Feature
Læsetid: 11 min.

Vold i Delhi kan skabe mistro mellem hinduer og muslimer i årtier

I Delhi måtte tusindvis af muslimer flygte for livet, da grupper af hindumænd bevæbnet med jernrør og benzin gik til angreb. Information har besøgt den indiske hovedstad for at dykke ned i den politiske kontekst og finde svar på, hvad der får folk til at slå deres naboer og medborgere ihjel
Demonstranter råber slagord, mens de bliver tilbageholdt af politiet under en demonstration i New Delhi den 3. marts. Demonstranterne krævede indenrigsminister Amit Shahs afgang på grund af hans påståede passivitet i forhold til at stoppe de voldelige overfald i New Delhi.

Demonstranter råber slagord, mens de bliver tilbageholdt af politiet under en demonstration i New Delhi den 3. marts. Demonstranterne krævede indenrigsminister Amit Shahs afgang på grund af hans påståede passivitet i forhold til at stoppe de voldelige overfald i New Delhi.

Javed Dar/Xinhua

Udland
24. marts 2020

DELHI – For 30-årige Sana Khan startede det med råb og tumult i gaden uden for den lejlighed, hvor familien har et værelse.

»Længe leve Ram,« lød det igen og igen.

Sloganet er et kampråb for hinduradikale grupper. Og som muslim i et hindudomineret nabolag i Delhi skyndte Sana Khan sig at låse døren og slukke lyset, mens hun håbede på, at faren ville drive over. Fra sin balkon så hun unge mænd bevæbnet med bambuspinde, metalrør og sværd gå fra dør til dør.

Vi møder Sana Khan på Al Hind-hospitalet i bydelen Mustafabad i det nordøstlige New Delhi, hvor hun har søgt tilflugt med sine to drenge. Ligesom tusindvis af andre måtte de flygte fra deres hjem, da sekterisk og religiøst funderet vold bredte sig i den indiske hovedstad i slutningen af sidste måned. Det officielle drabstal er siden blevet opgjort til 53 med flere end 300 sårede.

Sana Khan er tydeligt påvirket, mens hun fortæller, hvad der skete. Særligt én situation har brændt sig fast i hendes hukommelse.

»Jeg så, hvordan fem eller seks mænd havde omringet en muslimsk mand. De tvang ham til at knæle og holdt hans hoved fast med et greb om håret. De stak og slog igen og igen. De slog ham ihjel,« siger hun.

Selv var hun forsvarsløs, da mændene trængte ind i hendes hjem og begyndte at rive tøjet af hende. De stoppede først, da Sana Khans udlejer skred ind og lagde sig imellem.

»Det var mænd her fra bydelen. Jeg kender dem, vi plejede at fejre højtider sammen. De mennesker, jeg stolede på og voksede op sammen med, forgreb sig på mig. Jeg forstår ikke, hvordan det kunne ske,« siger hun.

Først dagen efter lykkedes det at slippe ud af bydelen. Den nat sov hun med sine drenge på en togstation. Siden har de opholdt sig på Al Hind-hospitalet, hvor 38 familier i dag bor på gulvet.

Deres hjem er i gåafstand derfra, men enten tør de ikke vende tilbage, eller også er der ikke meget at vende tilbage til. Mange har fået deres ejendele stjålet, deres hjem er raseret eller brændt af.

Uden for hospitalet er en gruppe frivillige ved at indsamle oplysninger om skadernes omfang. Myndighederne nytter det ikke at vente på, mener Rashee Mehra fra Institute for Human Settlement, der leder foretagendet:

»Tusindvis måtte flygte og er nu internt fordrevne enten i midlertidige lejre eller hos pårørende. De er flygtninge i deres egen by. Mange af dem bor få kilometer fra, hvor overgrebene fandt sted, hvilket mentalt påvirker dem meget. Vi kommer til at se en endnu mere tydelig religiøs opdeling og ghettoisering, end tilfældet allerede var.«

Frygten vil sætte sig i lokalsamfundet mange år frem, siger hun.

