dengang George W. Bush og Barack Obama i sin første periode legede ’after you, sir’ med Kina, så ingen af dem tog det første skridt,« siger Connie Hedegaard.

»Når Parisaftalen alligevel kom i stand på trods af en historisk finanskrise, skyldes det EU.«

Altså: EU kan ikke redde klimaet – men verden kan ikke redde klimaet uden EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Schwander

https://politiken.dk/indland/art7684536/Brændeovne-er-den-største-miljøsviner-i-København-og-er-skyld-i-tidlige-dødsfald

Ingen tvivl om, ar brændeovne er skyld i meget. Ud over gamle brændeovne med forældet teknik, ser vi, når vi er i Danmark, familiemedlemmer der fyrer med mælkekartoner fyldt med alt muligt, gamle brochurer fra diverse butikker samt fugtigt brænd.

Jeg tror slet ikke på en opdragende kampagne af brugerne. Men der er jo muligheden for at bruge træpiller. Ovne til træpiller styrer selv alt, og træpiller er god vedvarende energi, der giver en absolut ren forbrænding. Så måske et tilskud til udskiftning af brændeovne med træpilleovne vil hjælpe på luften i Danmark..

Ingen tvivl om, ar brændeovne er skyld i meget. Ud over gamle brændeovne med forældet teknik, ser vi, når vi er i Danmark, familiemedlemmer der fyrer med mælkekartoner fyldt med alt muligt, gamle brochurer fra diverse butikker samt fugtigt brænd.

Jeg tror slet ikke på en opdragende kampagne af brugerne. Men der er jo muligheden for at bruge træpiller. Ovne til træpiller styrer selv alt, og træpiller er god vedvarende energi, der giver en absolut ren forbrænding. Så måske et tilskud til udskiftning af brændeovne med træpilleovne vil hjælpe på luften i Danmark..