Parti mod korruption sejrer i Slovakiet

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Parti mod korruption sejrer i Slovakiet

Af Mathias Sonne

Robert Ficos optræden sagde det meste ved forgangne weekends dramatiske »systemskiftevalg« i eurolandet Slovakiet: Fico har været landets og det regerende Smer-partis stærke mand i over et årti, men da valgresultatet stod klart, listede Fico ud gennem bagdøren til particentralen uden at tale med så meget som én journalist.

Fico var nemlig valgets entydige taber, der blev fældet af de seneste års skandaler som afsløringen af Smer-partiets tråde til mafiøse og korrupte oligarker samt lejemordet på den unge journalist Jan Kuciak, der borede i netop disse tvivlsomme forhold.

Valgets overraskende suveræne sejrherre blev derimod den medieglade millionær Igor Matovic bag det populistiske parti Almindelige Mennesker og Uafhængige Personer (OĽaNO) – en løs bevægelse uden decideret partistruktur, som strøg fra 11 procent ved sidste valg i 2016 til 25 procent.

Et af Matovic’ mål var »at vise Europa, at det ikke er hele Østeuropa, der er blevet tosset«, som han formulerede det op til valget. Efter valget gav Matovic den mindst lige så meget retorisk gas:

»I 1989 overvandt vi kommunismen, og i 1998 overvandt vi meciarismen,« sagde han med henvisning til Vladimír Meciar, der regerede landet semidiktatorisk fra kommunismens fald og frem til 1998.

»I dag, i 2020, er vi endelig kommet af med mafiaen.«

Samtidig blev det store skræmmebillede op til valget gjort til skamme. Ifølge meningsmålingerne havde det nyfascistiske Folkepartiet – vores Slovakiet (LSNS) gode chancer for at blive det næststørste parti. Men i sidste ende var det kun otte procent, der satte kryds ved det homo-, roma- og indvandringsfjendtlige parti.

Det lyder alt i alt som gode nyheder fra et valg, hvor korruption og mistillid til staten var det vigtigste emne. Men træerne vokser ikke ind i himlen over Bratislava.

I Slovak Spectator citeres den politiske kommentator Grigorij Meseznikov for, at »omtrent halvdelen af OĽaNO’s vælgere udelukkende satte deres kryds ved dette parti, fordi de på den måde håbede på at vælte Smer«. Han ser OĽaNO som en gruppe opportunister, der i en skønsom blanding af venstreliberale, konservative og kristne vil få meget svært ved at skabe en konsistent partilinje internt.

Hvis man kigger på det nye parlament, hvor OĽaNO skal finde mindst to samarbejdspartnere, bliver det tydeligt, at de seneste års liberale bølge i Slovakiet er ebbet ud.

Det kan man synes om, hvad man vil. Men faktum er ifølge Grigorij Meseznikov, at de slovakiske vælgere er mere drevet af emotionelle løfter om at bekæmpe korruption end af sammenhængende politiske programmer.

Med den diffuse populistiske bevægelse ser Slovakiet altså ud til at ligge midt på banen i Europa anno 2020.

• Freedom House: De etablerede demokratier er i forfald

Af Iben Katrine Alminde

»Demokrati og pluralisme er under angreb.«

Sådan skriver Sarah Repucci, analysechef i Freedom House, i den første sætning i ’Freedom of the world’-rapporten for 2019. Mens verdens diktatorer gør alt i deres magt for at holde protester for bedre nationalt lederskab nede, statuerer flere af verdens demokratisk valgte ledere i eksempelvis USA og Indien heller ikke gode eksempler.

Som resultat af deres måde at forvalte deres lederskab på samt andre bekymrende tendenser konkluderer Freedom House, at 2019 blev det fjortende år med tilbagegang for demokrati i verden.

Freedom House er en amerikansk ngo, der måler tilstanden af borgerrettigheder og politisk frihed i hvert enkelt af verdens lande og giver dem en score mellem 1-100. De målinger har organisationen udgivet hvert år siden 1972 i rapporten Freedom in the World.

Protester i alle regioner

I 2019 var der masseprotester i samtlige af verdens regioner. Blandt dem var de mest bemærkelsesværdige dem i Hongkong, Algeriet, Bolivia, Chile, Etiopien, Irak, Iran, Libanon og Sudan.

Men fordi disse bevægelser som regel er løbet hovedet mod muren, har de ikke nødvendigvis haft en væsentlig positiv betydning for Freedom Houses vurdering af demokratiets tilstand i verden. For eksempel faldt Hongkongs score som resultat af den voldsomme undertrykkelse af demonstrationerne fra politiet side, mens Sudans score steg, fordi protesterne »banede vejen for en magtdelende overgangsregering«.

Generelt måtte protestbevægelserne dog kigge langt efter opbakning fra de etablerede demokratier.

»Uden støtte og solidaritet fra etablerede demokratier er protestbevægelser, der kræver reformer og frihed, mere tilbøjelige til at bukke under for autoritære repressalier,« udtaler Sarah Repucci.

De største demokratier

Et af sidste års værste eksempler på undertrykkelse af minoriteter er Kinas massefængslinger og tvungne indoktrinering af muslimske minoriteter i Xinjiang. Men verdens generelle håndtering af etniske, religiøse og andre minoritetsgrupper ser det heller ikke for god ud med – og det gælder både for demokratiske og autoritære lande.

Et væsentligt resultat i Freedom in the World fra 2019 handler om de demokratiske problemer i verdens to største demokratier: USA og Indien.

Indien længe har været betragtet som en demokratisk modvægt til Kina i regionen, men forskellene mellem demokratiske værdier i Beijing og New Delhi bliver sværere og sværere at få øje på, konkluderer rapporten. Det baserer Freedom House på premierminister Narenda Modis hindu-nationalistiske politik, diskrimination af minoriteter, samt tilbagekaldelse af selvstændighed i regionerne Jammu og Kashmir.