»Det her kommer til at politisere og skabe mistro mellem hinduer og muslimer i årtier. Børn har oplevet og set frygtelige ting, jeg ikke tror kan glemmes, og nu vokser de op med den frygt og det had. Det er hjerteskærende.«

»De mennesker, jeg stolede på og voksede op sammen med, forgreb sig på mig. Jeg forstår ikke, hvordan det kunne ske,« siger muslimske Sana Khan, der under urolighederne i New Delhi for to uger siden måtte flygte fra sit hjem med sine to børn.

»De mennesker, jeg stolede på og voksede op sammen med, forgreb sig på mig. Jeg forstår ikke, hvordan det kunne ske,« siger muslimske Sana Khan, der under urolighederne i New Delhi for to uger siden måtte flygte fra sit hjem med sine to børn.

Lasse Karner

Vold og politik

Hvordan volden kunne eskalere så pludseligt, skal ses i lyset af den politiske virkelighed i Indien under landets siddende regering. Premierminister Narendra Modi og hans parti, Bharatiya Janata Party (BJP), vandt i foråret endnu en overbevisende sejr ved det nationale parlamentsvalg.

Modi står i spidsen for den politiske gren af en landsdækkende hindunational bevægelse, der ønsker at styrke Indien ved at samles om den hinduistiske arv, kultur og religion. Bevægelsens organisatoriske bagland tæller millioner af medlemmer.

I snart 100 år har den stræbt efter at hærde hinduerne med en kombination af ideologisk oplæring, disciplin og fysisk træning. Andre trosretninger må indordne sig den hinduistiske nation.

Under Modi har de hindunationale græsrødder vokset sig endnu stærkere. Og med BJP’s solide greb om magten er partiet i sin anden regeringsperiode gået i gang med at indføre nogle af de politikker, der længe har været erklærede mål.

De er i høj grad rettet mod Indiens store muslimske befolkningsgruppe. Fire ud af fem indere er hinduer, men muslimerne tæller omkring 200 millioner.

Først fik Kashmir – der er Indiens eneste region med overvægt af muslimer – fjernet sin særlige grad af autonomi. Siden fulgte en afgørelse fra den indiske højesteret i en sag, der længe har udgjort en strid mellem de to religiøse grupper.

Dommen sikrede hinduerne retten til at bygge et tempel for Ram på den grund, hvor en århundrede gammel moské i 1992 blev revet ned efter en BJP-anført kampagne.

Men store og geografisk mere forgrenede folkelige protester bredte sig først for alvor i forbindelsen med en ny lov, der blev vedtaget i december. Den åbner for at give statsborgerskab til ikkemuslimer fra indiske nabolande. Ifølge regeringen for at hjælpe ofre for religiøs forfølgelse i muslimske lande.

Samtidig ønsker regeringen at indføre et nationalt register for statsborgere, hvor bevisbyrden for at kunne dokumentere statsborgerskab lægges over på den enkelte borger. Kritikere hævder, at BJP implicit gør religion til et kriterium for nationalitet og derved truer landets status som et sekulært og pluralistisk demokrati.

I Delhi har modstanden manifesteret sig i demonstrationer, vejblokader og offentlige læsninger af den indiske forfatning.

»Det står klart nu, at den muslimske del af befolkningen ikke vil forholde sig tavs længere. Det her er første gang, at de for alvor siger fra over for Modi. Det gør de, fordi regeringens politik nu bliver set som en eksistentiel trussel. Frygten for at blive gjort statsløs er stor,« forklarer Zoya Hasan, der er tidligere professor i samfundsvidenskab ved Jawaharlal Nehru University.

Hun vurderer, at regeringen ikke havde forudset modreaktionens styrke og karakter.

»De prøvede at gøre protesterne til et symbol på muslimsk ekstremisme og antinationalisme. Det virkede ikke. For demonstranterne var ikke kun muslimer, og protesterne handlede om at opretholde den indiske forfatning. Så BJP’s strategi slog fejl, og nu ser vi reaktionen. Volden forrige uge er endnu et forsøg på at knuse modstanden over for loven og sende et signal om, at den ikke bliver trukket tilbage. Det er en del af en politisk proces og et tiltænkt skifte fra et sekulært til et hinduistisk Indien,« siger Zoya Hasan.

Hvem kastede de første sten?

Præcis hvad der antændte de religiøse spændinger i den nordøstlige del af Delhi, og hvem der kastede de første sten, findes der forskellige versioner af. Distriktet har den højeste befolkningstæthed i den indiske hovedstad og er hjem for mange af byens fattige.

Her befinder man sig tættere på nabodelstaten Uttar Pradesh end regeringskontorerne i bykernen. Det er en del af Delhi, hvor den muslimske andel af befolkningen er højere end andre steder, men hvor BJP står stærkere.

Det er et virvar af snævre gader opdelt af ildelugtende kanaler og enkelte trafikerede hovedveje. Den etniske og religiøse sammenblanding varierer fra bydel til bydel og gade til gade. I de hindudominerede områder findes enklaver af muslimske hjem og omvendt.

Blandt mange af hinduerne har utilfredsheden med vejblokader foretaget af protestbevægelsen længe simret. Lørdag den 22. februar begyndte en ny blokade, der også gik ud over en metrostation. Dagen efter kaldte en lokal BJP-politiker sine støtter til samling og krævede at få demonstranterne fjernet.

Få timer efter tørnede grupper af hinduer og muslimer sammen. De næste mange timers kaotiske gadekampe førte til sårede på begge sider og et væld af nedbrændte butikker og hævnaktioner på tværs af bydele. Sent ud på aftenen begyndte urolighederne at stilne af.

Hvad der fulgte havde derimod ikke samme karakter af et sammenstød mellem to lige store grupper, men mere af organiseret, voldelig forfølgelse af den muslimske minoritet. I to et halvt døgn blev muslimske butikker, hjem og helligdomme i en radius på omkring fem kilometer angrebet og ødelagt.

På hospitaler og sundhedsklinikker i nærområdet begyndte de sårede at strømme ind. Alene på Al Hind-hospitalet fortæller personalet om hundredvis af sårede – mange af dem var i kritisk tilstand. Mindst 20 havde skudsår.

Stedet er en mindre treetagers ejendom med syv læger og otte sygeplejersker. Det ligger klemt inde i et smalt stræde og har ikke kapacitet til at foretage operationer. Blandt de sårede var to lokale imamer. Den ene havde fået vansiret sit ansigt med syre, mens den anden var blevet tævet og trampet på, til han besvimede.

29-årig gerningsmand

Blandt gerningsmændene var 29-årige Kumar. Til det indiske netmedie Scroll beskriver han med stolthed, hvordan han slog tre muslimer ihjel med et hjemmelavet våben bestående af en køkkenkniv viklet fast til en jernstang.

Som gengældelse for nedbrændte biler og forretninger, der var blevet foretaget af muslimer, sluttede han sig til en gruppe hinduer og gik til angreb. Det første offer var en muslimsk mand på flugt fra masserne.

»Muhamedaneren løb, og hinduflokken jagtede ham. Jeg ledte an. Jeg var den første, der indhentede ham, og jeg ramte ham med min stang i hovedet. Så faldt han, og flokken bankede løs på ham,« beretter han.

To lignende situationer fulgte.

Hvor mange af de involverede, der var lokale beboere, og hvor mange der kom til fra andre steder i Delhi eller nærliggende delstater, er fortsat uklart. Begge sider beskylder den anden part for at have hentet hjælp udefra. Blandt muslimerne bliver det set som et faktum, at busser transporterede unge mænd fra Uttar Pradesh til distriktet.

Det er meget sandsynligt, vurderer Sanjay Srivastava, der er sociolog ved Institute of Economic Growth i New Delhi. Den ekstreme grad af vold bunder i både økonomiske, sociale og politiske årsager, forklarer han.

»Der er en overordnet diskurs om at skulle forsvare ens identitet og hinduhed. Det er blevet noget, man kan opnå ros og respekt for at gøre. Dertil kommer spørgsmålet om maskulinitet. At mænd skal kunne beskytte deres religion og reagere på rygter om, at muslimske mænd gifter sig med hindukvinder, og at hindumændene ikke er i stand til at forsvare deres kvinder,« siger han.

»Det handler også om Delhis geografi og sammensætning. Det er en kompleks by med store områder, hvor mange mennesker lever meget tæt under meget svære økonomiske forhold og konkurrerer om ressourcerne. Under den slags forhold kan man sagtens forestille sig, at kontroverser og konflikter, der allerede eksisterede, pludselig blev antændt og pustet til.«

Og så er der statens rolle:

»Før i tiden tillod staten ikke hadefulde udtalelser, men sådan er det ikke længere. Det gør en forskel. Når staten ikke aktivt forhindrer handlinger, der kan antænde urolighederne, så bliver volden mere hyppig,« siger Sanjay Srivastava.

Fra politik til gadevold

Han bakkes op af Ward Berenschot, der er forsker ved Royal Netherlands Institute of Southeast Asian and Caribbean Studies i Amsterdam og forfatter til bogen Riot Politics: India’s Hindu-Muslim Violence and the Indian State.

»Den her slags vold handler om at polarisere lokalsamfund for at opnå politiske formål,« siger han.

Lige siden splittelsen mellem Indien og Pakistan i forbindelse med uafhængigheden fra det britiske kolonistyre i 1947 har der eksisteret traumer i forholdet mellem hinduer og muslimer. Hvad der for alvor gjorde det til et politisk fænomen, var den hindunationale bevægelses politiske vækkelse.

»Uroligheder af den her slags og deres rolle i politik opstod først i 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor BJP gik fra at være et marginalt politisk parti til at være en landsdækkende politisk faktor,« siger den hollandske forsker.

Hans bog tager udgangspunkt i Gujarat-urolighederne i 2002 mellem muslimer og hinduer, der kostede flere end 1.000 mennesker livet – langt størstedelen af dem muslimer.

Dengang var Modi regeringschef i delstaten. Han blev beskyldt for at have undladt at gribe ind, og både EU og USA valgte efterfølgende at nægte ham indrejse i en årrække. Men i Gujarat rørte det ikke ved Modis popularitet. Ward Berenschot peger på, at det næppe er noget tilfælde, at volden i Delhi eksploderede i et distrikt, hvor BJP står stærkere end andre steder i hovedstaden.

»Hvordan i alverden får man folk til at deltage og gå på gaden og gå så langt som at slå folk ihjel? Det er der selvfølgelig mange svar på, men hvad der var relevant i 2002 og virker til at være det igen nu, er klientelismen med politikere i toppen, der strækker sig helt ned til gadeniveau. Partierne råder over et netværk af støtter, der ofte også tæller kriminelle bander, som er vigtige til at skaffe vælgere i forbindelse med valg, og når der ellers er brug for dem,« siger han.

Et andet sammenfald er politiets rolle. Delhis ellers store politistyrke dukkede ikke op, da desperate muslimer ringede efter hjælp. De holdt sig i baggrunden, og i nogle tilfælde hjalp de hinduerne med at dele tæv ud.

BJP tabte sidste måned lokalvalget i Delhi, men fordi byen rent administrativt ikke har status af delstat, hører politiet under indenrigsministeriet og dermed BJP.

I Modis Gujarat var der i 2002 eksempler på, at politichefer, der vendte det blinde øje til, efterfølgende blev forfremmet. Heller ikke denne gang tyder meget på, at politiets manglende vilje til at gribe ind får konsekvenser.

Da volden i gaderne var på sit højeste, kritiserede en dommer i Delhi politiet for ikke at have startet en sag mod de BJP-politikere, der opfordrede til at rydde de muslimske protester. Dagen efter blev dommeren forflyttet til delstaten Punjab.

Hinduer har det svært

I bydelen Ganga Vihar byder 39-årige Shekhar Bhardhwaj på te med mælk og sukker i sit hjem. Han er hindu og medlem af den lokale BJP-partiforening. På væggen hænger et billede af ham sammen med BJP’s leder i New Delhi.

Han fortæller, at hans butik, der i to generationer har solgt reservedele til motorcykler og knallerter, blev brændt ned af en gruppe muslimer. Den lå i et muslimskdomineret kvarter.

Butikkens fire ansatte var også muslimer, og dem har Shekhar Bhardhwaj ondt af, for de er fattigere end ham selv og står nu uden arbejde, forklarer han. Men når snakken falder på Indiens muslimer som gruppe, bliver tonen en anden.

»Muslimer kan nemt bo i hinduområder, men hinduer har det svært i muslimske områder. Muslimerne har ingen tolerance for andre. Først boede de på landet, så kom de til landsbyerne, hvor de bredte sig. Så flyttede de til de større byer, og nu prøver de at skubbe hinduerne ud af Delhi,« siger han.

I Shekhar Bhardhwajs version er BJP’s politik ikke årsagen til den seneste tids uro, vold og polarisering. Det er derimod muslimernes manglende evne til at forstå politikken.

»De er blevet misledt. Religiøse ledere har brugt det som en anledning til at mobilisere fattige muslimer,« siger han.

Tilbage på Al Hind-hospitalet er et hjørne blevet indrettet til undervisning af stedets godt 20 børn. Hver familie har sin egen historie. Overgreb, afmagt og usikre fremtidsudsigter går igen. Det samme gør vreden mod gerningsmændene – og mod Modis regering.

»Vores regering svigtede os, da vi havde mest brug for den. Delhi er Indiens hovedstad. Før det her troede jeg, at det også var Indiens sikreste by. Hvis det kan ske her, hvad så med andre dele af landet?« spørger en 24-årig kvinde, der ikke ønsker sit navn i avisen.

»Hvad der skete var dyrisk. Det er et mirakel, vi slap ud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

ja, åbenbart kan muslimer så IKKE bo i hindukvarterer.

Kenneth Jacobsen

Jeg var i Indien i begyndelsen af 90erne, og det var tydeligt dengang, at det som sker nu, ville ske, når/hvis BJP kom til magten. Vi taler om militant hindufascisme. Sørgeligt og skræmmende. Og det blir kun værre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Zess, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der har allerede været spændinger og vold mellem hinduer og muslimer i årtier.

https://da.wikipedia.org/wiki/Konflikter_mellem_Indien_og_Pakistan

Om den ene part har meget at lade den anden høre ?:

" Men opdelingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan i 1947 delte ikke nationerne langs rene religiøse linjer. Omkring 50% af den muslimske befolkning i Britisk Indien forblev i Republikken Indien.[3] Vold på tværs af religioner, mellem hinduer, sikher og muslimer, resulterede i mellem 500 000 og én million døde.[4]" Citat Wiki.

Karsten Lundsby, Jens Flø og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Hvis din kommentar er til mit indlæg, Carsten - så skal jeg være den første til at give dig ret: det er et faktum, at der har været vold mellem hinduer og muslimer før Modi, ja før begyndelsen af 90erne. Enhver der har beskæftiget sig med Indiens historie, ved det. Og naturligvis er det gået begge veje - hverken hinduer eller muslimer er blot ofre.
Hvad jeg taler om, er den ret moderne hindu-fundamentalisme, der ønsker et rent Hindustan. Tidligere var den slags blot sekterisk-utopisk bragesnak, idet Indien i sin essens er pluralustisk: kulturelt, geografisk, sprogligt, socialt, etnisk, økonomisk, religiøst - ja der har sådan set aldrig eksisteret noget "Indien" før briterne fandt på det. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Og hinduisme er vel et ligeså pluralistisk fænomen. Så tanken om et Hindustan er en tankekonstruktion, der, såvidt jeg er orienteret, er opstået som en fundamentalistisk reaktion på det moderne - læs: briternes mm kolonialistiske overtagelse af subkontinentet (som altså også søgte at samle den økonomiske og politiske magt under én hat). Hvorfor ikke selv have den magt, som de fremmede har tilranet sig? Denne moderne reaktion på indisk jord fører i lige linje gennem diverse religiøse og politiske organisationer frem til de nuværende magthavere. Feks RSS, regeringspartiet BJPs stormtropper, for hvem de agerer politisk arm. Dette er meget ubehagelige typer, som ikke bør negligeres ved at henvise til at der er andre lignende på den anden side. De dyrker vold som svar på det meste. De fik myrdet Gandhi, og dyrker hans banemand religiøst. De har ingen nedre grænse for, hvilken grad af vold, de vil gribe til for at ensrette Indien til at blive Hindustan. Hvilket vil kræve hundreder af millioner ofre. Heriblandt også hinduer - selvom hovedfjenden er de 200 millioner muslimer. Og så er landets mange andre mindretal ikke engang nævnt.

Flemming Berger, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kenneth Jacobsen.

Mit indlæg var ikke rettet til dig, men blot en konstatering af at når regide-religionsdyrkere optræder på scenen, så er det sjældent at der kun er et offer og en skyldig. Jeg skelner ikke mellem de forskellige religioner hvad det angår.
I Indien ser det ikke for kønt ud ; Hverken i de forrige årtier eller de kommende.

Viggo Okholm, Søren Bro, Karsten Lundsby og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

...og lige neden under lurer den gamle konflikt mellem et overvejende islamisk Pakistan og et overvejende hinduistisk Indien.

Og hvis nogen skulle have glemt det, råder begge nationer over atomvåben.

Flemming Berger, Mikkel Zess og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Khuram Bashir

Jeg mangler endnu at læse en dansk artikel, om så den er fra Ritzau eller AP, hvor man laver koblingen mellem de to love Modis regering agter at indføre/gennemføre, da netop koblingen viser, hvor vanvittig Modi og hans fanatiske følgere er:

NRC (National register of Citizens): fratage alle mennesker, der ikke kan dokumentere deres nationalitet, deres statsborgerskab.

CAA (Citizen amendment act): give alle religiøse grupper mulighed for at få statsborgerskab undtagen muslimer.

Koblingen betyder i praksis at man fratager Indiens muslimer deres statsborgerskab - dermed kan man apropriere deres ejendomme, formuer og smide dem i lejre, som allerede står klar flere steder, herunder i delstaten Assam, hvor NRC er er indført.

Det ender i blodbad og Pakistan kommer ikke til at sidde på hænderne. Pakistan kan ikke vinde en krig mod Indien, men som nation kommer de heller ikke tabe en krig uden at bruge a-våben - det er ihvertfald hvad præsident Khan har udtalt til AJ, da de to lande skød hinandens fly ned.

Det er i absolut verdenssamfundets interesse, hvad der foregår i Indien. Desværre har vi en kæmpe idiot siddende i USA, der ligefrem opmuntrer Modi.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Zess og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er aldrig om religion, som regel er det mest om angst for at blive majoriseret - sådan som vi også hører det fra de alt for mange mindre oplyste på den danske ekstreme højrefløj, ligesom i det øvrige Europa. Ligesom vi har set det imellem folkeslag i stort set det meste af verden, men i de seneste mange årtier dog mest i Asien.
Før englænderne var det jo mogulerne, de islamiske fyrster, der herskede i Indien, og efter selvstændigheden blev det religiøse aspekt ikke blot nedtonet, men i visse retninger simpelthen kriminaliseret (kastesystemet, f.eks., der jo dog fungerede videre, på trods af loven).
Kongrespartiet var jo heller ikke altid lige tilbageholdende i sin bestræbelse på modernisering af landet, selvom den grønne revolution nok var mere spiselig end tvangssterilisationerne under Indira Gandhi i 70erne.
Så der er helt sikkert en voldsom tørst i majoriteten til at få et ord at skulle have sagt om samfundets bærende værdier. Desværre er det som regel dem, der ikke aner, hvad de taler om, der er hurtigst til at handle.

Carsten Hansen

Stefan Gliese.

Der er ingen tvivl om at magthavere tit spiller det religiøse kort og at der er rigeligt af rigide religionsdyrkere der er parate til at udøve vold i religionens navn.
Derfor er religion et instrument til undertrykkelse, fordummelse og bagstræberi.

René Arestrup

'Derfor er religion et instrument til undertrykkelse, fordummelse og bagstræberi.'

Ahh, det er nok en anelse mere.

Carsten Hansen

Rene Arestrup.

Hvor indsigtsfuldt !

;-)

René Arestrup

@Carsten Hansen
Ja, nogle gange er det tilsyneladende nødvendigt, at gøre opmærksom på det åbenbare...:-)

Carsten Hansen

Rene Arestrup.

Fortsæt du bare din fjollede polemik.
Tilsyneladende har du brug for at stive selvtilliden af.

,-)

;-)

René Arestrup

@Carsten Hansen
Jeg har ikke behov for at stive noget som helst af, men tillader mig at anfægte synspunkter, som tydeligvis vidner om et stærkt begrænset perspektiv på hvad meneskekelivet er for en størrelse.

Carsten Hansen

Som skrevet 27/3 14.07