Læsetid: 5 min.

Briter med minoritetsbaggrund rammes langt hårdere af COVID-19

Forklaringen skal formodentlig søges i dårlige arbejdsforhold, befolkningstæthed og kulturelle forskelle. Oppositionen kræver handling af regeringen
Mere end 20 procent af NHS’ ansatte er af anden etnisk baggrund, og en endnu større andel står som læger og sygeplejesker i frontlinjen i kampen mod COVID-19. På billedet Samrawit Fisseha på 29 i færd med at gøre rent på et nyopført nødhospital i Manchester.

Mere end 20 procent af NHS’ ansatte er af anden etnisk baggrund, og en endnu større andel står som læger og sygeplejesker i frontlinjen i kampen mod COVID-19. På billedet Samrawit Fisseha på 29 i færd med at gøre rent på et nyopført nødhospital i Manchester.

Joel Goodman

20. april 2020

Boris Johnson er fortsat rekonvalescent på sit landsted, Chequers, efter at have overstået det farlige coronavirusangreb, der bragte ham på intensiv afdeling, hvorfra kun omkring 50 procent overlever ifølge statistikken.

»I omkring 48 timer kunne det have gået begge veje med mig, og jeg skylder mit liv til de fantastiske NHS-ansatte, der i to døgn stod vagt om min seng,« sagde en hårdt medtaget Johnson i en video, optaget da han blev udskrevet fra St Thomas’ Hospital i London fredag i sidste uge.

At sygdommen næsten fik bugt med selv premierministeren, kunne ses som en bekræftelse af, at den gamle talemåde ’sygdom er hver mands herre’ også gælder for COVID-19, og sygdommen formodes da også at være, om ikke aldersblind, så farveblind. Og så alligevel.

De første ti læger, der døde af coronavirus i Storbritannien, var alle BAME (black, asian and minority ethnic). Det kunne selvfølgelig være et tilfælde, men tendensen bekræftes af det, vi nu ved om de nationale smittetal i Storbritannien. Mindst hver tredje på de britiske intensivafdelinger er af ikke-hvid afstamning.

Den bekymrende statistik bekræftes fra blandt andet USA, hvor 33 procent af samtlige indlagte er sorte, hvorimod sorte kun udgør 13 procent af befolkningen – i Chicago er hele 68 procent af de døde sorte amerikanere.

»Det er muligt, at der er en genetisk forklaring på det uforholdsmæssigt høje antal smittede ikke-hvide patienter. Men det, at der er tale om patientgrupper af både asiatisk og afrikansk ophav, taler imod dette. Vi skal derfor nok i højere grad kigge på forskelle i sociale vilkår og kulturel baggrund,« siger professor i intensivafdelingsmedicin ved Oxford University, Duncan Young, til Metro UK.

Cirka 7,5 procent af briterne er etniske asiater og cirka 3,5 procent har afrikanske rødder ifølge den britiske folketælling fra 2011. Langt mere end dobbelt så mange som forventeligt fra disse befolkningsgrupper er nu indlagt på hospitalerne. Sådan plejer det ikke at forholde sig med lungesygdomme i Storbritannien. Ifølge ICNARC (Intensive Care National Audit and Research Centre) blev kun 2,7 procent af afrikansk afstamning og fem procent af asiatisk baggrund smittet med virus-lungebetændelse mellem 2017 og 2019.

’Chokerende ulighed’

Der er rigtig mange ansatte i sundhedsvæsnet, der har anden etnisk baggrund eller nationalitet end britisk. Da Boris Johnson blev udskrevet, takkede han særligt to sygeplejersker – fra henholdsvis New Zealand og Portugal.

Mere end 20 procent af NHS’ ansatte er af anden etnisk baggrund, og en endnu større andel står som læger og sygeplejersker i frontlinjen i kampen mod COVID-19. Alligevel er det ikke nok til at forklare, at så mange af anden etnisk baggrund bliver syge.

Labours nyudnævnte skyggeminister for lighed, Marsha de Cordova, forlangte forleden en undersøgelse af de »uforholdsmæssigt« mange BAME-ansatte, der er døde af coronoavirus.

»Det, vi ser med al tydelighed, er den chokerende ulighed, der stadig findes for alle af anden etnisk herkomst i vores samfund. Regeringen må handle nu,« skrev de Cordova i en pressemeddelelse.

Hun bakkes op af formanden for Bristish Medcial Association, Chaand Nagpaul.

»Vi har fået fortalt, at virus ikke diskriminerer, og alligevel er der en uforholdsmæssig stor smitte blandt ansatte med anden etnisk baggrund. Det er næppe et tilfælde, at de første ti døde læger alle er BAME« siger Chaand Nagpaul til The Guardian.

Han forklarer en del af problemet med, at BAME-ansatte ofte finder sig i mere og f.eks. ikke klager over mangel på beskyttelsesudstyr og -beklædning.

»BAME-læger føler sig oftere mobbet og presset end etnisk hvide læger,« siger Nagpaul.

Det er ikke kun i sundhedsvæsnet, at COVID-19 ser ud til at ramme de etniske minoriteter hårdere. Sociale og økonomiske faktorer spiller tilsyneladende en ganske stor rolle for, hvem der får sygdommen, og hvor hårdt den rammer.

Tætbefolkede områder i Østlondon, traditionelt beboet af mange af indisk og pakistansk baggrund, er hårdt ramt. Det samme gælder lignende kvarterer overalt i de større britiske byer.

»Vi tror, en del af forklaringen er, at mange af borgerne her er ansat steder, hvor de uafvendeligt kommer i kontakt med mange mennesker. I sundhedssektoren og i servicesektoren f.eks. Hvis man ikke beskyttes ordentligt på jobbet, bringer man smitten med hjem til boliger, hvor der traditionelt bor mange generationer sammen, og så er smittespredningen oplagt,« siger Chaand Nagpaul til The Guardian.

Der har også været kritik af, at Storbritannien, verdens mest multietniske samfund, har fejlet i forhold til at få videreformidlet vigtig information om beskyttelse og social afstand til minoritetsgrupper. Vigtig information er blevet formidlet på engelsk, men i ganske mange lokalmiljøer blandt socialt udsatte er engelsk ikke hovedsproget.

Derudover tyder meget på, at udbredte lidelser i fattigere befolkningsgrupper som diabetes, hjerteproblemer og højt blodtryk spiller en rolle for, hvor alvorligt sygdommen udvikler sig. Det er alt sammen med til at forklare den uforholdsmæssigt høje sygdomsfrekvens hos etniske minoriteter.

Lurende racisme

Forskellen i forhold til, hvordan man håndterer nedlukningsperioden, udstiller også den enorme sociale ulighed.

Eksfodboldspilleren David Beckham udsendte forleden på sociale medier en venlig opfordring til at passe på sig selv med billeder fra familiens luksuriøse coronaeksil i The Cotswolds (et populært feriested i Oxfordshire for Englands velhavere).

En lignende hilsen fra mediemogulen David Geffens luksusyacht understreger bare, at det er betydeligt lettere for nogle at gemme sig for virus end for andre, hvilket på sigt kan blive en sprængfarlig cocktail, når jagten efter syndebukke går ind.

Samtidig nærer mistanken om en højere sygdomsfrekvens i nogle etniske grupper hverdagsracismen. Asiater bosiddende i London har berettet om racistiske COVID-19-tilråb og sågar om fysiske overgreb.

En McDonald’s restaurant Guangzhou i Kina satte ifølge BBC et skilt op på døren med teksten: »Vi er blevet informeret om, at fra nu af har sorte ikke længere adgang til denne restaurant«. McDonald’s har siden undskyldt hændelsen, og restauranten i Guangzhou er lukket, men det understreger en ulmende racisme i verdens storbyer.

COVID-19 bekymrer sig formodentlig ikke om folks etniske herkomst. Men måden, hvorpå virus rammer skævt, er en påmindelse om den store ulighed, der stadig præger mange af vores samfund. Det videnskabelige magasin, The Lancet, advarede i aprilnummeret mod xenofobi som følge af COVID-19 og henviste til erfaringer fra tidligere tiders epidemier.

Den historiske lære i Storbritannien må blandt andet være, at et multietnisk samfund betaler sig økonomisk. Men coronakrisen udstiller allerede nu den stigende ulighed, der har kendetegnet Storbritannien gennem de seneste årtier, og som ved flere lejligheder har ført til socialt betingede optøjer. En kombination af ulighed, frygt og racisme kan blive en farlig coronacocktail i et skrøbeligt britisk samfund efter krisen.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gunna Hölludottir
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
Gunna Hölludottir, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Hvor i alverden passer en kinesisk McDonalds ind i en historie om antaget britisk racisme?

"Den historiske lære i Storbritannien må blandt andet være, at et multietnisk samfund betaler sig økonomisk." Burde her ikke være tal til at underbygge den påstand? Er der nogle sammenlignelige vestlige lande med mindre multietniske befolkningssammensætninger der klarer sig dårligere end Storbritannien? Og er der nogle der klarer sig bedre med mere homogene befolkninger?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Claus Nielsen, Niels Christensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Kent Nørregaard
Du spørger. "Hvor i alverden passer en kinesisk McDonalds ind i en historie om antaget britisk racisme?"

Kinesere er akkurat lige så store racister som danskere. I alle lande ser nogle skævt til fremmede. Danskere ser skævt til muslimer og muslimer skævt til danskere. Kineserne sender muslimer i genopdragelseslejre og de bryder sig ikke om afrikanere. Direktøren for WHO har de kaldt neger. Det vagte noget postyr for nyligt.

Jakob Illeborg understreger blot, at racisme findes alle steder. Også i Danmark.

Danmark har fostret mange politiske partier, der kun er kommet ind i Folketinget på grund af racisme. Lad os bare nævne Dansk Folkeparti og det endnu mere rabiate parti Nye Borgerlige. I Danmark er der både nynazister, nazister og Generation Identitær. Danskerne har i den grad set ned på deres kolonier og især Grønland. Så kom ikke her og spil hellig.

Gunna Hölludottir

Kent Nørregaard.
Du efterlyser et bevis på, at indvandrere skaber værdier. De bedste eksempler er måske til dels Canada, Australien New Zealand, GB og især USA. Et land med et utal af dygtige mennesker, emigreret fra alle verdens lande. I øjeblikket er USA's pæsident desværre en rigmandssøn og i den grad en sødmælkskalv.

Sören Tolsgaard

Nogle indvandrere skaber værdier, det har ingen vel draget i tvivl. Artiklens påstand er derimod, at: "den historiske lære i Storbritannien må blandt andet være, at et multietnisk samfund betaler sig økonomisk" [altid?]

Det er en helt anderledes generalisering, der som så meget andet i den elendigt redigerede artikel hænger frit i luften. Uden sammenhæng, uden argumentation eller dokumentation. De løst strøede tal for indvandrergrupper hænger slet ikke sammen, syd- og østeuropæeres andel og status fremgår fx ikke.

Indvandring kan være berigende for begge parter, men kan også være det modsatte. De sidste årtiers globalisering har medført et amokløb, hvor social dumping og brain-drain er uheldige følger af, at menneskelig arbejdskraft opfattes som en vare, der frit kan transporteres verden rundt, mens nationalstaterne står med regningen, når de mere eller mindre uoverskuelige ekstraudgifter følger. Dem betaler arbejdsgiverne jo ikke, det er regninger, som nationalstaterne står med.

Den verserende corona-krise er endnu en utilsigtet følge af globaliseringen og den uhæmmede transport af mennesker på kryds og tværs. Nogle har vænnet sig til, at der kan tjenes formuer på at udnytte denne trafik, og endnu flere har vænnet sig til, at deres andel af gevinsten indebærer jævnlige smutture til London, New York og de solbeskinnede troper. Klima- og miljøbelastningen er uoverskuelig, og nu spænder naturens kræfter ben for yderligere vækst.

Vi er nødt til at mindske transporttrykket og i højere grad leve med de givne forhold, prioritere den lokale befolkning og produktion. Globaliseringens babelstårn var ved at vokse ind i himlen, men nu er forvirringen total. Vi må erkende, at nok kan der være økonomisk gevinst ved globaliseringen, men der er også bivirkninger, som i det lange løb kan blive katastrofale.

Vi gør ikke nødvendigvis hverken os selv eller de andre kulturer en tjeneste ved at spendere som turister eller håndplukke de bedst uddannede i fattigere lande. Og lige nu skal vi redde verden ud af årtiers værste suppedas, mens vi overvejer, hvorvidt det overhovedet er ønskværdigt fortsætte i den vante skure.

Kent Nørregaard

Gunna jeg må indrømme at jeg ikke forstår hvad din pointe er. Du skriver et svar til noget helt andet end min efterlysning af fakta til at underbygge artiklens postulat.

Du skriver videre (25 minutter efter at du bruger 15 linier på at konstatere at racister er alle vegne):

"Kent Nørregaard. Du efterlyser et bevis på, at indvandrere skaber værdier."

Nej det gjorde jeg ikke. Jeg søgte fakta til at underbygge at artiklens let indskudte påstand er faktuel og ikke bare Illeborgs personlige mening. At du så henviser til nogle andre lande er heller ikke noget bevis men blot en udvidelse af Illeborgs tidligere postulat. I øvrigt bliver jeg fristet til at spørge om du kender forskellen på kolonisering og indvandring da du nævner en hel specifik gruppe af lande.

En mindre korrektion/rettelse her til det her citat:

"Tætbefolkede områder i Østlondon, traditionelt beboet af mange af indisk og pakistansk baggrund, er hårdt ramt. Det samme gælder lignende kvarterer overalt i de større britiske byer."

For citatet passer ikke helt; det bydel, vi her taler om East End i London, hvor der indtil omkring 1970, 1975, eller måske helt op til 1980, boede personer fra den hvide arbejderklasse, og underklasse i London, England/GB/UK. Om det kan man se i den serie på dr.dk:

https://www.dr.dk/drtv/episode/jordemoderen_181293

Og som dengang i 1960'erne, og 1970'erne, handler det i dag, her i 2020, IKKE så meget om, at folk kommer fra minoriteter som indere, og pakistanere mm. som om, at de bor tæt sammen i (meget) beskidte, og run-down-apartments, hvor der også er meget uhygiejnisk, dårlig sanitet, vvs mm. og mv. Og som i USA, har inderne, og pakistanerne, i London, og i GB, også manuelle jobs, hvor de ikke så godt som andre, i de to lande, kan være indendøre, f.eks. arbejde hjemme.