Nyhed
Læsetid: 4 min.

Trumps hjælpepakke er større end Obamas i 2008, men næppe tilstrækkelig

Økonomer forudser allerede nu behovet for en større indsats fra USA’s regering end under krisen i 2008-09, hvis arbejdstagere og selskaber skal undgå fallit. Første skridt er en stimuluspakke – det næste kan blive, at staten stiller sig som økonomisk garant for mange selskabers overlevelse
Trumps regering foreslår Kongressen at overføre et beløb på 1.000 dollar til hver husholdning i midten af april og et ekstra beløb på 500 dollar, hvis der er børn i hjemmet. En anden udbetaling skal finde sted i maj.

Trumps regering foreslår Kongressen at overføre et beløb på 1.000 dollar til hver husholdning i midten af april og et ekstra beløb på 500 dollar, hvis der er børn i hjemmet. En anden udbetaling skal finde sted i maj.

CJ Gunther

Udland
20. marts 2020

Præsident Donald Trump planlægger at give amerikansk økonomi det største finanspolitiske løft nogensinde med en stimuluspakke, der vil løbe op i mindst en billion dollar. Beløbet bliver højere end det, Kongressen vedtog i præsident Barack Obamas første måned under recessionen i 2008.

Omfanget og indholdet af stimuluspakken kom for dagens lys onsdag i en udmelding fra USA’s finans- og økonomiministerium. Regeringen foreslår Kongressen at overføre et beløb på 1.000 dollar til hver husholdning i midten af april og et ekstra beløb på 500 dollar, hvis der er børn i hjemmet. En anden udbetaling skal finde sted i maj.

Den samlede udgift bliver i omegnen af 500 milliarder dollar.

Pakken indeholder ydermere en lånepulje på 300 milliarder dollar målrettet mindre virksomheder, som har indstillet deres operationer, sendt ansatte hjem eller afskediget dem. Herudover vil hårdt ramte erhverv som hotelbranchen og turismesektoren kunne optage rentefrie lån fra en pulje på 150 milliarder dollar. Luftfartsselskaber får 50 milliarder dollar i lån stillet til rådighed.

I denne uge har Kongressen allerede vedtaget en bevilling på 100 milliarder dollar, der vil dække sygedagpenge i to uger for medarbejdere i mindre virksomheder og betale en test for COVID-19. Der er også ekstra penge i bevillingen til arbejdsløshedsunderstøttelse, madkuponer og Medicaid, altså gratis sundhedsforsikring for lavindkomstfamilier.

Trump-regeringens stimuluspakke har fået en god modtagelse i begge kamre af Kongressen. Republikanerne bakker op om den første udbetaling af direkte bistand til hver husstand – et beløb på 250 milliarder dollar. Demokrater i senatet har foreslået en endnu større hjælpepakke.

»Denne pakke (Trumps, red.) er et konstruktivt skridt i den rigtige retning,« siger Joseph Gagnon, senior stipendiat ved Peterson Institute for International Economics i Washington, D.C., og tidligere senior økonom i USA’s centralbank.

»En demokratisk præsident ville have gjort præcis det samme, så jeg håber, demokratiske lovgivere indser, at denne stimuluspakke i høj grad ligner deres foretrukne opskrifter.«

Næppe tilstrækkeligt

Men er en billion dollar nok til at bære de mange virksomheder og lønmodtagere igennem en mange måneder lang pandemi, der vil lamme store dele af amerikansk økonomi?

Det tvivler økonomen Simon Johnson stærkt på. Han er professor på Massachusetts Institute for Technology i Boston og var cheføkonom for Den Internationale Valutafond (IMF) under den sidste store finanskrise og økonomiske recession i 2007-08.

»I de gamle dage – før denne pandemi – var det muligvis sådan, at en billion dollar ville have set virkelig imponerende ud. Men de prognoser for sundhedskrisen og skaden på amerikansk økonomi, jeg og andre eksperter arbejder med lige nu, antyder, at det ikke er i nærheden af at være nok. Ikke engang ti billioner dollar ville forslå,« siger Johnson over telefonen fra sit hjem i Boston.

»Vi står over for en katastrofe, der er langt værre, end du og jeg har oplevet i vores liv. Hvad vi oplevede i 2007-08 og efterfølgende, er barnemad i forhold til, hvad vi snart ramler ind i.«

Som cheføkonom i IMF i 2007-08 lærte Johnson, at beslutningstagerne hele tiden halsede bagefter den nedadgående kurve for børsmarkederne og økonomien.

»Vi blev ved med at sige: Okay, det her er slemt, så vi bliver nødt til at rykke ud med bistand og lån, men så opdagede vi, at det allerede skulle være sket en måned forinden. Situationen forværres hele tiden. Det er derfor, det er så vigtigt at køre de økonomiske bazookaer i stilling allerede nu.«

En oplagt løsning er at lade den amerikanske forbundsstat træde til som økonomisk garant for de virksomheder, der bliver nødt til at lukke og sende medarbejderne hjem. Det er, hvad de to franske økonomer Emmanuel Saez og Gabriel Zucman fra University of California, Berkeley, har foreslået.

Staten holder firmaer åbne

Tidligere økonom i den amerikanske centralbank Joseph Gagnon bakker op om dette forslag.

»Det giver mening, at forbundsregeringen under denne pandemi betaler luftfartsselskaber for ledige pladser i flyvemaskiner, hoteller for ledige værelser, restauranter for ledige borde, og så videre,« siger han.

Gagnon påpeger, at et sådant initiativ vil sætte en stopper for en ellers uundgåelig konsekvens af en sundhedskrise, der lukker erhvervssektorer ned: at selskaberne går i betalingsstandsning og konkurs.

»Men det bliver givetvis svært at forhandle en så kompleks nødhjælpspakke på plads. Den vil indeholde mange forskellige betingelser, som ansøgerne skal opfylde for at kvalificere sig,« siger økonomen.

Man kunne for eksempel forestille sig, at tilskuddet baseres på ledige pladser i fly og ledige værelser på hoteller eller selskabets indtægt i samme periode året før. En ufravigelig betingelse ville være, at bevillingen fra forbundsstaten vies til faste udgifter, herunder løn til medarbejderne. Og en meget vigtig sidegevinst ville desuden være, at banker og investeringsfirmaer undgår at gå i konkurs.

Fordelen ved forbundsstatens midlertidige overtagelse af det økonomiske ansvar for disse selskaber er, at de så kan genstarte uden de store forhindringer, så snart pandemien er under kontrol.

»Det betyder, at økonomien vil komme sig ret hurtigt‚« vurderer Joseph Gagnon.

Men har den amerikanske forbundsstat råd til at pumpe så mange penge ind i økonomien?

Ja, mener Joseph Gagnon.

»Investorerne har en enorm appetit på at købe statsobligationer i en finanskrise, selv om renten er meget lav. Den er faktisk lavere end inflationen, så statsobligationer mister værdi over en ti år lang periode. Det en virkelig god handel for forbundsstaten.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke en overskrift! Giver det mening, at sammenligne omfanget af statens hjælpepakker i to fundamentalt forskellige situationer, og er det egentlig det artiklen gør?

En økonomisk krise, der medfører recession, og som udspringer at primitive liberale doktriner, der aldrig har kunnet styre udviklingen, kan vel ikke sidestilles med en pandemi, der sætter store dele af samfundet i stå?

Jeg forstår ikke, at der er behov for sådanne fangkroge i Information.

Gunna Hölludottir

Trump var ude at fortælle om malariamedicinen, som både kinesiske, australske og franske læger mener kan gavne sammen med HIV medicin. Her blev han modsagt af amerikanske med. myndigheder, som påpeger, at medicinen klorokin ikke er godkendt til behandling af Coronavirus 19. Medicinen er afprøvet og godkendt til malaria og den er billig. Hvad er der i det hele taget godkendt til Coronavirus 19? Akkurat intet. Der findes ikke nogen mulighed for vacination, for der findes ikke nogen vacine.

Det skulle ikke undre mig, at medicinalfirmaer vil arbejde imod brug af en billig og tilsyneladende for nogle effektiv medicin, som allerede er godkendt. De er ekstremt stærke.

Hvor meget har medicinalindustrien lægerne i lommen?

Et miniforsøg i Sydfrankrig hvor medicinen sammen med en anden hivmedicin blev brugt på 25 patienter virkede den for 75% af de coronaramte.

Danske sundhedsmyndigheder råbte højt og udskammede en privatpraktiserende læge, der foreslog samme medicin klorokin. Spørgsmålet er om de ændrer synspunkt, hvis behandlingen viser sig effektivt, som australierne mener den er.

Nu har de danske myndigheder bestiller en anden medicin som ikke er godkendt nogen steder, men har været afprøvet mod ebola.

Hvor er samarbejdet? Er Coronakrisen et udstillingsvindue af lægefaglig selvtilstrækkelighed.

Gunna Hölludottir

Rettelse
vaccine

Helle Walther

Sikke noget pjat og dumt at sammenligne beløb størrelser. Der skal bare det til, som der skal til, uanset hvem der er præsident i USA. Ham, der er der nu, er ikke velforvaret, og lyver. Men der må være andre i kongressen fra begge partier, der har hjernen med og sørger for tingene sker. Pence har vist lidt format her, er trådt i karakter, men hvad hjælper det når tossen fortsat er der.

Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Jeg ville gerne have anbefalet dit indlæg, hvis altså ikke du havde givet Mike Pence 'thumbs up'..

Under AIDS-epidemien gjorde han en mildest talt uheldig figur, da han mente det var en 'bøsse-pest', og forhalede sundhedstiltag.

Han er religiøs fundamentalist, og tror ikke på videnskaben.

Om han kan gøre en progressiv figur med Coronavirus er tvivlsomt.

Eva Schwanenflügel

PS. Det er også derfor, jeg ville grue for at se ham overtage efter Trump.

Helle Walther

ES@ Rigtigt, men folk skal jo ikke lastes resten af livet for de fejl, de har bedrevet, hvis de også gør noget okay, ellers kan ingen af os jo leve livet. Han er ikke min kop te, men man skal være retfærdig også. Han skal aldrig være USA præsident, men havde han ikke gjort noget, så var USA virkelig på r----- !! Og vi er rat afhængige også af hvordandet går der.

Helle Walther

ret. ups!

Helle Walther

Ja det ordvalg tilgiver jeg ham aldrig. Han er bare for dum for uvidende og for religiøs.

Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Ret beset har Pence kun gjort hvad Trump har beordret ham til, nemlig at 'stå i spidsen'.
Med andre ord, han er en marionetdukke.
Og en 'fall guy'.

Jeg tror vi rent faktisk skal være glade for, at Demokraterne ikke lykkedes med at vippe Trump af pinden.
Men det var nok heller ikke formålet; det var at skabe vælgerlede.

En miskalkulation, efter min ringe mening..