USA’s score er ikke faldet i 2019, men over de sidste ti år er den faldet med otte point. 2019 bød endnu engang på eksempler på indblanding i demokratiske valg, begrænsning af asylretten og flere sammenstød mellem Kongressen og regeringen. Et eksempel på det sidstnævnte var rigsretssagen mod præsident Donald Trump, under hvilken han beordrede embedsmænd til at nægte at vidne eller udlevere dokumenter til Kongressen.

»Hvis de store demokratiske magter ikke kan sætte stærke eksempler for konstruktivt lederskab, bliver det umuligt at vende globale trends, der truer friheden i alle samfund,« udtaler Mike Abramovitz, formanden for Freedom House.

• Putin om forslag til forfatningsændring: Ægteskab skal alene kunne indgås mellem mand og kvinde

Af Merle Baeré

Tidligere på ugen modtog det russiske parlament en længere liste over mulige ændringsforslag til landets forfatning af præsident Vladimir Putin. Flere har påpeget, hvordan samtlige af de forslag peger mod en konservativ drejning. Og at det overordnet set spiller ind i et større billede af, at præsidenten forsøger at fastholde sit greb om magten, når hans præsidentperiode udløber i 2024.

Et af de mest opsigtsvækkende forslag på listen er, at ægteskab skal defineres som noget, der udelukkende kan blive indgået mellem mand og kvinde. Det og andre forslag er endnu ikke blevet offentliggjort, men de er blevet beskrevet for pressen af højtstående medlemmer af det russiske parlaments underhus, Dumaen.

Eksempelvis har Pjotr Tolstoj, næstformand for Dumaen, ifølge The New York Times hyldet forbuddet mod homoseksuelle ægteskaber, så internationale organisationer »ikke kan tvinge Rusland til at give særlige rettigheder til LGBT-miljøet«.

Desuden foreslås det, at russernes »tro på Gud« skal skrives ind, ligesom et forsvar for »historisk sandhed« også skal sikres med henblik på fortællingen om Sovjetunionen og dens rolle under Anden Verdenskrig, som The Guardian skriver. Og så skal fremtidige ledere i Rusland ikke kunne frasige sig dele af landets territorier – hvor tankerne hurtigt ledes hen på Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Tilbage i januar meldte Putin første gang sine ønsker ud om at afholde folkeafstemning om afgørende ændringer af den russiske grundlov. Den er nu sat til at løbe af stablen den 22. april, og flere analytikere peger på, at de nyligt fremsatte forslag kan være med til at sikre en høj stemmeprocent.

• Spanien: Uden tydeligt samtykke er det voldtægt

Af Martin Gøttske

Den spanske regering fremlagde tirsdag et lovforslag, der vil gøre erklæret samtykke afgørende i voldtægtssager, og som samtidig lægger mindre vægt på, om ofre kan bevise, at vold eller trusler om vold er blevet brugt imod dem.

Den nye såkaldte ’kun ja betyder ja’-lov kommer, efter flere sager har skabt ramaskrig, da anklagede i voldtægtssager blot er blevet dømt for den mildere forbrydelse ’seksuelt misbrug’ frem for voldtægt, i og med domstole vurderede, at ofrene ikke havde sagt tilstrækkeligt fra.

»Hidtil har kvinder stået over for en lang række forhindringer. De skulle bevise, at de var blevet udsat for magt, vold eller trusler for at kunne hævde, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb,« siger ligestillingsminister Irene Montero til spanske medier. »Nu behøver vi ikke bevise, at der blev brugt magt, da ideen om samtykke vil være i centrum.«

Montero er medlem af partiet Podemos, der ligger på den yderste venstrefløj, og som for nylig gik i regering med centrum-venstre-partiet PSOE anført af premierminister Pedro Sánchez. Regeringen beskriver sig selv som feministisk og progressiv.

Der står i lovforslaget, skriver avisen El País, at der fremover vil være tale om voldtægt, hvis der ikke er givet samtykke, og »der er ikke givet samtykke, hvis offeret ikke tydeligt og utvetydigt har kommunikeret et eksplicit ønske om at tage del i akten«.

Ifølge Amnesty International er det kun ni ud af 31 europæiske lande, som organisationen har undersøgt, hvor lovgivningen definerer det som voldtægt, hvis der ikke er givet samtykke. I resten af landene defineres voldtægt ud fra, om der eksempelvis er brugt vold eller trusler om vold – som det altså også fortsat vil være tilfældet i Spanien, indtil lovforslaget stemmes igennem, hvilket formentlig først vil ske om et halvt års tid.

Også i Danmark diskuteres indførslen af en samtykkelov. I slutningen af februar sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen »går efter en samtykkebaseret lovgivning«.

Ifølge det nye spanske lovforslag skal voldtægt kunne give fængselsstraffe på mellem fire og ti års fængsel. I specielt grove tilfælde vil straffen kunne lyde på 15 års fængsel.

De senere år har store protester været med til at skabe fokus på behovet for at ændre den spanske voldtægtslovgivning. En af de mest omstridte sager var den såkaldte ulvekobbelsag, hvor fem mænd stod anklaget for at have gruppevoldtaget en 18-årig kvinde i 2016, men de blev i første omgang frikendt for voldtægt og blot dømt for seksuelt misbrug, da det ikke kunne bevises, at kvinden havde været udsat for vold eller trusler om vold.

Den afgørelse fik tusindvis af kvinder til at demonstrere i gaderne. De fem mænd blev senere dømt for voldtægt ved højesteret og fik hver 15 års fængsel.