Baggrund
Læsetid: 5 min.

Primærvalg i industristaten Michigan kan blive knald eller fald for Bernie Sanders

Industristaten Michigan er som skræddersyet til Sanders' progressive kampagne med mange unge, studerende og arbejdervælgere. Det var her, den sorte præsidentkandidat, Jesse Jackson, vandt i 1984, og Sanders slog Hillary Clinton i 2016. Men denne gang kan det blive sværere
Primærvalget i Michigan er blevet prøvesten for Bernie Sanders’ evne til at orkestrere et comeback i stil med Bidens overraskende præstation for halvanden uge siden i South Carolina. Her ses Bernie Sanders til et vælgermøde d. 9. marts i St. Louis, Missouri.

Primærvalget i Michigan er blevet prøvesten for Bernie Sanders’ evne til at orkestrere et comeback i stil med Bidens overraskende præstation for halvanden uge siden i South Carolina. Her ses Bernie Sanders til et vælgermøde d. 9. marts i St. Louis, Missouri.

Lucas Jackson

Udland
10. marts 2020

På Super Tuesday for kun en uge siden var senator Bernie Sanders favorit til at vinde flest delegerede i de 14 delstaters primærvalg.

Det blev i stedet hans hovedmodstander, tidligere vicepræsident Joe Biden, der med ét blev frontløberen i kampen om Det Demokratiske Partis nominering af en præsidentkandidat i 2020.

Efter valgnederlaget indrømmede Sanders på en pressekonference i sin hjemstat Vermont, at han havde haft sværere end forventet ved at mobilisere unge vælgere og folk, der enten af apati eller fatalisme sjældent deltager i valg, til at stemme ved primærvalgene.

»Det er ikke let at engagere mennesker i den demokratiske proces, når de altid har følt sig sat udenfor. Er det lykkedes for os at få flere unge til at stemme? Desværre nej,« sagde Sanders.

Men med blikket rettet mod de seks delstater, der afholder valg tirsdag, gav han udtryk for behersket optimisme og pegede specielt på sine chancer i industristaten Michigan i Midtvesten.

»Michigans økonomi er blevet ødelagt af frihandelsaftaler med Kina, Canada og Mexico, som Joe Biden i sin tid stemte ja til i Senatet, og som jeg var imod,« lød det fra Sanders.

Ud over Michigan går sydstaten Mississippi, midtveststaten Missouri og de to vestlige delstater Idaho og Washington til afstemning tirsdag. I North Dakota finder der vælgerforsamlinger sted. Sanders’ bedste sejrschance er i Idaho, North Dakota og Washington, hvor han besejrede Hillary Clinton i 2016.

For fire år siden vandt Sanders også Michigan i en kneben choksejr over Clinton. Det til trods for meningsmålinger, der viste, han var faldet langt bagud efter et knusende nederlag ugen forinden i South Carolina.

Primærvalget i Michigan tirsdag er derfor blevet en prøvesten for Bernie Sanders’ evne til at orkestrere et comeback i stil med Bidens overraskende præstation for halvanden uge siden i South Carolina.

A.O.C. og Jesse Jackson

Men der er vigtige forskelle mellem de to delstater, som kan modarbejde Sanders.

I South Carolina var seks ud af ti vælgere afroamerikanere, der anses for at være Bidens mest loyale vælgergruppe. I Michigan er unge den eneste loyale vælgergruppe, Sanders kan regne med, men deres stemmeandel er normalt betydeligt lavere end afroamerikaneres.

Herudover er der opbakningen fra partiets establishment. I South Carolina nød Biden godt af massiv støtte fra lokale demokratiske politikere og fra sydstatens mest prominente politiker, kongresmedlem Jim Clyburn. I Michigan har en nyligt valgt og populær demokratisk guvernør, Gretchen Whitmer, og alle demokratiske kongresmedlemmer, på nær ét, blåstemplet Biden.

Den eneste kendte politiker, der slutter helhjertet op om Sanders, er det palæstinensisk-amerikanske kongresmedlem, Rashida Tlaib. Hun blev valgt i 2018 fra en kreds i Detroit med et flertal af minoritetsvælgere.

Søndag præsenterede den demokratiske stjerne, Alexandria Ocasio-Cortez, Bernie Sanders på et velbesøgt vælgermøde i Michigans største universitetsby, Ann Arbor. Kort forinden havde USA’s mest kendte nulevende sorte borgerretsforkæmper, Jesse Jackson Jr., erklæret sin støtte til senatorens kampagne på et andet vælgermøde.

Jackson var den første afroamerikaner til at stille op i et præsidentvalg i 1984 og 1988. Dengang talte han for dannelsen af en ’regnbuekoalition’ af progressive hvide og sorte vælgere, latinoer, asiatisk-amerikanere og det oprindelige folk som det eneste springbræt til social og økonomisk forandring.

Sanders håber at samle en lignende koalition i sin valgkampagne. Jackson vandt i 1984 og 1988 flere primærvalg og vælgerforsamlinger, herunder Michigan, og modtog en støtteerklæring fra en dengang ukendt socialistisk borgmester i Burlington, Vermont – nemlig Sanders.

Michigans demografiske sammensætning kan give Sanders en hjælpende hånd. Den store arabisk-amerikanske befolkning er venligt stemt over for Sanders’ kritiske holdning til Israels behandling af palæstinenserne. Han vil formentlig også kapre en del stemmer i den hvide og sorte arbejderklasse, selv om de fleste fagforbund støtter Biden.

Sanders har tilbragt de sidste tre dage i Michigan. Hvis hans mest loyale vælgergruppe – de unge og de studerende – tænder på hans budskab og strømmer til stemmeurnerne, kan dette afgørende primærvalg for Sanders og Biden blive kamp til stregen.

Hvis Sanders lider nederlag tirsdag, risikerer han også at tabe i to andre industristater, Ohio og Illinois, i primærvalg i næste uge. Herefter kan Bidens føring være umulig at indhente.

Bernie Sanders vs. Joe Biden

Jesse Jacob

Klimapolitik

Bernie Sanders:

  • USA skal genindtræde i Parisaftalen.
  • Al elektricitet og alle transportmidler skal omstilles til vedvarende energikilder i 2030. Resten af energisystemet skal være fossilfrit i 2050 som del af Green New Deal. Pris: 16 billioner dollar over 10 år.
  • Landsdækkende forbud mod at udvinde naturgas ved hjælp af hydrofraktur-teknologi.

Joe Biden:

  • USA skal tilslutte sig Parisaftalen igen.
  • Landets økonomi skal være CO2-neutral i 2050. Pris for omstilling af USA’s energisystem: 1,7 billioner dollar over 10 år.
  • Afviser at forbyde hydrofraktur til udvinding af naturgas, men vil begrænse udslip af metan.

Indvandrerpolitik

Bernie Sanders:

  • Midlertidigt stop for hjemsendelse af immigranter, afmontering af alle interneringslejre og genforening af splittede familier.
  • Beskytte immigranter, der som mindreårige blev bragt ulovligt til USA, og deres forældre mod hjemsendelse.
  • Leve op til FN’s flygtningekonvention og byde alle klimaflygtninge velkomne.

Joe Biden:

  • Imod indførelse af midlertidigt stop for hjemsendelser, men vil genforene splittede familier.
  • Afmontering af Trumps asylpolitik, der pålægger flygtninge fra Mellemamerika og Mexico at søge om asyl i Guatemala.
  • Beskyttelse af mindreårige, der blev bragt ulovligt til USA, mod hjemsendelse, men ingen garanti til deres forældre om at blive.

Sundhedspolitik

Bernie Sanders:

  • Udvide en skattefinansieret sundhedsordning for seniorer over 65 (Medicare) til at omfatte alle amerikanere og afskaffe privat sundhedsforsikring til 160 millioner borgere.
  • Sundhedsordningen vil omfatte lægebesøg, indlæggelse på hospital, tandbehandling, behandling af psykiske lidelser, behandling af stofmisbrug, langtidsbehandling, høreapparater, briller og medicin.
  • Finansieres gennem præmier betalt af lønmodtagere og arbejdsgivere, højere marginalskat på indkomster over 10 millioner dollar, højere selskabsskat og formueskat.

Joe Biden:

  • Imod skattefinansieret sundhedsordning for alle. Vil bevare sundhedsforsikring for 160 millioner amerikanere tegnet gennem arbejdsgivere, og vil bevare privat forsikring tegnet af 84 millioner selvstændige.
  • Vil udvide Obamas sundhedsforsikring til at omfatte 27 millioner amerikanere, der ikke er dækket.
  • Borgere uden sundhedsforsikring skal kunne melde sig ind i pensionisternes ordning, Medicare, hvor præmier og medicin er lavere end på det private marked.

Uddannelse

Bernie Sanders:

  • Vuggestue og børnehave skal være gratis for alle; antallet af pædagoger skal fordobles, og deres løn hæves fra 11 dollar til 15 dollar i timen.
  • Folkeskoler og gymnasier i fattige amter og kommuner skal modtage mere bistand; lærere skal garanteres en årsløn på mindst 60.000 dollar.
  • Kursusgebyrer på ’community colleges’, erhvervsskoler og offentlige universiteter skal dækkes af delstaterne og forbundsstaten.

Joe Biden:

  • Imod gratis vuggestue og børnehave, men forbundsstaten skal hjælpe delstater med at tilbyde børnehave til alle 3- og 4-årige.
  • Folkeskoler og gymnasier i fattige amter og kommuner skal ydes mere bistand fra forbundsstaten.
  • Den to år lange videregående uddannelse på »community colleges« og erhvervsskoler skal på sigt være gratis for de »hårdtarbejdende« unge. Den fire år lange uddannelse på offentlige og private universiteter skal fortsat betales af de studerende.

Udenrigspolitik

Bernie Sanders:

  • USA skal igen være fortaler for demokrati og forsvarer af frihedsrettigheder og menneskerettighederne.
  • Imod militære interventioner, der har regimeskifte som formål. Helhjertet støtte til globale militære alliancer, herunder NATO.
  • Vil genoptage atomaftalen med Iran og stoppe USA’s militære hjælp til Saudi-Arabiens krig i Yemen.

Joe Biden:

  • Vil afslutte krigen i Afghanistan og stoppe militærhjælp til Saudi-Arabiens krig i Yemen, men fortsætte militær tilstedeværelse i Mellemøsten.
  • Styrke USA’s alliance med NATO-landene og partnere i Asien; afholde topmøde med alliancepartnere om bekæmpelse af autoritære tendenser.
  • Genoplive atomaftalen med Iran og fornye START-aftalen med Rusland om at bevare loft over strategiske atomvåben.
Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg krydser tommelfingre for Bernie - Joe Bidet lyder mere som en halv social-liberal udgave af det radikale venstre. Desuden stemte han for Irak-krigen, og lod sin søn indtræde i et oligark-ejet ukrainsk energiselskab.