Læsetid: 7 min.

Ni erkendelser, coronaen har givet os: Sparepolitikken er død, staten er tilbage, og vi roser masseovervågning

Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?
Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?

Sara Houmann Mortensen

26. marts 2020

Det er mindre end to uger siden, at Danmark lukkede ned – det føles som to måneder.

Verdensøkonomien er stoppet, Europa har pludselig grænser igen, politik er vendt op og ned, og 40 procent af danskerne svarede i en undersøgelse mandag, at coronasmitten er den mest alvorlige trussel i deres levetid.

Det er blevet en almindelig holdning.

»Siden den tyske genforening, nej, siden Anden Verdenskrig har der ikke været en større udfordring for vores land,« sagde Angela Merkel i en tv-tale til tyskerne i sidste uge. Ingen plejer jo ellers at beskylde hende for at være alarmistisk.

Den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev har påpeget, at coronavirussen allerede har bragt den stærke stat, grænserne og troen på eksperter tilbage.

Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?

1. Nationalstaten er tilbage

Sara Houmann Mortensen
Ronald Reagan sagde engang, at de ni mest skræmmende ord i det engelske sprog var: »I’m from the government, and I’m here to help

Men under en pandemi er det mest skræmmende ikke statens hjælp – det skræmmende er, hvis staten ikke hjælper. Reagans verden er gået under, og coronapandemien har bragt staten tilbage som den primære politiske aktør.

Nationalstaten kan lukke grænser og skoler, hente folk hjem fra Marokko og sætte militæret ind for at indsamle de lig, som ophober sig på overfyldte hospitaler, som det lige nu sker i Lombardiet.

Med corona er staten igen blevet »den ultimative forsikring mod en utålelig menneskelig tilstand, hvor livet er fattigt, grimt, brutalt og kort«, som den indiske intellektuelle Pankaj Mishra skrev i Bloomberg i sidste uge.

Leviathan er tilbage.

Eller som Emmanuel Macron formulerede det i sin tv-tale til franskmændene: »Nationen passer på sine børn.«

2. Sparepolitikken er død

Sara Houmann Mortensen
Da den tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble fra CDU stoppede på sin post i 2017, overraskede embedsfolkene ham med et foto, hvor de alle sammen havde iført sig sort tøj og stod samlet i en stor cirkel foran ministeriet.

De var fotograferet fra oven, så deres kroppe dannede et stort, sort nul.

Det sorte nul’ har i et årti været fundamentet for tysk politik: Budgettet skal passe, man skal ikke optage gæld. Det er slut nu.

I weekenden meddelte den tyske regering, at den låner 150 milliarder euro til en coronahjælpepakke.

Det samme sker over hele Vesten: Landene afsætter enorme milliardbeløb, ingen tænker længere på gæld og inflation, centralbankerne trykker penge, og EU har suspenderet sine budgetregler.

Ingen taler om at beskære hospitalsudgifterne eller ældreplejen for at få statsbudgettet til at gå i nul. Sparepolitikken, som har martret Europa siden finanskrisen, er endegyldigt død.

3. Politikerne er tilbage

Sara Houmann Mortensen
For tre uger siden havde det været utænkeligt, at USA’s føderale regering skulle sende kontanter direkte til borgerne.

At de tyske bilfabrikker skulle producere maskiner til de offentlige hospitaler. At Spaniens regering skulle disponere over de private hospitaler. Men det sker lige nu.

Coronapandemien viser, hvor meget man rent faktisk kan gøre med politik.

Som den franske økolog François Gemenne skriver i Le Monde:

»Denne krise tydeliggør én ting: Hvis vi står foran en overhængende fare, kan regeringerne tage presserende og radikale skridt, også (meget) dyre skridt. Den slags accepteres af befolkningen.«

4. Vi tror på overvågning

Sara Houmann Mortensen
Corona har også ændret måden, vi taler om overvågning. Sydkorea masseovervåger lige nu borgernes telefonsignaler og kreditkort, de følger befolkningen med videoovervågning, og staten har adgang til medicinske journaler uden brug af dommerkendelse. Og det får de ros for af verdenssamfundet.

Normalt går et liberalt magasin som The Economist selvfølgelig ikke ind for den slags systematisk overvågning, det er klart, men »tiderne er ikke normale«, som magasinet skrev i en leder i weekenden. Lige nu er masseovervågning både smart og nødvendigt.

