Læsetid: 8 min.

»Pandemien er som en tropisk orkan, der rammer alle 50 delstater på én gang«

COVID-19 spreder sig fra en amerikansk storby og delstat til en anden. Mange republikanske guvernører har indtil for nylig ikke taget truslen alvorligt og er derfor uforberedte. New Yorks guvernør advarer dem om, hvad der er i vente: »italienske tilstande«. Vi har talt med amerikanere i forskellige stater om, hvordan de oplever situationen
COVID-19 spreder sig fra en amerikansk storby og delstat til en anden. Mange republikanske guvernører har indtil for nylig ikke taget truslen alvorligt og er derfor uforberedte. New Yorks guvernør advarer dem om, hvad der er i vente: »italienske tilstande«. Vi har talt med amerikanere i forskellige stater om, hvordan de oplever situationen

Sara Houmann Mortensen

1. april 2020

USA er et land, der oplever flere orkaner, skypumper og oversvømmelser end de fleste andre.

Naturkatastrofer slår ned med jævne mellemrum og rammer skiftevis den ene og den anden delstat. Det betyder, at forbundsregeringen og nabostater under normale omstændigheder har kapacitet til at sende tilstrækkelig nødhjælp.

Det er imidlertid en helt anden situation, når næsten alle 50 delstater rammes af en katastrofe som coronapandemien inden for en kort tidsperiode.

»Det er, som om vi befinder os midt i en tropisk orkan. Den rammer hver eneste delstat på samme tidspunkt og har allerede varet i tre uger,« siger den republikanske guvernør i delstaten Maryland, Larry Hogan, til The New York Times.

New York: Ildevarslende sirener

Robert David Cohen, 74, og hans hustru Rachel, 70, har med kun få undtagelser holdt sig inden døre i over to uger i deres lejlighed i Manhattan-kvarteret Upper West Side.

»En beboer i vores bygning er blevet testet positiv, så vi føler, det er kommet alt for tæt på,« fortæller Cohen, en amerikansk poet og tidligere taleskribent for generalsekretærer i UNICEF.

»Min kone og jeg har flere underliggende sygdomme. Mit hjerte er svagt, og jeg har diabetes. Min svoger er flyttet ind. Han er handikappet. Så vi er virkelig bekymrede for vores helbred og sikkerhed. Vi går kun ud for at købe mad og undgår fysisk kontakt med andre personer.«

New York er blevet epicentrum for coronaudbruddet. Tirsdag nåede dødsfaldet op over 1.000 mennesker, og mange hospitaler er på kanten af et sammenbrud.

Hver aften kl. 19 åbner beboerne i kvarteret deres vinduer og råber hurra for lægerne og sygeplejeskerne, som risikerer deres liv og helbred i indsatsen mod COVID-19.

»Uden deres opofrelse ville vi andre være ubeskyttede, især vi ældre amerikanere,« siger Cohen.

Som amerikaner af jødisk oprindelse finder digteren det ildevarslende at lytte til sirener fra ambulancer, politibiler og brandbiler, der med jævne mellemrum suser forbi hans lejlighed på Broadway.

»Det, der går mig virkelig på, er at lytte til politiet, når de kører rundt og gennem højtalere minder beboerne om alle regulativerne. Det minder mig om, hvad mine slægtninge fortalte mig om livet under NaziTyskland.«

Mandag beordrede guvernørerne i Maryland og Virginia og borgmesteren i Washington, D.C. alle ikke-livsnødvendige aktiviteter til at stoppe i hovedstadsregionen og nedlagde forbud mod at gå udenfor, medmindre det er for at købe ind.

I alt vurderes det, at tre fjerdedele af USA’s befolkning enten frivilligt eller tvungent tilbringer det meste af døgnet indenfor.

New York City er den absolut hårdest ramte storby – et epicentrum for sygdomsepidemien i USA, hvor omtrent 1.000 er døde, og der alene mandag blev registreret 300 dødsfald. Et stort konferencecenter på Manhattan er af militæret blevet omdannet til et hospital med 1.000 senge, og et hospitalsskib med et tilsvarende antal senge ligger nu for anker i New Yorks havn.

De skal aflaste byens hospitaler ved at tage imod patienter, der ikke er ramt af COVID-19. Men presserapporter fra hospitaler tegner et dystert billede af situationen på gangene. Der er en akut mangel på respiratorer og udstyr til at beskytte læger og sygeplejere.

New Orleans: Den perfekte storm

Historikeren John Barry, 73, sidder i sin lejlighed i New Orleans’ berømte turistkvarter, French Quarter, dagen lang og læser e-mails og svarer på spørgsmål fra journalister i hele verden.

»Livet udenfor på byens gader minder mig om situationen efter den tropiske orkan, Katrina, i 2005. Alle hoteller på nær to er lukket. Kun få restauranter er åbne for take-away. Dengang var de fleste beboere flygtet. Nu sidder de indeburet i deres lejligheder,« fortæller han.

John Barry er forfatter til den uforglemmelige bog The Great Influenza – The Story of the Deadliest Pandemic in History (2004).

New Orleans har før oplevet epidemier. Der var udbrud af gul feber i byen i 1853 og 1905. Ikke overraskende har coronavirussen ramt New Orleans særligt hårdt. Her vokser tilfældene med samme hast som i Italien, Spanien og New York.

Det formodes, at spredningen af sygdommen i turistbyen skyldes den årlige Mardi Gras-parade fra 14. februar til 1. marts, hvor titusinder af mennesker, udklædt i fastelavnskostumer, festede med musik og sang i de smalle gader.

For to uger siden var der kun nogle få syge. Tirsdag rapporteredes der om 1.500 tilfælde og næsten 100 døde.

Den amerikanske historiker virker udmattet og næsten resigneret.

»Ingen amerikansk by er forberedt på dette anslag, slet ikke New Orleans. Det bliver den perfekte storm med en fattig befolkning, en turismebranche lukket ned og olieprisen helt i bund (delstaten Louisiana er en stor olieproducent, red.),« siger John Barry.

»Fra et økonomisk perspektiv vil vi blive hårdere ramt end nogen anden storby i USA.«

Et interaktivt kort lavet af Johns Hopkins University i Maryland viser tydeligt, at coronavirussen fortrinsvis er koncentreret i amerikanske storbyer og i delstater lang øst- og vestkysten. Den har nu også spredt sig til delstater i Midtvesten, mens landbrugsstaterne og de vestlige bjergstater endnu ikke har mærket effekten af pandemien.

Ud over New York er der opstået epicentre i Detroit, Chicago, Denver, New Orleans, Atlanta, Philadelphia, Miami og Washington, D.C. Los Angeles og San Francisco står også på listen.

Nølende guvernører

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, har de seneste par dage advaret andre storbyer om, at de snart kan forvente at opleve »italienske tilstande«, medmindre de griber hårdt til værks og beordrer alle indbyggere at holde sig indendørs.

Trods de mange advarsler fra sundhedsmyndighederne har reaktionen i nogle storbyer, amter og delstater være tøvende. Det gælder især delstater med republikanske guvernører, hvor et flertal af indbyggerne er tilhængere af præsident Donald Trump og overvejende følger nyhederne på den konservative tv-station Fox News.

Meningsmålinger viser, at republikanske vælgere er mindre bekymrede end demokrater (med en 20-procentmargin). Ifølge en undersøgelse af Cook Political Report kan det skyldes, at kun 19 procent af hidtidige dødsfald er sket i amter, der stemte på Trump i 2016. En anden mulig årsag er præsidentens bagatellisering indtil for nylig af coronatruslen.

Florida: Migranter når ikke frem til hospitalet

Dr. Beau Braden, 41, grundlagde for nogle år siden en klinik i en lille by i det sydlige Florida. Ave Maria, som den hedder, er omgivet af plantager og kilometerlange marker, hvor der dyrkes tomater.

I den nærliggende by, Immokalee, bor tusinder af landarbejdere, langt de fleste er immigranter fra Latinamerika. Det er primært denne befolkning, Beau Braden, hans læger og sygeplejere tilbyder sygehjælp.

COVID-19 har allerede fået tag i landarbejderne.

»De er enormt sårbare over for sygdommen, fordi de tildrager sig forskellige luftvejssygdomme gennem deres arbejde på markerne,« fortæller Braden fra sit hjem i Ave Maria, hvor han bor med sin hustru og fem børn.

Det nærmeste hospital med livsnødvendigt udstyr som respiratorer, ligger over 50 kilometer fra Immokalee.

»Jeg frygter, at nogle af de smittede ikke klarer den hele vejen i ambulance til hospitalet. Hvis virussen går lige i lungerne, kan man dø i løbet af nogle timer,« siger lægen.

Selv har han for et par uger siden haft milde symptomer. En af hans læger lå med feber i to dage, og to sygeplejersker er blevet testet positive.

»Vi har praktisk talt ingen test til rådighed på min klinik. Vi bliver derfor nødt til at behandle dem efter symptomerne. Mange af vores patienter har hverken computere eller wifi, så vi kan ikke bruge videokonsultation,« fortæller Braden.

Hver dag må han derfor tage ud på hjemmebesøg iklædt beskyttelsesdragt, handsker og mundbind. En af hans sygeplejersker arbejder stadig, selv om hun har bragt et spædbarn til verden for kort tid siden.

»Jeg håber, pandemien bliver en brat opvågning for politikerne. Vores private sundhedssystem mangler kapacitet. Alle skal dækkes af en sygeforsikring, også dokumentløse imigranter.«

I de liberale medier har det især vakt forargelse, at Trump for to uger siden sagde. at han ville ønske han gradvist ville kunne genstarte de økonomiske aktiviteter til påske og – som han sagde – lade folk gå til gudstjeneste. I søndags sagde Trump, at skæringsdatoer kan give befolkningen en fornemmelse af håb, men udsatte dog ophævelsen af forbundsregeringens retningslinjer til 30. april.

Florida er en af de delstater, der er blevet udsat for hårdest kritik af sin lempelige tilgang til pandemien. Ligesom flere andre republikanske guvernører har Ron DeSantis afvist at beordre befolkningen til at blive hjemme og at lukke ikkelivsnødvendige forretninger og arbejdspladser.

Det har blandt andet medført, at nogle amter og byer langs Floridas kyster har holdt strande, barer og restauranter åbne under de collegestuderendes forårsferie. En præst i en megakirke valgte trods advarsler fra borgmesteren i Tampa at holde gudstjeneste i søndags. Han blev arresteret mandag.

»Desværre er der nogle tosser i vores delstat, som optræder uansvarligt. Af alle mennesker burde en præst da have som sin højeste prioritet at beskytte sine kirkegængere, især de ældre og sårbare, mod en så smitsom sygdom,« siger Dr. Beau Braden, der driver en klinik i det sydlige Florida.

Harlem: Fuglene synger højere

Laura King, 61, arbejder som sekretær for chefforskeren på Memorial Sloan Kettering Cancer Center nær Rockefeller Center i Manhattan.

»Jeg arbejder hjemme og har mere travlt, end jeg plejer at have på kræftcentret,« fortæller hun fra sin lejlighed i Harlem.

Alt laboratoriearbejde er blevet lukket ned på kræftcentret. Det vil blant andet sige, at vores forskere – der havde udviklet kræftknuder i mus gennem flere måneder – skal begynde forfra, når pandemien har lagt sig.

Forskningscentrets lokaler er blevet udlånt til sundhedsarbejdere i kampen mod COVID-19.

I de seneste to ugers tid er livet i Harlem gradvist gået i stå, fortæller King.

»Vi newyorkere elsker at gå ud på gaden og hilse på ekspedienter og indehavere af de små butikker, kaffehuse og spisesteder. Der er kun en café i mit kvarter, der stadig holder åbent. Nogle af restauranterne har takeawayservice. Alle andre er lukket.«

Hun finder det især smerteligt at se små købmændsforretninger og butikker med frugt og grønt forsvinde.

»Det handler om familier, der måske har brugt 10 eller 20 år på at oparbejde en forretning. I begyndelsen af pandemien forblev de åbne, men nu er de alle lukkede. Metalgitrene er nede. Jeg tvivler på, at de kan overleve. Det er utroligt trist,« siger Laura King.

Der er dog et lyspunkt at finde blandt de mange små tragedier, der udspiller sig på Harlems gader.

»Det er naturen og dyrelivet. Mens vi har trukket os tilbage, titter de frem. Det er, som om de kan mærke, der er mere plads her i foråret. Fuglene synger højere, eller er det, fordi vi kan høre dem uden al støjen? Måske vort samfund havde brug for at blive rystet i sine grundvolde. Jeg kan se noget positivt komme ud af det.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og fra nu, 1.apr, tager Coronaen for alvor på i styrke.
Men forskerne har lovet Trump at US, inden April er omme, er befriet fra sin største byrde, de fattige.

De venligste ironiske aprils-hilsner fra her. (I ytringsfrihedens navn. den danske model)

Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Måske får amerikanerne for første gang i unionens historie at mærke hvilket land det er de egentlig bor i. Et land, som gennem de sidste 40 år kun har været til for de aller rigeste på bekostning af særligt de dårligst stillede borgere. Et land, hvor borgerne finder det nødvendigt at hamstre våben for at kunne forsvare sig mod hinanden, frem for sammenhold og solidaritet. De har ellers haft chancen til et bedre samfund i nyere tid. Først med Barack Obama. Og i 2016 med Bernie Sanders.

Forhåbentlig bliver det her startskudet til at bane vejen for mindre ulighed i landet og bedre forhold til de mange millioner som står uden sygesikring eller en anstændig indkomst ved det kommende præsidentvalg.

Go for it uncle Bernie.

John Liebach, Per Torbensen, Erik Fleischer, Eva Kjeldsen, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Denne lille usynlige virus har som ingen anden,virkeligt trukket kontrasterne op i det helt extreme i et land, hvor de i forvejen var store.

Spørgsmålet er nu, hvornår at de vil nå et "breaking point", og bryde samfundet op i form af en cocktail bestående af civile opstande, anarki og revolution.

Men det må tiden vise.

@ Arne Albatros Olsen spurgte:
Spørgsmålet er nu, hvornår at de vil nå et "breaking point", og bryde samfundet op i form af en cocktail bestående af civile opstande, anarki og revolution.

Det er præcis sådan de amerikanske samfund allerede fungerer, i en stor pærevælling.
U.S.Amageddeon.