Analyse
Læsetid: 3 min.

Parlamentet spurgte. Putin sagde ’OK’. Og nu har han (næsten) grønt lys til magten i 16 år mere

Med et godkendt forslag i parlamentet onsdag kører Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig i stilling til et livslangt præsidentembede. Det skal skabe stabilitet, siger han, mens flere eksperter bekymrer sig
De seneste to måneders forfatningsændringer i Rusland har givet præsidenten nye beføjelser.

De seneste to måneders forfatningsændringer i Rusland har givet præsidenten nye beføjelser.

Dmitry Dukhanin

Udland
12. marts 2020

Vladimir Putin indrømmer så godt som aldrig en fejl.

Men det skete onsdag, da den 67-årige præsident helt ekstraordinært dukkede op i parlamentet og stik imod tidligere udtalelser støttede et forslag om at nulstille antallet af hans præsidentperioder.

Bliver forslaget til realitet, kan Putin stille op som præsidentkandidat i både 2024 og 2030 og altså sidde på magten helt til 2036. Og det på en styrket post. For de seneste to måneders forfatningsændringer i Rusland har netop givet regeringens overhoved nye beføjelser.

Putin havde ellers overrasket alle i januar, da han foreslog at omskrive den russiske forfatning og nedtone præsidentrollen. Ruslandseksperter og politiske kommentatorer koblede det hurtigt sammen med præsidentens ønske om at sikre sin magtposition, efter at hans regeringsperiode udløber i 2024.

Blot vidste man ikke helt, hvordan Putin ville placere sig. Det gør man for så vidt stadig ikke, for dels ved ingen, om Putin vil stille op i 2024, dels er præsidenten notorisk kendt for at komme med udspil, bedømme reaktionen og derefter overraske igen.

Således mener politolog Ekaterina Shulman ifølge netmediet Meduza.ru, at præsidentens strategi nu er at holde alle døre åbne: »Den vigtigste sætning fra Putin i dag var den allersidste: ’Indtil 2024 arbejder vi. Så må vi se’.«

Andre mener, at kursen ser langt mere fasttømret ud, heriblandt hovedparten af den russiske opposition og Aleksej Navalnyj, der skrev på Twitter: »Alt står klar. Putins livslange præsidentembede kommer til at ske.«

Stabilitet – men hvordan?

Seancen i statsdumaen begyndte med, at et parlamentsmedlem fra regeringspartiet, Forenet Rusland, Valentina Teresjkova fremførte et forslag om helt at afskaffe restriktioner for præsidenters embedsperioder i Rusland.

Og mens Putin var enig i, at lige netop denne periode kalder på en stærk og samlende magtfigur, svarede han, at en generel fritstilling af præsidenters regeringstid var for vidtrækkende.

Så hvad gør denne periode speciel – ud over at Rusland har 20-årsjubilæum med den samme leder?

Putins argument handlede først og fremmest om stabilitet: Coronavirus, fluktuerende oliepriser, der sender landets økonomi på gyngende grund, samt globale sikkerhedstrusler gør, at Rusland ikke vil kunne klare transitionen til en anden magtform lige nu.

Flere eksperter er helt enige i, at Rusland har brug for mere stabilitet. Men i stedet for at lægge vægten på udefrakommende destabilisering, peger man på et uholdbart indre politisk system, hvor alt afhænger af én person, og hvor den resterende elite er splittet og korrupt.

På Republic.ru skriver Oleg Kasjin: »Vladimir Putin tror ikke på sine medarbejdere og deres evne eller vilje til at give ham det, han har brug for: lige fra ’at bevare landet’ til de personlige garantier for ham og hans familie.«

Men at lade Putin blive i sin stol som styrets eneste garant for orden udskyder ikke alene problemet – det forstørrer det i fremtiden, mener Dmitrij Trenin, der er direktør for tænketanken Carnegie Moskva: »Efter at have leget med tanken om Statsrådet ser det nu ud til, at Putin endelig har besluttet sig for at stille op igen i 2024. Men det vil ikke gøre magtskiftet, hvornår det så end sker, mindre gnidningsfrit.«

Større forsamlinger forbudt

Forslaget om at nulstille Putins embedsperiode skal nu godkendes af Forfatningsdomstolen. Herefter vil det indgå som en del af en forfatningspakke, som den russiske befolkning skal stemme om den 22. april.

Allerede kort tid efter, at nyheden fra parlamentet kom i omløb, indsendte flere oppositionspartier anmodninger om at afholde demonstrationer i forbindelse med forfatningsændringerne.

Men grundet coronavirussen forbød Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, onsdag forsamlinger på over 5.000 mennesker i byen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Det er et spørgsmål om tradition og tryghed og i Rusland er der tradition for en zar, på samme måde som der er tradition for et kongehus herhjemme. Nu skal russerne bare finde ud af hvordan de sætter Putin uden for politisk inflydelse, så har de et demokrati der er ligeså ægte folkestyret som vores.

Søren Andersen

Er der en grænse for, hvor længe en dansk statsminister kan fortsætte, hvis han bliver genvalgt hvert fjerde år?