Corona kan blive »et vendepunkt i overvågningens historie«, frygter den israelske historiker Yuval Harari i Financial Times. For hvis overvågningen beskytter os, kan vi så få os selv til at afskaffe den igen?

Det er bagsiden af Leviathans genkomst. Der flyver allerede droner rundt i Bruxelles for at holde øje med borgernes bevægelser. I Israel anvender regeringen et sporingsprogram, der er udviklet til terrorbekæmpelse.

Måske står vi snart over for et nyt trilemma: Vi kan stoppe smitten, redde økonomien eller sikre borgernes frihedsrettigheder. Vi kan få to ud af tre, men ikke alle tre på samme tid.

5. Vi får mindre globalisering

97 procent af USA’s antibiotika bliver i dag fremstillet i Kina, men det er svært at forestille sig, at det skulle blive ved efter corona, skriver Financial Times’ kommentator Gideon Rachman.

»Det er usandsynligt, at den globaliserede verden, vi kendte før COVID-19, bliver genskabt

Virussen har afsløret, hvor sårbar den globale økonomi og den menneskelige organisme faktisk er, og det har forstærket en tendens, som allerede var undervejs: mere lokalisme og protektionisme.

Det er den mest almindelige analyse af coronasmittens konsekvenser: Vi får mindre globalisering (se eksempelvis her, her og her).

På kort sigt får virussen os til at se mod nationalstaten – lufthavnen lukker, og globale produktionskæder bryder sammen. Men det er alligevel for tidligt at aflive globalismen. Det er nemlig også en tendens, som går den anden vej.

6. Vi har en global offentlighed

Sara Houmann Mortensen
Corona har også skabt en global offentlighed. Vi følger pludselig med i udviklingen i Korea, Kina og Italien. Trump taler godt nok om ’den kinesiske virus’, som stod vi midt i en ny kold krig, men kinesiske forskere lægger samtidig deres studier frit frem for verden.

EU og Kina udveksler medicinsk udstyr, og Kina sender læger til Italien. Og selv Trumps America First-regering har nu genåbnet de såkaldte dollar swap lines, så USA kan udlåne dollar til en række centralbanker.

Corona afskaffer ikke globaliseringen, men den tydeliggør et paradoks, som hele tiden har været en del af den globale verden: På den ene side bliver vi mere ens; spiser mad fra hele verden, ser de samme film og får samme virus. På den anden side har globaliseringen gjort os mere bevidste om vores egen identitet og kultur, fordi vi nu kan se os selv i kontrast til andre.

Vi bliver mere ens, men vi føler os mere forskellige. Globaliseringen har hele tiden været skizofren. Den skaber både catalanske selvstændighedsbevægelser og produktionskæder mellem Californien og Sydøstasien.

Nu kan vi kun stoppe coronasmitten, hvis vi både har tætte nationale fællesskaber, hvor borgerne vil ofre sig for hinanden, og internationale forbundetheder: forskning, varehandel, medicinproduktion, WHO og så videre.

Som den indiske diplomat Shivshankar Menon bemærker i Foreign Policy: »Pandemien er i sig selv et bevis på vores gensidige afhængighed

Sara Houmann Mortensen
7. De unge skal passe på de gamle

Alder har længe været en stor skillelinje i moderne politik, ikke mindst i klimadebatten, hvor de unge har anklaget de ældre generationer for ikke at ville ofre sig for at redde kloden.

Men »coronavirussen vender den dynamik«, som Ivan Krastev skrev forleden.

Nu er det de gamle, der er i fare, og de unge går kun modvilligt med til at ofre deres.

 

8. EU mister autoritet

I sidste uge sad man med en grim fornemmelse af, at EU kunne bryde sammen. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lavede en video, hvor hun bad EU-landene om at beskytte det indre marked, så varerne stadig kunne flyde frit.

Sara Houmann Mortensen
Men under et døgn senere havde Tyskland lukket sin grænse og Frankrig forbudt eksport af medicinsk udstyr til andre EU-lande. Ingen lyttede til Bruxelles, det var hvert land for sig, det lignede opløsning.

Men nu – godt en uge senere – ser EU ud til at have fundet sin rolle i krisen. Unionens svar har paradoksalt nok været at rulle EU tilbage.

Mandag blev EU’s Vækst- og Stabilitetspagt suspenderet, så landene nu kan låne og bruge så meget, de vil.

EU’s regler om statsstøtte er også sat ud af kraft, så landene kan holde hånden under deres virksomheder. Og Den Europæiske Centralbank har fjernet loftet over, hvor mange statsobligationer de må opkøbe hos et enkelt land, så nu kan de låne løs til Italien.

Størstedelen af Schengen-landene har indført grænsekontrol, så EU’s fri bevægelighed er ifølge Tænketanken Europa »formentlig på sit laveste niveau nogensinde i unionens historie«.

På en uge er alt forandret.

Florian Eder fra Politico skrev på Twitter: »En æra er slut

9. Vi har brug for eksperter

Sara Houmann Mortensen
Det var emblematisk for et helt årti, da den daværende britiske justitsminister Michael Gove under Brexit-afstemningen i 2016 gik på tv og sagde følgende: »Jeg tror, befolkningen i dette land har fået nok af eksperter.«

2010’erne var et skidt årti for the establishment og for eksperter. Politikere, der stod uden for det etablerede system, vandt valg: Trump, Femstjernebevægelsen, Macron. Og de sociale medier gav borgerne mulighed for at komme til orde, så det ikke længere er nok at referere til sin formelle titel for at vinde en debat.

Nogen talte ligefrem om det postfaktuelle samfund. Men nu er coronapandemien måske ved at bringe troen på eksperterne tilbage.

I alle lande er epidemiologer og cheflæger blevet en slags rockstjerner, og hele verden sætter lige nu sin lid til, at lægevidenskaben finder en vaccine eller en kur.

Som Ivan Krastev skriver:

»De fleste mennesker har meget stor tillid til eksperter og adlyder videnskaben, når deres eget liv er på spil. Man ser allerede, at det giver voksende legitimitet til de fagfolk, som kæmper mod virussen. Fagkundskab er på mode igen.«

Det er kun en uge siden, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, sagde, at ECB ikke var sat i verden for at sikre lave renter i Sydeuropa. Men siden har hun foretaget en kovending – nu er signalet, at man vil gøre »whatever it takes«, også for Italien.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Søren Veje
  • Kurt Nielsen
  • Anne Schøtt
  • Thomas Tanghus
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • Mikael Aktor
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Erik Lang
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Svennevig
Alvin Jensen, Søren Veje, Kurt Nielsen, Anne Schøtt, Thomas Tanghus, Anders Graae, Carsten Mortensen, Mikael Aktor, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Erik Lang, Eva Schwanenflügel og Michael Svennevig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Vi burde nok blive globaliserede på en helt ny og medmenneskelig måde, hvis vi skal se en nogenlunde tryg og optimistisk fremtid imøde efter krisen.

Etiopiens Premierminister, Abiy Ahmed, skriver :
"If coronavirus is not beaten in Africa, it will return and haunt us all".

https://www.ft.com/content/c12a09c8-6db6-11ea-89df-41bea055720b

Steffen Gliese, Mikkel Zess, Karsten Lundsby, Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Inger Jensen, Steen K Petersen, Ole Frank, Anne Schøtt, Ole Bach, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Thomas Tanghus, Anina Weber, Niki Dan Berthelsen, Mikael Aktor, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Virus får os til at vende blikket mod nationalstaten - lufthavnene lukker... Ja, og togskinnerne ligger der jo bare med langt mellem togene, om natten stort set helt uden, fordi togdrift i den grad er blevet nedprioriteret! Grrr...

Steffen Gliese, Mikkel Zess, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg syntes virusen her udstiller prædiken om evig vækst.
Den ide er simpelthen ikke bærdygtig nok som gren for os at side på.

Vi kan allerede se hvordan de der har mest at tabe opføre sig. Selv om det ikke kan undre, at dem der har sørget for at have mest, også er dem der har mest at tabe.

Så ender det som med bankkrisen, så det atter er dem der har mindst, der skal betale for at dem der har mest kan beholde det hele, tror jeg folk begynder at vågne op.
De grådige er slet ikke så vigtige som deres politiker venner fortæller os.
Løgnene om at effektiv beskatning af dem skader økonomien, udstilles endnu mere nu, da de ineffektiv beskattede netop er dem der ønsker skattekronerne udleveret.

Mikkel Zess, Henrik Peter Bentzen, Peter Knap, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Martin Rønnow Klarlund, Brian Nocis Jensen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Hanne Utoft, Jan Nielsen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, jens rasmussen, Ole Frank, Erik Winberg, Kurt Nielsen, Ole Bach, Anne Schøtt, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Minna Rasmussen, Gert Romme og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Og så tror jeg vi skal være glade for at LLR ikke fik held af at gøre sundhedsvæsnet privat.
Ville ha været frygteligt, hvis vores sundhedsvæsnet havde bestået af mange private aktører med profitansvar.

Peter Knap, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Martin Rønnow Klarlund, Brian Nocis Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christa If Jensen, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Hanne Utoft, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk, Ole Frank, Ole Bach, Anne Schøtt, Ete Forchhammer , Minna Rasmussen, Kim Houmøller, Gert Romme, Thomas Tanghus og Anina Weber anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Selvom staternes gældsætning under Coronakrisen er enorm, er det en gældsætning, der bare er øget siden 2008. Udviklingen skal sammenlignes med væksten i privat kapital der i de samme år er vokset endnu hurtigere.. Og EU-staterne og USA er ikke i stand til at sikre, at de, som drager størst fordel af globaliseringen, bidrager med deres rimelige skattebidrag til resten.
Det hidtidige fravær af muligheder for at håndhæve et retfærdigt skattesystem er blevet et vilkår der tilskynder til yderligere gældsstiftelse. Og hvert land er efterhånden ejet af sine naboer, som Thomas Piketty siger. Men måske kan krisen alligevel føre til en nødvendig omfordeling af ressourcer? I princippet afgør befolkningerne stadig dette...

Birte Pedersen, Hanne Utoft, Jan Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Lars Therkelsen

Tekisk set er vi nok nogle der er ret skeptiske over for masseovervågning; facebookgruppen
"Nej til mobilovervågning i Danmark" har på 2 dage fået små 1000 medlemmer.
https://www.facebook.com/groups/505939690078924/
Vi er altså en del der ikke ønsker al den overvågning.

Birte Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Jan Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Lars Therkelsen
Jeg har lige set min mobil data forbrug igennem. Har ikke og aldrig haft en facebook konto. Alligevel kan jeg se, at hver måned er der MB trafik fra min mobil til facebook.
Frihed bør vel også være fri for og ikke bare fri adgang så er alt i orden.

Peter Knap, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Lars Therkelsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ib Christensen
26. marts, 2020 - 09:04:
"Vi kan allerede se hvordan de der har mest at tabe opføre sig. Selv om det ikke kan undre, at dem der har sørget for at have mest, også er dem der har mest at tabe."

Så sandt, så sandt.

Bestseller, som er ejet af mangemilliardæren Anders Holch Povlsen, har meddelt sine udlejere, at man fra starten af næste måned vil stoppe med at betale husleje.
(Derudover har koncernen lige fyret 750 medarbejdere..)

https://www.a4nu.dk/artikel/kriseramt-rigmand-naegter-at-betale-husleje

Mikkel Zess, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Lars Therkelsen

@Ib Christensen
Du har ret, min pointe er vel bare at SSIs forsøg på at overvåge har jeg umiddelbart håb om at noget ved for det er i min demokratiske indflydelsessfære- techgiganternes overvågning skal der også styr på, det kræver en anden strategi og andre indsatsområder. Jeg må tage en ting af gangen og håbe andre starter/fører den kamp.

Mikkel Zess, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Ville ha været frygteligt, hvis vores sundhedsvæsnet havde bestået af mange private aktører med profitansvar."

Til gengæld fik vi supersygehusene, som alle har været i både økonomisk, logistisk/styringsmæssig og driftsmæssig klemme siden bygningerne skød i vejret og til nu. Og i forvejen havde vi talrige grene af sygehusvæsenet, som på både økonomi- og arbejdsmiljøsiden var i voldsomme problemer.

Og så kommer Corona-kompleksets hærgen. En mageløs bolledej, der er beredt - men vore politikere kan formentligt snuppe dén sidegevinst at katastrofeafkastet fra supersygehusene og den enorme fejlsatsning man i så henseende har gjort, kan sløres af Corona. Som i en bedre brandert.

Mikkel Zess, Peter Knap, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

"Vi følger pludselig med i udviklingen i Korea, Kina og Italien." Men ingen medier viser hvad der foregår i de fattige lande. Der er hjælpepakker til erhvervslivet i de rige lande for et chokerende femcifret milliard-beløb, men praktisk talt intet til flertallet af jordens befolkning. På den måde er vi stadigvæk forskellige: Verden bliver mere opdelt i dem som får lægehjælp, og dem som bare kan dø.

Der er ingen med formuer som vil ofre de forfordelte penge, til dem som intet har. De ældre, bankerne samt virksomhederne vil stadigvæk ikke ofre noget for at redde kloden fra klimaforandringerne. Stadigvæk lytter de ikke til at klimaforskerne, der siger at det haster. Der sker reelt intet.

EU’s Vækst- og Stabilitetspagt blev suspenderet, men kun for en tid, alt imens statens penge går til erhvervslivet og bankerne. EU har aldrig gjort noget for at fjerne fattigdommen i unionen, tværtimod har EU's Fattigdomspagt netop skabt fattigdommen, ved den berømte tyske austerity, som herhjemme har medført henved 62 sociale nedskæringer over tyve år. Landene skal nu holde hånden under deres virksomheder, men ikke en krone må gives ud til de fattige. Intet er forandret. I samme øjeblik samfundet åbner op igen, forsvinder enigheden i Folketinget - når pengene skal tilbagebetales. Vi kender politikerne, der vil ikke være en krone til at fjerne fattigdommen, det har der aldrig været. Den almindelige velfærd kommer igen i bekneb. Sparepolitikken er ikke død.

Regeringen fjerner i dag anlægsloftet for resten af året, og der er derfor 10 milliarder mere til erhvervslivet, men ingen fattig får en eneste krone, det er sygt; det er kun de 6 % som ejer egen virksomhed der bliver tilgodeset - igen. De rige har et godt netværk. Statens hjælpepakker holder hånden under virksomhederne. Regeringen siger at virksomhederne er vigtigere end de 15 % i bunden af samfundet. "Så må vi tale om regninger bagefter. Vi samles til efteråret angående hvem der skal betale." De borgerlige samt de Radikale vil spænde ben for det ene lovgivningsforslag efter det andet. Hvis man tror at de vil lytte til gode argumenter ang. at de 45 % af befolkningen, som er de rigeste, vil betale pengene tilbage til staten, så er man godt og grundigt naiv. Med gode argumenter ville det ellers kunne lade sig gøre at tale sig til rette, men der tager man fejl. Politikerne og de formuende under ikke de fattige nogle sejre eller håb om en bedre fremtid. Her hjælper hverken fornuft eller logik. Venstrefløjen skal ikke lykkes med noget som helst. Til den tid bliver der blokeret i Folketinget.

De 55 % af befolkningen, underklassen og arbejderklassen, skal kæmpe imod, og mobilisere sine støtter deriblandt de unge. For regningen kommer i form af sociale nedskæringer - igen, hvis ikke vi gør modstand. Vi vil kæmpe for at fjerne fattigdommen i Danmark. Kun de sociale medier giver os mulighed for at komme til orde. Jeg tror, befolkningen i dette land har fået nok af de neoliberale politikere. Angående den kommunale service, kommer der en svær tid, eller med andre ord; der skal stadigvæk spares for de syge og de ældre, de socialt udsatte etc. Regeringen undtager desuden det almennyttige boligsystem; det får ingen penge. Landsbyggefonden får ikke mulighed for at frigive penge til renoveringer af lejeboliger.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Corona-krisen viser tydeligt, hvor lille verden er blevet; hvor nemt nyheder deles og hvor globale vi er i vores forståelse af omfanget af krisen, og derfor tror jeg heller ikke på, at nationalstaterne og nationalismen bliver mere kendetegnende for tiden efter corona-krisen end før. Hele fundamentet for folks accept og opbakning til situationen er, at den er midlertidig af natur, at det er en sundhedsmæssig undtagelsestilstand, og at der er en forventning om, at vi vender tilbage til normaltilstand på et tidspunkt (snart). Og jo længere tid, der går før dette sker, des mere vil utålmodigheden blandt befolkningen vokse.

Johan Wegener

@Ib Christensen
Jeg kan garantere dig for at du har en Facebook "konto". Du bliver indviduelt identificeret vha. bl.a. diverse cookies og browser fingerprinting. Hver eneste website som samarbejder med Facebook sender data til dem og det er disse du kan se. Det bedste forsvar for almindelige brugere er nok at bruge Firefox browseren og diverse addblockere

Mikkel Zess, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

“Only a crisis-actual or perceived-produces real change. When that crisis occurs, The actions that are taken depend on the ideas that are lying around.”
(Milton Friedman)

Thomas Østergaard

Jeg har længe synes at journalister og andet godtfolk er lidt for generøse med termen "vi", og den her artikel gør íkke sagen bedre.