Læsetid: 9 min.

Eurokrisen er på vej tilbage. Den kan afgøre, om EU har en fremtid

Coronakrisen er ved at lægge de sydeuropæiske økonomier ned og udløse en ny eurokrise, der kan vælte den fælles valuta. Nordeuropa afviser fortsat at hæfte for de sydeuropæiske lande med såkaldte coronaobligationer, men manglende solidaritet kan blive EU’s endeligt, advarer eksperter og sydeuropæiske regeringschefer
Sidste uge krævede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Spanien og Frankrig, i en officiel skrivelse, at EU indfører 'solidariske coronaobligationer'. Men de nordiske lande frygter, at det kan være en glidebane mod en gældsunion, fordi den slags obligationer ville åbne op for et hidtil absolut forbudt koncept: at eurozonens lande hæfter for hinandens gæld.

Sidste uge krævede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Spanien og Frankrig, i en officiel skrivelse, at EU indfører 'solidariske coronaobligationer'. Men de nordiske lande frygter, at det kan være en glidebane mod en gældsunion, fordi den slags obligationer ville åbne op for et hidtil absolut forbudt koncept: at eurozonens lande hæfter for hinandens gæld.

DMITRY KOSTYUKOV

31. marts 2020

Vi skal ikke tage fejl. Coronavirussen kan ende med at tage livet af EU.

Så skarpt lyder advarslen fra den fremtrædende italienske politolog Roberto D’Alimonte.

»Dette er et afgørende og dramatisk øjeblik, som kan vise sig dødeligt for EU,« siger den 73-årige professor, der leder instituttet for samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli Universitet i Rom.

»Vil EU’s lande stå sammen eller hver for sig? Dette er det definerende øjeblik, som fremtidens historikere vil se tilbage på, når de skal forklare, hvorfor unionen endte som en kæmpe fiasko eller udviklede sig til en kæmpe succes.«

At retorikken er oppe på den helt store klinge, er en konsekvens af den fundamentale uenighed om, hvordan Europa skal tackle de uoverskuelige økonomiske omkostninger af coronakrisen. De eksisterende kløfter mellem nord og syd i unionen bliver i disse dage stadig dybere, mens især de sydeuropæiske lande, som er i frit fald ned i dyb recession, syder af vrede over manglen på solidaritet i EU her midt i den største krise siden Anden Verdenskrig.

I sidste uge blev kløfterne i unionen udstillet to gange.

Tirsdag var det eurozonens finansministre og torsdag alle unionens 27 medlemslandes ledere, som mødtes via videoforbindelse. Men i begge tilfælde kunne man ikke finde en fælles strategi.

Den sprængfarlige uenighed gælder især de såkaldte coronaobligationer – en slags fælleseuropæisk obligation, som en række sydeuropæiske lande kræver for at give de hårdest ramte lande økonomisk luft. Fordi finansstærke eurolande som Tyskland også ville stå bag disse EU-gældsbeviser, ville coronaobligationer gælde som sikre papirer. Derfor ville renterne på dem være lave, også for de sydeuropæiske lande, og alle eurolande ville i fællesskab hæfte for tilbagebetalingen af obligationerne.

Sidste uge krævede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland, i en officiel skrivelse, at EU indfører ’solidariske coronaobligationer’. Fra nord blev brevet med det tyske magasin Der Spiegels ord imidlertid set som et »kampskrift mod den såkaldte Hanse-gruppe«, som ud over Tyskland, Holland og Finland også tæller de baltiske lande og Danmark.

De nordiske lande frygter nemlig, at det kan være en glidebane mod en gældsunion, fordi den slags obligationer ville åbne op for et hidtil absolut forbudt koncept: at eurozonens lande hæfter for hinandens gæld.

Det kan bare ikke undgås i coronakrisen, mener Heiner Flassbeck, der er økonomiprofessor ved Hamborg Universitet og skarp kritiker af den tyske euro- og sparekritik. Han påpeger, at Tyskland med egen kraft har lavet et kriseprogram, der relativt set er over fire gange så stort som kriseprogrammet i Italien, hvor den direkte krisehjælp indtil videre kun udgør knap 25 milliarder euro.

»Det er latterligt, hvis man ser på krisens brutale omfang i Italien,« siger Flassbeck fra sin bopæl i Nordfrankrig.

Han gør opmærksom på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) allerede har skudt gang i pandemi-nødprogrammet PEPP med en volumen på 750 milliarder euro, som er en udvidelse af centralbankens eksisterende opkøbsprogrammer. Dermed opkøbes også italienske obligationer. Problemet er bare, at det næppe rækker for sydeuropæiske lande, der kan få problemer med at få adgang til lån med rimelige renter på egen hånd.

For Flassbeck er coronaobligationer en åbenlys vej at gå, men han understreger, at omfanget er mere afgørende end værktøjet.

»Selvfølgelig skal Italien gribes under armene. Uanset midlerne er det vigtigste, at ECB holder renten nede for alle eurolande, der skal ud og låne enorme summer nu. Det gør alle centralbanker i verden i så grasserende kriser,« siger Flassbeck.

»Hvis det her spørgsmål om hæfte ikke afklares, er EU i højeste grad i fare.«

EU’s fremtid på spil

At man ikke har opnået enighed i EU i den presserende krise, har ført til en tirade af højspændt kritik og advarsler fra sydeuropæiske regeringschefer.

Italiens premierminister Giuseppe Conte har udtalt, at »hele EU-projektet vil miste sin eksistensberettigelse«, hvis man ikke finder en fælles løsning på coronakrisen. Han advarer om, at pandemien kan »ødelægge« den europæiske økonomi.

Efter torsdagens fejlslagne møde var Spaniens premierminister Pedro Sánchez også stærkt kritisk:

»Det europæiske projekts fremtid står på spil. Vi vælger mellem en koordineret indsats og et EU, der står sammen, eller individualismen.«

Og Portugals premierminister António Costa kunne torsdag heller ikke styre sin vrede og gik i flæsket på Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, som var kommet for skade at sige, at landene i Sydeuropa er for dårlige til at styre deres økonomier og sikre sig mod kriser.

»Denne tilbagevendende smålighed truer EU’s fremtid,« sagde Costa.

I Italien, hvor over 10.000 nu er døde af COVID-19, og hvor samfundet er så godt som lukket ned, har der i flere uger været en voldsom vrede rettet mod EU-partnerne.

De seneste ugers udvikling har forstærket den italienske fortælling om, at det øvrige EU lader landet i stikken, når det virkelig brænder på. Det skete med finanskrisen, det sker med flygtningekrisen og nu med coronakrisen. I løbet af marts har opinionsundersøgelser vist, at hele 88 procent af italienerne mener, at EU ingen nytte er til i coronakrisen.

Så længe Merkel lever

Oven i den økonomiske krise kommer den mere konkrete hjælp til bekæmpelsen af coronavirussen – og propagandaslaget om den. Mens italienerne har kunnet se læger, sygeplejersker og udstyr ankomme fra Kina, Rusland og Cuba, nedlagde flere europæiske lande i begyndelsen af krisen forbud mod at eksportere stærkt tiltrængt udstyr til Italien. Situationen har siden ændret sig – blandt andet tager tyske hospitaler nu mod italienske og franske coronasyge – men skaden er formentlig sket.

Roberto D’Alimonte mener, at unionen har forspildt en massiv chance for at vise de europæiske befolkninger, at unionen gør en reel forskel, når det virkelig brænder på. I stedet har regeringslederne isoleret sig bag nationalstaternes grænser.

»Hvis unionen skal have en fremtid, skal den være til stede og vise sig selv over for det europæiske folk. Er unionen der, når der er behov og en krise?« spørger han.

»I millionvis vil europæere i de næste dage og uger forstå, om der er en levedygtig union eller ej; om der vil være et fælles europæisk svar, eller om landene hver for sig sejler deres egen sø.«

Allerede under den seneste eurokrise i 2010 og frem blev de dybe skel mellem nord og syd synlige blandt eurozonens 19 lande. Dengang insisterede især Tyskland på, at budgetreglerne for euroen skulle overholdes.

I dag kan de store skel mellem syd og nord ikke længere skjules, og de nordeuropæiske forsøg på at skabe juridiske regler for blandt andet gældsættelse er helt suspenderet: Så længe coronaen raser, må landene optage gæld uden nogen øvre grænse.

Det er i sig selv et chok for det tyske syn på den fælles valuta og ECB, der fra sin fødsel var tænkt som en forlængelse af den tyske D-mark og den tyske Forbundsbank, hvor stram styring af inflationen og politisk uafhængighed var det vigtigste. Derfor har fælles hæfte for gæld også været udelukket. I 2012 forsikrede Angela Merkel endda, at »der vil ikke opstå fælleseuropæisk hæfte for gæld, så længe jeg lever«.

Det afspejler et clash mellem to grundlæggende tyske fortællinger siden Anden Verdenskrigs totale ødelæggelse: På den ene side fortællingen om den stabile D-mark som rygraden i industrinationens genopbygning. Og på den anden side fortællingen om Tysklands europæiske integration, så landet aldrig igen skal opleve de værste sider af nationalismen som under nazismen. Men allerede med den første eurokrise og ECB’s milliardopkøb af statsobligationer blev det tydeligt, at tyskerne ikke kan få begge dele.

Det har medført en forfatningsstrid i Tyskland. Samtidig blev Alternative für Deutschland født som et – på det tidspunkt – eurokritisk parti. De satte nemlig den nordeuropæiske fortælling på spidsen med argumentet om, at uansvarlig sydeuropæisk finanspolitik før eller siden måtte ende som en trussel mod euroens stabilitet. Underforstået: at dovne grækere nasser på de flittige tyskere ved at bruge offentlige midler, som de ikke har og aldrig kunne låne sig til uden tysk opbakning i kraft af euroen.

Ingen er skyld i corona

Den fortælling lever stadig i bedste velgående, mener økonomiprofessor Heiner Flassbeck, der generelt ser euroen som en yderst fordelagtig konstruktion for lavtløns- og eksportlandet Tyskland og som en hæmsko for vækst i Sydeuropa.

»I store dele af de borgerlige og konservative kredse (i Tyskland, red.) er der modstand mod det faktum, at vi har en fælleseuropæisk valuta. Det er jeg bange for, at denne eksistentielle krise ikke vil ændre på. Derfor er jeg også bekymret for EU’s fremtid.«

Som de fleste andre europæiske økonomer mener han, at det gør en verden til forskel, at krisen ikke er selvforskyldt i de hårdt ramte lande som Italien og Spanien.

»Hidtil kunne man måske påstå, at problemerne i Sydeuropa var selvforskyldte; at grækerne, italienerne, spanierne og selv franskmændene spenderede uansvarligt, og hvis de ikke gennemførte de sparekrav, som de blev pålagt, så ville det være unfair, at andre skulle betale deres regninger,« mener også den italienske politolog Roberto D’Alimonte.

»Men denne krise er ikke skabt af sydeuropæernes dårlige opførsel; den er resultatet af et udefrakommende chok, og derfor er der nødt til at komme en fælles, solidarisk reaktion fra hele EU. Ellers tjener unionen ikke noget formål.«

Nein Danke

Det samme budskab gik igen i de ni sydeuropæiske landes fælles brev med kravet om coronaobligationer i sidste uge. Alligevel har især Holland, men også Tyskland skarpt afvist kravet om coronaobligationer. Chefen for den tyske Forbundsbank, Jens Weidmann, har over for ARD ligefrem udtalt:

»Man låner jo heller ikke sit kreditkort ud til andre, hvis man ikke har mulighed for at kontrollere, hvor mange penge de bruger.«

Andre stemmer som eksempelvis De Grønnes leder Robert Habeck ser derimod coronaobligationer som værende »i tysk interesse«:

»Vi er en eksportnation. Det kan vi kun forblive, hvis de kriseramte landes nationaløkonomier ikke går ned.«

Det afviser konservative økonomer som den mangeårige leder af det renommerede økonomiske ifo-Institut i München, Hans-Werner Sinn. I avisen Die Welt advarer han mod, at en tackling af coronakrisen med seddelpressen og stadig større statsgæld vil føre til samme situation som efter den spanske syge og Første Verdenskrig: en heftig inflation.

»Og hvis der ikke kommer inflation, så truer politiske mekanismer, hvor overskuddet af penge vil blive nedbragt på bekostning af dem, som har sparet, og som har penge på kontoen.«

Dårlig joke

De grundlæggende konflikter i eurokonstruktionen er altså igen brudt ud i lys lue. Men problemet er, at der skal handles lynhurtigt, ikke mindst i Italiens tilfælde. En anden mulighed end coronaobligationer er at bruge den såkaldte ESM, en eurokrisefond, som indeholder op til 410 milliarder euro. Men den er egentlig tænkt til at hjælpe enkelte lande i finansiel nød – med dertilhørende krav og spareprogrammer.

Selv Italien er loren ved tanken om at få midler fra ESM, fordi det lugter af panik, og det kan få renterne på de italienske lån til at skyde i vejret.

»Jeg ser det i første omgang ikke så meget som en diskussion om solidaritet, det handler mere om at gøre det, der økonomisk giver mening. Her har Nordeuropa stadig nogle erkendelser foran sig,« siger økonomiprofessor Heiner Flassbeck.

»Lige nu ser Europa nærmere ud til at brække fra hinanden end at vokse sammen. Men det kan stadig ændre sig.«

At Merkel skulle være en drivkraft i den ændring, og at hun dermed kommer til at æde sine ord fra 2012 om, at der aldrig i hendes levetid vil blive indført coronaobligationer, tvivler Heiner Flassback stærkt på – heller ikke selv om hun gerne siger, at »Tysklands skæbne ligger i Europa«.

»Europæeren Merkel? Det er en dårlig joke! I 15 år har hun bedrevet en skæbnesvanger mangel på europæisk lederskab. Og selv i sidste uge, da det virkelig brændte på, udskød hun og de andre nordiske ledere alle beslutninger og sagde bare »bitte, det må finansministrene tage sig af«. Nu hænger det hele og svæver i luften – midt i Europas tungeste krise siden Anden Verdenskrig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Tina Peirano
  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Alvin Jensen
  • Erik Lang
  • Rasmus Knus
Thomas Tanghus, Tina Peirano, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Alvin Jensen, Erik Lang og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

Overfør 80% af EU's landbrugsstøttemidler til en fond, der i 10 år betaler renter for lån optaget af Italien, Spanien og andre EU-lande der har behov for støtte.

Erik Winberg, Jan Nielsen, Michael Hullevad, Jan Weber Fritsbøger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Eventuelle Coronaobligationer med solidarisk hæftelse for alle medlemslande skulle i giver fald vedtages med konsensus i Det europæiske Råd - og det kommer jo aldrig til at ske, allerede fordi Danmark ville stemme imod.

Hvad så med solidariske Euro-obligationer iblandt de 19 Euro lande ??
tja .... vi danskere ville slippe for at skulle hæfte solidarisk;
men med Tyskland og flere andre lande imod virker det også som en død sild.

Henning Kjær

EU´s fremtid er på valg årligt, nogle gange virker det mere seriøst end andre, men der er altid nogen der får hvad som helt til at handle om EU´s/EUROens overlevelse.
Brexit blev også udpeget til EU´s endeligt, men nu har alle glemt det for en tid. Senere får vi nok endnu en omgang med Baskerlandet der vil være selvstændig. Så vender vi tilbage til Brexit og Irland/Nordirland problemet. Så truer Polen og Ungarns mangel på overholdelse af EU´principper igen hele EU´s eksistens.
Sådan er det med EU og samarbejdet mellem mange lande, det er en samarbejdsform lige som et ægteskab!

U

Jørgen Mathiasen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

EU har med et slag mistet sine ben: Arbejdskraftens frie bevægelighed ( indenfor EU´s grænser).
Det andet ben: Storkapitalens frie bevægelighed er gået helt amok, og flytter panisk rundt på sine interesser, som den lyster, med de konsekvenser det har. Hvad er der så tilbage af EU?

Kim Bang Sørensen, kjeld jensen, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Barfod, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Hanne Utoft, Jan Weber Fritsbøger, Alvin Jensen, Trond Meiring og Erik Lang anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Ingen er skyld i Corona, men EU står total tomhændet i den overordnede krise styring omkring virusset. Klart af landene selvstændigt lægger planer, men styringen og fællesfølelsen på EU plan er et gungrende ekko.

David Joelsen

Hvor er EU præsidentens tale til EU i en krisetid? Med blind tolkning og det hele.

Kim Bang Sørensen, Per Torbensen, Trond Meiring og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Jeg bor i et bofællesskab med 27 personer, vi køre hver vores økonomi, og betaler en slat til en fælleskasse, min underbo og jeg, vi optager en masse laan for vi vil gerne leve som dem der tjener mest i bofællesskabet. Min underbo og jeg har en anstrengt økonomi grundet alle de lån vi tager og afdrager på så, det vil da vaere en god ide hvis nu alle i bofællesskabet solidarisk skal hæfte og betale gælden. Det er da bare fair.

Kim Bang Sørensen, Finn Thøgersen, Søren Kramer, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jan Brunchmann

Jeg synes også, vi glemmer her, at italienerne i adskillige perioder - perioder, ikke år - har stemt Berlusconi ind på førstepladsen, hvor han har udsultet Italien til fordel for de rige. Skal vi så også være sikkerhedsnet for dem? Den vinkling glemmes lidt, synes jeg. Man ligger, som man har redt. (Her tænker jeg økonomisk, jeg skal ikke kommentere på deres Coronasituation). Vi skal hjælpe, men de kan jo starte med at - ikke tage - men få de meget rige til at give lidt af det tilbage, som de har fået foræret. Så kan de råbe om (økonomisk) hjælp bagefter.

Henning Kjær, Rolf Andersen, jesper jacobsen, Kim Houmøller og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Problemet er et sygt pengesystem hvor banker risikofrit kan dele penge ud til samfundsskadelige formål. Det skaber bobler - hyperinflation - på aktiemarkederne og boligmarkedet - som brister og regningen bliver sendt til resten af samfundet.

https://www.godepenge.dk/

Flemming Berger, Erik Winberg, Hanne Utoft, Michael Waterstradt, Klaus Lundahl Engelholt, Jan Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

De sydeuropæiske økonomier lider fortsat; nu værre end længe - ligesom under finanskrisen. Og hvad var kuren déngang? Jo, EU-Trojkaen kom på besøg i bl.a. Grækenland, Spanien og Portugal, som alle med sminkede økonomier var trådt ind i EU's flagskib, Euroen. Og hvad gjorde Trojkaen? Den bad disse lande om at liberalisere samfundsværdier, sælge infrastruktur, øer og andet nationalt fælleseje til markedets højest bydende. Altså et udsalg af statens værdier, som nu er det private markeds. Sådan 'stod Europa sammen' i kølvandet på finanskrisen, hvor alle de store banker i øvrigt blev reddet med subsidier og lukrative pakker.

Når vi så vender blikket mod flygtningekrisen (altså endnu én af disse konsekvenser af aggressiv EU- og NATO-politik) i 2015, så glimrede EU(landene) ved ikke at ville hjælpe italienerne og grækerne, som tog imod de første store bølger, men iagttagelsen af risikoen for at EU's øvrige lande ville blive mødt af en større flygtningenopgave, besluttede EU i nydelig enighed at bestikke den skruppelløse tyrkiske statsledelse med Erdogan i spidsen, således at denne kunne holde flygtningene væk og bevare dem under absolut usle og nedbrydende forhold i Tyrkiets flygtningelejre. Siden har Erdogan naturligvis afpresset EU med truslen om at lade flygtningene strømme op i Europa, hvilket har vakt stor forargelse blandt ledende EU-folk. Men sådan er det jo når mafiøse metoder anvendes, og EU har forlængst demonstreret sin neoliberale, mafiøse karakter. Vi må bare ikke sige det højt, for den kujonagtige og reaktionære, europæiske kultur tåler det (mærkeligt nok!) ikke.

Carsten Nørgaard, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Mogens Bach Jensen, Arne Albatros Olsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, P.G. Olsen, Tonny Helleskov, Dennis Tomsen, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 31. marts, 2020 - 10:18

Du kaster med sten - og bor selv i glashus.

Lige netop Danmark er da 100% usolidarisk med Italien og Grækenland, når det gælder flygtningespørgsmål. Vi stod benhårdt på vores 4 undtagelser i 2015 - specifikt undtagelsen fra Det retslige Samarbejde, som vi senest bekræftede ved Folkeafstemning december samme år.

Og du tror vel heller ikke på, at vi vil være med til at hæfte for andre landes corona problemer i form af corona obligationer med solidarisk hæftelse.

Heaven forbid !!

Torben K L Jensen

Det der er sket er at gæld er blevet verdens valuta efter næsten alle centralbanker begyndte at opkøbe statsobligationer med deres "kvantitative lettelser" (QE) for at nå målsætningen om 2 % inflation - det der har vist sig at være akilles-hælen i monetarismen der blev skabt af neo-liberalismens chef-idologi Milton Friedman hvor det hele de facto bliver styret af private rating-bureauer der tildeler alle lande en kreditværdighed der går fra AAA som Danmarks til direkte junk-status som hærger de syd-europæiske lande. Netop EQ fra ECB er bare en dårlig erstatning for direkte eoru-bonds der i dette system automatisk ville få AAA-status - det eneste der kan redde den den europæiske fælles valuta. Hvem er skurken i dette spil ? Tyskland med deres ordo-liberalisme.
Ordnung muss sein.

Torben K L Jensen

Og forresten er IMF og Verdensbanken en vigtig spiller i det amerikansk inspirerede neo-liberale roulette-spil om værdien af verdensvalutaen - Petro-dollars - som USA uhæmmet bruger som våben i deres økonomiske terror mod lande der nægter at gøre som USA,EU,IMF ønsker det - altså der der viser sig at være en krig mod menneskeheden i disse corona-tider. Fy -faan om Danmark ikke også deltager i det spil.

Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Hvem er skurken - spørger du .... og selvfølgelig er det aldrig Danmark, der peges på som skurk. Men vi vil ikke engang være med i den fælles valuta - for slet ikke at snakkes om solidarisk hæftelse for de andre landes gæld .... være sig i form at Eurobonds eller Coronabonds.

Det er mig rent ud sagt ubegribeligt, at man ikke kan se, at "EU" alene styres af "Det europæiske Råd", hvor alle landene som bekendt har sæde - herunder Danmark. Så den lidt tågede udpegning af EU som skurk, peger direkte tilbage på os selv.

EU Kommissionen skal sørge for, at de vedtagne Traktater overholdes -
og ikke gebærde sig på områder, der ligger udenfor Traktaterne.

.... og hvis Det europæiske Råd beslutter, at der skal dispenseres fra Traktaternes bestemmelser - ja, så er det bare sådan, det er.

Kim Bang Sørensen, Jørgen Mathiasen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Som J.Delors sagde: Det er risikabelt at indføre EURO uden en finansiel økonomisk union, "men nu gør vi det". Han har i den grad fået ret! EURO er "The Rotten Hearth of Europe". Hvis man havde beholdt ECU ville markedet have bestemt valutakruserne. Det havde været mere holdbart end budget krav og sparerunder dikteret af Tyskland (som har scoret kassen, ind til nu).

Kim Bang Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henning Kjær, Arne Albatros Olsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Tak til de danske vælgere der sikrede, at Danmark ikke blev en del af Eurozonen!

Charlotte Svensgaard, Finn Thøgersen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Per Torbensen, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Carsten Svendsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bent Nørgaard, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Klaus Lundahl Engelholt, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Så "smukt" som det bliver beskrevet hvordan EU meget vel kan styrte i grus ja så gad jeg godt høre de gode argumenter for at fortsætte af dem vej

Trond Meiring, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

1. Brev kommer ikke kun fra 9 sydeuropæiske lande, der er også Luxemburg, Belgium og Irland. Den nord-syd konflikt er ikke så firkantet. Nederlandene snakker mest aggressiv og Tyskland holder sig ortodoks ordoliberalist mens holder på former. Så håber jeg at med tiden en flertal accepterer behov for et fælles ledelse af fælles kontrollerede finansielle gæld.

2. Der skal være en minimum af fælles finansielle solidaritet enten i Euro eller i EU, et slags solidaritet bonds eller meget-meget favorable låne ordninger, kontrollerede i sidste end af EU Parlamentet (den mest paneuropæisk institution). Alle samfund i EU skal lave reformer for at håndtere fælles strukturelle problemer (klima og milløj, immigration, kunstintelligens og digital økonomi, osv.) Uden denne slags fælles finansielle solidaritet, EU har kun en lille fremtid.

Jan Bisp Zarghami

Hvem er det, som ligger inden med alle de penge staterne øjensynligt skal til at låne?

Flemming Berger, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

En endnu bedre løsning er at det Sydeuropæiske lande får styr på deres gældsproblemer. Det er ingen løsning at Tyskland skal betale spansk og Italiensk nationalgæld. De skal på længere sigt ud af euro'en. Det kan ikke være det produktive nord der skal betale for deres problemer.

Torben K L Jensen

Jan - alle digtale penge (dvs. 99 % af alle penge) ligger i "skyen" eller det internationale "cloud computing" - som krypto-valutaer og internationale kreditter - læg mærke til ordet "kreditter" der har det loft som hedder "what ever it takes" altså intet loft. I sidste ende fiktive penge der udelukkende bygger på tillid - den tillid der gik tabt bankerne i mellem under krisen 2008/10.

Erik Winberg, Dan D. Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben K L Jensen

Med andre ord, (og som Steffen Gliese altid påpeger)
penge er noget vi leger.

Der findes ingen 'statskasser', og har ikke gjort det længe.

Thorkel Hyllested, Hanne Utoft, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

@ Kent Nørrgaard Jo det er produktivt at nord betaler for syds problemer - alternativet er langt mindre produktivt og uhyggeligt - jeg synes vi er ude i en akut situation

Torben K L Jensen

Nemlig Eva (og Gliese) - vi er alle spillere i et spil Matador der kun har fiktive vindere og tabere.

Hanne Utoft, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Dagbladet The Guardian bringer i dag en god artikel om den aktuelle krise og debatten vedrørende de såkaldte coronaobligationer.

Artiklen påpeger bl.a. to betydningsfulde forhold, som ikke fremgår så tydeligt af Gøttske og Sonnes artikel:

For det første, at der nu tilsyneladende er 14 medlemmer af eurogruppen, der støtter forslaget om coronaobligationer og europæisk finanspolitisk solidaritet. Oprindeligt handlede det om 9 lande, og her var det ikke mindst bemærkelsesværdigt, at Italien og Spanien stod sammen – og med større fra Frankrig, der hermed har valgt ikke at følge Tyskland og Holland m.fl. Til disse 9 lande kommer yderligere 5 – herunder de tre baltiske stater, der også tidligere har fulgt Tyskland m.fl.

For det andet fremhæves Hollands position som et land, der fungerer som et skattely. Jeg kan her tilføje, at der kan være mange gode grunde til at forholde sig kritisk til velstående sydeuropæeres manglende skattebetaling, men det hører med til historien, at disse har mulighed for at placere deres formuer bl.a. i Holland, hvorved de kan slippe for et betale skat i hjemlandet. Det er de hollandske regeringer næppe helt uvidende om. Den tidligere fransk-norske europarlamentariker Eva Joly gjorde allerede opmærksom på dette i forbindelse med den græske gældskrise i 2015: Eurogruppen krævede offentlige besparelser i Grækenland, samtidig med, gruppens daværende chef (Jeroen Dijsselbloem) var finansminister i en regering, der tillader græske velhavere at undgå skattebetaling. Det er 5 år siden, og italienske m.fl. velhavere kan fortsat placere deres formuer i Holland (og andetsteds) for at undgå hjemlig skattebetaling.

The Guardians artikel findes her: https://www.theguardian.com/world/commentisfree/2020/mar/31/solidarity-m...

I https://www.politico.eu/article/dutch-corona-bond-bad-cops-face-backlash/ får man et indtryk af den aktuelle debat i Holland.

Eva Jolys påpegning af manglende skattebetaling i Grækenland og Hollands rolle som skattely findes her: https://www.lemonde.fr/evasion-fiscale/article/2015/04/01/eva-joly-en-cr...

Thorkel Hyllested, Trond Meiring, Dan D. Jensen, Hanne Utoft, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvordan er det i USA, hæfter føderationen også for de enkelte staters gæld?

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De har en udligningordning mellem staterne som Tyskland har det mellem deres delstater.
I USA er det kongressen der bestemmer udligningen.

Jørgen Mathiasen

Informations artikel er faktisk et gran bedre opdateret end artiklen i The Guardian (som er ret problematisk). Vi skal ganske vist høre mange gamle grammofonplader, men det bliver trods alt nævnt i slutningen af artikel, at ESM er en mulighed for at komme til penge.

Finansminister og vicekansler Olaf Scholz sagde søndag aften i »Maybritt Illner Spezial«, at ESM vil blive stillet til rådighed for Euro-lande, som mangler penge.

Information nævner heller ikke med et ord, at euroen i meget høj grad er en fransk valuta, og foreløbig er den franske præsident fåmælt: den fortsatte beståen af EU er essentiel for Frankrig og Tyskland, - hvad Information skulle være opmærksom på. Der vil fortsat blive sat temmelig meget ind på at holde skuden flot, men ikke hvis man skal overtage Italiens gæld.
Merkel vil ikke vælge en eller anden ekstrem position og lade EU falde sammen. Tyskland har bl.a eksportinteresser, som Habeck citeres for, så regn med en politisk løsning et eller andet sted mellem ekstremerne - og fortsat italiensk slingren.

Ivan Breinholt Leth

Søren Kristensen
31. marts, 2020 - 16:43
I forbindelse med finanskrisen var Nevada på randen af en bankerot. Det skete naturligvis ikke, fordi den føderale regering trådte til med penge til overførselsindkomster, andre offentlige udgifter offentlige investeringer osv. Problemet med EU er, at det ikke er en egentlig union, fordi der ikke findes sådanne overførselsmekanismer mellem landene. Og Maastricht traktaten fastslår, at ECB ikke må købe nationalstaternes obligationer. Draghi gjorde så det - efter at han havde sagt "wharever it takes" - at han lod ECB opkøbe staternes obligationer på det sekundære marked. Bundesbank sagsøgte faktisk Draghi ved EU domstolen, fordi man mente, at dette også var et brud på Maastricht Traktaten. Men man nåede et eller andet kompromis, så Draghi slap med skrækken. Det som Lagarde nu er i gang med, er det samme som det Draghi gjorde. De corona-obligationer som der er på tale vil, så vidt jeg kan se, kræve en ændring af Maastricht, fordi det indebærer, at alle unionens lande hæfter for dem.

Ivan Breinholt Leth

Det er som om, at den pro-EU venstrefløj er forstummet. Hvad er der blevet af de, som i årevis har påstået, at blot der kommer flere venstreorienterede personer, som arbejder for demokrati og retfærdighed, i EU Parlamentet, så skal det hele nok blive bedre? Er det mon gået op for dem at "money talks", og at EU aldrig har været et folkeligt, demokratisk projekt?

Eva Schwanenflügel, Thorkel Hyllested, Carsten Nørgaard, Trond Meiring, Hanne Utoft og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth 31. marts, 2020 - 20:37

"Er det mon gået op for dem at "money talks", og at EU aldrig har været et folkeligt, demokratisk projekt?"
citat fra læserbrev

Jeg har ikke svaret på dit spørgsmål; men hvad mener du med "folkelig, demokratisk" ??

Hvis du ønsker direkte valg til andet end EuropaParlamentet - så glem det.

Stats- & Regeringscheferne vil aldrig tillade direkte valg af f. ex. EU Kommissærerne -
hvad kunne en Kommission med et folkeligt mandat ikke finde på ??

Det er langt tryggere, at hver Regeringschef helt selv udpeger landets Kommissær.

Eksempelvis er Danmarks Margrethe Vestager udpeget af Mette Frederiksen uden smålig forhandling med de øvrige Folketingsmedlemmer - endsige befolkningen efter et valg imellem flere kandidater !!

Heaven Forbid - vi kunne finde på at stemme forkert.

Carsten Svendsen

@Ivan Breinholt Leth & Torben Lindegaard
Stats- og Regeringscheferne vælger EU Kommisærer m.m. "ud fra sin egen midte", som det udtrykkes i traktaten.
I EU er demokratiet repræsentativt i anden potens. :o)