Læsetid: 10 min.

Adam Tooze: Den normale økonomi, vi kendte fra før, kommer aldrig tilbage

De dramatiske amerikanske ledighedstal viser det: Aldrig har verden befundet sig i et frit økonomisk fald som det nuværende – de gamle økonomiske og politiske spilleregler gælder ikke længere
Allerede ved udgangen af marts var de amerikanske arbejdsløshedstal eksploderet til omkring 13 procent – det højeste, vi har set siden Anden Verdenskrig. Her er vi i Brooklyn, New York, tirsdag, hvor en ngo uddeler mad til nødlidende.

Allerede ved udgangen af marts var de amerikanske arbejdsløshedstal eksploderet til omkring 13 procent – det højeste, vi har set siden Anden Verdenskrig. Her er vi i Brooklyn, New York, tirsdag, hvor en ngo uddeler mad til nødlidende.

Scott Heins

16. april 2020

Coronakrisens nedlukninger af hele samfund verden over udløste hurtigt en jagt på den rette historiske sammenligning: Var det 1914, 1929, 1941? Som ugerne går, må vi sande, at chokket, der har ramt os, ret beset er uden fortilfælde.

USA’s økonomi er nu i, hvad der ligner frit fald. Hvis den bliver ved at krympe med den nuværende hast, vil BNP om 12 måneder være en tredjedel lavere end ved begyndelsen på 2020. Det er en hastighed for indskrænkningen, der er fire gange større end under den store depression i 1930’erne.

En så hård nødlanding har verden aldrig prøvet før. Der er med andre ord noget helt nyt under solen. Og det er frygtindgydende.

Så sent som for seks uger siden – i begyndelsen af marts – havde USA rekordlave ledighedstal. Allerede ved udgangen af samme måned var de eksploderet til omkring 13 procent – det højeste, vi har set siden Anden Verdenskrig.

Det præcise tal er givetvis endnu højere, for det amerikanske ledighedssystem er ikke gearet til at håndtere så mange ledighedsmeldinger på så kort tid.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Borre
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Juul
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hanne Utoft
  • Ejvind Larsen
Peter Borre, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Poul Anker Juul, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kunne jo også bare blive enige om at afskrive gælden, al gæld og så bygge op forfra og bæredygtigt. Intet produktionsapparat er bombet sønder og sammen, ingen alvorlig nedgang i de menneskelige ressourcer er indtruffet, det er alene smøremidlet, pengene, man har en idé om skal dækkes ind. Hvorfor dog det? Reelt mangler de jo ingen steder. Og det sidste, vi vist skal frygte, er inflation.

Michael Waterstradt, Peter Beck-Lauritzen, Niki Dan Berthelsen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby, jens rasmussen, Eva Schwanenflügel, Dorte Haun Nielsen, Thomas Barfod, Anina Weber, Arne Albatros Olsen, Jesper Sano Højdal, nils valla, Torben K L Jensen, olivier goulin, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

"Man kunne jo også bare blive enige om at afskrive gælden, al gæld og så bygge op forfra og bæredygtigt."
Håbet er som bekendt lysegrønt, men mon nu også alle kreditorer, der i den virkelig verden tillidsfuldt har lånt penge ud eller udført arbejde på kredit, synes, at det er en super ide, Hr. Gliese fremturer med igen i dag?

Jørgen Munksgaard, Jan Kauffmann, Per Torbensen, Niki Dan Berthelsen, Michael Friis, Vibeke Wessel og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Hvor jeg dog bare krummer tæer, når folk ikke forstår, at der er stor fordel på privat gæld og staters gæld.

Der er skrevet stolpe op og ned om det her på Information, skrækkeligt når ideologi hæmmer menneskers indsigt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Rigtig mange kreditorer befinder sig allerede hvor Hr. Gliese beskriver.
...og de lever glimrende ☺

Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Torben Arendal, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Private kreditorer kunne slå en streg over hinandens gæld.
Efterfølgende hænger nogen på gæld ud af landet, som staten i stedet kunne dække.
Dernæst indfører vi en ny valuta og starter forfra.
(nogen vil allerhøjst være lettet for penge) ;-)

Gert Friis Christiansen

Man kan naturligvis sløjfe al gæld. Og til næste år når de samme mennesker har stiftet ny gæld, sløjfer vi også den, og året efter, og året efter ......, Herregud, det er lige før man savner salige Bo Warmings meninger... og så på dronnings fødselsdag!

Anders Mørk, Jørgen Munksgaard, Michael Friis, Vibeke Wessel, Erik Fuglsang og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Anders Jørgensen

"Hvis det offentlige svar på den gæld, der er akkumuleret som følge af krisen, er flere nedskæringer og besparelser, vil det kun forværre situationen".

Siger den tysk-britiske økonom, undskyld var det ikke præcis det vi sagde, at Grækenland skulle gøre da de sad i den økonomiske saks efter 2008. Det er tragisk komisk, at de råd man giver andre ikke gælder en selv, men måske det havde noget at gøre med, at det var de tyske og franske banker som grækerne skyldte pengene.

Jaa.. det er hammer hammer fedt, vi letter nok om lidt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Uanset om debitor er en stat, kommune privatperson, virksomhed, forening o.s.v., så er udgangspunktet vel stadigvæk det samme som altid, at det, man har lånt, betaler man naturligvis tilbage i overensstemmelse med gældsaftalen eller .......?

Anders Mørk, Bent Nørgaard, Per Torbensen, Jørgen Munksgaard, arne tørsleff og Vibeke Wessel anbefalede denne kommentar
Marie Sanne Caroline Malmros

Ok. Det var en lang artikel med økonomitermer.

Vækst er det hellige gral. Og det på trods af at naturen , jorden og økosystemerne tydeligere og tydelige viser at det er ikke vejen frem for menneskeheden.

Vi drukner i stigende grad i forurening, mangel på ressourcer, overbefolkning og en sortere og sorter fremtid, som meget vel kan ende i en alt ødelæggende verdenskrig pga. klimaforandringer.

Det har selv Pentagon med i deres mulige fremtidige senarier indenfor en overskuelig fremtid.

Enorme folkevandringer vil med stor sandsynlighed skabe splid, fattigdom, kultursammenstød og kamp om alt for få ressourcer.

Vi vil alle oplever mindre og mindre købekraft. Fødevare produktionen, som jeg husker det, er faldet ca. 3 % de sidste 10 år. Det er enormt.

Vores børn og børnebørn kan meget vel komme på første parket til "The Big Bang",

.Ja. Det her er en barsk og hård overgang, vi er i gang med nu.. Og ja lad os prøve at milne konsekvenserne så meget så muligt så og så natur mæssigt ansvarligt som muligt. Men det ændre ikke på ,at vi grundlæggende er nødt til, at lægge vores forbrug og livstil om.

Atomkraft, Massage, rengøring, omsorg, oplevelser i den nære natur m.v. kan give mange jobs og måske skulle man også overveje borge løn med den stigende teknolisering.

Indianerne i USA levede i vidt omfang natur mæsigt forsvarligt. Jeg har en ven som er uddannet i elektronik og elsker at finde gamle ting og reparere dem. Men han er i stigende grad frustreret, fordi han kan se, hvordan ting med vilje er lavet , så de ikke kan repareres. Ting bliver lavet dårligere, end vi kan lave dem og med planlagt forældelse, for så køber vi noget nyt og holder virksomheden, markedet og økonomien i gang.

Jeg har haft national økonomi på markedsøkonomi uddannelsen og jura. Efter at have gået delvist ledig i et år med et deltidsjob som pædagogmedhjælper for voksne psykisk .udviklingshæmmede og psykisk syge, valgte jeg at begynde et nyt studie. Jeg var i tvivl om det skulle være cand polit eller jura. Min mor rådede mig til jura, som jeg også havde drømt om siden jeg var 12 år,da jeg ville ud og hjælpe folk, der kom i klemme i systemet. Det valgte jeg heldigvis.

Den "hellige" globalisering medføre forurening, klimaforandringer, faldende biodiversitet og at man i stigende grad kan presse arbejds klassen og middelkassen på løn. arbejdsvilkår, social sikring og sundheds sikring. De ting som er guf for en pandemi.

Aktier er et eller andet sted noget fanden har skabt. Lederne skal i store træk optimere sit overskud, uanset hvor uetisk deres forretningsgang er

Jo flere mennesker, der er i verden, jo hårdere kan lederen groft sagt presse dem og jo større bliver overskudet.

Den eneste grænse er, at man ikke vil have massiv social uro, men mon ikke, man også i fremtiden, i en vis grad kan komme uden om det, med stadig mere effektive våben. Ja. Det er trukket hårdt op, men der er et element af sandhed i det.

Klassiske økonomi termer er i vidt omfang forældet. Menneskeden har brug for en markant anden måde at tænke og føle på.

Steen K Petersen, Torben Arendal, Jens Magnus, nils valla, Peter Knap og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Marie Malmros. Fornuftig snak, så det lytter kasinoøkonomerne nok ikke til. Jeg har en grim formodning om, at væsentlige dele at verdens pengestrømme er rent fiktive værdier uden forbindelse til det produktionsapparat de påstår at basere sig på.
Vi er i naturkatastrofernes århundrede, og covid19 er den økonomisk mest belastende hidtil, men der kommer flere. Vi bliver tvunget af nødvendighed til at lægge vores livsstil om eller gå til grunde. Det bliver ikke økonomerne med deres teorier, der redder os.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Torben Arendal, Steen K Petersen, Kurt Nielsen og nils valla anbefalede denne kommentar

@Erik Fuglsang.

Her to scenarer:
1.Først udfører du job, bagefter får du betaling.
2.Forestil dig så penge fungere efter samme automatik, først indbetales raterne dernæst udbetaling.

Det første scenar er vores vante måde at tænke på og derfor til at overskue.
Det næste scenar er sværere at overskue da det umiddelbart opfattes modsat vante kutume, skønt det vel egentlig bare er fremgangsmåden med først at spare op inden man bruger.

Som verden fungerer kan "penge-handlere" med indsigt i økonomi tjene penge på at låne, når bare renten er lav. Når så renten er høj tjener samme erhverv penge på at udlåne.
Denne svingende funktionsmåde betyder reelt set, dem med penge og forstand på penge, styrer livet for alle andre mennesker, der kan have lagt deres opmærksomhed i alle mulige andre samfundsopgaver.
Økonomi bliver således svær og uoverskuelig navigere efter, for andre mennesker end dem med forstand på penge, og det er der en stor uretfærdighed i.

Dem der samler trådene, multinationale selskaber, fonde og andre store pengetanke, styrer i realiteten egenhændigt konjokturerne de forskellige steder i verden og således menneskenes udvikling eller mangel på samme.

På tide at ændre det og tænke økonomi i en mere retfærdig retning.

Trond Meiring, Michael Waterstradt, Thomas Barfod, Jens Ole Mortensen, Steen K Petersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

@Marie Sanne Caroline Malmros

Vækst-paradigmet har også ført til denne pandemi. 3 ud af 4 smitsomme sygdomme stammer fra dyr. Bla. HIV, ebola, zika, hendravirus, SARS, NERS og fugleinfluenza. - Vi fælder skov og ødelægger habitat, så vilde dyr er nødsaget til at rykke tættere på menneskelig beboelse -Vi jager og sælger vilde dyr, som ofte er udrydningstruede, hvilket øger risikoen for smitte spredning fra dyr til mennesker- COVID-19 var furudsagt af en sygdomsøkonon som arbejdede for WHO og hedder Peter Daszak. Vi lever i den periode i menneskehedens historie med størst død af biodiversitet.
Forskere kalder det -Den 6 masse uddøen - Den 5 var da dinosaurerne uddøde.
Om dette her er et tippingpoint, kan ingen vide, men der vil komme et tipping point på et tidspunkt, hvis vi ikke formår , fuldstændigt at ændre vores livsstil.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-coronavirussen-er-et-wakeup...

Michael Waterstradt

Så når en "stimulus" pakke på 4.2 billioner dollars udbetales fra fælleskassen for at afhjælpe de økonomiske problemer under Corona-krisen, hvor over 90% af beløbet tilfalder ultrarige kooperationer og enkeltpersoner, som hverken har brug for pengene eller har bidraget til fælleskassen, så er dette kun ret og rimeligt. Men når 30% af den amerikanske befolkning, som ikke har modtaget nogen nævneværdig hjælp fra staten, ikke har kunne betale deres seneste husleje den 1.april så er fanden løs, for man skal jo betale sin gæld. Jeg tror aldrig at jeg kommer til at forstå den neoliberale logik som forklarer retfærdigheden bag dette.

Steen K Petersen, nils valla og Trond Meiring anbefalede denne kommentar