Læsetid: 2 min.

Ved cafébordene i Malmø snakker svenskerne stadig om ’Gift ved første blik’

Informations journalist, der er bosat i Sverige, er lidt forvirret, men hælder til at have tillid til den svenske statsepidemiologs evidensbaserede vurderinger
På Lilla torg i Malmø var pladserne til udeserving fyldt op til randen i weekenden.

På Lilla torg i Malmø var pladserne til udeserving fyldt op til randen i weekenden.

Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

24. marts 2020

Jeg har heldet med mig. Det er lørdag eftermiddag, solen skinner fra en skyfri himmel over Davidshalls torv, og der er lige præcis ét ledigt bord på Mrs. Browns udeservering.

Jeg bestiller et glas cava, slår mig ned blandt de andre solbrillebærende cafégæster og indhyller mine ben i et tæppe. Det er en smule koldt om fødderne. Men det føles unægteligt som forår.

Ved bordet til højre for mig sidder to unge kvinder og diskuterer den nye sæson af Gift vid första ögonkastet – den svenske udgave af Gift ved første blik.

Samtalen går særligt på én af deltagerne, en bodybuilder med lyserødt hår og hang til drama. Hun virker som en belastende person, mener den ene. Jättejobbig.

Det er befriende at sidde og lytte til. Der er stadig en eller anden form for normalitet til i verden, tænker jeg for mig selv. Men tvivlen melder sig hurtigt. For er det her nu også forsvarligt? Lige ovre på den anden side af broen ville det være en overtrædelse af indtil flere af regeringens påbud.

Der er ingen tvivl om, at Sverige og Danmarks forskellige tilgange til coronakrisen en dag vil blive et interessant casestudie for forskere verden over. Men som dansker bosat i Sverige er det en forvirrende situation at stå i.

Hvem skal jeg lytte til? Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell fra Folkhälsomyndigheten og hans evidensbaserede vurderinger? Eller Mette Frederiksen og hendes forsigtighedsprincip?

Et spørgsmål om tillid

Foreløbig er der ikke noget i de tilgængelige tal, der indikerer, at smitten skulle være mere ude af kontrol på denne side af sundet. I skrivende stund er 25 døde i Sverige, mens tallet i Danmark er 24. Tager man højde for landenes befolkningstal, svarer det til henholdsvis 0,24 og 0,41 dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Men det er stadig alt for tidligt at begynde at konkludere på data. I bund og grund er det lige nu alene et spørgsmål om, hvem man har mest tillid til.

Det afholder ikke folk fra at have skarpe meninger. På sociale medier har jeg set folk kalde Anders Tegnell for ’Komiske Ali’, og chefredaktør Peter Wolodarski fra den liberale morgenavis Dagens Nyheter kører på lederplads hårdt på med kritik af de svenske myndigheders håndtering af situationen.

Men hvis man skal tro den seneste meningsmåling, har de fleste svenskere tillid til Folkhälsomyndighetens håndtering af situationen. Det hælder jeg også selv til.

Halvt i spøg er jeg begyndt at underskrive mine mails til kolleger med ’hilsner fra den frie verden’. Vi får se, om jeg kommer til at fortryde det.

Da den svenske statsminister Stefan Löfven søndag aften holder tale til nationen, nøjes jeg med at følge med i netavisernes liveopdateringer på mobilen, mens jeg ser noget andet på tv.

Efter nogle minutter står det klart, at der ikke er nogen nye konkrete tiltag, og jeg vender min opmærksomhed mod tv-skærmen igen.

Kvinderne på cafeen havde ret, tænker jeg. Bodybuilderen med det lyserøde hår er virkelig irriterende.

 

Serie

Hverdag med corona

Informations korrespondenter og skribenter skriver dagbog om deres hverdag med coronavirus, og om hvordan det påvirker de lande, de hver især bor i.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Johnny Christiansen
  • David Zennaro
  • Peter Knap
  • Poul Anker Sørensen
Thomas Tanghus, Katrine Damm, Johnny Christiansen, David Zennaro, Peter Knap og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Talmaterialer er et spejlbillede, men det er et troldspejl, og det billede de afspejler afhænger i høj grad af betragteren. Måske har befolkningstætheden på 132 pr km2 i Danmark mod 25 pr km2 i Sverige også betydning for sygdommens udbredelse.
Tal lyver ikke, men det gør de, der fortolker dem ofte.

Claus Nielsen, Thomas Tanghus, Anker Heegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Salik Anders Rosing

Sverige har lavere befolkningstæthed, men halvdelen af befolkningen bor i kun 3 Län, ud af samlet 21. Disse 3 Län (Stockholm, Västra Götaland og Skåne) har samme befolkningstæthed som Danmark. De skal nok undgå spredning uden for byerne, men Malmø, Stockholm og Göteborg går altså ikke fri, fordi der er mennesketomt i Norrbotten og Jämtland

Henrik Blichfeldt, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Frederik Løgstrup Magnusson, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Anders Reinholdt, Nille Torsen, Mikkel Madsen, Katrine Damm, Lasse Skou Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

man kan ikke have evidens for en hidtil ukendt situation.

Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Peter Gløde, Claus Nielsen, Thomas Tanghus, Anker Heegaard, Nille Torsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Palle Raabjerg

@Nils Lauritzen
Det er faktisk en meget god artikel. Men det er også værd at nævne at det Bruce Aylward snakker om, at teste, ospore og isolere, det er *ikke* det Sverige har gang i lige nu.
Sverige tester ikke mere end Danmark. Som i Danmark tester man lige nu kun folk der mistænkes at kunne kræve indlægning. For ligesom i Danmark tror jeg man har vurderet at man ikke har beredskabet til at teste, opspore og bryde smittekæderne.
Jeg nærer håb om at deres eksperter har ret i deres ageren, og det måske går godt alligevel i længden, men jeg er stadig nervøs.

olivier goulin

Ja, fint interview.
Jeg tror han har ret - og det steder, man har gjort netop det , har jo tydeligvis været successfulde - med relativt små omkostninger.

Jeg håber sandelig, at der kommer en seriøs efterrationalisering og grundig analyse efter hele dette kaotiske forløb - hvorefter man kan etablere nogle internationale standarder for hvordan sådanne pandemier skal håndteres.

Desværre sker det nok ikke. Ikke så længe det er politikerne, der står med det overordnede bestlutningsansvar.

/O

@ Palle Raabjerg,

Du har formentlig ret i, at Sverige ikke tester mere end Danmark. Men hvor meget tester Danmark egentligt?

Men som du nok ved, er det efterhånden mere end en uge siden, at Sverige oplyste, at de målrettet havde testet mere end 13.000 for corona-vira, og fortsat testede. Og forud for disse test havde de på samme tidspunkt testet mere end 200.000 personer for forhøjet kropstemperatur, hvilket foregik bredt i det Svenska samhället.

Fandt man nogen positive, gik man bagud for at opspore, hvem disse personer kunne have været i kontakt med. Og man mente derfor også, at man stort set have kendskab til alle corona-bærere.

Og Salik Anders Rosing har ret i, at Skåne, Stockholm, Västra Götaland, Östra Götaland samt de 3 län der udgør Småland, tilsammen rummer ca 80% af de Svenska invånare. Dette udgør omtrent 20% af Sveriges areal, medens 20% af invånarna bor i 80% af landet.

Palle Raabjerg

@Gert Romme
Jeg har indtryk af at både Danmark og Sverige lige nu kun tester tilfælde der bedømmes at kunne kræve indlægning.
Og ja, meget af det ændrede sig netop for lidt over en uge siden, fordi man indså at smitten var nået ud i befolkningen. Så holdt man op med at teste helt så bredt længere, for det tager nemlig resourcer fra sundhedsvæsnet. Dem har man ikke mange af, og de resourcer behøver man til behandling, osv.
Folkhälsomyndigheten har under tiden kommet med en masse anbefalinger om hvordan man bør bete sig for tiden (arbejd hjemme hvis du kan, social distancering, isoler folk over 70, osv).
De eneste direkte forbud man har nedsat, er mod forsamlinger på over 500 personer, samt i dag et forbud mod bar-servering (bord-servering stadig tilladt, forudsat bordene står i rimelig afstand til hinanden, samt naturligvis udbringning og hentning).

Jeg bor selv i nærheden af Stockholm, og jeg lever stadig i et håb om at det ikke ender i en katastrofe, men det er ikke just betryggende at se et billede af folk sidde på fyldte udeserveringer i Malmö her i weekenden...

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar