Læsetid: 5 min.

Kapløb med tiden om coronavaccine intensiveres. Første forsøg på mennesker er i gang

Adskillige forsøg på mennesker med vacciner mod coronavirus er undervejs. Ligesom der er håb om et gennembrud i forhold til behandling af de syge med allerede eksisterende medicin
Som regel er tilblivelsen af en vaccine en langsommelig affære, der let kan tage 10-15 år. Men med udviklingen af en vaccine mod COVID-19 er tid en altafgørende faktor. Man har allerede tilsidesat de dyreforsøg, der som regel ligger før de første forsøg på mennesker, og udfører dem i stedet parallelt med forsøgene på mennesker.

Som regel er tilblivelsen af en vaccine en langsommelig affære, der let kan tage 10-15 år. Men med udviklingen af en vaccine mod COVID-19 er tid en altafgørende faktor. Man har allerede tilsidesat de dyreforsøg, der som regel ligger før de første forsøg på mennesker, og udfører dem i stedet parallelt med forsøgene på mennesker.

Ed Jones

19. marts 2020

Selv hvis alt går godt, så er vi formodentlig et år fra at have en godkendt vaccine mod COVID-19. Men lige nu intesiveres et hæsblæsende kapløb. Mindst 20 forskellige vaccinationsprojekter verden over befinder sig nu enten i den fase, hvor produkterne skal testes, eller hvor de er på vej mod testfasen.

En 43-årig kvinde med to børn blev mandag det første menneske, som blev vaccineret mod coronavirus. Det skete i Seattle i USA. Hvis man er ung og rask, og bor i nærheden af nogle af verdens mange biotechcentre, så vil der det næste stykke tid være mulighed for at tjene en månedsløn uden at lave noget – altså andet end at deltage i et af de mange forsøg på at fremstille vaccinen, hele verden sukker efter. Det har, ifølge forskere bag vaccineprojekterne, ikke været svært at finde kandidater til forsøgene.

»Det her er en fantastisk mulighed for mig til at gøre en forskel,« fortalte den første kendte forsøgsperson, Jennifer Haller, til AP.

Hun var en af 45 deltagere i alderen 18 og 55. Forsøgspersonerne skal have en ny injektion af vaccinen om 28 dage.

I Whitechapel i det østlige London forbereder man også en vaccinetest på mennesker. 24 London-borgere får en indsprøjtning med en vaccine udviklet af det britiske firma Hvivo. Forsøgspersonerne modtager 3500 pund for at deltage, og må efterfølgende ikke have kontakt med andre i 14 dage.

»Hvis vaccinen virker på vores forsøgspersoner, er der meget stor sandsynlighed for, at den også vil virke i den virkelige verden,« udtaler professor John Oxford fra Queen Mary University London til The Times.

Fra øvelse til dødelig alvor

Amerikanske Moderna, en biotechstartup fra Boston, står bag det første amerikanske forsøg og er blandt dem, der er længst fremme. På kun 42 dage – og det er verdensrekord – er det lykkedes Moderna at producere en COVID-19-vaccine, der nu skal afprøves på mennesker.

CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations), en sammenslutning af regeringer, godgørende organisationer og virksomheder, sponserer fire forskellige bud på en coronavaccine, og Modernas er et af dem.

Moderna, et i biotechsammenhænge relativt lille firma, foreslog allerede i efteråret 2019 en test i samarbejde med de amerikanske myndigheder for at se, hvor hurtigt man ville kunne reagere på en pandemi. Det, der skulle have været et forsøg, er i stedet blevet dødelig alvor.

Udviklingsprocessen er bekostelig. CEPI’s direktør, Richard Hatchett, vurderer, at det i de næste 12 til 18 måneder vil koste omkring to milliarder dollar (cirka 14 milliarder kroner). Det er heller ikke altid et lønsomt arbejde. Både SARS og MERS var reelt overstået, før arbejdet med at udvikle vaccinerne var tilendebragt.

Vaccinen er eneste exitstrategi

Men COVID-19 ser ud til at være kommet for at blive. En meget omtalt rapport fra anerkendte forskere ved universitetet Imperial College London bestilt af den britiske regering skabte dyb bekymring, da den blev præsenteret i London forleden. Rapporten viser nemlig, at man forventer, at kampen mod COVID-19 vil vare ind i 2021.

Statistikken, der fulgte med rapporten, var skræmmende. Hvis man intet foretog sig, og bare lod pandemien rase, ville pandemien kunne forårsage mere end 500.000 dødsfald i Storbritannien alene. Med den hidtidige ’flokimmunitetsstrategi’ forventes dødstallet at være helt op til 260.000. En begrænsning af dødstallet til 20.000 betragtes nu som et godt resultat, og en nedlukning af det offentlige rum er en nødvendighed. 

Neil Ferguson, direktør for Imperial College London og chefrådgiver for premierministeren i Downing Street understregede ved pressemødet, at en vaccine reelt er det eneste håb for at forhindre de voldsomme dødstal.

»Den eneste exitstrategi vi lige nu har på den lange bane er vaccination eller en anden form for innovativ teknologi,« fortalte Neil Ferguson. 

Vaccinen er altså den hellige gral i denne sammenhæng. Kapløbet om at skabe den rette sammensætning involverer både offentlige og privatejede institutioner verden over. Den israelske avis Ha’aretz skrev forleden, at videnskabsfolk på det israelske Institute for Biological Research i samarbejde med regeringen var få dage fra at offentliggøre en brugbar vaccine.

Den, der har kontrol med en kommende vaccine, har naturligvis også en del at skulle have sagt om, hvem der må få den og til hvilken pris. Tyske Welt am Sonntag bragte søndag en historie om, at præsident Trump havde tilbudt det tyske medicinalfirma selskab CureVac en milliard dollar for at udvikle en vaccine udelukkende til USA. Hertil gav den tyske økonomimister, Peter Altmaier, et kontant svar.

»Tyskland er ikke til salg,« udtalte økonomiministeren til ARD, og udenrigsminister Heiko Mass tilføjede:

»Tyske forskere er førende i arbejdet for at udvikle medicin og vacciner som del af et globalt samarbejde. Vi kan ikke arbejde i et miljø, hvor nogle ønsker eksklusive rettigheder på resultatet af denne forskning«.

Den amerikanske regering har siden benægtet, at der har været planer om at sikre sig eksklusive rettigheder.

Det skal gå virkelig hurtigt

Flere af de igangværende vaccineforsøg er baseret på en ny og uprøvet tilgang. Amerikanske Modernas fremgangsmåde har for eksempel aldrig før ført til et færdigt produkt. I stedet for at give patienten et fortyndet patogen, så kroppen kan lære at danne antistoffer, bruger man her et syntetisk stof, der får kroppen til at danne viruslignende celler, som kroppen derefter lærer at bekæmpe.

Som regel er tilblivelsen af en vaccine en langsommelig affære, der let kan tage 10-15 år. De nuværende vacciner er på vej ind i fase en af tre. Fase en udføres på ganske få raske patienter. Hvis resultatet er lovende fortsætter man til fase to, der indbefatter hundredvis af forsøgsdeltagere, ofte også syge patienter, samt en placebogruppe. Kommer vaccinen gennem dette nåleøje venter fase tre, hvor vaccinen testes blandt titusindvis af forsøgspersoner.

Men med COVID-19, der nu er en global pandemi, er tid en altafgørende faktor. Man har allerede tilsidesat de dyreforsøg, der som regel ligger før fase et, og udfører dem parallelt med forsøgene på mennesker.

Selv hvis det lykkes at få nogle af de igangværende vacciner gennem nåleøjerne, så vil processen kræve tid. Et optimistisk gæt fra flere eksperter lyder på mellem 12 og 18 måneder.

En kur mod sygdommen?

Hvor der altså formodentlig er lidt længere udsigt til en godkendt vaccine, så er der måske håb i allerede tilgængelig medicin. Coronavirus har tydeligt vist det moderne globaliserede samfunds skrøbelighed. Men netop et samlet og åbent globalt videnskabeligt samarbejde er formodentlig også den bedste mulighed for at stoppe den pandemi, der truer med at dræbe millioner på verdensplan og blæse verdensøkonomien omkuld.

Australske forskere fra University of Queensland har, efter eget udsagn, med succes fået COVID-19-virus til at forsvinde fra allerede angrebne patienter ved at anvende hiv-medicinen Kaletra, der allerede er godkendt i Europa, USA og Australien, samt malariamedicinen Klorokin.

»Patienterne ender med ikke at have synlige spor af coronavirus i deres blod efter behandlingen,« siger professor David Paterson fra University of Queensland til news.com.au, og bekræfter, at han ser medicinen som en mulig effektiv behandling mod COVID-19.

»Vi satser nu på store kliniske forsøg med de to typer medicin på op mod 50 hospitaler rundt om i Australien.«

Fra Kina meldes der også om nogen succes med at anvende den nyudviklede influenzamedicin Favipiravir, der er udviklet af japanske Fujifilm Toyama Chemical. 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

1) Hvor længe kan virale "Coronaer" overleve udenfor en værtsorganisme?
2) De personer hvis immunforsvar har nedkæmpet en Corona-infektion, må da rumme et svar på hvordan ?

Werner Funder

Hej,

New Discovery Reveals Africa’s Anti-Malaria Drug ‘Chloroquine’ As Cure For CoronaVirus

Vi ser på nettet en konference fra Marseille (vi er også fransktalende), hvor et byens store hospital har testet brug af Chloroquine på covid-19 patienter med gode resultater.
Lægen, Didier Raoul, foreslår, at man som i Sydkorea tester alle og behandler de, der har virus med Chloroquine, og således lader resten af befolkningen fungere normalt.
Smittetiden er 20 dage, så hvis man isolerer de "ramte" i 20 dage, begrænser man stort set smittefaren med 100%.

Hvis man "nøjes" med 14 dage og lader virus-bærerne løbe rundt, dummer man sig.

Peter Beck-Lauritzen og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Henrik Nilsson

Du har ret Werner. Der er ingen grund til at holde igen. Hvis vi satte benhårdt ind med obligatoriske tests, karantæne og behandling af alle positive, kunne vi være ude af pinen inden maj.

Peter Beck-Lauritzen

Igen, vores "frenemy" vil købe CureVac i Tyskland, til America First? Ja, selvfølgelig og så tjene nogle few bucks på alle andre, efter at have fået først!
Moderna lyder til at være bedre, hr.Trump. Køb da dem!
Jeg hørte, at 80% af de råvarer, der anvendes i malarie-medicin, produceres i Kina! Det har "Trumpeten" sikkert ikke været vidende om! Så der er lagt op et "samarbejde" mellem USA & KINA her!