Nyhed
Læsetid: 6 min.

I Iran nærmer anarkiet sig. »Vi er blevet mere bitre, mere triste,« siger butiksejer

Iran – et af COVID-19-pandemiens hårdest ramte lande – er præget af katastrofestemning, fortæller borgere og iagttagere. På grund af amerikanske sanktioner, dårlig ledelse og en økonomi i ruiner kan sundhedskrisen ende med at overgå Den Iransk-Irakiske Krig i menneskelig lidelse, lyder en prognose
Ligesom Iran og iranerne generelt er hårdt ramt af COVID-19 er også landets ledende skikkelser smittet på stribe og over 30 kendte ansigter er døde.

Ligesom Iran og iranerne generelt er hårdt ramt af COVID-19 er også landets ledende skikkelser smittet på stribe og over 30 kendte ansigter er døde.

Ritzau

Udland
30. marts 2020

En kold februardag stod Mohsen Bayat i den store historiske basar i Irans hovedstad, Teheran. Han var i strålende humør. Bayat havde ansvaret for nogle shiitiske pilgrimme fra Aserbajdsjan, som var ude og kigge på eksotiske varer. Han regnede med at tjene gode drikkepenge den dag.

Pludselig ringede hans kone og fortalte bekymret om en farlig virus fra Kina, som kunne give alvorlige vejrtrækningsproblemer. Mohsen Bayat blev irriteret. Hvad i alverden skulle han stille op? Efterlade pilgrimmene i basaren, køre hjem og låse døren bag sig, fordi en kinesisk virus var i omløb? Tanken virkede latterlig.

Desuden var Mohsen Bayat ligesom mange andre iranere i knibe rent økonomisk. For at skaffe mad på bordet til familien var han nødt til at knokle uafbrudt, og nu havde han endelig nogle pilgrimme at tage sig af.

I dag, mere end en måned efter den kolde vinterdag i februar i basaren, er Mohsen Bayats tilværelse en helt anden. Han har forstået alvoren og er mere forsigtig. Pilgrimmene er alligevel forsvundet, og nu handler det bare om overlevelse for ham og familien.

I Vesten pøser stater milliarder og atter milliarder ud for at redde arbejdspladser. Men sådan er det ikke mange andre steder på kloden, og da slet ikke i Iran, der lider under voldsomme sanktioner.

»I Iran lever vi fra hånden til munden,« siger Mohsen Bayat alvorligt over telefonen fra Teheran.

»De drikkepenge, som jeg propper ned i lommen om eftermiddagen, bruger jeg på vej hjem, så vi får aftensmad. Det er ikke ligefrem, fordi jeg går og gemmer penge under puden.«

Iran er et af den globale pandemis epicentre. Der er officielt 35.408 inficerede og 2.517 døde som følge af COVID-19, men ingen i Iran tror på tallene. Både iranske og internationale embedsmænd som Rick Brennan, direktør i WHO, siger, at tallet kan være fem gange højere.

Over de seneste dage har der været kaos flere steder i Iran. 300 mennesker er alene døde af at drikke industriel alkohol, fordi der var rygter om, at det kunne beskytte mod coronavirus. I nogle områder er lokalbefolkningen begyndt at tage loven i egen hånd. De synes, regeringen gør alt for lidt.

»Jeg ser tegn på anarki, hvad angår intern sikkerhed. Folk i provinserne håndhæver karantæner, fordi myndighederne ikke kan eller vil indføre restriktioner,« siger Iran-forskeren Ali Alfoneh.

Millioner kan dø

I den hellige by Qom bliver der udgravet massegrave til de døde. Gravene er så store, at de kan ses fra rummet. Selv landets elite er hårdt ramt af virussens hærgen. Magtfulde præster, generaler, bureaukrater og bankmænd er faldet døde om på stribe siden februar. Mindst 30 kendte ansigter fra magteliten er afgået ved døden.

At magteliten er ramt er tydeligt ved de formelle ceremonier. I årtier har iranske magtmænd bukket og kysset ayatollah Ali Khameneis hånd i respekt som en del af en etikette, når de stod over for ham. I den seneste måned har ingen været i nærheden af ham.

»Vagterne lod os ikke kysse hans excellences hånd,« har en skuffet Khamenei-tilhænger fortalt til BBC.

Forskere ved det respekterede Sharif Universitet i Teheran har opstillet forskellige scenarier for spredning af COVID-19 i Iran. I det mest optimistiske scenarie vil 12.000 iranere være døde, når virusudbruddet er ovre. I værste fald vil mere end 3,5 millioner miste livet, hvilket er tre gange flere end hele Iran-Irak-krigen, der varede fra 1980-88.

Det optimistiske scenarie med 12.000 døde kræver, at regeringen omgående lukker ned for områder med høj risiko, at iranerne overholder strenge karantæneregler, og at der er adgang til tilstrækkelig sundhedsdækning.

Men allerede nu er det tydeligt, at myndighederne og iranerne hverken kan eller vil overholde nogen af delene. Da myndighederne lukkede ned for helligdommene for nylig, opstod der en absurd situation: religiøse iranere gik pludselig amok over ayatollahen.

At en menneskelig tragedie i Iran efter al sandsynlighed er undervejs skyldes en enkel årsag:

Iran har ikke råd til at lukke samfundet ned som det er tilfældet i vestlige samfund.

»De amerikanske sanktioner har ramt landet så hårdt, at det ikke bare kan lade sig gøre at lukke ned for det hele,« siger Rouzbeh Parsi.

I sidste uge var det meningen, at den øverstkommanderende for landets væbnede styrker skulle håndhæve en nedlukning af hele landet, men planerne blev angiveligt droppet af frygt for en økonomisk katastrofe. Hele efteråret har været præget af revolter mod forværrede levevilkår, og ingen tør risikere en ny opstand.

»Der er absolut ingen grund til at være optimistisk på Irans vegne,« siger Rouzbeh Parsi, der er lektor på Universitetet i Lund med speciale i Iran.

Sanktionerne har betydet, at Teheran ikke har været i stand til at sælge olie, siden Donald Trump trak sig ud af atomaftalen i april 2018. Det har kostet mere end 500 milliarder kroner i tabte indtægter.

For at gøre sig mindre afhængig af olie har iranerne over mange år kløgtigt forsøgt at skabe en mere sofistikeret økonomi ved blandt andet at styrke servicesektoren for at gardere sig mod sanktioner. Men COVID-19 rammer nu også servicesektoren.

»Det kommer til at gøre rigtig, rigtig ondt,« siger Parsi.

»Suspender sanktioner«

Det iranske regimes håndtering af coronakrisen har været katastrofal. Men over den seneste uge har mange politikere, forskere, nødhjælpsarbejdere og journalister opfordret Donald Trump til at suspendere sanktionerne mod Iran for at undgå at forværre den humanitære katastrofe.

Allerede i efteråret skrev Human Rights Watch i en rapport, at sanktionerne »har drastisk begrænset landets evne til at finansiere humanitær import, herunder medicin«, og det er kun blevet værre over de seneste uger.

»Lige nu er der ingen, der tør hjælpe iranerne. Mange nødhjælpsorganisationer tør ikke eksportere humanitær hjælp af frygt for at blive straffet og sortlistet af Washington,« siger Parsi.

Forskere påpeger, at Trump-administrationens armvridningsstrategi med hårde sanktioner alligevel ikke virker efter hensigten. I stedet rammer strategien den iranske befolkning. At tro på, at Teheran vil kapitulere, er en illusion, for alt peger på det stik modsatte.

Teheran har faktisk eskaleret angrebene på amerikanske tropper. Regimet er overbevist om, at amerikanerne kun forstår voldens sprog, og i den seneste måned har iranskstøttede militante grupper konsistent ramt amerikanske mål i Irak.

Forskere fra International Crisis Group frygter, at et presset regime i Teheran vil tage endnu flere risici for at tvinge amerikanerne til forhandlingsbordet samt fremskynde amerikanernes tilbagetrækning fra Mellemøsten.

Ali Alfoneh erklærer sig enig.

»Regimets strategiske beslutningstagere vurderer, at amerikansk militærpersonel i Irak udgør relativt lette mål, og hver avisoverskrift om tab af amerikanske liv i Irak kan fremskynde Trump-administrationens beslutning om militær tilbagetrækning fra Mellemøst-regionen, som jo netop er Irans strategiske mål,« siger Alfoneh.

Samme advarsel er kommet fra general Kenneth McKenzie, chef for den amerikanske centrale kommando. Tidligere på måneden fortalte McKenzie Kongressen, at udbruddet af virussen sandsynligvis vil gøre regimet farligere.

Alt tyder nemlig på, at iranerne – både magthaverne og den civile befolkning – har ryggen mod muren i disse dage. Forleden måtte iranske sikkerhedsstyrker slå et fængselsoprør ned, og over de seneste uger har iranere i provinserne udtrykt større vrede end tidligere.

»Som sagt ser jeg tegn på anarki. Lokale folk, bevæbnet med køller, patruljerer indgangsvejene til byerne og tillader ikke besøgende fra andre byer. Biler med Qom-registreringsnummer stenes ud af byerne. Hospitaler nægter behandling til patienter, som ikke er lokale,« siger Ali Alfoneh.

