Læsetid: 8 min.

’Den fremmede’ er igen blevet symbol på smittesprederen. Nu går det især ud over asiater

Under coronapandemien har der været beretninger om stigmatisering og overfald primært blandt asiater, og internationale eksperter bekræfter udviklingen. Udpegning af syndebukke går som en rød tråd gennem pandemiernes historie
En mand kører i New Yorks subway iført ansigtsmaske. Ligesom man har set det før gennem historien, så er der også i forbindelse med denne epidemi registreret hadforbrydelser rettet mod bestemte etniciteter.

En mand kører i New Yorks subway iført ansigtsmaske. Ligesom man har set det før gennem historien, så er der også i forbindelse med denne epidemi registreret hadforbrydelser rettet mod bestemte etniciteter.

Brazil Photos

1. april 2020

Når en pandemi begynder at brede sig, følger der ofte noget med: frygten for fremmede.

Det mærkede 23-årige Jonathan Mok, da han i slutningen af februar gik en tur i London, hvor han pludselig blev overfaldet af en gruppe på fire personer. Mens nogle af dem sparkede og slog ham – så hårdt, at det senere skulle vise sig, at han havde brækket en knogle tæt på højre øje – råbte den ene ifølge BBC:

»Jeg vil ikke have din coronavirus i mit land.«

Jonathan Mok kommer fra Singapore, og hans historie er efterhånden blevet citeret vidt og bredt i internationale medier, fordi den er et eksempel på noget af det, flere asiater har oplevet i forbindelse med udbruddet af coronavirussen, der har sit udspring i Kina.

I udenlandske medier som The New York Times, The Atlantic, BBC, The Guardian har der været beretninger om blandt andet tilråb på gaden, ligesom Jyllands-Posten har beskrevet tilfælde i Danmark. Og på de sociale medier har mange delt deres oplevelser under hashtagget #IAmNotAVirus – jeg er ikke en virus.

I USA har Russell Jeung, som er professor i asiatisk-amerikanske studier ved San Francisco University, for et par uger siden været med til at oprette en hjemmeside, hvor folk kan fortælle om, hvad de oplever af forskellige fysiske og verbale overgreb i forbindelse med COVID-19.

Hjemmesiden er oversat til syv asiatiske sprog, og lige nu er de ifølge professoren oppe på 100 henvendelser om dagen.

»Vi oplever helt klart en stigning i antiasiatisk vold, som vi ikke har set siden SARS. For mig at se minder det om det, muslimer oplevede efter 11. september,« siger Russell Jeung.

Selv om det ser ud til, at det typisk er asiater, der står for skud, oplever andre grupper også at blive beskyldt for at være smittespredere. 

I Ungarn var premierminister Viktor Orbán for eksempel hurtig til at give skylden for coronaudbruddet til udlændinge og migration. Og i Italien har den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, koblet virussen til afrikanske migranter og brugt smittefaren som påskud til at tale om »pansrede grænser«

»En rød tråd gennem pandemiernes historie er udpegningen af syndebukke,« siger Frank Snowden, som er professor emeritus i lægekunstens historie ved Yale Universitey og for nylig har udgivet bogen Epidemics and Society: From the Black Death to the Present. Heri undersøger han blandt meget andet, hvordan sygdomsudbrud har forstærket racistisk diskrimination.

»Det ser ud til, at epidemier rejser nogle af de mest fundamentale spørgsmål i forhold til vores liv, til hvad vi tror på, og hvad vores forhold er til andre. Det har også en indvirkning på økonomien, som vi ser nu. Under sådanne omstændigheder er det ikke så overraskende, at der opstår en stor frygt. For mig at se findes der i alle samfund grupper, som giver næring til denne frygt ud fra egne bagtanker.«

Familie i Texas overfaldet med kniv

Det er svært at opgøre, hvor mange der har været udsat for ubehagelige og diskriminerende episoder under den igangværende coronakrise. Alligevel kan flere af dem, der dagligt arbejder med disse spørgsmål, hjælpe med at tegne konturerne op. Blandt andet Russell Jeung, der udtaler sig på baggrund af henvendelser til den nyoprettede hjemmeside.

»Over halvdelen af dem, der rapporterer, har asiatisk afstamning, eksempelvis fra Sydkorea eller Vietnam. Det altså er ikke kun kinesere, men alle, der ser kinesiske ud,« siger han.

En af de mest opsigtsvækkende historier kommer fra en familie, som er flygtninge fra Myanmar, og som nu bor i Texas. Da familien, bestående af et forældrepar og deres barn, en dag var nede for at købe ind i det lokale supermarked, blev de overfaldet af en mand med en kniv, som angiveligt skulle have råbt:

»Coronavirussen er jeres skyld.« 

De slap væk uden alvorlige skader, og politiet er nu ved at efterforske hændelsen som en hadforbrydelse, fortæller Russell Jeung.

Ud af de mange henvendelser, han og kollegerne dagligt modtager, handler omkring ti procent af dem om fysiske overgreb. De resterende drejer sig om verbale tilråb, eksempelvis at folk bliver beskyldt for at være smittespredere eller bliver bedt om »at tage hjem til Kina«.

Andre organisationer og enkeltindivider fra særligt USA og dele af Europa har den seneste tid fortalt om et lignende mønster. Mike Ainsworth er administrerende direktør i organisationen Stop Hate UK, som blandt andet har telefonlinjer, hvor folk, der har været udsat for diskrimination og hadforbrydelser, kan ringe ind døgnet rundt.

Normalt får organisationen stort set ingen henvendelser fra asiatiske grupper, fortæller direktøren, men i løbet af coronakrisen er den begyndt at modtage et par opkald om dagen.

»Folk fortæller, at de er blevet skubbet til, spyttet eller hostet på. Andre har fortalt om en gruppe på beskedtjenesten whatsapp, hvor der bliver opfordret til boykot af alle butikker med en asiatisk ejer i et specifikt område i London,« siger han.

Jacek Dzięgielewski, som er medlem af den polske organisation Never Again, der monitorerer racisme og hadforbrydelser, fortæller, at en række forældre i en børnehave i Warszawa har krævet, at alle pædagoger med asiatisk afstamning skulle udelukkes.

I Frankrig har flere nægtet at lade sig betjene af asiatisk personale. Og herhjemme har Jyllands-Posten beskrevet, hvordan asiatiske studerende oplever at få råbt »corona« efter sig på gaden.

Kigger man mod Kina, er det hele imidlertid vendt på hovedet. I søndags bragte The Guardian en historie om, hvordan udlændinge gennem de seneste uger har oplevet at blive afvist i butikker og på hoteller, ligesom flere oplever at blive råbt af på gaden. 33-årige Andrew Hoban kommer fra Irland, men bor i Shanghai og beskriver situationen på følgende vis:

»Når jeg går forbi nogle, og de ser mine blå øjne, springer de tilbage.«

En lyst til at give nogen skylden

Op gennem verdenshistorien kan man finde eksempler på, hvordan forskellige grupper og senere nationalstater har forsøgt at opretholde distinktionen mellem et ’os’, som er de rene, og et ’dem’ udefra, som bringer smitte og forurening med sig, fortæller Nina Nyberg Sørensen, som er migrationsforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er derfor ikke nyt eller overraskende, at migranter, flygtninge og andre fremmede ofte fremstilles som dem, der bringer sygdom ind i vores samfund,« siger hun og peger som eksempel på, hvordan østeuropæiske migranter skulle igennem sommetider ydmygende undersøgelser, når de ankom til Ellis Island i begyndelsen af det 19. århundrede. Og da San Francisco blev ramt af byldepest i 1900, blev kinesere, der måske havde boet i USA i årevis, interneret i Chinatown, fordi man troede, de ville sprede smitten.

»Problemet er, at nogle tager denne myte til sig uden konkret at have evidens for, at det hænger sådan sammen.«

Spørger man Frank Snowden var udpegningen af syndebukke under sygdomsudbrud også tydelig under den sorte død, hvor den tog mange forskellige former. En af dem var antisemitisme.

I Frankrig blev hundredvis af jøder eksempelvis transporteret til den lokale jødiske kirkegård og slået ihjel, fordi man troede, at de var skyldige i at sprede sygdommen.

Andre former for syndebukke er også beskrevet i litteraturen. Forfatteren Allessando Manconi, som Frank Snowden beskriver som »en historiker på sin egen måde«, har i værkerne The Betrothed og The Column of Infamy skildret pesten i Milano omkring 1630.

På det tidspunkt lå Milano i krig med Spanien, og derfor blev netop flere spaniere beskyldt for at have spredt sygdommen ved at have smurt byens døre ind i et stof, som mentes at være giftigt og smittefarligt.

»Hysteriet omkring udlændinge – ’den anden’ – er en tilbagevendende del af reaktionerne mod pesten,« siger Frank Snowden.

»Man kan også se det med den asiatiske kolera, som den blev kaldt. Her foregår der også en heksejagt drevet af en lyst til at give nogen skylden.«

Professoren forklarer, at man kan finde tegninger fra en periode, som forestiller både med immigranter på vej mod havnen i New York. Da de ankommer, kan man se patriotiske amerikanske tropper, som nægter at lade bådene lægge til og dermed sætter en stopper for den frygtelige sygdom, bådens passagerer menes at have med.

»Kolera genererede ikke kun klassespændinger, men også etniske spændinger og fremmedhed. Disse begivenheder virker alt for bekendte, i forhold til hvad vi kender til fra vores egen tid. For mig at se er denne reaktion både genkendelig og yderst problematisk,« siger Frank Snowden.

Navnet har stor betydning

På de sociale medier kan man se coronavirussen blive omtalt som »Kung Flu«, »Wuhan virus« eller »Chinese virus« – sidstnævnte er også en betegnelse den amerikanske præsident, Donald Trump, har benyttet, ligesom han på sin twitterprofil har brugt sygdomsudbruddet som endnu et argument for at bygge en mur mod Mexico.

Men netop navngivningen af et sygdomsudbrud kan have stor betydning. Derfor udstedte WHO også nye retningslinjer for, hvordan man burde håndtere dette tilbage i 2015 »for at mindske unødige negative konsekvenser for nationer, økonomier og folk«.

I meddelelsen understregede Verdenssundhedsorganisationen, at det måske kan virke trivielt for nogle, men at specifikke navne på sygdomsudbrud tidligere har haft store konsekvenser for eksempelvis etniske miljøer. Den kobling genkender Frank Snowden også.

»COVID-19 var en term, der tidligt blev dannet af en gruppe af anerkendte forskere i regi af WHO netop for at sikre, at der ikke var nogen form for stigmatisering af specifikke grupper, nationaliteter, geografiske områder, selv dyr,« siger professoren.

»De vidste, at stigmatisering, som vi har set eksempler på i fortiden, kun gør situationen værre.«

For nylig skrev præsident Trump på sin profil på Twitter, at »det er meget vigtigt, at vi beskytter vores asiatisk-amerikanske samfund i USA« og tilføjede, at de ikke skulle beskyldes for pandemien, dog uden at kommentere på sin egen brug af termen den »kinesiske virus«. 

»Det er ekstremt vigtigt, hvordan regeringer reagerer i disse situationer,« siger Frank Snowden og vender blikket mod Europa igen. Her har der blandt højrenationale partier længe været en stor modstand mod globalisering, og sygdomsudbruddet har givet anledning til, at flere har kædet det sammen med immigration og brugt det som argument for at tale om »hermetisk lukkede grænser«, siger han.

»Men dette hænger ikke sammen med, hvad vi videnskabeligt ved om, hvordan coronavirussen har spredt sig.« 

Frank Snowden bliver bakket op af Natalia Banulescu-Bogdan, som er leder af det internationale program på Migration Policy Institute.

»Nogle politikere forsøger at koble migranter og flygtninge med denne trussel. Det er ikke for at sige, at de ikke kan bære virussen. Men det ser ud til, at spredningen nogle steder kan spores tilbage til borgere, som kom tilbage fra rejser – det kunne være turister eller forretningsrejsende. Alligevel var noget af det første, man tyede til flere steder, et stop for asyl og migrantruter – det så man for eksempel i Grækenland og Ungarn,« siger hun.

»Når der er en sundhedskrise, ser vi også næsten altid en anden krise, som er stigmatiseringen af udlændinge som bærere af sygdomme.«

Men denne gang går det altså særligt hårdt ud over asiatiske grupper. To af dem, der overfaldt Jonathan Mok for omkring en måned siden – en dreng på 15 og en på 16 – er ifølge BBC senere blevet fundet af politiet, anholdt og løsladt mod kaution, mens sagen fortsat efterforskes.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Finn Jakobsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Mennesker med en urationel tankegang forstærkes i deres tankegods i krisetider. Nogen skal have skylden for deres egen angst og elendighed. De er de reelle svageste og de reelle tabere i samfundet. Ironisk nok ser den slags mennesker ikke sig selv som sådan - Som de svageste og som tabere.

Men det er de. Og vi andre ved det godt. Ser dem hver dag i bybilledet.

John Andersen, Tommy Clausen, Jens Christian Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sjovt, når vi i årtier har skullet høre om, at 'det er jo ikke alle fremmede, der er et problem, asiater er der jo aldrig noget i vejen med.'

John Andersen, P.G. Olsen, Thomas Tanghus, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Vibeke Rosenbeck

Min datter arbejder lige nu i Myanmar, og her er det europæere der chikaneres og beskyldes for at bringe coronavirus ind i landet. Når hun går ud og ind af sin lejlighed bliver hendes temperatur testet. I sidste uge gik vagterne også ind i selve lejlighederne og gennemsøgte alle rum for at kunne tjekke temperaturen på beboerne. Det er de heldigvis holdt op med igen. Det er kun udlændige der bliver udsat for den behandling. Formodentlig også en del af at mennesker har brug for en ydre fjende at kaste skylden på.

John Andersen, Steffen Gliese og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar