EU-landene bakker bredt op om Grækenlands hårde beskyttelse af EU’s ydre grænser. Men når græske grænsevagter skyder tåregas mod potentielle asylansøgere og tvinger flygtningebåde til at sejle tilbage til Tyrkiet, er det faktisk et brud på EU’s egne love og internationale konventioner.
Det siger Hanne Beirens, migrationsekspert og leder af Bruxelles-tænketanken Migration Policy Institute Europe.
Hun mener, at EU i disse dage sender et »farligt signal« til resten af verden, når et relativt lille antal flygtninge og migranter på den græsk-tyrkiske grænse får Europa til at kaste ellers etablerede humanitære principper ud ad vinduet.
»Dette sætter flygtningekonventionen og dens mulighed for at overleve under et enormt pres,« siger Hanne Beirens.
Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at krydse ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«, så flygtninge nu frit kunne tage mod EU-landene Grækenland og Bulgarien.
Ved landegrænsen har græske grænsevagter affyret tåregas og varselsskud for at holde flygtninge og migranter på afstand. Samtidig viser tv-billeder, offentliggjort af de tyrkiske myndigheder, hvordan et græsk kystvagtskib tilsyneladende forsøger at få en gummibåd fyldt med flygtninge og migranter til at kæntre, hvorefter den græske besætning affyrer varselsskud og skubber flygtningebåden væk.
Grækenlands regering beskriver den nuværende situation som »en invasion«, og har sagt, at landet »vil gøre alt for at beskytte sin grænse«.
Fra den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, lyder det, at man har besluttet at »øge afskrækkelsesniveauet ved vores grænser til maksimum«.
Bulgarien er siden 2013 ofte blevet kritiseret for med magt at presse potentielle asylansøgere – især syrere – tilbage til Tyrkiet.
Søndag erklærede Mitsotakis, at Grækenland »ikke vil acceptere nye asylansøgninger i en måned«.
Ifølge FN stoppede de græske myndigheder lørdag omkring 10.000 forsøg på at krydse grænsen og 5.500 forsøg søndag.
Men Hanne Beirens siger, at det er ulovligt ifølge både internationale konventioner og EU-lov, når grækerne blokerer for flygtninge og migranter i store grupper, da personer har ret til at få adgang til at søge om asyl og få behandlet deres asylkrav individuelt.
»De seneste dage har vi set henvisninger til, at stater suverænt kan beskytte deres grænser af sikkerhedshensyn, og det er naturligvis korrekt. Men stater har ifølge internationale konventioner også en pligt til at undersøge, om de personer, som ankommer til deres grænse, har et beskyttelsesbehov. Samme regel gør sig også tydeligt gældende i EU’s asyllove, som alle medlemslande skal tilslutte sig for overhovedet at være en del af EU,« siger Hanne Beirens.
»Men når du holder folk på afstand med tåregas eller vandkanoner, bliver de regler tydeligvis ikke overholdt.«
Det er tale om et skred i de værdier, som tidligere blev anset for fundamentale i Europa, påpeger migrationseksperten.
»Det er et overordentligt vigtigt signal, og også et farligt signal, man sender til resten af verden, når man i EU bakker op om den græske linje. At man ser 10.000 mennesker ankomme til den ydre grænse som en acceptabel undskyldning for pludselig ikke længere at ville opretholde Genevekonventionen.«
»Hvad skal vi så forvente i andre dele af verden, eksempelvis i Asien, Afrika eller Latinamerika, hvor der er langt større grupper af flygtninge, som også forventes at opnå beskyttelse der. Europas handlinger i disse dage vil få store konsekvenser i hele verden.«
Fokus på grænsebeskyttelse
For EU og medlemslandene i EU – inklusiv Danmark – er hovedfokus på at beskytte unionens ydre grænser.
»Det er ikke kun en græsk grænse, men en europæisk grænse. Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold,« sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag, da hun var ved den græsk-tyrkiske grænse for at tilse situationen.
»Vi er kommet her i dag for at sende et klart signal om europæisk solidaritet, og vi er fuldt ud klar til at give al den operationelle støtte, som Grækenland har brug for.«
EU vil yde 700 millioner euro i økonomisk støtte til Grækenland og desuden 100 ekstra grænsevagter.
Danmark vil ifølge Ritzau samtidig tilbyde EU’s grænse- og kystagentur, Frontex, at sende et overvågningsfly som hjælp i grænseregionen og er klar til at stille mandskab til rådighed.
Kroatien anklages for at presse flygtninge og migranter voldeligt tilbage over grænsen til Bosnien uden mulighed for at søge asyl.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt sine græske og bulgarske kolleger, at »Danmark er klar til at støtte med yderligere bidrag, der kan beskytte Europas grænser«. Og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til Ritzau, at »beskyttelsen af EU’s ydre grænser er en vigtig prioritet for regeringen«.
Hanne Beirens bemærker, at mange EU-ledere »næsten lykønsker Grækenland med at have lukket grænsen og for at have brugt ret hårde midler for at skræmme flygtninge væk«.
»Det er blandt andet resultatet af en strategisk beslutning, som EU-lederne har truffet, at de ikke vil have, at det skal opfattes, som om Erdogan er i stand til at afpresse dem, da hans beslutning om at åbne portene i stor grad er del af et magtspil og et forsøg på at presse mere ud af EU,« siger Hanne Beirens.
»Samtidig har mange af regeringerne i Europa også lovet deres befolkninger, at de aldrig igen skal opleve en flygtningebølge, som den i 2015, og det vil de sætte meget ind for at sikre,« siger Hanne Beirens. De europæiske befolkninger har da også i vid udstrækning stemt på partier, der gik ind for udlændingestramninger i de senere år.
Skud mod flygtninge?
Spørgsmålet er, hvor langt man i sidste ende vil gå for at beskytte EU’s ydre grænser mod flygtninge og migranter. Vil det eksempelvis kunne retfærdiggøres at skyde folk, der forsøger at passere grænsen?
»Det er ultimativt et politisk spørgsmål, hvad man mener, at menneskeheden kan bære. Men givet de humanitære forpligtelser, som vi bekender os til, må man forudse, at der vil være visse handlinger og praksisser, der vil blive rigtigt problematiske,« siger Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert og adjunkt ved Aalborg Universitet.
»Stater har altid retfærdiggjort vold, så det vil ikke være nyt. Det er jo det, som lande, der går i krig, gør – retfærdiggør brug af skydevåben. I første omgang vil det være et juridisk spørgsmål, hvad der er tilladeligt, men det afhænger også af de politiske strømninger, der er i spil. Alt er muligt, også de mest forfærdende scenarier, må man desværre se i øjnene. Så det afgøres af den politiske samtale om, hvad menneskelige og humanitære rettigheder er. Det er igennem den samtale, at man finder ud af, hvad der er muligt.«
Hanne Beirens understreger, at der allerede i løbet af de senere år er sket et markant skred i den europæiske diskurs om, hvordan man kan tillade sig at beskytte EU’s ydre grænser.
»Tidligere, da man havde lignende episoder ved Grækenlands og Bulgariens grænser, var især EU-Kommissionen meget ivrig for at understrege, at det er ulovligt og i strid med international lov og EU-lov at skubbe folk væk fra grænsen, men det ser man ikke længere i dag.«
FN forholder sig dog kritisk til den græske ageren i løbet af den seneste uge. Fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, lyder det, at »mens stater har en legitim ret til at kontrollere deres grænser«, så bør de »afholde sig fra at gøre brug af en overdreven og uforholdsmæssig magtanvendelse, og de bør etablere et ordnet system til håndtering af asylkrav«.
Italien har nægtet skibe, der har reddet flygtninge på Middelhavet fra Libyen, at komme i havn, hvilket er i strid med international lovgivning.
Det er ikke kun ved den græsk-tyrkiske grænse, at europæiske myndigheder kritiseres for at bryde internationale konventioner. Også Italien har været i skudlinjen for at nægte skibe, der har reddet nødstedte flygtninge i Middelhavet, at komme i havn, hvilket er i strid med international søfartslovgivning. Og EU-landet Kroatien anklages for illegalt – og voldeligt – at presse flygtninge og migranter ud af landet og tilbage over grænsen til Bosnien, uden de har fået muligheden for at søge om asyl.
»Det er i allerhøjeste grad EU’s ansvar,« sagde Gerald Knaus, en af kontinentets mest prominente migrationsforskere og chef for tænketanken European Stability Initiative, til Information i november.
»Det, vi ser på grænsen mellem Kroatien og Bosnien, er en vedvarende overtrædelse af international lov og flygtningekonventionen. Det kroatiske politi agerer her på vegne af hele EU, og de udfører i praksis tanken om, at migranter skal skræmmes væk. Når det bliver til legitim politik, vil det betyde flygtningekonventionens død.«
I løbet af den seneste uge har Knaus ligeledes udtalt, at Grækenlands handlinger på vegne af EU ved grænsen til Tyrkiet også er et dødsstød til flygtningekonventionen.
EU gjort sårbar
Hanne Beirens mener, at EU har bragt sig i den nuværende hovedpine ved at have overdraget kontrollen med migrantstrømmene til tredjepartslande.
I kølvandet på den paniske atmosfære i 2015, hvor en million flygtninge og migranter ankom til Europa, indgik EU i begyndelsen af 2016 den omstridte flygtningeaftale med Tyrkiet, hvor Ankara fik en ordentlig pose penge for at skabe bedre forhold for de millioner af syriske flygtninge, der opholder sig i landet, og samtidig blokere flygtninge og migranters videre rejse til Europa.
Det er den aftale, som Erdogan nu lader til at vende ryggen – eller i hvert fald bruger han truslen om en ny flygtningebølge til at forbedre aftalen i Tyrkiets favør.
Spanien anklages for at tvinge folk tilbage til Marokko uden at asylbehandle dem, selv om de har har nået Spaniens enklaver i Nordafrika.
»EU-landene har valgt en model, hvor de er afhængige af samarbejdsvilje fra tredjepartslande, ikke kun Tyrkiet, men også Marokko, Tunesien, Libyen og andre lande, som EU også har lavet aftaler med ud fra ideen om, at disse lande skal hjælpe med at forhindre migranter i at tage til Europa til gengæld for finansiel hjælp, favorable handelsaftaler eller lignende,« siger Hanne Beirens.
»Det eneste, som EU-landene nok kan blive enige om, at det er at give flere penge til Tyrkiet, da de ikke ser noget alternativ. Men det gør os meget sårbare, for hver gang et tredjepartsland vil ændre aftalen, som vi lige præcis nu ser med Tyrkiet, bliver vi febrilsk nødt til at tilbyde endnu flere penge, endnu mere støtte, endnu bedre handelsaftaler. Vi står i en meget dårlig forhandlingsposition.«
Her kritiseres EU-lande for konventionsbrud
Ud over Grækenland er flere EU-lande på unionens ydre grænse blevet anklaget for at bryde med internationale konventioner og EU-lov i deres forsøg på at forhindre potentielle asylansøgere i at få adgang til at søge om asyl og få behandlet deres asylkrav individuelt, som de ellers har ret til.
- Kroatien anklages for i stort omfang at presse flygtninge og migranter voldeligt ud af landet og tilbage over grænsen til Bosnien, uden de har fået muligheden for at søge om asyl.
- Italien har nægtet skibe, der har reddet nødstedte flygtninge, som har krydset Middelhavet fra Libyen, at komme i havn, hvilket er i strid med international søfartslovgivning.
- Spanien anklages for illegalt at tvinge migranter og flygtninge tilbage til Marokko uden at asylbehandle dem, selv om de har befundet sig på spansk territorium. Det skulle bl.a. være sket i Spaniens enklaver, Melilla og Ceuta, i Nordafrika.
- Bulgarien er siden 2013 ofte blevet kritiseret for med magt at presse potentielle asylansøgere – især syrere – tilbage over grænsen til Tyrkiet.
Jeg er i hvert fald ikke villig til at gå længere end til de, i øvrigt meget fornuftig, konventioner, som faktisk er gældende - også i EU. Og dermed er jeg åbenbart i opposition til de herskende kristeligt-konservative politikere, der dominerer EU og ledelsen af EU´s medlemslande i disse år.
Og jeg vil helst undgå det, men hvis det kommer til en hård konfrontation omkring disse holdninger, så står jeg i hvert fald ikke på det populistiske flertals side.
Hvis vi i vesten for ry for, at vi ikke overholder de gældende internationale regler, f.eks. Geneve-konventionen, så er der jo slet ingen retsregler. Og så kan vi da heller ikke forvente, at andre overholder de gældende regler overfor os.
Hvem sender de skyldige politikere til domstolene? Der skal dømmes her!
Man kunne også stille det her spørgsmål: Hvor mange flygtninge og emigranter kan EU bære for fremtiden uden at bryde sammen?
Hvis EU ikke selv opretholder kontrol med de ydre grænser og unionen ikke længere kan betale Tyrkiet for at påtage sig ansvaret, må de enkelte nationer selv tage ansvaret for at bryde den vidt åbne pipeline for grænseløs indvandring til vores eftertragtede velfærd, som de fleste af os ønsker at bevare.
Aftalen med Erdogan narrede kun dem, der inderligt ønskede at lade sig narre med den indbildte glorie og de rene hænder i behold.
Det bløder i mit hjerte at vi skal afvise disse mennesker, især fordi jeg er ret sikker på at jeg kunne have mødt de samme mennesker i Syrien for 10 år siden, under helt andre omstændigheder, i deres land, og på deres vilkår, og have fået den mest hjertelige og gæstfrie modtagelse.
Men, det her er ikke et micro problem. Vi bliver nødt til at håndtere det på macro niveau. Gør vi ikke det, og lader vi vores følelser løbe af med os, så vil Europa forandre sig til noget som vi der bor her, ikke ønsker.
Som langt som det kræves - hvad ellers? Hvis man ikke - om nødvendigt - vil håndhæve grænsen, så er der ingen grænse. Jeg har da bestemt den største medfølelse med disse mennesker og vi skal da virkelig gå langt for at hjælpe dem. Men i sidste instans, så er der altså vores beslutning om hvem og hvor mange vi vil lukke ind.
Man kan aldrig forsvare drab og mishandling af mennesker der flygter. Heller ikke ved at omdøbe dem bekvemmelighedsflygtninge, eller ved at betale andre for at udføre det beskidte arbejde. Klart at opgaven er for stor for Danmark alene, men heldigvis er vi er en del af EU og en del af den rige verden.
Vi er åbenbart ikke villig til at gå særligt langt.
En betaling på omkring 12.000 kr. pr. Person forargede mange europæer. Trods at vi for dette beløb købte sundhedsydelser og skolegang i flere år for 3.500.000 personer, inkl. Bevogtning så de ikke kom til os. Vi fordømte også Tyrkiet, at de ville skaffe en 30 km dyb non konflikt one til at kunne starte hjemsendelsen på. Så nej vi er ikke villig til særligt meget.
Vi står i en situation vi først har det begyndelsen på. Det er en bombe under vores velfærdssamfund, derfor må vi stoppe de mennesker der vil tiltvinge sig adgang til et land. Det næste bliver klimaflygtninge, hvis EU skal have en fortsat opbakning må de ydre grænser styrkes. Hvis det kommet til en voldelig konfrontation må vi benytte de midler vi har. Jeg ønsket ikke en ny 9. April.
At indirekte påstå situationen er normal, sådan som det sker i artiklen er noget vrøvl, - den er alt andet end normal, og det er migrationen heller ikke - for ingen søger om indrejsetilladelse, man tager i stedet sin egen ret.
Frikendelsen af Erdogan for at hundse rundt med flygtningene, er også det rene vrøvl selv om det sker i det skjulte, ved at undlade at kritisere ham for det, ligesom man også undlader at kritisere ham for at bruge migranterne i han spil om penge, - for det går jo dårligt med økonomien i Tyrkiet, og så ville nogle ekstra mia. fra EU uden tvivl lune i kassen.
FRONTEX blev oprettet for at beskytte EU's ydre grænser, men hidtil har vi set en svaghed i den måde det blev forvaltet på tilbage fra tidligere og ikke mindst 2015, - her sad FRONTEX på fortovscafeerne i Bruxelles og nød der cafe latte i forårssolen, og småpludrede med folkene fra EUROPOL, der begge var papirorganisationer, som skulle være facade for elitens børn, venner og bekendte til et velbetalt job i EU-regi, - for deres fine uddannelser måtte endelig ikke gå til spilde, men det gjorde derimod ikke noget når det gjaldt håndværkeruddannede iblandt pøbelen, for sådan så man på det oppefra.
EU må gøre det nødvendige - bygge et hegn ligesom Ungarns Victor Orban gjorde, og som viste sig meget effektivt, selv datidens EU ledere syntes godt om det, efter de havde sovet på det, for deres kritik forstummede nemlig dagen derpå, da de måtte erkende at det var da vist godt den sidste mio. ikke også nåede at komme ind i EU.
Ret naivt at tro, at vores velfærdssamfund er noget, der kan opretholdes i et lukket økosystem, og at denne velfærd ikke uundgåeligt vil blive påvirket af krig, sult og klimaændringer i andre dele af verden. Jo mindre vi er villige til at hjælpe, des mere vil det påvirke vores velfærdssamfund i negativ retning.
Vi kan ikke leve af at klippe hinandens hår, vi har ingen specielle ressourcer at blive rige af, hvorfor vi er dybt afhængige af vores evne til at samarbejde med resten af verden. Men et samarbejde er en to-vejs relation, og den opretholdes ikke ved, at vi sætter os over i et ene hjørne og surmuler.
Hold dog op med det pis, Lars Jensen. Den eneste krig, der kan kæmpes med nogen ret, er et oprør imod en isoleret og almægtig overklasse, der har hamstret værdien af almindelige menneskers arbejde og bruger det himmelråbende ufornuftigt.
Det kunne vi med fordel stå sammen om.