Læsetid: 7 min.

Iran eskalerer krig mod amerikanske tropper i Irak i ly af coronakrisen

Den iranske general Qassem Suleimani er død, men i dag, snart tre måneder efter, mens coronavirussen hærger Iran, har revolutionsgardisterne eskaleret krigen mod amerikanske tropper i Irak, og de er måske ved at vinde
21. marts 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

Iran eskalerer krig mod amerikanske tropper i Irak i ly af coronakrisen

Det var nogle bemærkelsesværdige videoer, der kom ud fra den irakisk-syriske grænse i weekenden; amerikanske soldater i færd med at rydde op og pille et stort telt ned – som efter en festival.

De amerikanske soldater i videoerne er ved at forlade militærbasen ved byen al-Qaem. Det sker officielt som led i nogle planer om at »flytte og konsolidere« amerikansk personale andetsteds i Irak.

Men »flytningen og konsolideringen« sker på et meget besynderligt tidspunkt. Over den seneste uge er baser med amerikanske soldater blevet ramt af fire angreb i Irak. Et af angrebene på Camp Taji slog to amerikanere og en brite ihjel.

Den irakiske shiagruppe Hizbollah Brigader, som støttes af Irans Revolutionsgarde, menes at stå bag angrebene. USA reagerede med luftangreb fem steder i Irak. Men det har ikke afholdt Hizbollah Brigaderne fra at angribe igen.

Alt tyder på, at Irans Revolutionsgarde, hvis karismatiske leder Qassem Suleimani blev likvideret af amerikanerne ved nytår, ikke synes at være skræmt. Tværtimod er gardens krig mod amerikanske soldater optrappet. Det sker på trods af, at Iran er hårdt ramt af coronavirussen.

Teheran tror nemlig ikke, at Trump-administrationen har tænkt sig at mindske presset på Iran, og derfor kan de bare eskalere kampen, vurderer Ariane Tabatabai.

Eskalering i corona tider

Kort efter likvideringen af Suleimani i begyndelsen af januar mobiliserede iranerne Iraks parlament til at stemme om at smide amerikanske soldater ud af Irak. Det gjorde man søndag den 5. januar. Men afstemningen var ikke-bindende, og derfor har amerikanerne ignoreret parlamentets afstemningsresultat.

Men nu under coronakrisen har iranerne efter alt at dømme fundet den perfekte anledning til at gennemføre Irans ultimative mål i Mellemøsten; nemlig at smide amerikanerne ud. Hvor længe der går, før Irans mål bliver opfyldt, er ikke til at vide, men meget tyder på, at de forsøger at fremskynde processen, mens Donald Trump kæmper med coronakrisen hjemme i USA.

»Iranerne holder fast i planerne om at hævne sig efter likvideringen af Suleimani, og hvis man kan gøre det, mens USA kæmper mod coronavirussen, får man gennemtrumfet sin vilje uden de store omkostninger«, skriver Ariane Tabatabai på sin Twitter.

Pentagon fastholder dog sin version af historien. Det handler om »flytningen og konsolideringen« efter krigen mod Islamisk Stat, siger amerikanske embedsmænd.

»Som et resultat af succesen i kampen mod IS, flytter koalitionen soldater væk fra et par mindre baser,« sagde oberst Myles Caggins, talsmand for anti-ISIS-missionen, i en erklæring.

Netanyahu reddet af coronakrisen på målstregen

Der er drama i Israel. Mens israelere ligesom alle andre i verden er blevet drænet mentalt og følelsesmæssigt af coronakrisen, har et politisk drama udfoldet sig i landet efter parlamentsvalget tidligere på måneden.

Som led i bekæmpelsen af coronavirussen har Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu lukket ned for domstolene i Israel og beordret den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet til at overvåge folks mobiltelefonoplysninger.

Nedlukningen af domstolene skete natten til tirsdag, kun en dag inden Netanyahus retssag, som var planlagt til at finde sted den 17. marts. Nu er retssagen suspenderet i mindst to måneder.

Mange kritikere i Israel har sat spørgsmålstegn ved, om de drastiske foranstaltninger er nødvendige. Kritikere frygter at det får langsigtede konsekvenser.

Den pensionerede general Benny Gantz kan dog måske ende med at spænde ben for Netanyahu. Et tyndt flertal i det nyvalgte parlament meddelte, at de ønsker Gantz som ministerpræsident.

Gantz – som nu har 28 dage til at forme en regering – kan altså gøre livet surt for Netanyahu.

Netanyahu har dog bedt Gantz begrave stridsøksen i disse krisetider og foreslået at blive siddende som ministerpræsident og lede en samlingsregering for at tackle coronavirussen.

Og noget tyder på, at det kan blive tilfældet.

For selv om et flertal i det israelske parlament ønsker Gantz som ministerpræsident, er Netanyahus popularitet i Israel ikke til at spøge med. Mange israelere har udtrykt beundring for hans reaktion og aggressivitet mod coronavirussen.

Desuden er israelere trætte af valg og det politiske dødvande, som har præget landet i snart et år. Israel-analytikere tror, at Gantz muligvis vil gå med til en aftale, hvor han deler embedets opgaver med Netanyahu.

Alternativet er, at Netanyahu fortsat vil stå i spidsen for den regering, som blev formet i 2015. Forskellen er nu blot, at regeringen har fået flere beføjelser med vedtagelsen af de drakoniske love.

New Zealand afkriminaliserer abort

New Zealand er kendt som et foregangsland, når det kommer til kvinders rettigheder. Måske fordi det var det land, der først indførte valgret til kvinder. Derfor kan det måske undre, at landet de seneste 40 år har haft en relativt stram lovgivning om abort:

For at få foretaget en lovlig provokeret abort i New Zealand kræver det nemlig enten, at to læger er enige om, at den gravides fysiske og psykiske helbred er i alvorlig fare – eller at der er tale om tilfælde af fostermisdannelse eller incest.

Voldtægt og den gravides alder er betegnet som årsager, lægerne må tage med i deres vurdering – men som altså ikke i sig selv kan være grundlag for at gennemføre en lovlig provokeret abort.

I mere end 42 år har abort været det eneste medicinske indgreb, der har været betragtet som en lovovertrædelse. Man kan ikke retsforfølges for at få foretaget en abort, men dem, der gennemfører en abort, kan straffes med op til 14 års fængsel.

Den lovgivning blev onsdag lempet. Når den nye lovgivning træder i kraft, vil en abort inden for de første 20 graviditetsuger ikke længere blive betragtet som et strafferetsligt spørgsmål, men som et helbredsmæssigt spørgsmål.

Tusindvis af aborter på trods

På trods af New Zealands stramme abortlovgivning bliver der hvert år gennemført omkring 13.000 lovlige provokerede aborter. I 2017 blev 97 procent af aborterne begrundet med, at den gravides psykiske sundhed var i alvorlig fare, skriver CNN.

»Kvinder føler, at de bliver nødt til at lyve for at få en abort i New Zealand,« sagde premierminister Jacinda Ardern (Labour) i en tale til parlamentet under førstebehandlingen af lovforslaget:

»Hvis de til gengæld siger sandheden, så er de teknisk set ifølge lovgivningen kriminelle. Det, mener jeg ikke, er ordentligt. Jeg er helt grundlæggende uenig i, at det er sådan, det skal være.«

Der var oprindeligt tale om, at lovforslaget skulle have været til folkeafstemning. Men sent onsdag droppede regeringen den mulighed. Flertallet for lovændringen var 68 til 51 i det newzealandske parlament.

Erdogan kan ende med at få sit ønske opfyldt

Før daggry onsdag affyrede græsk politi tåregas mod omkring 500 flygtninge og migranter, som fra Tyrkiet forsøgte at forsøgte at krydse ind i Europa.

Sammenstødet, som varede et par timer, er en påmindelse om, at selv om Europa de sidste uger har rettet opmærksomheden mod COVID-19-pandemien, så er situationen på EU’s ydre grænse fortsat eksplosiv, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i starten af måneden skabt frygt for en ny flygtningekrise, da han erklærede, at han havde »åbnet porten«, så »millioner« af flygtninge og migranter kunne tage mod Europa.

Det fik titusinder af flygtninge og migranter til at søge mod den græsk-tyrkisk grænse. Det vurderes, at der nu befinder sig omkring et par tusinde ved grænsen.

Grækenland huser allerede over 40.000 asylansøgere i overfyldte lejre på de græske øer i Det Ægæiske Hav – lejrene har tilsammen en officiel maksimumkapacitet på kun 5.400 personer.

I et forsøg på at mindske presset er EU tidligere på måneden begyndt at tilbyde migranter 2.000 euro for frivilligt at tage hjem igen.

Ordningen vil dog blot vare i en måned, da EU-Kommissionen er bekymret for, at udsigten til pengene i sig selv vil lokke flere migranter til Europa.

Men EU lader til at være villig til at spendere mange flere penge for at holde flygtninge og migranter væk.

Det blev gjort klart i denne uge, da Erdogan afholdt en videokonference med blandt andet den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, for at diskutere migrantkrisen – og en fortsættelse af den kontroversielle flygtningeaftale, som Tyrkiet og EU indgik i 2016.

Ifølge aftalen skulle tyrkerne holde grænsen til Grækenland og Europa lukket for til gengæld at modtage i alt 45 mia. kr. til blandt andet at forbedre forholdene for millioner af syriske flygtninge i Tyrkiet.

Da Erdogan truede med at åbne grænserne til EU, blev det i europæiske hovedstæder set som et forsøg på at presse Europa til at tilbyde flere penge og flere indrømmelser.

Og Erdogan kan nu meget vel få, hvad han ønsker.

Ifølge Deutsche Welle slog Merkel efter videokonferencen fast, at EU fortsat bakker op om Tyrkiet-aftalen fra 2016, og at hun er villig til at tilbyde Erdogan endnu flere penge for at være Europas grænsevagt.

Men udover at betale sig fra at undgå, at antallet af asylansøgere i Europa vokser, så lader det også til at blive stadig mere tydeligt, at EU er klar til at tage skrappe midler i brug.

Ifølge migrationseksperter er det illegalt, når græsk politi affyrer tåregas og gummikugler for at forhindre flygtninge og migranter i at krydse EU’s ydre grænse, da både internationale konventioner og EU-lov foreskriver, at personer har ret til at komme ind i Europa og få behandlet deres asylkrav. Også myndighederne i Italien, Kroatien, Spanien og Malta er blevet anklaget for at bryde internationale konventioner ved illegalt – og til tider voldeligt – at presse flygtninge og migranter ud af EU.

Senest har avisen The New York Times afsløret, at Grækenland – som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har beskrevet som »Europas skjold« – har oprettet en uofficiel lejr, hvorfra migranter illegalt bliver smidt ud af landet, uden at deres asylkrav er blevet behandlet.

Migranter fortæller til The New York Times, at de i lejren fik konfiskeret alle deres ejendele, de blev tæsket og derefter smidt ud af Europa.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Stig Bøg
Thomas Tanghus og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu