Læsetid: 5 min.

Frygten for coronavirus i flygtningelejre er stor. Og det er der flere grunde til

Selv om der endnu ikke er nogle rapporterede tilfælde af COVID-19 i flygtningelejre, er flere bange for, at et udbrud netop her vil ramme ekstra hårdt. Læger Uden Grænser i Grækenland mener, at »der er brug for en nødplan nu«
Endnu er der ikke rapporteret om tilfælde af corona i Moria-lejren på Lesbos, men Læger uden Grænser fortæller fra lejren, at risikoen er overhængende: De fleste bruger flere timer om dagen på at stå i kø for at få mad, nogle steder i lejren er der kun er ét toilet til 200 mennesker, og 1300 skal deles om én vandhane. Desuden lider flere af kroniske sygdomme, ligesom mange har et svækket immunforsvar på grund af fejlernæring – og de har alle begrænset adgang til fornøden lægehjælp.

Endnu er der ikke rapporteret om tilfælde af corona i Moria-lejren på Lesbos, men Læger uden Grænser fortæller fra lejren, at risikoen er overhængende: De fleste bruger flere timer om dagen på at stå i kø for at få mad, nogle steder i lejren er der kun er ét toilet til 200 mennesker, og 1300 skal deles om én vandhane. Desuden lider flere af kroniske sygdomme, ligesom mange har et svækket immunforsvar på grund af fejlernæring – og de har alle begrænset adgang til fornøden lægehjælp.

Louisa Gouliamaki

21. marts 2020

»Beskeden til offentligheden om coronavirussen er klar: Hvis du har det dårligt, ring til din læge. Der er intet galt med denne besked. Men alle har ikke den luksus at kunne ringe til en læge.«

Sådan skrev professor i international sundhed ved Boston University Muhammad H. Zaman tidligere på ugen i en kommentar i det amerikanske medie NPR. De »alle« han skrev om her, dækkede over de mange mennesker, som sidder rundt omkring i tætpakkede flygtningelejre.

Og netop frygten for, at coronavirussen spreder sig til disse områder er stor blandt nødhjælpsorganisationer og eksperter.

Ifølge UNHCR er der endnu ingen rapporterede tilfælde af COVID-19 i flygtningelejre. Men det kan meget vel hænge sammen med, at der flere steder stort set ikke bliver testet, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO ved Københavns Universitet og ekspert i migration og flygtningeret.

Grunden til, at vi ifølge professoren skal være særligt opmærksomme på disse områder er, at katastrofer, som den verden står i lige nu, altid rammer skævt i forhold til sociale, økonomiske og politiske strukturer. Det betyder, at de særligt udsatte kan blive ramt ekstra hårdt.

»Og lige præcis flygtninge er et eksempel på det,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»De nyder ikke samme beskyttelse fra en stat, og mange steder lever de under kummerlige forhold i lejre, som skaber stærkt problematiske situationer fra et smittespredningsperspektiv.«

Thomas Gammeltoft-Hansen er netop nu ved at forberede et ekstraordinært tema om den nuværende situation til sit kursus i international migrationsret på Københavns Universitet. Én af pointerne er, at en nødretslogik – som den, der hersker lige nu – ofte fører til et politisk pres på at sætte »egne borgere« først på bekostning af udlændinge og især flygtninge.

»De store lejre i nærområderne og for eksempel den europæiske Moria-lejr (på den græske ø Lesbos, red.) bliver sat under enormt pres i en situation som denne her. Der bliver skabt en stor risiko først og fremmest for de mennesker, der er tvunget til at bo derinde, men også en afledt risiko for os selv, hvis vi ikke handler nu,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Grundlæggende diskriminerer COVID-19 ikke, den er ligeglad med din pasfarve eller opholdsret. Og ethvert land, der ikke formår at tage hånd om alle mennesker inden for dets territorium, ender med at stille sig selv mere sårbart fra et folkesundhedsperspektiv.«

Ét tilfælde på Lesbos

På Lesbos, der i mange år har ligget på flygtningekrisens frontlinje, sidder omkring 20.000 stuvet sammen i Moria-lejren, selv om der kun er plads til lidt under 3000. Situationen her har længe været tæt på kogepunktet med en frustreret lokalbefolkning, og da den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan for nylig truede med at »åbne porten« og lade »millioner« af flygtninge og migranter søge mod Europa, spidsede den yderligere til.

Tidligere har Information rapporteret om, hvordan nødhjælpsarbejdere er blevet truet og udsat for vold. Efter Erdogans udmelding blev flere af organisationerne nødt til at indstille deres arbejde midlertidigt for at kunne garantere medarbejdernes sikkerhed. Og nu lurer en ny trussel så: COVID-19.

Ligesom i andre lejre er der heller ikke her rapporteret om coronatilfælde, men blandt lokalbefolkningen på Lesbos er én person meldt smittet. Læger Uden Grænser udsendte derfor en appel i slutningen af sidste uge, hvor de opfordrede til at evakuere de græske lejre.

»Når folk i dag bliver bedt om at blive hjemme, kan man her spørge sig selv: hvilket hjem,« siger Apostolos Veizis, som er talsperson for Læger Uden Grænser i Grækenland.

»Folk i lejrene bor i telte, og mange mennesker deler meget lidt plads. Man beder også folk om ikke at opholde sig steder, hvor der er mange mennesker, men lejren her er definitionen på et overfyldt sted.«

Apostolos Veizis fortæller, at de fleste personer bruger flere timer om dagen på at stå i kø for at hente mad. Hertil kommer, at der nogle steder i lejrene er ét toilet til 200 mennesker og 1.300 om én vandhane. Hygiejneforholdene er med andre ord svære at holde på et rimeligt niveau.

Desuden lider flere af kroniske sygdomme, ligesom mange har et svækket immunforsvar på grund af fejlernæring – og de har alle begrænset adgang til fornøden lægehjælp.

»Vi kan ikke tillade os ikke at gøre noget og bare håbe på, at der ikke sker noget,« siger Apostolos Veizis.

Ifølge mediet Al-Jazeera er der blevet indført regler om, at man i de næste 30 dage kun må gå ind og ud af lejrene i specifikke tidsrum, ligesom dette kun må ske i små grupper. I mellemtiden har nogle af Moria-lejrens beboere i regi af ngo’en Stand by Me taget sagen i egen hånd.

En gruppe kvinder har i en bygning uden for lejren dedikeret deres tid til at sy ansigtsmasker, eftersom de ifølge The Guardian er svære at få fat på og ikke bliver massedistribueret til lejrene.

»Der er brug for en nødplan nu,« siger Apostolos Veizis.

Nogenlunde samme melding lyder fra Syrian American Medical Society (SAMS), som opererer i det krigshærgede Syrien, nærmere bestemt i den nordvestlige del. Mohammad Isa, som er talsperson for organisationen, fortæller, at et udbrud af COVID-19 i lejrene for de mange internt fordrevne ville være en »katastrofe«.

»Forebyggelsen mod denne virus handler blandt andet om at holde afstand. Men i lejrene bor to til tre familier i det samme telt,« siger Mohammad Isa.

De samarbejder med andre organisationer og med WHO om at informere om virussen og tage alle de forholdsregler, de kan. Det handler blandt andet om at desinficere køretøjer, begrænse indgang og udgang fra lejrene og tjekke for symptomer.

»Vi forsøger at gøre vores bedste,« siger han.

»Men jeg er bange for, vi ikke har kapacitet nok. Sundhedssystemet er i forvejen helt ekstremt sårbart, og vi mangler allerede nu alle mulige forskellige forsyninger.«

Pas på med fordomme

Både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp har også udtrykt deres bekymring for, at coronavirussen skal sprede sig til de mange lejre rundt om i verden. Charlotte Slente, som er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, har eksempelvis udtalt til Jyllands-Posten, at der er »en klar risiko for, at denne sårbare gruppe bliver glemt«.

WHO har gentagne gange meldt ud, at man »forventer, at alle lande tager vare på de flygtninge og migranter, som befinder sig inden for egne grænser, og ikke overlader nogen til sig selv«, som generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i en mail til Information.

I mailen gør WHO også opmærksom på et andet aspekt: At flygtninge og migranter ikke gøres til syndebukke, når nye smitsomme sygdomme opstår. Den reaktion kan nemlig spores tilbage i historien, fortæller professor Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Når der opstår en ny sygdom, er det nemt at begynde at pege fingre af dem, der kommer udefra. Gennem tiden har det også ført til en generel frygt for, at udlændinge skulle bringe smitsomme sygdomme med sig,« siger han og understreger, at forskellige studier har peget på, at det dog er en vedholdende myte, at smitsomme sygdomme skulle komme med for eksempel flygtninge.

»Vi skal passe på med ikke at falde tilbage til fordomme i den her situation,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Carsten Munk, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christoffersen

Mon ikke corona virus fra disse flygtningelejre der spreder sig i europa kan holde sundhedsmyndighederne i arbejde nogle år endnu.

@ Ib Christoffersen,

"Mon ikke corona virus fra disse flygtningelejre der spreder sig i europa kan holde sundhedsmyndighederne i arbejde nogle år endnu".

Interessant udtalelse du fremkommer med.
- Er det noget, du har dokumentativ viden om?
- Eller er det blot et forsøg på at være morsom på en alvorlig baggrund?

I hvert fald er du ikke alene, for Ungarns præsident udtalte forleden dag noget i samme retning - altså både temmelig udokumenteret og temmelig racistisk?

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Alle lande er lukket om sig selv, alle har deres professorer, eksperter, charlataner, en del diktatorer, nogle lande udvikler et demokratisk underskud, USA vil købe et tysk medicinalfirma, så de eventuelt kun kan hjælpe egne borgere, så jeg forventer ingen hjælp til flygtninge, er du Guds søn så hjælp dig selv
Kai Birk Nielsen