Læsetid: 8 min.

En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år

Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet
Test alle for corona en gang om ugen i et år. Sådan lyder forslaget til en coronastrategi fra den britiske professor Julian Peto.

Test alle for corona en gang om ugen i et år. Sådan lyder forslaget til en coronastrategi fra den britiske professor Julian Peto.

Claus Bech

4. april 2020

Gode råd i kampen mod COVID-19 er fortsat dyre. Der er indtil nu ikke blevet præsenteret en idé, som gør andet end at begrænse spredningen af coronavirus midlertidigt gennem nedlukning af samfundet. Men på et tidspunkt må og skal verdens samfund åbne op igen, og kunsten bliver at sikre, at virus ikke bare vender tilbage i en ny bølge, sådan som det muligvis er ved at ske i Asien nu.

Den anerkendte britiske forsker Julian Peto fra London School of Hygiene and Tropical Medicine bragte i denne uge en coronaplan på banen i en kronik i Financial Times, der gør det muligt for samfundet at åbne op igen, samtidig med at man holder smitten under kontrol og forhindrer nye udbrud. Der er ifølge professor Peto behov for en ugentlig test af alle borgere i et samfund i mindst et år.

»Vi bliver nødt til at gøre noget. Enten lader vi epidemien rase ud – det vil tage tid og formodentlig koste hundredtusinder af liv alene i Storbritannien. Vi kan også lukke landet ned og smadre samfundsøkonomien fuldstændig. Eller også vælger vi en model, hvor vi kan styre epidemien, og samtidig lade langt de fleste komme tilbage på arbejde og i skole. Det er det, min strategi går ud på«, siger Julian Peto til Information.

Ideen går ud på, at alle husstande ugentligt får bragt testkit til deres dør. Med brug af en vatpind selvtester man, hvorefter man afleverer prøven tilbage. Prøverne mærkes med stregkoder og transporteres til særligt udvalgte laboratorier landet over.

Her anvendes udlånte PCR-maskiner (Polymerase Chain Reaction), fra andre laboratorier og uddannelsesinstitutioner. De nyoprettede laboratorier tester kun for COVID-19 og kører døgnet rundt. Er en borger fra en husstand smittet, bliver alle husstandens beboere i hjemmeisolation ugen ud. Næste uge gentages proceduren, og sådan bliver man ved, formodentlig mindst et år. På et tidspunkt vil behovet for undersøgelser stilne af, og frekvensen kan nedsættes. Skulle et nyt udbrud af virus komme, sættes frekvensen op igen.

Radikale midler

Julian Peto anerkender, at der er radikale midler, han foreslår taget i brug.

»Jeg var oprindeligt tilhænger af den britiske regerings idé om at flade kurven ud, så alle før eller siden blev smittet. Men så det gik op for mig, at det ikke behøver at være sådan. I virkeligheden er ideen ret ligetil. Det handler om at turde tænke anderledes og at bruge de muligheder, vi faktisk har, for det skal gå stærkt.«

Hvis Petos strategi skal lykkes, skal et gnidningsløst samarbejde mellem en række offentlige institutioner og private biotechvirksomheder etableres på rekordtid, og en række funktioner i laboratorier landet over omlægges.

»Men det behøver ikke være så svært. Det handler om at få etableret et klart defineret samarbejde mellem en række udvalgte aktører, der alle skal udføre en særlig opgave. Biotechfirmaerne skal for eksempel fremstille de kemikalier, der er nødvendige for at gennemføre de mange millioner test. De udvalgte laboratorier skal finde ansatte, så der kan arbejdes døgnet rundt.

PCR-maskinerne, der skal analysere testene, skal hentes ind fra andre laboratorier, skoler og universiteter. I Storbritannien har jeg regnet mig frem til, at vi skal bruge 14.000 PCR-maskiner. Jeg tror, allerede de findes i laboratorier rundt om i landet, og derfor kan man ganske hurtigt få dette op at stå,« siger professoren.

Det vil dog kræve en logistisk koordinering på et hidtil uset niveau. Der skal hentes og bringes millioner af test uge ind og uge ud, samtidig med at befolkningen på meget kort tid skal vænne sig til en helt ny ugentlig forpligtigelse.

»Som udgangspunkt er det jo ikke anderledes end at få leveret post eller hentet skrald. Det er en procedure, der skal indlæres. Hvad angår selve laboratoriebehandlingen af testene, må man forvente ganske mange fejl, i hvert fald i begyndelsen. Men for det første er det ikke så vigtigt, da vi jo tester igen om en uge, og for det andet vil man løbende finde ud af, om de hundredvis af laboratorier, der kommer til at foretage analyserne, gør det godt nok. Gør de ikke det, vælger man ganske enkelt et nyt laboratorie.«

Antistoftest er ikke nok

Ifølge Julian Peto er det afgørende, at samfundet igen kan åbne op, og at borgerne har tiltro til, at de, der går på gaden, er sunde og raske.

»De, der tester positive, bliver i deres hjem, og det gør de andre i hjemmet også. De vil kunne komme tilbage på arbejde, når deres test ikke længere er positiv, og da vi tester ugentligt, vil vi meget hurtigt få et overblik over, hvor mange der faktisk er smittede. Alle andre kan frit færdes i samfundet. Gå på arbejde og så videre,« forklarer han.

Julian Peto mener ikke, at de meget omtalte antistoftest, som er på vej på markedet i sig selv, er nok. Han tror simpelthen ikke, at der er tilstrækkelig mange, der allerede er blevet smittet. Derfor er der brug for at følge det aktive virus, mener han. Den fremgangsmåde, han foreslår for Storbritannien, kunne med mindst lige så stor succes introduceres i et land som Danmark, siger han:

»Det er jeg helt sikker på. I har nok nogle fordele. I Storbritannien er der for eksempel relativt mange hjemløse og illegale indvandrere. De er svære at nå på denne måde, og det er en udfordring. Det betyder ikke, at planen ikke vil virke, bare at der er nogle huller, man skal arbejde på. Det væsentlige er, at vi på denne måde får et permanent overtag i forhold til virus, fordi vi ved, hvor udbredt den er og kan tage løbende forholdsregler i forhold til det.«

Uden radar i isfyldt farvand

I en kronik i Berlingske torsdag skriver en række økonomer, en sundhedsekspert og tænketanken Kraka om behovet for at kende det egentlige smittetal, før man genåbner landet. En af kronikkens ophavsmænd, bestyrelsesformand for Lungeforeningen Torben Mogensen, skriver blandt andet:

»Hvis ikke vi får et større billede af smittespredningen, end det vi har nu, så vil det svare til at sejle uden radar i et isfyldt farvand. Vi er nødt til at kende det tal. Hvis man åbner samfundet for tidligt, vil vi se en opblomstring af epidemien,«

Kraka anbefaler 5.000 vilkårligt testede danskere, men Julian Petos forslag er langt mere gennemgribende.

Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, mener, det er værd at kigge på Julian Petos forslag.

»Vi bliver nødt til at indrømme, at vi står over for noget, vi ikke ved, hvad vi skal gøre med. Derfor er alle kreative ideer velkomne, og det er som sådan, jeg læser dette udspil. Det må siges at være en konsekvent gennemførelse af WHO’s anbefalinger, og jeg synes, det lyder interessant.«

»Vi må indrømme, at vi har været på hælene i forhold til test og smittesporing, og det her er jo en gennemgribende idé til, hvordan vi kommer efter det,« siger Jens Lundgren, der pointerer, at Danmark kommer til at skrue markant op for testkapaciteten, om end ikke på niveau med det, Julian Petos foreslår.

Danmark er, efter Julian Petos mening, et oplagt sted at rulle et sådant eksperiment ud på grund af vores relativt få hjemløse, en stor biotechsektor og et velfungerende CPR-register.

Jens Lundgren vurderer, at man i Danmark ville kunne skaffe adgang til de nødvendige PCR-maskiner, skulle man ønske det.

»Vi er et meget digitaliseret samfund, hvilket gør det noget lettere at holde styr på store mængder data. I forhold til at få fat i så mange PCR-maskinerne ser jeg heller ikke nogen hindring. Hvis ikke vi har nok af dem rundt omkring, kunne man bare købe nogle flere. Men udover den betragtelige opgave at få afleveret og hentet testkit til hele befolkningen ugentligt, ser jeg ser et muligt problem i forhold til selvtest – det er ikke så let at få skrabet rigtigt nede i svælget, viser erfaringer fra Sverige,« siger Jens Lundgren, der mener, et tungtvejende element ved Petos idé er muligheden for at genåbne samfundsøkonomien.

»Men det helt store spørgsmål er vel også, om det i forhold til udgiften er effektivt i en cost-benefit-sammenhæng. Det lyder umiddelbart rasende dyrt,« siger Jens Lundgren.

Under 10 mia. pund årligt

Julian Peto afviser, at hans idé vil være særlig dyr i forhold til de enorme summer, der alligevel bruges lige nu. Efter hans kalkule vil et ugentligt testregime af hele befolkningen koste mindre end 10 milliarder pund årligt i Storbritannien.

Han påpeger, at selve testene er ganske billige at fremstille, og at man kan bygge videre på allerede eksisterende logistik. Danmarks befolkning er lidt mindre end en tiendedel af Storbritanniens.

Et vigtigt element for at et drastisk tiltag som det foreslåede skal kunne fungere er ifølge Julian Peto, at man i offentlighedens interesse tilsidesætter en række regler og bestemmelser for at gøre massetestningen mulig.

Store biotechfirmaers mulige patenter på udstyr som testkit eller kemikalier må tilsidesættes midlertidigt på et nødlovsmandat. Og det er vigtigt, at der ikke er unødvendige forsinkelser eller fordyrende elementer, påpeger den britiske professor.

Man bliver også nødt til at tilsidesætte sikkerhedsreglerne på de medvirkende laboratorier. Som det er nu, er der af god grund meget strenge krav til sikkerhed på laboratorier, der f.eks. undersøger for smitsom hepatitis.

»De medvirkende laboratorier skal kun udføre COVID-19 undersøgelser, og derfor skal sikkerheden omkring testene lettes. Det er ikke som sådan farligt for de ansatte. En laborant vil have større sandsynlighed for at få coronavirus på vej på arbejde end i laboratoriet,« siger Julian Peto.

– Der er noget Dunkirk-agtigt – den britiske fiskerbådes evakuering af den britiske hær i Frankrig i 1940 – ved din plan?

»Det er sjovt, du siger det, for jeg tænkte lidt det samme, og for mig er der flere analogier i den måde ideen er bygget op, som minder lidt om det alternative ved Dunkirk-redningsaktionen,« siger Julian Peto. »I min kronik i Financial Times brugte jeg faktisk Dunkirk som analogi, men det blev pillet ud.«

Det kan umiddelbart virke svært at gennemskue konsekvenserne af Julian Petos forslag. Obligatoriske ugentlige test kan være i konflikt med liberale, demokratiske værdier. Men Jeppe Druedahl, adjunkt på Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, ser positivt på ideen.

»Det lyder som en rigtig spændende idé. Det scorer fuld plade på benefitsiden. Det ville både minimere antallet af tabte menneskeliv som følge af COVID-19 og holde samfundet åbent og den økonomiske aktivitet i højest gear. Ydermere ville det reducere usikkerheden i forhold til, hvordan en genåbning kommer til at forløbe og minimere risikoen for fremtidige gennedlukninger.«

»I en cost-benefit-analyse ville det være en god idé, selv om det kræver, at betydelig mandskab og materiel dirigeres i den retning, og at vores produktion af en række goder derfor falder. Om det i praksis er muligt, og hvad de faktiske omkostninger er, kan jeg ikke sige,« siger Jeppe Druedahl.

Under alle omstændigheder er Julian Petos radikale tanker et af de første konkrete bud på, hvordan vi kommer af med en ubuden gæst uden at miste flere liv end nødvendigt, uden at smadre økonomien og uden at stå uforberedte, hvis den ubudne gæst skulle vende tilbage.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Niels Jakobs
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Poul Anker Juul
Alvin Jensen, Niels Jakobs, Klaus Lundahl Engelholt og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Det er dog det mest uladesiggørllge glade verdensfjerne nonsens denne professor kommer i medierne med. Havde han sagt det på en pub, havde de grinet ham ud.
Vel er han sandsynligvis højt intelligent, men tydeligvis helt uden erfaring og viden om verden omkring ham. En god grund til at holde professoren lukket inde på universitetets laboratorier, for verden udenfor er overhovedet ikke som han tydeligvis bare går og fantaserer sig til.

Lise Hougaard

Jeg kan se ideen, og jeg er sikker på, at jeg kan udføre en selvtest efter fx en instruktionsvideo. Så er der det med logistikken - jeg melder mig som frivillig til at udlevere og siden indsamle og videredistribuere alle testkits i mit nabolag. Bum.

Ulla Vandel , Dorte Christensen, Claus Stærbo, Randi Christiansen, Maj-Britt Kent Hansen, Annette Boas Thygesen, Niels Jakobs, Svend-Erik Runberg, Lauge Floris Larsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Tine Friis anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Jeg synes, at nogle er noget hurtige til at skyde forslaget ned.
Situationen kræver utraditionelle ideer, og her er så et velment bud.
Vi har brug for det store overblik. Det kan vi få ved systematisk indsamling af store mængder data.
Måske kan begavede statistikere regne ud, at vi kan få overblikket med knapt så mange data som foreslået.

Ulla Vandel , Dorte Christensen, Claus Stærbo, Maj-Britt Kent Hansen, Danny Hedegaard, Niels Jakobs, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Tine Friis og Lise Hougaard anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det er en kæmpe logistik operation. Det er næppe velvillige mennesker og biler der mangler. Det er hele organiseringen med prøver ud og hjem til ALLE (100,00000%) der skal være hjemme når prøvesæt afleveres og indsamles. Alt skal registreres og kunne dokumenteres.
Prøveresultater skal afleveres, ikke bare i e-boks som ikke alle har/bruger.

Man kan ikke bare udlevere lister med navne, adresser og cpr numre til tilfældige velvillige borgere, og uden cpr numre skal der registreres mange andre oplysninger til sikker personidentifikation.
Jeg har selv boet på en lille vej hvor en jævnaldrende havde samme navn som jeg. Det gav myndighederne og andre problemer, så jeg iblandt modtog en anden mands post. Der mennesker der lever med adressebeskyttelse?
Når man har været ude at samle ind til Røde Kors eller lign. ved man hvor lang tid det tager af komme rundt til næsten alle i et lille boligområde, uden registrere hvem der åbnede døren.

Man kan ikke lave selvtest. Prøven skal tages nede i svælget, og det er ikke engang let for øvet sundhedsmedarbejder. Fejltaget prøve giver fejl resultat.

Jeppe Lindholm

I Danmark skal der således udføres 1.000.000 tests pr. dag - Travlhed på laboratorierne.

For at opnå flokimmunitet i befolkningen skal mellem 60 - 70% have været smittet eller være vaccineret. Mellem 80 - 86 % til gå igennem et evt. smitteforløb fra ingen symptomer til milde ikke plejekrævende symptomer. Ved en evt. genåbning af samfundet kunne man således som udgangspunkt sætte de restende 14 - 20 % i en art frivillig isolation/karantæne i et passende tidsrum med offentlig hjælp og støtte for at dagligdagen kan fungere rimelig fornuftig for de berørte. F.eks. økonomi, indkøb af dagligvare og pleje. De 14 - 20 % kunne være mennesker med kroniske sygdomme, ældre over 65 år og andre udsatte.

Det resterende samfund kan således føres tilbage til en art normaltilstand.

Jeppe Lindholm

Rent økonomisk vil det i øvrigt være en billig affære, idet de fleste af de 14 - 20 % i forvejen er på pension eller lignende. Men selvfølgelig. Ikke alle.

