Læsetid: 6 min.

Arbejdere på Amazon føler sig ubeskyttede mod corona. Første maj udvandrer de i protest

Medarbejdere hos Amazon og andre virksomheder har varslet strejker 1. maj, fordi de er utilfredse med deres arbejdsvilkår under coronapandemien. Hvor omfangsrigt det potentielt bliver, er usikkert, men det kan være begyndelsen på noget større
Chris Smalls og andre medarbejdere protesterer over forholdende på Amazonlageret på Staten Island, New York, den 30. marts. Der har været flere tilfælde af coronasmittede blandt medarbejere i lagerbygningen, og demonstranterne ønskede at gøre opmærksom på de ringe sikkerhedsforhold.

Chris Smalls og andre medarbejdere protesterer over forholdende på Amazonlageret på Staten Island, New York, den 30. marts. Der har været flere tilfælde af coronasmittede blandt medarbejere i lagerbygningen, og demonstranterne ønskede at gøre opmærksom på de ringe sikkerhedsforhold.

Spencer Platt

1. maj 2020

Flere amerikanske arbejdere fra nogle af landets største virksomheder har fået nok. Medarbejdere fra Amazon, Whole Foods, Instacart, Walmart, Target og Federal Express er ifølge mediet The Intercept gået sammen og har varslet en strejke den 1. maj i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag.

En lagerbygning drevet af Amazon på Staten Island, New York, er blevet centrum for arbejdsaktionen. Her planlægger nogle af de ansatte en punktstrejke midt på dagen i protest mod de utrygge forhold, de er tvunget til at arbejde under i forbindelse med coronapandemien. Rina Cummings, en enlig mor til to småbørn, arbejder i lagerbygningen og fortæller, at de strejkende vil have Amazon til at lukke arbejdspladsen ned og gennemføre en grundig desinficering.

»Der er flere og flere smittede af COVID-19 i lagerbygningen. Hver gang en medarbejder er blevet testet positiv, får vi en meddelelse fra ledelsen. Personligt har jeg nu regnet mig frem til, at 50 ud af 2.500 ansatte er blevet syge,« siger hun.

»Folk er rædselsslagne for at blive syge.«

Arbejdsaktionen på Staten Island er ikke enestående. Ifølge Juan Goris fra Make the Road New York, en indvandrerorganisation, vil punktstrejker finde sted i andre Amazon-lagerbygninger i Detroit og Chicago. Det er heller ikke første gang, at arbejdere planlægger at protestere under coronapandemien. I andre dele af landet er mindre grupper den seneste tid udvandret fra arbejdet.

Personerne bag den planlagte strejke 1. maj, som kan ses som en foreløbig kulmination på den stigende utilfredshed, kræver ifølge The Intercept nok beskyttelsesudstyr, risikotillæg og fuldstændige oplysninger om, hvor mange medarbejdere der er testet positive for COVID-19.

Maritza Silva-Farrell, som er direktør for gruppen Alliance for a Greater New York, er dybt engageret i sagen og har været i kontakt med og støttet flere af de medarbejdere, som i løbet af coronakrisen har valgt at strejke.

»Vi ved ikke, hvor mange der vil deltage den 1. maj. Men det vil måske være et mindre antal, end hvad man kunne regne med i en normal situation. Men man bliver nødt til at tage højde for den svære situation, de strejkende arbejdere er i,« siger hun.

Det særlige ved den nuværende situation er, at ledigheden er tårnhøj på grund af coronapandemien. Torsdag oplyste Arbejdsministeriet, at 3,8 millioner amerikanere i de seneste syv dage har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse. Siden midten af marts er det samlede tal af ansøgere nået op på 30 millioner, og ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center angiver 43 procent af amerikanerne, at de selv eller nogle i deres husstand har mistet deres arbejde eller er gået ned i løn. 

Den ekstremt høje ledighed betyder, at der står mange mennesker parat til at tage et job hos for eksempel Amazon eller i varehuskæden Walmart for at få mad på bordet. Udleveringsfirmaet Instacart har hyret 300.000 nye medarbejdere siden midten af marts, Amazon 175.000 og Walmart 175.000. Det gør det ekstra risikabelt for ansatte i disse koncerner at gennemføre den punktstrejke, de planlægger 1. maj.

»Amazon er meget fagforeningsfjendsk, så det er en stor risiko at løbe at deltage i en strejke. Men mange af os lever i frygt for at blive syge, så vi er villige til at løbe den risiko,« siger Rina Cummings, der er ansat i Amazons lagerbygning på Staten Island, New York.

Ikke første coronaoprør

Amazon-medarbejderen Chris Smalls er en af dem, der er med til at organisere den varslede strejke fredag. Sidste måned ledte han an, da en gruppe ansatte hos Amazon valgte at forlade deres arbejde i den samme lagerbygning på Staten Island, som nu varsler nye strejker. Dengang krævede aktivisterne stort set det samme, som de også kræver nu.

Men det er ikke det eneste, Chris Smalls er blevet kendt for. Et par timer efter udvandringen blev han fyret.

Amazons forklaring lyder, at han ikke overholdt virksomhedens regler om at være i karantæne i 14 dage, efter at han havde været i kontakt med en anden medarbejder, som var testet positiv. Men der har også floreret en anden historie. Mediet Vice har skrevet om nogle lækkede notater fra et møde, hvor ledelsen i Amazon tilsyneladende har haft planer om at gøre Chris Smalls til ansigtet på protesterne eller bevægelsen, fordi han »hverken er intelligent eller velartikuleret«.

Den plan er imidlertid ikke blevet godt modtaget, efter at den har set dagens lys. For eksempel har det progressive kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez fra New York kaldt koncernens forsøg på at rakke ned på en medarbejder »en racistisk« PR-kampagne.

Fyringen afholdt dog heller ikke omkring 300 medarbejdere hos Amazon fra efterfølgende at protestere over de problematiske arbejdsvilkår i flere byer i USA. Ligeledes har ansatte i supermarkedskæden Wholefoods, som er ejet af Amazon, i protest taget ubetalt sygeorlov. Også medarbejdere hos Instacart har tidligere strejket, og i midten af marts nægtede en række buschauffører i Detroit at udføre deres arbejde på grund af frygten for at blive smittet eller at smitte passagererne.

Maritza Silva-Farrell fra Alliance for a Greater New York fortæller, at hun har hørt historier fra medarbejdere hos Amazon, som »ikke har fået mundbind«, og som i stedet har medbragt deres egne bandanaer på arbejde. »Og her taler vi altså om den største koncern i verden,« understreger hun.

Amazon har understreget, at virksomheden »strækker sig vidt« for at garantere medarbejdernes sikkerhed. På dens hjemmeside fremhæves, hvilke tiltag de har taget for at »passe på medarbejdere under COVID-19«. Her kan man læse, at de blandt andet har skaffet flere end »100 millioner mundbind«, tilføjet »2.298 håndvaskstationer« og »93 millioner desinficeringsservietter og sprays«. Desuden oplyses det, at de tjekker temperaturen på et stigende antal medarbejdere og sender dem hjem, hvis de er syge.

Rina Cummings fortæller dog, at Amazon var meget sen til at uddele mundbind og handsker til personalet i lagerbygningen, hvor hun arbejder.

»Det skete først fra anden uge i april, selv om forbundsregeringen i sine retningslinjer havde anbefalet det i midten af marts,« siger Cummings og tilføjer, at ledelsen af lagerbygningen også først i anden uge af april begyndte at måle medarbejdernes temperatur og beordre en fysisk adskillelse mellem dem på to meter.

Generelt flere strejker

USA er ikke ligefrem kendt for storstrejker eller for at have en stærk fagbevægelse. Siden 1980’erne er antallet af arbejdere organiseret i fagforbund faldet fra 20 til under ti procent af arbejdsstyrken i 2019. Men en stagnerende realløn, stigende automatisering og flytning af velbetalte industrijobs til lavtlønslande gennem de seneste 30 år har ført til flere faglige protester.

I 2019 valgte 49.000 utilfredse medarbejdere fra bilkoncernen General Motors at nedlægge arbejdet efter en udmelding om, at flere fabrikker skulle lukkes. De gik på gaden og forlangte bedre løn- og arbejdsvilkår og endte med at være del af den længstvarende og største landsdækkende strejke i den amerikanske bilindustri i årtier.

Samme år valgte 30.000 medarbejdere fra supermarkedskæden Stop & Shop at strejke, ligesom også skolelærere i flere delstater og hotelpersonale nedlagde arbejdet. Midt i disse protestaktioner begyndte amerikanernes syn på fagforeninger at rykke på sig. Sidste år kunne man i en meningsmåling læse, at 64 procent så positivt på fagforeninger, hvilket er det største tal i 50 år.

Alligevel er det værd at huske på, at den faglige organisering i den private sektor er på »et historisk lavpunkt«, ligesom hele segmenter af økonomien også er uorganiseret, som lederskribent for The New York Times, Jamelle Bouie, for nyligt pointerede i en klumme.

Bouie tilføjer, at coronapandemien har gjort det endnu mere tydeligt, at amerikanske arbejdere fortsat »er udsat for berøvelse og udbytning«. Og selv om de seneste protester, der er opstået i forbindelse med pandemien, er i en mindre skala, kan det godt få nogle konsekvenser på lang sigt, mener han:

»Hvis USA fortsætter med at snuble ind i endnu en generationsdefinerende økonomisk katastrofe, vil vi måske opleve, at endnu flere fra arbejderklassen vil se sig selv som repræsentanter for forandring – og for handling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Christian Mondrup
  • Arne Albatros Olsen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Svend Erik Sokkelund
  • Anker Heegaard
ingemaje lange, Christian Mondrup, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, David Zennaro, Svend Erik Sokkelund og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Man kan håbe, at amerikanerne omsider får øjnene op for, at et velorganiseret arbejdsmarked er til fordel for både arbejdstagere og arbejdsgivere.