I Teheran har Mohsen Bayat valgt selvisolation med familien, som han dog kun delvist overholder. De trange kår i Iran har gjort mange som ham til altmuligmænd. Hvis han er heldig, kan han få lov at reparere et køleskab, udskifte et vandrør, eller køre nogle varer fra et sted til et andet. Men spørgsmålet er, hvor længe han kan fortsætte sådan en tilværelse.

»Iranerne har ændret sig mentalt over de seneste år. Vi er blevet mere bitre, mere vrede, mere hadefulde og mere triste. Vi ved ikke, hvor meget vi kan holde til længere, men livet er virkelig ikke nemt for tiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De amerikanske og europæiske sanktioner mod Iran er destruktive, illegitime og bør ophæves omgående. Som i omgående.

Kent Bajer, Randi Christiansen, Lars Løfgren, Karsten Nielsen, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Jakob Trägårdh, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Olaf Tehrani, Karsten Lundsby, Jan Bisp Zarghami, Jens Ole Mortensen, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, John Andersen, Ervin Lazar, Anders Graae, Mikkel Zess og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar

Og imens bl.a. Iran lider under amerikanske sanktioner, har den politiske elite i USA set sit snit til at vedtage en Corona-pakke, som øger uligheden markant i eget land og cementerer big business' dominans. Følg bl.a. AOC's kritik hér: https://www.independent.co.uk/news/world/americas/us-politics/coronaviru...

Lars Løfgren, Minna Rasmussen, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Karsten Lundsby, Thomas Barfod, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anders Graae og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Man kan da godt lette på nogle af sanktionerne. Men bemærk Iran går aldrig noget til gengæld. Deres indrømmelser er fiktive. De kæmper stadigvæk i Syrien og slår masser af mennesker ihjel der, deres proxy bomber amerikanske og irakiske soldater i Iraq, de fortsætter krigen i Yemen.
De bruger den sagesløse befolkning i en magtafpresningsstrategi.
Iran har masser af penge i de kæmpestore religiøse fonde, og vil let kunne skaffe sig meget på markedet selv. Det er viljen der mangler, de vil have en politisk sejr også.
DEn fortjener de ikke at få.

Georg Kallehauge, Kristian Jensen, Poul Kristensen, Preben Haagensen, Carl Chr Søndergård, Karsten Aaen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Et skoleeksempel på virklingerne af indpisket religiøst nonsens og destruktion af demokrati, fornuft, tolerance og normal videnskab.

Georg Kallehauge, Kristian Jensen, Poul Kristensen, Preben Haagensen, Carl Chr Søndergård og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Andersen

De amerikanske og europæiske sanktioner mod Iran er umenneskelig og ulovlige. Men vi følgere Amerika, ikke fordi vi er enige med dem, men fordi vi er bange for deres trusler. Det er længe siden at vi europæer støttede USA fordi vi have fælles værdier. Nu er vi deres allierede fordi vi er bange for dem.

Lars Løfgren, Minna Rasmussen, Birte Pedersen, Anders Graae, Trond Meiring, Karsten Lundsby, Jan Bisp Zarghami, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Man kan da godt lette på nogle af sanktionerne. Men bemærk Iran går aldrig noget til gengæld."

På trods af at iranerne gik med til en atomaftale, som amerikanerne siden indgåelsen (dog uden held) har provokeret dem til at bryde, skal der alligevel lyde propaganda som ovenstående citat fremmer. Iranerne anerkendte, trods manglende beviser, med aftalen at landet skulle udgøre en international fare for atomkrig, landet gav omfattende adgang til dets industri- og militærfaciliteter - uden at der var givet ét eneste bevis for at iranerne udvikler atomvåben. Iranerne lod sig ydmyge - udelukkende for at komme fri af sanktioner og den evige, vestlige mistænkeliggørelse af landet. Og alligevel flyver propagandaen om at iranerne ikke giver sig en tomme etc. frit omkring i det såkaldte oplyste Vesten. Virkeligheden er langt fra så simpel eller sort/hvid. Tag f.eks. ordene fra den amerikanske, tidligere våbeninspektør, Scott Ritter, som både fagligt og politisk kender til de indre forhold af konflikten:
https://www.democracynow.org/2006/10/16/scott_ritter_on_target_iran_the

Og læs 'Dealbreaker', hvor Ritter beskæftiger sig med Trump-administrationens Iran-politik og den amerikanske udtræden af atomaftalen.

Kent Bajer, Randi Christiansen, Lars Løfgren, Minna Rasmussen, Birte Pedersen, Anders Graae, Rolf Andersen, Jakob Trägårdh, Claus Nielsen, Trond Meiring, Olaf Tehrani og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er meget skidt i verden i disse tider.
Men skulle det ende sådan i Iran, at folket fik kastet det religiøse åg af skuldrene og begynder en tur ad den vej der fører til demokrati, så er der da kommet noget godt ud af det.

Det er faktisk muligt at være både imod teokratier og USA´s ageren rundt omkring.

John Andersen, Anders Guldagger, Minna Rasmussen, Georg Kallehauge, Rolf Andersen, Kristian Jensen, Mikkel Madsen, Oluf Husted, Karsten Lundsby, Bo Kelting og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@John Andersen: Der er da ingen der er bange for de amerikanske trusler. Hvilke trusler? Folk er bange for at amerikanerne trækker sig ud og holder op med at beskytte os. Hvad er det for nogen trusler du ser? Kan du nævne nogen?

Kristian Jensen

Man kan ikke andet end have ondt af iranerne.

Jacob Nielsen

Man kan ikke andet end have ondt af det iranske folk. Præsterne burde derimod sidde i fængsel, for de utallige forbrydelser de har begået mod deres egen befolkning.

Jens Christian Jensen

Iranerne må selv gøre oprør og tage magten fra det diktatoriske præstestyre. Derefter vil hele verden hjælpe dem tilbage på fode igen. Det er det svært, men ikke umuligt. Det Arabiske forår gik desværre ikke som håbet, men de må bare klø på hvis de vil have forandringer og demokrati.

Anarkister i Iran siger

"In Iran and Afghanistan, cases such as patriarchy, religion, limited individual liberty, lack of social justice, ecological collapse and the extinction of many animal and plant species, the theocracy in Iran, and the lack of alternative, revolutionary opposition in Iran and Afghanistan. Anarchism is attractive because anarchist libertarianism and its emphasis on the importance of individual and secular freedom and radicalization, the importance of women’s rights, the protection of animals and the environment, the opposition to all hierarchy, and opposition to authority are all essential for Iranian society and strongly catches people’s attention."
Anarchist Union of Iran and Afghanistan

reza alimooti

Khameneis lobby er gået i aktion. Khamenei er og forebliver en gidseltager. Det iranske folk er eksempel på det. I 41 år har Information på besynderligvis kommet præsterne i Teheran til undsætning. Hele venstrefløjen inklusiv Information jublede, da præsterne overtog magten i 1979. Information skal blot kigge i sine egne arkiver. Fra dag 1 har præsterne slået iranere ihjel. Kvinder, børn, homoseksuelle, etniske mindretal, tilhængere af venstrefløjen, religiøse mindretal, miljøforkæmpere, listen er tragisk nok lang. Hver gang iranerene forsøgte at tage kampen op mod præstestyret, har de oplevet, at omverdenen har svigtet dem. USA solgte våben til præsterne i krigen mod Saddam. Obama gav dem 150 milliarder usd i 2016. Trump gav dem frit spil i de første 2 år af sin embedsperiode. Efter 2 år gik det op for ham, at præststyret er uden for pædagogisk rækkevidde. Khamenei mangler ikke penge. Han har 95 milliarder i sine gemmer. Da Ghasem Soleimani blev likvideret, bevilligede han prompte 200 millioner euro til revolutionsgarden til en gengældelses aktion. Olien sælger han sågar både på det hvide marked og det sorte marked. Han sælger sågar corona hjælpepakker fra udlandet på det sorte marked i Iran. Præsterne i Teheran er umættelige. Sanktioner er en udstrakt hånd til beskyttelse af de iranske råstoffer, som massivt har lidt under præsterne styre. Præsterne har plyndret Irans naturrigdomme; olie, gas, mineraler etc uden at det er kommet det iranske folk til gavn. Det er yderst heldigt for Iran og iranerne, at præsterne ikke længere kan sælge Irans naturressourcer. Præsterne synger på sidste vers med sanktionerne. En flok korrupte præsterne prøver blot at opnå atomvåben, så de kan opkræve bestikkelsespenge i fremtiden. Præsterne er udmærkede klar over, at oliepenge er en uholdbar løsning, hvis de skal sidde på magten i al evighed. Lobbyen er sendt i byen for at lette sanktionerne, mens deres miltærtropper i Irak og Syrien og Yemen prøver at gøre livet surt for amerikanerne, europæerene og araberne. Khamenei har brugt mange penge og kræfter på at etablere lobbyer i verden særligt i USA og Europa.

Carsten Hansen

reza alimooti

Som SF-vælger har jeg aldrig forstået at visse socialister har støttet op om det Iranske præstestyre.
Det må være noget med at "Min fjendes fjende er min ven" tankegang.
Specielt de venstreorienterede mærkede islamisternes modstand og blev jagtet , tortureret og dræbt i hobetal.