»Sanders kan ikke vinde over Trump ved at mobilisere millioner af nye vælgere«

Trods Joe Bidens overvældende sejr til South Carolinas primærvalg i lørdags er senator Bernie Sanders stadig favorit til at vinde flest delstater og flest delegerede til partikongressen i de 14 delstater, der tirsdag – den såkaldte Super Tuesday – skal afvikle demokratiske primærvalg.

Det siger den politiske geograf og demograf Ruy Texeira, der har studeret og skrevet om amerikansk valgpolitik siden 1980’erne.

Texeira, der er seniorstipendiat ved den demokratiske tænketank Center for American Progress i Washington, D.C., er skeptisk over for Bernie Sanders’ argument om, at han med sit budskab kan vinde præsidentvalget i november ved at motivere flere unge vælgere og arbejdere til at gå ud og stemme.

Valgdemografen mener på baggrund af sin egen og andres forskning, at Sanders kun kan slå præsident Donald Trump ved at justere sit budskab, så han tiltrækker moderate demokrater, partiuafhængige og endda liberale republikanere.

– Hvad forventer du, der vil ske i de 14 delstatsvalg til Super Tuesday?

»Joe Bidens jordskredssejr i South Carolina i lørdags betyder utvivlsomt, at han vil klare sig bedre, end vi havde forventet til valgene i de fire sydstater med mange sorte vælgere. Det hjælper ham også, at Pete Buttigieg og Tom Steyer nu har forladt valgkampen. Men Sanders vil vinde i de fleste andre delstater.«

»Når støvet lægger sig efter Super Tuesday, går jeg ud fra, at Sanders vil have flest delegerede. Men han vil næppe have et så stort forspring og dominere feltet så meget, som han ville have gjort, hvis Biden havde klaret sig mindre godt i South Carolina. Biden vil i antal delegerede ligge ret tæt på Sanders. Det kan ende med at blive et hestevæddeløb mellem de to.«

– Har Biden en bedre chance for at slå Trump end Sanders?

»Biden er den bedst stillede kandidat til at vinde i november; det er ham, der kan få vælgere tilbage i den demokratiske fold, dem der stemte på Barack Obama i 2008 og 2012, og som i 2016 gik over til Trump. Det drejer sig fortrinsvis om hvide vælgere uden en videregående uddannelse i svingstater som Iowa, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin i Midtvesten. Det er her, udfaldet af præsidentvalget formentligt bliver afgjort. Biden virker ikke truende på denne vælgergruppe. De kan personligt relatere til ham. Han vil ikke afskaffe privat sundhedsforsikring.«

– Men Biden kan vel næppe mobilisere lige så mange nye vælgere som Sanders?

»Det vigtige er, at Biden klarer sig meget bedre blandt ældre vælgere, der er langt mere tilbøjelige til at stemme end de yngre. Det er bare et faktum. Hertil kommer, at Midtvesten har forholdsmæssigt flere ældre vælgere end andre delstater. I øvrigt har vi ikke data, der dokumenterer, at Biden vil tiltrække færre unge vælgere end Sanders imod Trump; det er bare en antagelse.«

– Michael Bloomberg har investeret en astronomisk sum i at vinde delegerede på Super Tuesday. Hvordan ser det ud for ham?

»Der er næppe tvivl om, at han vil klare sig rimeligt godt, men hans resultat vil ikke give udslag i særligt mange delegerede. Bloombergs indflydelse skal mere måles i det forhold, at han er med til at splitte den moderate vælgerblok mellem flere kandidater.«

Ifølge Tuy Texeira virker det som om, Bloombergs kampagne allerede er toppet. Indtil valget i South Carolina i lørdags havde den tidligere New York-borgmester og milliardær stort set de 14 Super Tuesday-delstater for sig selv – han kunne bombardere dem med annoncer. I de sidste par dage har han ikke haft banen for sig selv, og i de kommende valg skal han dyste direkte mod de andre kandidater i de andre delstater.

»Nuvel, han har tonsvis af penge at spendere, men jeg tror ikke, at hans budskab ’jeg kan løse alle problemerne’ afspejler stemningen i den demokratiske vælgerskare,« siger Texeira.

– Så du anser det for mest sandsynligt, at Super Tuesday vil udskille to kandidater fra resten af flokken: Joe Biden og Bernie Sanders?

»Ja, især hvis flere af de andre kandidater dropper ud efter Super Tuesday. Det kan gavne Biden mere end Sanders, og indtil nu er det ikke lykkedes for Sanders at nå op på mere end en tredjedel af stemmerne.«

Er sorte vælgere progressive?

– Du har været skeptisk over for Sanders-kampagnens argument om, at hans evne til at tiltrække nye unge vælgere vil opveje et muligt tab af støtte fra moderate demokrater, der finder ham for yderliggående. Er du stadig af den opfattelse?

»Det er korrekt, at størsteparten af hans stemmer kommer fra de unge vælgere, men han har endnu ikke vist, at han kan mobilisere flere vælgere fra denne gruppe. I de første fire valg er deres valgdeltagelse ikke vokset betydeligt. Og så har Sanders nydt godt af et splittet felt og af Bidens middelmådige præstation som kandidat.«

– Mener du, at den koalition, som Sanders skabte i Nevada af hvide, sorte, latinoer og asiatiske-amerikanere samt unge og ældre, ikke nødvendigvis er muligt at kopiere i andre delstater?

»Det er ikke udelukket, han kan kopiere den andre steder. Han står meget stærkt i Californien i kraft af en solid støtte fra unge latinovælgere; i Texas klarer han sig ikke helt så godt blandt latinoer, selv om han fører der i de seneste meningsmålinger.«

Men igen skyldes Sanders’ styrke den omstændighed, at der er mange unge latinoer i Californien og Texas. Ældre latinovælgere synes at være mere tilbøjelige til at stemme på Biden, påpeger den amerikanske valgdemograf.

– Hvordan forklarer du, at Sanders fire år efter valgkampen i 2016 stadig må kæmpe hårdt for at vinde sorte vælgere over på sin side?

»Sorte vælgere er ret pragmatisk anlagt. De er ikke så progressive, som mange antager. Ni ud af ti stemmer på demokratiske politikere, men de er tilbøjelige til at være moderate, hvad angår almene samfundsværdier, og pragmatiske hvad angår økonomisk politik. De støtter ideen om, at staten bør spille en rolle i socialpolitik og hjælpe udsatte grupper, men det betyder ikke, at de ukritisk slutter op om Bernie Sanders’ økonomiske og sociale politik.«

»På den måde er Sanders’ holdninger mere populære blandt hvide vælgere og især de unge, der anser ’systemet’ for at være korrupt og derfor mener, at det skal reformeres.«

»Desuden står der mere på spil for sorte vælgere end for hvide i dette præsidentvalg. Afroamerikanere er mere sårbare over for Trumps politik, så det er afgørende for dem at finde en kandidat, der kan vinde til november. Bidens fordel er at være tæt knyttet til Barack Obama, mens Sanders er belastet af at komme fra en kridhvid delstat, Vermont.«

Texeira tilføjer dog:

»Sanders virker stadig som en politiker, der for unge er cool at støtte op om, men det kan godt være, at han lige nu er på trapperne til at bryde igennem til andre vælgergrupper.«

Kan Sanders mobilisere en tsunami?

– Men Sanders synes også at klare sig ret godt blandt arbejderklassevælgere?

»Han har klaret sig relativt godt blandt vælgere uden en universitetsuddannelse, men mange af dem er unge latinoer og sorte fra arbejderklassen. Jeg er ikke så sikker på, at Sanders vil klare sig så godt blandt hvide arbejderklassevælgere.«

– Men kan Sanders vinde nok vælgere fra den hvide arbejderklasse over på sin side imod Trump?

»Altså, nogle af de ting, han taler om, appellerer til mange amerikanere. De er vrede på dem, de mener, dominerer det politiske og økonomiske system. På den anden side er nogle af Sanders’ standpunkter svære at sælge til mange vælgere.«

Texeira nævner eksempelvis, at Sanders vil gøre det lovligt at krydse grænsen uden dokumenter. Immigranter uden opholdstilladelse skal ydes gratis sundhedspleje. Alle dømt for en forbrydelse skal have lov til at stemme. Han vil forbyde fracking af naturgas i Pennsylvania, hvilket kan føre til tab af masser af job. Og måske mest risikabelt: Privat sundhedsforsikring skal afskaffes.

»Det er ikke særligt populært,« fremhæver han. 

»Men det kan ikke på forhånd udelukkes, at Bernie kan overbevise et flertal af vælgerne om, at disse reformer er fornuftige og retfærdige. Det er muligt. Problemet er varemærket: socialisme. Det kan trække fra.«

»Lige nu er det måske svært at forestille sig, hvad Trump og republikanerne gør, hvis Sanders vinder nomineringen. Men vi kan være sikre på, at de vil sætte en grotesk og ubønhørlig skræmmekampagne i gang mod socialisme og kommunisme uden at spare på krudtet. Det bliver virkeligt beskidt.«

– Til det svarer Sanders, at han vil mobilisere så mange nye vælgere til at gå ud at stemme, at den negative effekt af Trumps skræmmekampagne bliver neutraliseret?

»Ja, jeg ved godt, han siger det, men det er lige nu ikke muligt at få det regnestykke til at gå op. Det er en politisk strategi. Faktum er, at han ikke kan vinde dette præsidentvalg ved at lave om på den måde, som vælgerkorpset er struktureret på. Han vinder kun ved at tiltrække flere hvide arbejderklassevælgere end Hillary Clinton.«

Ifølge Texeira er det altså en risikabel strategi at gøre en højere valgdeltagelse til en forudsætning for ens succes ved præsidentvalget i november. Men indtil videre synes det ikke at bekymre Sanders, at mange af hans holdninger frastøder svingvælgere eller dem, der måske kan overtales til at støtte ham uden for hans skare af kernevælgere.

»Efter min mening er det en fantasi at forestille sig, at Sanders kan vinde præsidentvalget ved at slippe en tsunami af nye vælgere løs. Er der virkelig nogen, der tror, at Trump ikke vil kunne mobilisere flere republikanske vælgere? Begge sider vil strømme til valgurnerne i november,« siger den amerikanske valgforsker.

Valgforskning har »ubestrideligt dokumenteret«, at jo mere polariserende en kandidat er – og Sanders er polariserende – desto højere er sandsynligheden for, at den anden side motiveres mere til at gå ud og stemme end hans vælgere. Så der er meget ønsketænkning i sanderslejren, mener Texeira.

»Og hvis det er ønsketænkning, som mange af os valgforskere mener, kan man håbe, at Sanders og hans politiske rådgivere lægger en strategi for, hvordan de vinder vælgere over på hans side, der ikke umiddelbart identificerer sig med hans standpunkter.«

Nervøs partielite?

– Der har de seneste uger været snak om partielitens og landsudvalgets modstand mod Sanders’ kandidatur. Mener du, at denne modstand kun skyldes en frygt for, at han vil tabe til Trump og tage demokratiske kongresmedlemmer og senatorer med i faldet? Eller er der andre grunde?

»Det er mere kompliceret end som sådan. Lad os være helt ærlige og sige, at Sanders’ politiske standpunkter gør en masse karrierepolitikere til venstre for midten i partiet utilpasse. De ville være lige så nervøse, hvis han havde en virkelig god chance for at slå Trump og som præsident tog partiet yderligere til venstre.«

»Hvis han viser sig at blive en stærk kandidat mod Trump, der ikke bringer demokraternes flertal i Repræsentanternes Hus i fare og endda øger chancen for at vinde i Senatet, ville partiledelsen være mindre nervøs. Men det er ikke irrationelt at være bekymret over Sanders’ chance for at besejre Trump. Andre kandidater har efter min mening en bedre chance. Og lad os nu være hudærlige: Det er enormt vigtigt for vort land at komme af med denne præsident.«

»Modstanden mod Sanders’ kandidatur i partiet kan altså ikke begrænses til et spørgsmål om, hvorvidt partieliten anser ham for at være en politisk fjende, og at de ikke kan lide hans ideologi, eller at de kun er ude på at beskytte deres rige donorer mod en sandersregering. En stor del af modstanden hænger sammen med en dyb bekymring om, hvorvidt han kan vinde præsidentvalget, og om han vil tage Kongressen med i faldet.«

– Tror du, at en kandidat som Bloomberg rent faktisk kan få opbakning fra partieliten, eller er hans bestræbelser på at ’købe’ støtte fra vælgerne gennem en reklamekampagne til 400 millioner dollar en tand for meget?

»Hvis Bloomberg pludselig får fremdrift og styrer mod nomineringen, tror jeg, at mange demokrater vil bide tænderne sammen. Han har kun for nylig meldt sig som demokrat. Han har mingeleret sig ind i valgkampen ved hjælp af sin formue og uden støtte fra partieliten, og kan han blive nødt til at mobbe sig hele vejen til nomineringen.«

»Og hvis det skulle lykkes ham at vinde på partikongressen, vil alle dem, der for alt i verden vil af med Trump, formentlig stemme på ham, men de vil ikke gøre det af overbevisning.«

– Det er svært at forestille sig mange sandersvælgere stemme på Bloomberg?

»Ja, og man skulle tro, at noget af den skepsis, der hersker om Sanders’ valgbarhed, også vil knytte sig til Bloombergs – dog fra venstrefløjsvælgere i partiet. Det bliver virkeligt vanskeligt at overbevise sandersvælgere om at stemme på Bloomberg. De vil utvivlsomt finde det lettere at holde sig for næsen og stemme på Joe Biden i november. Bloomberg er for langt ude.«

Så mange delegerede er i spil på Super Tuesday

38 procent af de delegerede til demokraternes primærvalg bliver afgjort på Super Tuesday. Der er stor forskel på, hvor mange delegerede der er på spil i delstaterne, men Californien og Texas vægter særligt tungt. RealClear Politics laver et gennemsnit af en række meningsmålinger, og kortet her viser de kandidater i de enkelte delstater, som står til mindst 15 procents opbakning. Flere delstater har ikke pålidelige målinger, så de er udeladt. Amerikansk Samoa med 6 delegerede og 5 superdelegerede mangler på kortet. Kilde: Realclearpolitics.com | Infografik: Rasmus Raun Westh