Nyhed
Læsetid: 4 min.

Østeuropa under coronakrisen: Fra håndtryk til militær i gaderne

Mens Hviderusland har taget skyklapper på og prioriterer økonomien frem for virusbekæmpelse, rykker andre østeuropæiske lande ifølge eksperter farligt tæt på autoritære tendenser og ideen om den stærke stat
Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, giver hånd – på trods af coronakrisen – efter en venskabshockeykamp i Minsk.

Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, giver hånd – på trods af coronakrisen – efter en venskabshockeykamp i Minsk.

Ritzau Scanpix

Udland
2. april 2020

»Hellere dø stående end leve på knæ!«

Sådan lød Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenkos, kommentar til landets coronaepidemi, da han var til hockeykamp i Minsk i weekenden. Holdningen afspejler det hviderussiske samfund, hvor restauranter er åbne, sportsarrangementer afholdes, og de fleste skoler fortsætter undervisningen.

En af dem, der slet ikke kan følge den ubekymrede tilgang til epidemien, er Jekaterina Senkevitj. Hun lider af den kroniske autoimmune sygdom Hashimotos thyreoiditis og er derfor ekstra udsat.

»Jeg har måttet gå i karantæne. Mit immunsystem er svagt, og jeg ville ønske, at folk her tog virussen mere alvorligt,« siger hun.

Økonomi vinder over corona

Hviderusland er det land i Østeuropa, der har indført færrest restriktioner i forhold til coronaepidemien. Her har Lukasjenko i stedet insisteret på at holde gang i økonomien:

»Lukasjenko skal genvælges i år, og han skal sikre sit folks minimale levestandard. Så betyder det mindre for ham, hvor mange mennesker der vil lide lige nu. Vestlige regeringer kan jo låne til hjælpepakker. Den mulighed har Hviderusland ikke, så her vælger man benægtelsesstrategien,« siger Arkady Moshes, der er programdirektør for det finske udenrigspolitiske institut (FIIA).

Jekaterina Senkevitj har mærket de økonomiske konsekvenser ved sin karantæne.

»Jeg er korsanger, så jeg tjener ikke penge nu. Men situationen er seriøs, og jeg synes, man må indrette sig derefter. Mange ældre mennesker går stadig i kirke her – de ved ikke engang, at virussen er farlig,« fortæller Jekaterina Senkevitj.

Antallet af smittede i Østeuropa ligger stadig markant lavere end i Vesteuropa. Men selv om den store forhåbning er, at sygdommen bevæger sig nogenlunde ubemærket igennem regionen, er den brede formodning, at der gemmer sig et stort mørketal bag statistikken. Det skyldes et lavt antal testede i nogle lande, for eksempel Ungarn, og kvaliteten af testene i andre:

»I Rusland var de test, man brugte i de første uger, ikke korrekte, så der er en klar grund til at formode, at man har fået nogle falske negative resultater,« siger Judy Twigg, der er professor på Virginia Commonwealth University og ekspert i sundhedsreformer i postsocialistiske lande.

Magtbeføjelser styrkes

Det formodede mørketal i Østeuropa gør det vanskeligt at vurdere landenes coronapolitik. Men der skimtes tendenser. Blandt andet peger flere eksperter på, at nogle tiltag strækker statens magt – også ud over det påkrævede.

Der findes åbenlyse eksempler. I Ungarn fik premierminister Viktor Orbán mandag en lov igennem i parlamentet, der forlænger landets undtagelsestilstand til ubestemt tid og giver ham beføjelser til at regere uden hensyn til den eksisterende lovgivning:

»Under dække af COVID-19 har Orbán etableret EU’s første de facto-diktatur,« siger Judy Twigg.

Dertil ses mindre eksempler, som er tættere og mere akut forbundet til coronakrisen, men som ikke desto mindre har udvidet staternes magt og kontrolmuligheder.

I Albanien og Serbien er militæret sat til at patruljere i gaderne bevæbnet med maskinpistoler. I Montenegro og Bosnien-Hercegovina har staten offentliggjort lister med borgere i karantæne med specifik information om personerne. I Slovakiet, hvor der i skrivende stund er 363 smittede, fik regeringen i sidste uge mulighed for at bruge data fra teleselskaber til at spore mennesker, der lider af coronavirus.

Ukrainsk kaosorden

I Ukraine, hvor der nu officielt er 645 smittede, har man heller ikke holdt igen med sikkerhedsforanstaltningerne. Landet var et af de første i Østeuropa til at lukke samfundsinstitutioner ned, og siden har regeringen fortsat den hårde linje. Arkady Moshes mener dog, at landets drastiske midler skyldes alt andet end en stærk stat:

»I Ukraine er det mere statens kollaps, der er risikoen, ikke autoritarisme,« siger han.

Det blev tydeligt i fredags, da tusindvis af ukrainere med arbejde i Polen vendte hjem, fordi Ukraine lukkede grænsen. Situationen skabte kæmpe køer ved den overbebyrdede grænse, og det er præcis sådanne scenarier, der får det til at gibbe i professor Judy Twigg, idet disse drastiske midler er lige så skadelige som manglende handling:

»Den ukrainske sundhedssektor har under præsident Zelenskij været præget af besparelser og en enorm ustabilitet, og man er derfor slet ikke klar til en større coronasmitte. Så det er en meget skræmmende situation,« fortæller Judy Twigg.

Russisk mellemvej

I Rusland har smittekurven i den seneste uge bevæget sig støt opad, og det store land har nu skiftet kurs fra en afventende position til mere handling.

Onsdag annoncerede Vladimir Putin, at den planlagte folkeafstemning 22. april om forfatningsændringer er udskudt, mandag lukkede millionbyen Moskva ned med udgangsforbud, og premierminister Mikhail Misjustin foreslår samme kurs for resten af landet.

Samlet set ligger Rusland og vipper på en mellemløsning, vurderer Arkady Moshes:

»Rusland er økonomisk sårbar på grund af faldende oliepriser, så man har været forsigtige med at lukke hele økonomien ned. Sundhedssektoren står over for en udfordring nu.«

Østeuropa er overordnet præget af sundhedssystemer, der med underfinansiering og en stor forskel mellem by og land mangler kapacitet til at stå imod en epidemibølge. I Balkanlandene, hvor der omkring 7000 smittede, har en voldsom emigration mod vest i de seneste år betydet, at der under den nuværende krise mangler både sygeplejersker og læger.

Dertil meldes der om manglende udstyr – respiratorer og værnemidler – på tværs af Østeuropa. I Minsk krydser Jekaterina Senkevitj fingre for, at det lave smittetal holder, og at hendes karantæne er forgæves:

»Jeg håber, at vores sundhedssystems handlinger er korrekte. Og jeg ved, at vores læger gør, hvad de kan.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her