Læsetid: 5 min.

Aldrig i historien er oliemarkedet kollapset så voldsomt som under coronakrisen

Både for den amerikanske olieindustri og især de mindre udviklede lande er oliekrakket begyndelsen på et mareridt
Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, rakte i begyndelsen af marts hånden ud til russerne for at lave en aftale om at neddrosle olieproduktionen og dermed stabilisere oliepriserne. Men russerne afviste tilbuddet, og det har udløst en priskrig.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, rakte i begyndelsen af marts hånden ud til russerne for at lave en aftale om at neddrosle olieproduktionen og dermed stabilisere oliepriserne. Men russerne afviste tilbuddet, og det har udløst en priskrig.

Balkis Press

11. april 2020

Netop som den italienske premierminister, Giuseppe Conte, lukkede Italien den 8. marts, annoncerede Saudi-Arabien, at der nu var tilbud på olie. Kunder i Europa, Asien og Nordamerika fik mulighed for at købe olietønder til discountpris.

Dagen efter styrtede olieprisen til et niveau, der ikke er set siden Saddam Hussein beordrede sine 400.000 irakiske tropper over grænsen til Kuwait i august 1990. I dag er prisen på en olietønde nede på 30 dollar. Et fald på hele 65 procent siden nytår.

»Der har været en krig i gang«, siger Jean-François Seznec, professor ved School of Advanced International Studies på Johns Hopkins University til Information fra sit hus i Washington D.C.

»Saudierne og russerne røg i totterne på hinanden, og selv om de nu har indgået en aftale om at neddrosle udbuddet, er der fortsat dømt drama i olieindustrien. Inden længe vil hele Mellemøsten og Asien mærke det«.

Rusland og Saudi-Arabien har i længere tid begge forsøgt at sætte sig på oliemarkedet, men krigstrommerne begyndte for alvor at buldre løs i februar, da det blev tydeligt for enhver, at kampen mod COVID-19 ville destabilisere de asiatiske økonomier. Efterspørgslen på olie er faldet med hele 30 procent.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, rakte i sidste måned hånden ud til russerne for at lave en aftale om at neddrosle olieproduktionen og dermed stabilisere oliepriserne. Men russerne forlod mødet i Wien den 5. marts uden nogen aftale. I Moskva havde man tilsyneladende andre planer.

Russernes ræsonnement var, at energimarkedets største taber i øjeblikket er konkurrenterne i den amerikanske skiferolieindustri, der bruger metoder til at udvinde olien, som koster kassen i forhold til de traditionelle olieboringer.

Hvis bare prisen pr. tønde kan holdes nede omkring 40 dollar – Ruslands smertegrænse – kunne Moskva dels regne med at stække USA’s oliesektor, dels slå tilbage mod amerikanernes sanktioner mod den russiske oliegigant Rosneft.

Om russernes kyniske plan holder, er ikke til at vide, men meget tyder på, at russerne i virkeligheden bare kan læne sig tilbage og lade coronakrisen gøre arbejdet for dem.

»Oliekrig eller ej, vi står i en situation, hvor en olietønde i slut-april måske er nede på ti dollar. Det vil ramme den amerikanske olieindustri,« spår professor Jean-François Seznec.

Overflod af olie rammer USA's industri

I februar nåede USA’s olieproduktion sit højeste niveau nogensinde. Der blev produceret 13,1 millioner tønder om dagen, hvilket er mere end både Saudi-Arabien og Rusland producerer.

Men nu har Exxon Mobile sløjfet en tredjedel af investeringerne i de amerikanske skiferoliefelter, og flere virksomheder ventes at gøre det samme.

I Washington tales der nu om at redde landets olieindustri ved at understøtte den økonomisk.

Men professor Jean-François Seznec tror, at oliekrisen før eller siden vil ramme den amerikanske olieindustri rigtig hårdt.

»Selv om saudierne og russerne har indgået en aftale om at mindske udbuddet, betyder den dybe recession på verdensplan mindre efterspørgsel på olie. Vi får ikke sidste års priser på 60 dollar pr. tønde lige foreløbig«, siger Jean-François Seznec.

Og netop derfor forudser han, at virksomheder, der benytter sig af dyre olieudvindingsmetoder som dem i USA, vil forsvinde.

»Boringer ved Den Mexicanske Golf vil stoppe. Hele skiferolieindustrien er desuden en dyr affære. Den kan ikke overleve, hvis en olietønde kun koster 20-40 dollar. Canada bliver også ramt, og i Europa er det især Norge det går ud over,« siger han.

Når oliekrisen for alvor tager fat i de kommende uger og måneder, vil skaden kunne mærkes andre steder end selve olieindustrien. Størstedelen af Europa slipper for smerten, og var det ikke, fordi europæerne var i lockdown, kunne de europæiske økonomier faktisk have draget fordel af de billige priser. Det sker bare ikke lige foreløbigt.

Men efterhånden som priserne falder, og tankskibe og terminaler i alverdens havnebyer fyldes op med olie, vil olieproduktionen falde dramatisk. I Saudi-Arabien vil der komme søer af uønsket olie, som The Economist har påpeget.

Og når det sker, bliver de store efterdønninger uoverskuelige.

»Krisen vil ramme landene meget forskelligt, men de mindre udviklede lande vil især mærke smerten«, siger Jean-François Seznec.

Mellemøsten og asiatiske migrantarbejdere vil lide

Oliekrisen vil ramme landene i Mellemøsten og Asien meget forskelligt, forklarer Jean-François Seznec.

»Saudi-Arabien må aflyse de massive reformer, der skulle gøre landet uafhængigt af olie. Alle ambitiøse planer, der skulle gøre økonomien mere sofistikeret, bliver udsat. Al snak om at bygge massive højteknologiske robot-byer langs Rødehavet, som skal tiltrække millioner af turister, er suspenderet på ubestemt tid«.

Men Saudi-Arabien vil ligesom de små olie-kongedømmer klare sig bedre end mange andre lande i Mellemøsten. Monarkier som De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Kuwait og Oman er homogene lande med små befolkninger og en masse penge i statskasserne.

»Men så er der også energiimportører som Marokko og Tunesien i Nordafrika, som kan drage fordel af oliekrisen. De faldende priser giver et boost til deres fosforindustrier og gødningsprodukter i en tid, hvor turismen er død,« siger Seznec.

Også Egypten, den arabiske verdens mest folkerige nation, kan måske lige akkurat overleve krisen uden turister, som ellers lige var begyndt at vende tilbage efter mange års fravær i kølvandet på revolutionen mod Hosni Mubarak og kuppet mod Det Muslimske Broderskabs Mohamed Morsi.

»I Egyptens tilfælde afhænger meget af, hvordan oliekrigen forløber. Hvis saudierne får en bid af det europæiske marked, vil der sejle en masse tankskibe gennem Suez-kanalen. Det vil generere milliarder af dollar i indtægter for det egyptiske regime og dermed måske kompensere lidt for tabte indtægter fra den manglende turisme,« siger Jean-François Seznec.

Værst ser det ud for Irak – et land, der er blevet ruineret efter flere årtiers krig. Olien udgør 90 procent af den irakiske stats indtægter, og med priskollapset står landet over for en uhyggelig situation.

I forvejen var Irak ramt af det massive oktoberoprør mod landets magthavere, og fra næste måned kan staten kun udbetale 50 procent af de offentlige lønninger.

»Irak er uden tvivl det mest deprimerende sted skarpt forfulgt af Iran, Libyen, Syrien og Yemen, som enten er ramt af sanktioner eller i krig,« siger Jean-François Seznec.

Men det er ikke kun i Mellemøsten, det kommer til at gøre ondt. Inden længe vil Asien mærke krisen. Mere end 20 millioner arbejdere fra Indien, Filippinerne, Bangladesh og andre asiatiske lande bor og arbejder dagligt i de arabiske golf-lande, hvor de bygger alt fra skyskrabere til fodboldstadion i Qatar.

Alene de indiske migrantarbejdere i Golfen overfører 25 milliarder dollar årligt til deres familier i Indien. Sammenlagt bidrager overførslerne med over 700 milliarder dollar til den globale økonomi, siger Verdensbanken, og hvis man tæller den uformelle sektor i Golfen med, er tallet muligvis endnu højere.

»Nogle lande i Asien vil opleve ubeskrivelig meget smerte. Golfstaterne kan ikke blive ved med at have alle de migrantarbejdere på lønningslisterne, når der hverken sælges olie eller bygges længere,« siger Jean-François Seznec.

– Vil coronavirusset dræbe olieindustrien eller måske transformere vores energisektor, når krisen er ovre?

»Det er naivt at tro, at det kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Dan D. Jensen
  • Jesper Eskelund
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
David Zennaro, Torben K L Jensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Dan D. Jensen, Jesper Eskelund, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det vil under alle omstændigheder være et boost til vedvarende energi når forskellen mellem cost/benefit på olie og cost/benefit på vedvarende energi vokser. En forskel der i sidste ende vil skabe en ophobning af "stranded assets" af aktier i olieindustrien.

Karsten Lundsby, Torben Arendal, Rolf Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nej Rune - det vil selvfølgelig komme fra den kapital der for tiden er bundet i "stranded assets" - lige som vand der altid løber nedad.

reza alimooti

1. "revolutionen mod Hosni Mubarak og kuppet mod Det Muslimske Broderskabs"
Forkert brug af begrebet "revolution" vil jeg tillade mig sige.
2. "»Irak er uden tvivl det mest deprimerende sted skarpt forfulgt af Iran, Libyen, Syrien og Yemen, som enten er ramt af sanktioner eller i krig,« siger Jean-François Seznec." Den analyse mangler en lille smule perspektivering, idet de har et fælles træk, som består at USA's / Jimmy Carters / Obama's fejlslagende "demokratisering" projekt. I slut 70 erne udvalgte J. Carter Iran og Egypten som oplagte, som skulle gennem hans "demokratiserings" doktrin. Det gik groligt galt begge steder. Saddat blev likvideret af det islamiske broderskab og Shahen afgav magten til Khomeini, der tog røven på ham ved at han prompte besætter USA' ambassade og tager amerikanske diplomater som gidsel, som Reagan får chancen til at bringe hjem mod at give Khomeneini våben. Reagan bliver efterfølgende præsident. Og Carter lider en gevaldigt nederlag. Obama genoptog Carters "doktrin". Han startede " det arabiske forår", som viste sig, er nærmere en vinter. Det gik sindsygt galt i Libyen og i særdeleshed i Syrien. Obama pakkede sammen og overlod en bunke af shit efter sig. Efter Obama's halsløs gerning her og der, indså ægypterne, at Obama er stukket af. Og det islamiske broderskab som fik lov til at overtager magten, er som en herreløs hund, man ikke rigtig ved, hvor man har. Ægypterne havde læst skriften på væggen. De havde set, tilfældet med Iran og shahen og Khomeini og alt det der. Ægypterne så også, hvordan Irak endte med at blive Khameneis gårdhave efter Saddam bliver fjernet. Obama's embedesperiode og 150 millliarder af usd gav Khamenei blod på tanden. Han betragtet det som grønt lys for "Faites comme chez vous" i hele mellemøsten. Irak, Libanon, Syrien, Yemen og Iran i særdeleshed af den islamiske revolutions garde med Khamenei i spidsen. Mellemøsten kan have helt andre perspektiver uden revolutions garden med. Olie har princippet haft en absolut destruktiv rolle på hænder af Khamenei og hans artsfæller i regionen. Så tredje verdens lande skal opdeles i befolkninger på den ene side og på den side deres korrupte magthavere. Khameneis adgang til færre oliepenge er heldigt for det iranske folk. Jeg ser ikke problemer i, at Khamenei og hele hans pukkelrygge familie for en gangs skyld blive bekymret.

Ditte-Marie D’Acqueria, Hanne Utoft, Per Torbensen, Preben Haagensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Godt indlæg af Reza Alimooti. Mellemøsten har nu aldrig kendt til rigtig demokrati, og været styret af autoritære herskere eller militære herskere. I året 1979 blev alt værre, det år skete der 3 ting. Frankrig sendte Khomeni til Iran med Air France, hvorefter Shaen der var i gang med at reformere landet blev væltet og Mullaherne overtog magten, med den forventning, at den tolvte Imam som der sidder skjult, snart kommer frem, så muslimerne overtager magten i hele verden.
Det næste var at rabiate muslimer fra Najd i Saudi Arabien overtog Kabaen i Mekka og tusinder af troende blev taget som gidsler. Saudi Arabien vidste ikke gode råd, og sendte franske tropper ind i Mekka, ikke muslimer som aldrig må sætte en fod i Mekka. Efter dette var det slut med at prøve en forsigtig modernisering af Saudi Arabien, det overgav sig totalt til Wahabismen, og har siden prøvet, at udbrede Salafismen til muslimerne i hele verden, med deres olie milliarder.
Den tredje ting var, at russerne gik ind i Afghanistan for, at redde det kommunistiske styre. Saudi Arabien sendte så alle sine rabiate muslimer til Afghanistan, for at bekæmpe russerne. Dette år 1979 var et fatalt år, siden er alt blevet værre, og det muslimske slør som ikke står nogle steder i Koranen har fra Iran bredt sig til alle muslimske lande plus muslimerne her i Vesten.

Karsten Lundsby, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, Per Torbensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar