Læsetid: 2 min.

Ni EU-lande har nu helt eller delvist lukket sine grænser. ’Helt forståeligt’, siger EU

Danmark er ikke alene om at ’stramme posen til,’ som rigspolitichef Thorkild Fogde kalder grænselukningen. En række lande i Europa lukker af, og EU vil ikke kritisere det. For når det virkelig gælder, vender vi os imod nationalstaten
Ni EU-lande har indtil videre indført tiltag. Polen, Tjekkiet, Slovakiet, og Cypern har lukket sine grænser med tiltage, der ligner de danske. På billedet ses en polsk grænsekontrol ved grænsen mellem Polen og Tyskland.

Ni EU-lande har indtil videre indført tiltag. Polen, Tjekkiet, Slovakiet, og Cypern har lukket sine grænser med tiltage, der ligner de danske. På billedet ses en polsk grænsekontrol ved grænsen mellem Polen og Tyskland.

Filip Singer

14. marts 2020

Det er ikke kun Danmark, der lige nu »strammer posen til,« som rigspolitichef Thorkild Fogde formulerede det fredag, da regeringen lukkede landet af.

Over hele Europa får coronavirussen grænserne til at lukke i. Ni EU-lande har indtil videre indført tiltag:

Polen, Tjekkiet, Slovakiet, og Cypern har lukket sine grænser med tiltage, der ligner de danske.

I Alperne har Østrig, Schweiz og Slovenien lukket grænsen til Italien, så man nu kun kan komme ind med en lægeerklæring.

Malta har lukket af for indrejse fra flere EU-lande. Og Rumænien har lukket en række grænseovergange.

Blot syv timer før Mette Frederiksen fredag gik på talerstolen, advarede EU-Kommissionen ellers i mod grænseluknigner.

»Hvis et tiltag skal være effektivt, skal det være koordineret på EU-plan,« sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen på et pressemøde.

Men nu hvor tiltagene er gennemført, er kritikken bemærkelsesværdigt fraværende.

Europas statsleder kritiserer ikke hinanden, og EU-Kommissionen vil heller ikke kritisere lande som Danmark.

»Vi siger ikke, at landene ikke skal inducere grænseforanstaltninger – det er helt forståeligt,« sige en talsmand for Ursula von der Leyen til Information.

Hun understreger, at grænsekontrol skal koordineres i EU for at være mest effektivt, men ønsker ikke at kritisere de ni lande for at have været dårlige til at koordinere.

»Vi er ikke så optaget af formalia i denne situation,« siger talsmanden.

Stadig nationalstaten

»Når det virkelig brænder på, er det stadig nationalstaten, vi søger sikkerhed hos,« siger historiker Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie.

Sådan har det været hele tiden, siger han, men nu gør coronakrisen det tydeligt.

»Det er nationalstaten, der er leverandør af sikkerhed på kort sigt, og det kan EU på ingen måde matche,« siger Uffe Østergaard.

»Men på mellemlangt sigt ved vi godt, at vi bliver rigere af at handle sammen, og at det beriger os at leve sammen. Når der så er gået tre-fire måneder, får vi øje på al besværet og omkostningerne: Økonomien går dårligt. Folk kommer ikke på sommerferie i år. Så synes vi pludselig, at nationalstaten er en begrænsning.«

Nationalstaten er som en familie, siger han. Den giver os tryghed, når man har mest brug for det, men den kan også blive omklamrende og begrænsende.

Det store spørgsmål er derfor, hvad der sker på langt sigt: Vil grænselukninger i længden styrke nationalstaterne på bekostning af det internationale samarbejde?

»Det er umuligt at forudsige,« siger Uffe Østergaard.

»Men mit gæt er, at det indskriver sig i en større tendens, vi allerede har set i Europa: En erkendelse af, at EU grundlæggende består af nationalstater.«

Verdens strengeste grænsekontrol

Det er ikke kun i Europa, at grænserne lukker i.

USA har indført indrejseforbud for borgere fra de 26 Schengen-lande – hvilket EU-Kommissionen torsdag kritiserede.

Israel, Vietman og Ukraine har lukket sine grænser.

Indien har suspenderes alle rejsevisas.

Rusland har lukket sin grænse til Polen og Norge.

Og New Zealand har indført »verdens strengeste« grænserestriktioner, sagde landets premierminister, Jacinda Ardern, lørdag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Under flygtningekrisen i 2015 viste EU sig handlingslammet og uduelig. Et ubrugeligt bureaukratisk monster med masser af højtlønnde politiker og akademiske bureaukrater med masser af blyantpenge og milliard tung fryns. Og så betaler de næsten ingen skat. De eneste, som i dag er virkelig glade for EU er østeuropa, samt virksomheder som kan få masser af billig arbejdskraft til ingen penge gennem socialdumping gennem, ja, østeuropa. Og så er der jo lige landbruget som får kassen i overførelsesindkomst gennem en vild og ublu landbrugsstøtte.

Endnu engang dumper EU til eksamen. Hvor mange gange kan man gå om?

Lars Steffensen, jens christian jacobsen, Per Torbensen, Michael Hullevad, kjeld jensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jeppe Lindholm

Jeg husker - Gud bedre det !! - at J.O. Kragh i 1972 hævdede, at Charles de Gaulle havde vundet sin kamp for et Nationalstaternes Europa. Det har jo i den grad vist sig at være sandt.

EU styres af Det europæiske Råd med Stats- & Regeringslederne.
Kommissionen eller Parlamentet kan ikke gøre noget som helst udenfor EU-Taktaterne uden godkendelse fra de 27 Rådsmedlemmer.

Det kan man synes om eller det modsatte; men det er i hvert fald, hvad Danmark ønsker.

EU-Kommissionen skal sikre at EU-Traktaterne overholdes.
På de områder, hvor kompetencen ikke er traktatmæssig overdraget til EU - og det gælder de fleste områder - kan EU-Kommissionen derfor ikke handle uden enighed om en handlingsplan blandt de 27 Stats- & Regeringsledere.

Derfor er det ikke rimeligt, at bebrejde "EU", at det er handlingslammet under Corona-pandemien - sundhedsområdet er ikke omfattet af EU-Traktaterne .... og her i Kongeriget ville vi i hvert fald absolut have os frabedt indblanding fra Brussels angående landets indsats for at afbøde virkningerne af Corona-pandemien - ligesom vi bravt hævdede vores undtagelse fra det Retslige samarbejde i 2015's flygtningekrise. Vi indskrænkede os til at lodse flygtningene igennem til Sverige.

Søren Knudsen, Rolf Andersen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar