Læsetid: 6 min.

Europas økonomi er i kunstig koma. Ingen ved, hvor længe det kan fortsætte

Den Europæiske Centralbank har lavet en redningspakke med flere tusinde milliarder kroner for at modvirke et økonomisk dyk, der kan blive det værste siden Anden Verdenskrig. Nu stiller regeringsledere sig spørgsmålet, hvor længe de har råd til nedlukningen
I behørig afstand til hinanden overværer journalister en coronapressekonference i EU-Kommissionen.

I behørig afstand til hinanden overværer journalister en coronapressekonference i EU-Kommissionen.

Stephanie Lecocq/Ritzau Scanpix

25. marts 2020

Forestil dig, at nogen for en måned siden havde sagt, at Europas største økonomi, den tyske, pludselig kunne stå foran at skrumpe med en femtedel. Det ville dengang lyde som det glade vanvid.

Det gør det ikke længere. I hvert fald ikke hvis man skal tro det anerkendte økonomiske ifo-Institut, der har regnet på konsekvenserne af den kunstige koma, som store dele af samfundsøkonomien i Europa er lagt i under coronakrisen. En af de mange ubehagelige konsekvenser af så stor en nedtur, som tre måneders delvis nedlukning ifølge det dystre tyske regnestykke kan udløse, vil være næsten to millioner arbejdsløse alene i Tyskland.

Økonomiprofessor Gabriel Felbermayr har med samme dystre blik kaldt coronakrisen for »alle recessioners moder«. For EU kan den blive det voldsomste økonomiske dyk siden Anden Verdenskrig.

Alle tal og prognoser er stærkt afhængige af, hvor længe nedlukningen varer. Men situationen er allerede så alvorlig, at selv Tyskland med sine hjælpepakker til borgere, selvstændige og virksomheder for over en billion euro har søndersprængt det såkaldte ’sorte nul’ – altså den typiske tyske politik med at holde overskud på statsbudgetterne og ikke stifte ny gæld.

Mens antallet af smittede fortsat stiger eksponentielt, advarer europæiske ledere som Macron mod, at konsekvensen af den økonomiske nedsmeltning i længden kan være mere skadelig og måske ligefrem mere dødelig end coronaepidemien selv.

Som magasinet Politico har formuleret det, er de europæiske regeringer pinligt bevidste om, at de billiontunge redningspakker fra både regeringerne og Den Europæiske Centralbank (ECB) kun er et »hurtigt fix« i kampen for at holde de nationale økonomier flydende.

»De nationale ledere har et øje rettet direkte mod kalenderen og prøver at regne på, hvornår de skal fortælle folk, at de skal tilbage på arbejde – selv hvis det vil få smitten og højere dødsrater til at genopblusse,« skriver Politico.

Tilsvarende har Macron under et møde med sin økonomiske corona-task force udtalt:

»Det er umuligt at leve – selv i selvisolation – og behandle folk, hvis vi ikke fortsætter den økonomiske aktivitet, som helt grundlæggende tillader os at leve i dette land.«

Tirsdag kom Donald Trump med en lignende melding. Senest den 12. april ønsker han, at USA atter er oppe at køre, fordi landet nu engang »ikke er skabt til at stå en lang nedlukning igennem«, som han har udtrykt det over for Fox News.

Virkelig, virkelig voldsomt

I første omgang skal de gigantiske statslige hjælpepakker i de europæiske lande især modgå massefyringer og massekonkurser. Desuden skal det sikres, at der er likviditet nok, så krisen ikke bliver til en bank- og udlånskrise, der vil lamme økonomien yderligere.

I den forgangne uge fulgte ECB derfor den amerikanske centralbank, FED, ved at skabe gigantiske hjælpepakker og sætte grundigt sving i seddelpressen, så der kan opkøbes både statslig og privat gæld i Europa for indtil videre 750 milliarder euro. Trods bastante meldinger om at gøre »whatever it takes« er nedturen på aktiemarkederne dog fortsat i både USA og Europa.

»Det er virkelig, virkelig voldsomt, det vi oplever her. Coronakrisen kommer klart til at overgå den sidste finanskrise,« mener Jesper Rangvid, økonomiprofessor ved CBS i København.

Han peger på, at det i krisen i 2008 især handlede om at redde bankerne. Denne gang er det hele Europas erhvervsliv, herunder mindre virksomheder og selvstændige, der skal holdes oppe.

»Vi står i en økonomisk choktilstand, hvor det helt afgørende er, hvordan de enkelte stater reagerer.«

For ECB’s vedkommende ser Rangvid i disse nulrentetider ikke andre muligheder end de gigantiske opkøb af virksomheds- og statsobligationer for at stabilisere de europæiske økonomier.

»Med renter tæt på nul kan vi ikke stille så meget op pengepolitisk (med centralbankernes rentepolitik, red.),« siger Jesper Rangvid.

»Det er altså staternes tur, og her kan man heldigvis konstatere, at selv om de kommer ud af det her med stærkt øget gæld, så er renten markant lavere end ved krisen fra 2008.«

Dermed kan de altså bedre bære gælden.

Gæld uden grænser

Krisen har allerede fået konsekvenser for euroen. Med hjælp fra en nødregel fra eurokrisen er den såkaldte stabilitetspagt droppet, så der selv for stærkt forgældede eurolande som Italien og Grækenland ikke længere er en øvre grænse for, hvor meget de må gældsætte sig.

Tirsdag aften efter denne avis’ deadline diskuterede de europæiske finansministre, hvorvidt den europæiske euroredningsfond, ESM, med sine cirka 410 milliarder euro kan komme i spil, og om såkaldte eurobonds, der kan beskrives som en slags fælleseuropæiske obligationer, kan komme på tale. Det sidste ville være et radikalt europæisk nybrud, hvor eurolandene pludselig ville hæfte solidarisk for hinandens gæld.

Den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, har afvist debatten om eurobonds som en »spøgelsesdebat«:

»Når krisen er ovre, vil vi vende tilbage til en sparsommelig politik,« har han sagt – ikke mindst til de konservative tyske vælgere.

Mark Schieritz, økonomisk skribent ved avisen Die Zeit og forfatter til bogen Inflationsløgnen, ser det som EU’s mulige undergang, hvis krisen ikke mestres i fællesskab. Alligevel tror heller ikke han på eurobonds.

»Hjælpepakkerne vil forblive begrænset til den her krise. Lande som Tyskland og Holland vil i det lange løb ikke affinde sig med fælles hæfte for gæld,« siger han til Information.

Vil alle være japanere

Med historiske referencer til hyperinflation i 1920’erne og 1930’erne hersker der i Tyskland fortsat en debat om og en angst for, at der kan opstå ukontrollerbar inflation, nu hvor centralbankerne atter bruger seddelpressen som kriseværktøj.

Det giver Mark Schieritz ikke meget for.

»Hvis nedlukningen varer et halvt år, kan der opstå risiko for inflation, fordi mange folk stadig har penge på lommen, og der ikke er et udbud. Men jeg tror ikke på, at det her varer meget mere end et par uger, så er vi tvunget til at finde andre løsninger end en total lockdown

Som de fleste andre økonomer regner han med deflation med vedvarende prisfald, blandt andet fordi folk selv efter krisen vil holde langt mere på deres penge, hvilket er gift for væksten.

Det synspunkt bakkes op af både Jesper Rangvid fra CBS og Jacob Funk Kirkegaard fra Peterson Institute for International Economics.

»Jeg ser noget nær nulrenter og deflation for mig, så langt øjet rækker,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

»Allerede inden krisen havde centralbankerne svært ved at nå deres inflationsmål (målet om at holde inflationen på lige under to procent, red.). Selv med de gigantiske pakker og finanspolitiske lempelser siden 2015 er der ikke opstået inflation.«

Hans bud er, at landenes procentuelle bruttogæld vil være et »meningsløst tal« efter coronakrisen. Han peger på Japan, der i 2019 havde 237 procents gæld af BNP.

»Gæld er ikke problemet. Japans bruttogæld går op og op, men renteudgifterne går ned. Vi ser altså tårnhøj gæld og deflation. Det kommer vi også til at leve med i Europa.«

Midt i den uoverskuelige krise ser Jesper Rangvid også visse lyspunkter.

»Bankerne er heldigvis bedre polstret end i 2008. Og hvis nedlukningen maksimalt tager to måneder som i Kina, så vil vi opleve høje vækstrater, når landene åbnes igen,« siger han.

»Lige nu er vi i en helt vild situation, hvor det gælder om at slukke brandene så hurtigt som muligt. Det vil lykkes nogle steder, og det vil skabe oversvømmelser andre steder.«

Jesper Rangvid understreger, at alle europæiske lande lider under coronakrisen. Derfor rammer ECB’s tiltag ikke helt skævt på europæisk plan, men gavner alle i højere eller mindre grad. Og med krisetiltagene handler det ikke om at skabe nye spilleregler for euroen.

»Det her er en krisesituation, hvor vi må prøve at gøre det nødvendige. Så må vi senere skændes om, hvordan skaderne udbedres, og hvordan reglerne skal se ud på lang sigt.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Pia Nielsen
  • Gert Romme
Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Pia Nielsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvis økonomerne tror man kan stoppe supertankeren "EU" ladet med gæld til over skorstenen i euro uden at begynde udstede euro-bonds som garanti for den fælles valutas kurs på verdensmarkedet - så er de enten naive,bange,dumme eller endnu værre - de har ingen løsninger. Tyskland´s magt i EU styrtdykker lige så hurtigt som Mutti Merkel´s gør det i Forbundsrepublikken og spørgsmålet om hvor længe Tyskland kan gå bør man tænke på hvor langt de gik under genforeningen af de to gamle tysklande hvor Helmuth Kohl bragte landet på fallittens rand med den gældsætning der blev grunden til det "schwarze null" der sågar blev skrevet ind i forfatningen.

Torben K L Jensen

Og forresten - EU fik euroen som som fælles valuta - den største fejl EU nogensinde har lavet.

Ivan Breinholt Leth, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Her i Kongeriget er vi som bekendt ikke med i Euro'en -
og kommer det næppe heller indenfor overskuelig fremtid - om nogensinde.

Så vi bliver ikke rodet ind i eventuelle Euro-bonds, med mindre vi selv vil være med til at hæfte for de andre EU landes gæld - og det vil vi selvfølgelig ikke.

Lad dem selv rode med al deres flygtninge-halløj og sygehussammenbrud,
det os os totalt uvedkommende. Vi har rigeligt at gøre med vores egne sager.

Det bliver stadigt klarere, hvor fremsynet Holger K. var dengang i 90'erne -
ikke sandt ??

Erik Fuglsang, Carsten Mortensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forhåbentlig bliver det nu klart for alle, hvor destruktiv den økonomiske tænkning er for samfundene. Hvad der tæller er, at folk kan få deres behov opfyldt, hverken mere eller mindre - og at der så foregår en teknologisk, naturviden- og humanvidenskabelig udvikling sideløbende, der kan løfte vores erkendelsesniveau. Men selve princippet om at bytte sig frem på et marked er dødsdømt.

Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Torben Lindegaard Husk nu på vores fastkurspolitik overfor først D-mark siden euroen og vi er med i Finanspagten selv om vi har vores egen valuta. Den skal vi ud af - selvfølgelig.

Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ja, bliver recessionen for slem, så må man jo nyfordele værdierne, så alle har råd til at være med til at forbruge en ny vækst frem.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bemærk at hvor der før var en smule momentum for at diskutere devækst, kalder den igangværende krise (som hovedsageligt er en konsekvens af en ganske uhensigtsmæssig og inkompetent samfundsudvikling) på endnu en vækstsnak. Endnu en blind sigtelinje mod dét, som krisens fremkomst og tilstedeværelse kan validere og legitimere som 'normalt' og 'trygt'.

Hvornår bliver en gæld for stor. Når den stiller sig i vejen for at vi kan løse vores problemer ikke mindst løse klimakrisen. Tidligere civilisationer indførte total gældsanering. Tavlen blev med et vasket ren. Det var lettere at gøre fordi gælden oftere var knyttet til regenten/ staten. Nu er den privatiseret men hvis vi ser på hvem det er vi skylder de fleste penge til er det efterhånden koncentreret på de rigeste 1-10 % af befolkningen på kloden. En total gældsanering ville gavne de fleste selv dem som ikke skylder penge for vi kommer til at leve i et rigt samfund med masser af jobs. De civilisationer som ikke foretog dette greb - ja der fortsatte med at lade gælden stige endte med at kollapse. De løsninger de nødtvungent er begyndt på skaber mere gæld og bliver kun iværksat for at redde systemet som vi kender det. Når coronavirussen er overstået står vi med det samme problem og en endnu større gæld.

