Læsetid: 7 min.

I Afrika overlapper sundhedskrisen med en fødevarekrise forårsaget af klimakrisen

Mens mange afrikanske lande gør, hvad de kan for at begrænse coronasmitten, så pandemien ikke får fat, angriber græshoppesværme fortsat afgrøderne i Østafrika
En kenyansk landmand forsøger at jage græshopper væk. I dag er det østlige Afrika plaget af græshoppesværme så voldsomme, at man ikke har set lige i 50 år.

En kenyansk landmand forsøger at jage græshopper væk. I dag er det østlige Afrika plaget af græshoppesværme så voldsomme, at man ikke har set lige i 50 år.

Sven Torfinn

3. april 2020

En bibelsk sammenligning er næsten uundgåelig: Plagerne, som lige nu rammer det afrikanske kontinent, falder sammen på en måde, der leder tankerne hen på Egyptens ti plager i Det Gamle Testamente.

I den fortælling er det blandt andet mørke, pest, græshopper og til sidst død, der får faraoen til at lade de israelitiske slaver udvandre fra Egypten – det, som jøder fejrer til påske.

I dag er det østlige Afrika plaget af græshoppesværme så voldsomme, at man ikke har set lige i 50 år. Milliarder af insekter spiser afgrøderne og udgør på den måde ifølge FN’s fødevareagentur, FAO, en trussel for fødevaresikkerheden for 25 millioner mennesker.

Det vurderes at være klimaforandringerne, der har skabt særligt gunstige forhold for græshopperne. Varmere vejr har ført til flere cykloner, som har ført til større regnfald, hvilket giver umanerligt gode yngleforhold for græshopperne, ikke mindst på Afrikas Horn.

Oven i græshoppeplagen er coronapandemien dukket op, hvilket forværrer situationen betragteligt. I lande, hvor ebolaepidemiens overbelastning af sundhedsvæsnet stadig står frisk i erindring, hastes foranstaltninger igennem. Eksempelvis begrænsning af flytrafikken.

Det koster i bekæmpelsen af græshopperne, fordi leveringen af nødvendige pesticider er blevet forsinket. Og hvis græshopperne ødelægger efterårets høst samtidig med, at en global økonomisk krise følger i forlængelse af coronapandemien, står både Østafrika og resten af det afrikanske kontinent over for en voldsom humanitær krise.

Svært at genkende symptomer

En anordning af træ kan hjælpe til at illustrere, hvor lavpraktisk coronapandemien udfordrer store dele af Afrika:

Først planter man to Y-formede pæle i jorden, og mellem dem lægger man en anden pæl. På den hænger man en fyldt vanddunk, som man har brændt et lille hul i. Fra vanddunken trækker man en snor til et stykke træ på jorden, så dunken vipper og vand løber ud, når man træder på træet. I en anden snor kan man binde en håndsæbe op.

Sådan bygger man en tippy tappy: Et simpelt redskab til at vaske hænder på en sikker måde uden rindende vand i eksempelvis slumområder. I øjeblikket deler ngo’er og Verdenssundhedsorganisationen WHO videoguides på sociale medier til, hvordan man bygger sådan en.

I skrivende stund har der været 6.400 bekræftede tilfælde af COVID-19 fordelt over 48 lande på det afrikanske kontinent, og 239 personer er døde i 26 lande. Det er blot 0,5 procent af alle verdens tilfælde, der er i WHO’s Afrika-region, som dækker alle lande på kontinentet bortset fra Marokko, Libyen, Egypten, Sudan, Eritrea og Somalia. Det hårdest ramte land er Sydafrika med 1.380 bekræftede tilfælde.

Helle Samuelsen, der er forsker i sundhedsantropologi og epidemier i Afrika på Københavns Universitet, mener, at tallene – i hvert fald formelt set – viser, at pandemien ikke rigtigt har fået fat. Men hun peger på, at der kun er få testede, og at det kan være endnu svært at genkende symptomerne, hvis man befinder sig i Afrika.

»De mest almindelige sygdomme i Afrika har symptomer, der ligner COVID-19. Det kan være svært for den enkelte at vide, om man har fået en anden luftvejsinfektion, om det er malaria – eller om man skal testes for COVID-19,« siger Helle Samuelsen.

Hun forventer, at der, ligesom i mange andre regioner, er store mørketal – altså flere smittede, end de bekræftede tilfælde giver udtryk for.

Et udbrud kan forhindres

I WHO’s Afrika-afdeling mener man stadig, at smittetallene er så lave, at det er muligt at forhindre et stort udbrud på kontinetet. Dr. Mary Stephen, der er ekspert i offentlig sundhed og talsperson for afdelingen, forklarer, at overvågning af smittetilfælde er afgørende.

»Vi skal først og fremmest opsnappe tilfældene tidligt, så myndighederne kan tage nødvendige midler i brug. De smittede og alle, der har været i kontakt med dem, skal i isolation. Vi kan stadig nå at inddæmme, for der er stadig plads til at indlægge folk, så de ikke skal behandles hjemme,« siger Mary Stephen.

Hun forklarer, at der stort set ikke er forskel på strategien for at stoppe spredningen i Afrika-regionen og andre steder i verden. Men at det er helt afgørende at stoppe spredningen, mens regionen fortsat har et begrænset antal smittede. Epidemier er jo ikke fremmede for det afrikanske kontinent. Men vi har gentagne gange set, hvordan sundhedssystemerne på kontinentet hurtigt bliver overbelastede, senest ved ebolaepidemien.

»Vi har set, hvordan COVID-19 kan overvælde selv stærkere sundhedssystemer i Italien og Spanien. Det er derfor, at vi råder alle landene til at køre alle ressourcer i stilling,« siger Mary Stephen.

En del afrikanske lande har taget midler i brug, der ligner dem, vi kender fra Danmark og andre europæiske lande. Kenya har lukket uddannelsesinstitutioner og forbudt rejser ind i landet fra lande med coronasmitte. Hvis man bor i Kenya og ankommer fra et land med smitte, skal man to uger i isolation.

Congo suspenderede den 20. marts alle større internationale flyvninger, og de få, som får lov at komme ind, risikerer ligeledes to ugers isolation. Den egyptiske regering indførte den 24. marts udgangsforbud om aftenen og om natten og har lukket alle butikker på nær supermarkeder, bagerier og apoteker, der dog skal overholde indskrænkede åbningstider. Og Sydafrika har taget de strengeste midler i brug med tre ugers omfattende udgangsforbud og nedlukning.

»I en hel del lande er det umuligt at bevogte alle grænseovergange. Og i det hele taget er der jo ekstrem mangel på ressourcer både til kompetent sundhedspersonale og effektiv grænsekontrol,« siger Helle Samuelsen.

Slumområder og flygtningelejre

Håbet om, at COVID-19 forskåner det afrikanske kontinent, findes dog stadig. At de høje temperaturer og de tiltag, der allerede er sat i værk, forhindrer et større udbrud. Det bliver dog svært, da der er særligt udsatte områder på det afrikanske kontinent, hvor smittespredning nærmest er uundgåeligt – fordi boligforholdene ikke tillader det.

»I de store slumkvarterer i Nairobi og Lagos ville det jo være helt umuligt at holde afstand og tage de forebyggelsesforanstaltninger, der bliver anbefalet. Det samme gælder store flygtningelejre i Kenya og internt fordrevne i Vestafrika. Det ville være rigtig vanskeligt at skabe forebyggelse blandt dem,« siger Helle Samuelsen.

Et af de slumkvarterer, hun henviser til, er Afrikas største, nemlig Kibera i Nairobi. Her bor der mellem en halv og en hel million mennesker i ekstremt tætte bebyggelser af ler og blik, med åbne kloakker og begrænset adgang til rent vand. Det er svært at forestille sig gunstigere forhold for spredning af en virus.

Ud over de særligt udsatte områder er der også lande, som i forvejen står i andre kriser. For eksempel DR Congo, som stadig bekæmper den seneste ebolaepidemi. Og så er der græshoppeinvasionen i Østafrika.

Pesticider til Afrikas horn

Som en paraply over himlen. Sådan beskriver lokale synet af græshoppesværmene.

Det hele begyndte i 2018 med to cykloner – kraftige tropiske storme, der var forårsaget af stigninger i havtemperaturen. Det førte til store regnfald på Den Arabiske Halvø, og kombinationen af sand og regn skabte et perfekt habitat for, at græshopperne kunne formere sig. I løbet af 2018 kom tre kuld græshopper – 8.000 gange så mange som normalt.

Da områderne så tørrede ud, migrerede græshopperne. Nogle mod nord og nogle mod syd. Dem, der søgte mod syd, stoppede i Yemen i foråret 2019, hvor der igen var store regnfald, så de igen kunne formere sig. Det øgede antallet 20 gange.

Herefter migrerede de videre, først til Etiopien og det nordlige Somalia – to steder, hvor det er svært at holde dem i skak. I slutningen af 2019 invaderede de det sydlige Somalia og Kenya. De lagde æg, og det er den generation af græshopper, der nu angriber afgrøderne på Afrikas Horn, forklarer Keith Cressman, som er FAO’s ledende græshoppevarslingsekspert.

»De er som teenagere: sultne og aktive. Det er nu, de er mest farlige. Og det falder sammen med såsæsonen i regionen, og det kommer til at have store konsekvenser for fødevaresikkerheden.«

Han forklarer, at det er en trussel uden fortilfælde mod fødevaresikkerheden i området, hvor mindst 45 procent af befolkningen er afhængig af landbruget. Det er ikke blot afgrøderne til mennesker, men også det, man fodrer dyrene med, der er truet. Og dyrene er vigtige: Både fordi man spiser dem, producerer mælk og sælger dem. Hele Østafrika er i forvejen i en sårbar situation efter gentagne tørker, store regnfald og oversvømmelser.

Cyril Ferrand, FAO’s teamleder for modstandsdygtighed i Østafrika, forklarer, at man bekæmper græshoppesværme ved at spraye biopesticider og kemiske pesticider fra luften. Og det er afgørende, at den indsats ikke bliver afbrudt. Det blev den for et par uger siden, fordi leveringen af pesticider blev forsinket, efter flytrafikken blev begrænset over store dele af verden for at undgå spredning af COVID-19.

Desuden, forklarer han, kan landbruget blive yderligere ramt af mangel på gødning som konsekvens af den begrænsede flytrafik – i øvrigt fordi en del af forsyningerne til landbruget kommer fra Asien.

»Hvis vi lægger alle de her faktorer sammen, kommer det til at have negativ betydning for forsyningerne til landbruget, produktionen og potentielt også muligheden for at indkøbe mad på markeder,« siger Cyril Ferrand.

Således virker det uundgåeligt, at hele Afrikas økonomi bliver ekstremt hårdt ramt. Selv hvis sundhedskrisen ikke bliver det værste, er der fødevarekrisen, ligesom den nært forestående globale økonomiske krise vil ramme hele kontinentets økonomi.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Trond Meiring
  • Per Selmer
  • Thomas Andersen
  • erik pedersen
  • David Zennaro
  • Lars Jørgensen
Flemming Berger, Katrine Damm, Christian Mondrup, Trond Meiring, Per Selmer, Thomas Andersen, erik pedersen, David Zennaro og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Ikke lige den mest opmuntrende læsning, men dejligt at problemet ikke er helt glemt.

Katrine Damm, Klaus Ipsen, Gitte Loeyche, Birte Pedersen og Per Selmer anbefalede denne kommentar

OPFORDRING HVIS DU HAR FÅET LIDT RETUR FRA SKAT. .Fantastisk i nævner Tippy Tap. Logik for burhøns. Jeg følger et lille Ngo projekt i Ghana hvor også danskere deltager. Lige nu knokler de for at få etableret flest muligt Tippy tap hurtigst muligt . Har netop idag på deres fb set de har startet indsamling .
SE https://www.coastbridgeghana.org/
Dansk mobilepay se deres Fb.
Håber admin tillader mit indlæg. Hvis vi fra politisk hold ikke mener vi kan undvære til de der beder om vores hjælp, så må vi andre arbejde ud fra devisen mange bække små..... nu med Tippy tap. Hilsen Marie Mosbak.

Claus Bødtcher-Hansen

04/apr/2020

Vedrørende bekæmpelse af de
græshoppe-sværme i Afrika:

Hvis man nu forestillede sig at
skyde græshopperne med et
hagl-gevær, så ville det nok ikke
være en funktionelt god idé ...

Men hvis man nu udskiftede hag-
lene med tørt, finkornet sand og
krudtet i hagl-patronen med en
kraftig luft-pumpe, så kunne man
vel nedskyde alle græshopperne ?

Venlig hilsen
Claus Bødtcher-Hansen

Forestiller mig ikke, at det er helt så ligetil, men hvis det kunne lade sig gøre, kunne man så ikke simpelthen indfange græshopperne og spise dem?
Selvsagt under forudsætning af, at de ikke er bærere af et eller andet grimt.
Men ellers, sundt og proteinholdigt...
- Og der arbejdes da forskellige steder med insekter som alternativ fødekilde.

Sören Tolsgaard

Det må være muligt at indfsnge mange af græshopperne i store net, men måske er nogen, som hellere vil tjene penge på at sælge peticider.

Og græshopper kan både anvendes til menneskeføde (evt. som mel), eller som foder til husdyr, fx høns.