Lyden er desværre dårlig men der er transcript

"Western civilization became Western by making a radical break from what went before. Classical Greece and Rome didn’t have any debt cancellations, because they didn’t have any palatial authority to do so. They had chieftains, but they didn’t have an independent palace with authority to overrule the ambitious families that became the oligarchy. So from the time that the Roman oligarchy overthrew the last king in 509 BC down to the time when Julius Caesar was killed in 44 BC, you had five centuries of debt revolts. The plebeians in Rome, like many Greeks, demanded the debts be cancelled.

That demand was what prompted the call for democracy in Greece and in Rome. They needed political democracy with everybody able to vote and serve in the government in order to have a government that could cancel the debts and redistribute the land."

"That’s what we’re facing today. Is society going to say that all debts have to be paid, without regard for the economic and social consequences? Almost 90 percent of American debts are owed to the richest 10 percent of the population. I’m sure the situation is similar in Australia, and the 10 percent of course includes the London and the New York banks. So the question is whether you are going to let the economy’s wealth, income and property be sucked upward as a massive debt foreclosure? Or, are you going to restore equilibrium by wiping out this enormous overgrowth of debt."

Mikkel Zess, Erik Winberg, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Martin: And so the obvious question then is who are Central Banks working for?"

....."So basically, the development of central banks for the Western countries has been a disaster to the extent that they represent financial interests instead of representing the economy as a whole. Protecting financial interests means sustaining growth in their product, debt overhead, instead of protecting the economy fromfinance and its bad loans that create a burdensome overhead for families and business."

"Martin: Right. I suppose that explains why they are focused on financial stability rather than the prosperity of real people."

"Michael: “Financial stability” is a deceptive term. It means increasing austerity for the economy you cannot have financial stability and economic stability at the same time. If the growth of debt and finance is exponential and the economy is growing in an S curve, then the economy has to shrink at a deepening rate in order to maintain stable compound-interest growth and even higher stock-market prices."

Torben K L Jensen

Netop Pia - Når er farao døde,døde gælden med ham - så når kapitalismen dør burde gælden også dø med den.

Randi Christiansen, Steffen Gliese, Hanne Utoft og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi har brug for penge til en grøn omstilling - Denne udvikling bliver i øjeblikket hæmmet af for store gældsbyrder. Vi skal tænke globalt når vi tænker klimakrise. Det nytter ikke at fortsætte som hidtil det vil blot forværre situationen.

Spørgsmålet er følgende. Hvor længe har vi råd til at have et system kørende der er counterproductive. Hvor længe har vi råd til at skyde os selv i fødderne.

Mikkel Zess, Torben K L Jensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

»Det er altså staternes tur, og her kan man heldigvis konstatere, at selv om de kommer ud af det her med stærkt øget gæld, så er renten markant lavere end ved krisen fra 2008.«

Dermed kan de altså bedre bære gælden."

Virkelig?

Hvem er det vi kommer til at skylde penge?

Jeg er ganske meget i tvivl om de valgte midler - også de økonomiske.

Men jeg tror ikke, der er nogen rimelig langsigtet og farbar vej uden om solidaritet mellem mennesker, mellem befolkningsgrupper og mellem nationer.

Selvfølgelig vil det give problemer - som alt andet. Men at tro, Danmark kan klare sig selv uden andre mennesker er jo direkte naivt. Danmark lever i en lille og åben økonomi, der har behov for næsten alt udefra.

Og omkring den fælles valuta, så er den faktisk kun fælles, for dem, der er med i EUR-samarbejdet, og det er Danmark ikke. Danmark har valgt en anden strategi - man gør præcis det samme som EUR-landene, - men blot har man fraskrevet sig ret og indflydelse, og lever derfor efter de regler, andre har fastsat.

»’Hvor skal pengene komme fra?’ er stedet, hvor store politiske ambitioner får deres endelige hvile.«

Og nok også snart der hvor man holder op med at tælle døde

"Det er et bredt accepteret økonomisk politisk dogme på højre- og venstrefløjen, at der skal være en skarp adskillelse mellem Nationalbanken og regeringen, fordi man er nervøs for, at regeringen kan bruge Nationalbankens pengemaskine til at dække regeringens udgifter.
Det kan skabe inflation og i værste fald hyperinflation."

"Inflation kan udhule bankernes tilgodehavender. Set fra bankernes synsvinkel er inflation et større problem end for eksempel arbejdsløshed." - og døde må vi nok snart tilføje - sålænge det ikke er dem selv.
"Når man politisk vælger, at staten ikke må skabe penge til at finansiere statens udgifter, vælger man samtidig at undlade at genere finanskapitalen og bryde med et af mainstreamøkonomiens grundliggende dogmer – adskillelse af stat og nationalbank."

"I stedet for overlader man skabelsen af penge til finanssektoren, og med statsgarantier til SIFI-bankerne (de vigtige finansielle institutter, Finanstilsynet udpeger en gang om året, red.) har man givet finanskapitalen den eksklusive adgang til Nationalbankens pengemaskine, som man nægter at give til staten."

"Det anses for at være ’uansvarlig’ økonomisk politik at overlade Nationalbankens pengemaskine til staten – men ikke til finanskapitalen til trods for, at man betegner Nationalbanken som ’statens bank’."

"Finanskapitalen kan stadig spekulere en krise frem og regne med, at Nationalbanken som såkaldt lender of last resort træder til og redder økonomien fra kollaps enten ved at skabe penge, som udlånes til bankerne, eller ved at staten optager lån indenlandsk i kroner og udenlandsk i dollar og euro, for så vidt som at bankernes spekulative aktiviteter er foretaget i udenlandsk valuta."

Behøver vi at finde os i mere af den slags

"Hvis regeringen besluttede sig for at ophæve finanskapitalens uhørte privilegier og næsten uindskrænkede magt over økonomien, og lade staten – i stedet for finanssektoren – skabe de penge som regeringen skal bruge til for eksempel at finansiere omstillingen af økonomien og restituere....... (indsæt fornuftigt formål)..... ville hele spillet om, hvor pengene skal komme fra forsvinde, og spørgsmålene ville i stedet for være: Hvad skal vi bruge pengene til, og hvor mange penge kan vi skabe uden at inflationen løber løbsk?"

https://www.information.dk/debat/2019/10/boer-styrke-velfaerden-ved-tryk...

Som Michael Hudson forklarer er centralbanker et instrumentet for finansverdenen til at skabe mere gæld og tjene flere penge. Det er nu engang deres kerneværdi.

Men har vi råd til det?

Mikkel Zess, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Steffen Gliese, Erik Winberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

I EU kæmper hver for sig selv. Det er meget svært at få øje på solidariteten i det foretagende. Tro mig jeg ville ønske det ikke var sådan - jeg er ikke dogmatisk - men de formår ganske enkelt ikke at løse de store kriser vi står over for på en solidarisk måde. Alt drejer sig om penge og magt.

Torben Lindegaard

@Pia Nielsen 25. marts, 2020 - 11:22

Jeg tror på, at du har ret .... og Danmark er allermest usolidarisk af alle de 27 lande.

Vi har endda papir på det .... de 4 undtagelser, som vi stadigvæk takker Holger K for, hver gang vi bliver bedt om et eller andet på flygtningeområdet.

Nu er de begyndt at tale om EU obligationer, fordi renterne på f. ex. Italiens og Grækenlands låntagning er steget på det seneste.

Selvfølgelig vil vi ikke hæfte for de andres gæld, hvad enten gælden skyldes lånoptagning til dækning af foranstaltninger imod Corona virusset eller foranstaltninger til modtagelse af flygtninge & indvandrere - ikke tale om.

Vi takker igen Holger K for hans fremsynethed.

Holger K demonstrerede med Edinburgh-manøvren at SF definitivt havde opgivet den strukturelle analyse og var klar til neoliberalisme fra en sidevogn. Alternativet havde været enten en skrinlægning af Maastricht-traktaten eller en Daxit; to meget mulighedsgivende perspektiver.

Mikkel Zess, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Hmm - Vores mange gange gearede gældsøkonomi var ikke holdbar i forvejen, og kun til gavn for en aldrende og stadig mindre klasse af uproduktive rentierer. Denne Coronakrise viser med al ønskelig tydelighed at vi sagtens kunne have lavet et mere retfærdigt og mere holdbart samfund uden de grove straffeforanstaltninger mod de økonomisk og beskæftigelsesmæssigt svagere i vores samfund. Om ikke andet så udstiller krisen den neo-konservative økonomis tomme postulater og lægger én gang for alle Reaganomics i graven.

Hvis corona krisen ændrer vores fælles opfattelse af hvad et samfund er til for, nemlig den generelle befolknings velfærd, herunder især dem med de dårligste forudsætninger, så har den gjort noget godt. Som en ældre borger så ser jeg også mine opsparinger kollapse, men hvis det betyder et mere solidt samfund fremover, så fred med det.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Ebbe Overbye, Ivan Breinholt Leth, Pia Nielsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

En interessant detalje er at nogle tjener milliader på det her.
Der er kapitalfonde som har gjort det til deres speciale at sidde roligt og vente på det store krak.
De væder konstant på om en mængde aktier vil falde i kurs inden for et kort tidrum (futures hedder det på børserne). Det betaler de en mindre rente for, men når så det store krak kommer som nu scorer de milliarder og atter milliarder.

Snup de penge. Det er umorask og forkasteligt.

Randi Christiansen, Søren Dahl, Pia Nielsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"I den forgangne uge fulgte ECB derfor den amerikanske centralbank, FED, ved at skabe gigantiske hjælpepakker og sætte grundigt sving i seddelpressen, så der kan opkøbes både statslig og privat gæld i Europa for indtil videre 750 milliarder euro."
The Fed sætter "sving i seddelpressen". Det har de nu gjort længe. Bl.a. til bank bail outs og krig i Afghanistan og Iraq, men nu er det officielt, og et politisk tabu er ved at blive brudt. I hele den vestlige verden, er det hidtil kun den amerikanske venstrefløj, som har turdet at bryde det politiske tabu med statslig pengeskabelse. I Europa tør venstrefløjspolitikere end ikke drømme om det, for det vil indebære et ramaskrig fra det neoliberale establishment og afslutningen på en politisk karriere. Også venstreorienterede parlamentesmedlemmer har jo en karriere, som skal passes.
Den amerikanske venstrefløj er naturligvis blevet beskyldt for at være skringrende skøre, ligesom jeg selv bl.a. i dette debatforum pga. mine kronikker i Information af visse neoliberalt orienterede debattører er blevet beskyldt for at være et uvidende fjols. Jeg forudser, at den statslige pengeskabelse inden længe vil komme til Europa, fordi vi har valget mellem at bryde de private bankers næsten-monopol på pengeskabelsen eller at skabe en enorm statslig gældskrise.

Mikkel Zess, Søren Dahl og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Sven Christensen
25. marts, 2020 - 13:14
Når selv tyskerne er blevet en slags neo-keynesianere, står vi overfor et paradigmeskifte, og økonomistudiets lærebøger skal skrives om. Hvilken politiker tør nu tale om at øge arbejdsudbuddet eller om at overholde budgetloven? I Tyskland er det indskrevet i loven, at forbundstaternes budgetter skal balancere og dets statslig underskud højst må udgøre 1 procent af BNP. Den lov er de nu nødt til at revidere. I EU har man allerede ophævet Vækst- og stabilitetspagtens konvergenskriterier, og ECB er igen begyndt at opkøbe eurostaternes obligationer i strid med Maastricht Trakitaten.

Ivan Breinholt Leth

Pia Nielsen
25. marts, 2020 - 11:10
Tak for at du citerer mig. Der kommer endnu en kronik fra min side i næste uge.

Ivan Breinholt Leth

Pia Nielsen
25. marts, 2020 - 10:25

Renten er allerede svagt stigende: "Kronen er nu så svag over for euroen, at Nationalbanken ifølge Nordea kan blive nødt til at hæve sin toneangivende rente.....For kun få uger siden lå et 30-årigt realkreditlån til en rente på 0,5 pct. i kurs 98. Nu åbner man lånet til 1,5 pct. Også renten på flekslånene sniger sig i vejret. Renten på den 10-årige statsobligation er steget fra -0,8 pct. til -0,2 pct. på kort tid."
https://finans.dk/okonomi/ECE12019682/presset-paa-realkredit-og-statsobl...

Hvis renten på flekslånene stiger betydeligt samtidig med at arbejdsløsheden stiger, vil det medføre en stribe af tvangsauktioner og muligvis bankkrak. Systemet er nøjagtig ligeså skrøbeligt, som økonomer udenfor mainstream har påstået i årevis.

Ifølge samme artikel er pensionsformuen allerede faldet med 300 mia kroner. Hele sidste år faldt pensionsformuen med 9 mia kroneri forhold til 2018. For kun en måned siden påstod en lang række økonomer, at danskernes høje gæld ikke var noget problem, fordi opsparingen er større end gælden. Havde de glemt, at opsparingen er investeret i aktier og obligationer, og at den vil falde, når aktiekurserne falder? Eller troede de, at penge lå i store kasser i pensionsfondenes kældre?

Ivan Breinholt Leth

Jens Mose Pedersen
25. marts, 2020 - 15:35
Er det ikke shortselling du hentyder til? En spekulant lejer så at sige aktier og betaler ejeren et gebyr for lånet. Han sælger dem inden kursen falder, håber på kursen falder, hvorefter han køber dem til en lavere kurs, leverer dem tilbage til ejeren og scorer differencen. Det eneste vi kan håbe på er, at aktierne ender med at være værdiløse, så spekulanten taber penge, men det vil betyde, at virksomheden er gået konkurs. Så det er bedre, at staterne simpelthen forbyder dette uproduktive spekulationscirkus.

Erik Fuglsang

@Ivan Breinholt Leth
25. marts, 2020 - 21:05

Selvom vi ingenlunde er enige om synet på neoliberal økonomisk politik, så her jeg som fagfælle respekt for din faglighed. Der er dog en faktuel fejl i dit sidste indlæg for mig at se. .."Det eneste vi kan håbe på er, at aktierne ender med at være værdiløse, så spekulanten taber penge"....

Hvis aktien bliver værdiløs, eller hvis aktiekursen falder markant, så vinder spekulanten på et shortselling arrangement! Enig?

Torben Lindegaard

@Erik Fuglsang

Du har helt ret i, at kunsten for spekulanten består i at forudse markedets udvikling -
Bull eller Bear, det er ligemeget.
Spekulanten tjener penge begge veje, hvis han kan furudse bevægelsen.

Ivan Breinholt Leth

Erik Fuglsang
25. marts, 2020 - 21:44
Måske har du ret. Men kan han købe en aktie tilbage som reelt er værdiløs? Hvis virksomheden er gået konkurs bliver den vel ikke udbudt til salg, og så har både ejeren og shortselleren vel tabt?

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth

Shortselleren har da totalt skudt papegøjen, hvis selskabet, hvis aktier spekulanten har shortet, går i betalingsstandsning med efterfølgende konkurs - så er der slet ikke nogen udgift til tilbagekøb, salget er ren profit.

Ivan Breinholt Leth

Det har jeg lidt svært ved at forstå. Shortselleren ejer ikke aktien. Han skal levere den tilbage til ejeren. Hvis han ikke kan det, skal han vel levere det beløb tilbage til ejeren, som han har solgt aktien for? Eller hva'? Det kan vel ikke være sådan, at ejeren af aktien tager hele tabet, og shortselleren kan beholde det beløb, som han har solgt en aktie til, som ikke tilhører ham. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg undrer mig blot over, hvad der fatisk sker i en sådan situation.

Erik Fuglsang

Jeg har aldrig selv involveret mig i shortselling, men essensen i aftalen er, at shortselleren låner x antal aktier som skal afleveres tilbage på et på forhånd fastlagt tidspunkt. For det betaler shortselleren et gebyr. Shortselleren sælger straks efter erhvervelsen aktieposten i forventning om et kursfald inden aktieposten igen generhverves med henblik på tilbagelevering. Er kursen på aktieposten faldet mere end gebyret, er der en nettogevinst til shortselleren og vice versa, hvis kursen på aktieposten er steget på tilbageleveringstidspunktet.

Er aktien i mellemtiden blevet værdiløs har udlåner ingen interesse i ar få aktieposten retur og må notere et tab, som han m/k ville have haft under alle omstændigheder.

Erik Fuglsang

Tilrettet:

Jeg har aldrig selv involveret mig i shortselling, men essensen i aftalen er, at shortselleren låner x antal aktier, som skal afleveres tilbage på et på forhånd fastlagt tidspunkt. For det betaler shortselleren et gebyr. Shortselleren sælger straks efter erhvervelsen aktieposten i forventning om et kursfald, inden aktieposten generhverves senere med henblik på tilbagelevering. Er kursen på aktieposten i mellemtiden faldet mere end gebyret, er der en nettogevinst til shortselleren - og vice versa, hvis kursen på aktieposten er steget på tilbageleveringstidspunktet.

Er aktien i mellemtiden blevet værdiløs, har udlåner ingen interesse i at få aktieposten retur og må notere et tab, som han m/k ville have haft under alle omstændigheder.

Ivan Breinholt Leth

Men hvad så med det geybyr som shortselleren har betalt for at låne aktien? Det taber han vel? Din påstand var: "Shortselleren har da totalt skudt papegøjen, hvis selskabet, hvis aktier spekulanten har shortet, går i betalingsstandsning med efterfølgende konkurs..." Når shortselleren ikke kan købe aktien tilbage til en lavere kurs, og ikke kan levere den tilbage på det aftalte tidspunkt, kan han ikke score nogen gevinst, og han har tabt det gebyr, som han betalte for at leje aktien. Det var det, der var min påstand, at begge parter taber.

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth 27. marts, 2020 - 10:17

Shortselleren scorer aktiernes salgssum minus gebyr.

Aktierne blev solgt umiddelbart efter aftalens indgåelse - det er hele idéen i shortselling.
Shortseller skal så genkøbe aktierne ved aftaleperiodens udløb - til en forventelig lavere kurs - for at kunne tilbagelevere aktierne og derved opfylde kontrakten.

Den helt store Bonanza indtræffer, hvis selskabet ligefrem er gået konkurs.
Så er salgssum minus gebyr = profit.

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
Tak, men det er ikke nødvendigt at gentage hele historien. Det er kun bankerot delen, jeg var i tvivl om. Nu har jeg googlet det, og det ser ud til at shortsellerens forpligttelse til at levere aktien tilbage til ejeren bortfalder i tilfælde af bankerot. En skriver på Quora Digest: "If the stock goes to zero, your obligation is erased. It’s time to celebrate your prescience in shorting that stock." En anden skriver: "It will continue to trade until the bankruptcy plan is confirmed and the stock is canceled. After this happens you will remain short (and potentially pay borrow fees) until the DTC tells your broker that the shares no longer exist." Altså der er en løbende betaling som shortselleren skal betale, og hvis registreringen af bankerotten trækker ud, kan han risikere at tabe. Men under alle omstændigheder har shortselleren ikke nogen forpligtelse over for ejeren af aktien, når virksomheden er gået bankerot, og ved nærmere eftertanke husker jeg den store forargelse der var i USA efter finanskrisen, over at man faktisk kan spekulere i og tjene penge på virksomheders bankerot.

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth 27. marts, 2020 - 23:52

Forargelse/misundelse .... efter sigende har raske folk shortet på livet løs i den såkaldte "hospitality industry" - restauranter, hoteller, rejser & underholdning.

Der skal nok komme op til flere konkurser "hospitality industry", så får vi syn for sagn.

Erik Fuglsang

Ivan Breinholt Leth
27. marts, 2020 - 23:52

Gebyret i de shortselling-kontrakter, jeg har hørt om, er engangsgebyr, så tab og gevinst er nemt at gøre op.

Jeg forarges ikke over, at nogen indgår den slags kontrakter, på samme måde som jeg ikke forarges over, at nogle går på kasino. Det her er gambling på samme måde, som når man spiller på duer, fodboldkampe og heste.

Til gengæld vil jeg ikke høre noget klynkeri, hvis shortselleren taber, fordi han m/k skal generhverve aktien til en højere kurs, end der var gældende på lånetidspunktet.

Randi Christiansen

Sygt shit

Når aktører i den virtuelle verden gambler med realøkonomien, er det på høje tid at standse rouletten og lukke casinoet

Sygt shit

Erik Fuglsang

@Randi - der er ikke tale om at gamble med realøkonomien.

I den simpleste variant af shortselling er der er tale om, at en aktionær låner sin aktie ud til en shortseller i en periode på f.eks. 3 måneder, for hvilket aktionæren får et vederlag i form af et udlånsgebyr. Efter de 3 måneder får aktionæren sin aktie igen og er på den måde stillet som før.

Det underliggende aktieselskab, hvis aktier indgår i denne her type kontrakter, bliver hverken rigere eller fattigere af dette her arrangement. Det påvirker ikke realøkonomien.

Randi Christiansen

Erik, jeg henviser til afledte effekter af shortselling.

Mht 'at være stillet som før' gælder det jo ihvertfald ikke for de aktører, som gambler med/køber og sælger aktier.

Og mht de afledte effekter for resten af samfundet kommer det jo an på hvilke commodities, der shortselles med. Drejer det sig f.eks. om madvarer, vil handlerne påvirke markedspriserne og dermed forbrugerens daglige økonomi. Det er en yderst usund måde at forvalte realøkonomien.

torben - nielsen

Uuhhh, - det tror jeg ikke er rigtigt, det er ikke børskurserne, som påvirker priserne på varerne i butikkerne.

Men, det er derimod priserne på varerne i butikkerne, som har indflydelse på børskurserne.

Sider