Der vil helt sikkert fortsat være medborgere, som kommer til at dø af Covid-19. Men det vil der være uanset hvad det gøres. Men ovennævnte kunne bevirke en begrænsning af antal dødsfald samtidig med at epidemien ikke kommer til at være en langvarig affære på måske flere år - Og det har også en værdi. Såvel menneskelig som økonomisk.

Dorte Christensen, Claus Stærbo og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

@Jeppe jeg tænker også denne model er den mest forsvarlige sundhedsmæssigt. For at det kan fungere skal plejepersonale så testes en gang om ugen - mindst. Så det er lidt en kombination der er brug for her.

Dorte Christensen, Claus Stærbo, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Vi har vist, at vi kan løse så mange andre ting, når vi VIL. Så, hvorfor al denne modstand? Det er samtidig opdragelse til fremtidige, lignende kriser. Og et eller andet fælles rapporteringssystem gør det muligt at beholde sit arbejde, hvis man bliver smittet. Måske kan man tilmed undgå den samkøring af GPS-data, som Kina har gjort brug af...

Dorte Christensen, Maj-Britt Kent Hansen, Klaus Lundahl Engelholt og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Jeg mener 9 og 10 klasse skal i skole. Og Folketinget med regeringen skal få det forsvarlige startet op igen. Her efter påske.
Jeg føler mig også overbevist om at det vil ske.
Heldig vis er vi også på vej med test i fornødent omfang.
Livet er ikke altid en dans på roser.

Søren Kristensen

Nu hvor skolebørnene allievel er hjemme, kan vi jo bare gøre stort set som vi gør når vi går til folketingsvalg. Vi skal så derover én gang om ugen, men hey mange har jo alligevel ikke andet at lave. Det kan sagtens lade sig gøre at tage en spytprøve i en gymnastiksal i stedet for at sætte et kryds. I øvrigt vil det sikker være mange som sagtens kan administerer at hjemmeteste og selv indsende resultatet. Hvis ikke , så er det bare fordi vi hellere vil noget andet.

Henrik Leffers

Det han mener, er at Danmark måske vil være det bedte sted i verden, til at lave de undersøgelser af en pandemi, som ikke findes i øjeblikket! -Fordi det her er første gang i nyere tid, hvor hele verden rammes af en pandemi. -Og DK vil være det bedste sted, fordi vi har et sundhedssystem, der dækker alle, der bor i Danmark, med stort set den samme behandlings tilbud til alle. Hvis vi gør det, så vil data fra DK blive det, alle vil se på i når verden igen rammes af en pandemi!

Det vil ikke være særligt dyrt at lave en PCR test (PCR står for POLYMERASE Chain Reaction), fordi den i princippet bare kvæver 3 "primere" (små stykker DNA man syntetiserer, hvor en syntese laver nok DNA til at teste alle i DK!), to enzymer, og en maskine der kan køre PCR (dvs. der kan varme prøver op og køle dem ned), så viser en PCR test om en person er inficeret af virussen.

Men det er desværre ikke den rigtige måde at teste det på, fordi den alene vil vise om lige nu er inficeret af virussen, men ikke om man har haft den! Hvis man vil følge udviklingen af pandemien, så er man nødt til at teste, om man har lavet antistoffer mod virussen! Det betyder, at man får en viden om, hvor udbredt smitten er og hvor mange, der er blevet imune mod den allerede, fordi de har haft sygdommen. Problemet er måske, at immun-testen kvæver, at der tages en blodprøve, men et prik i en fingerspids giver tilstrækkeligt blod til testen, og alle diabetikere ved, hvor simpel og let det er at teste blodglucose niveauet, jeg har type-1 diabetes, og gør det selv et par gange om dagen! Det er faktisk en både en simplere og billigere test end en PCR test.

Ulla Vandel , Dorte Christensen, Randi Christiansen, Claus Nielsen, Bo Kelting, Niels Jakobs og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Ey yo! Jeg har en bedre idé. Test hele landets befolkning hver dag...

Meanwhile.. back on earth.

Det siger noget om britisk forsknings ynkelige tilstand at professoren er "anerkendt". Neeeext! Det er jo ikke en strategi, det er nærmere fuldemandssnak. Logistisk umuligt, så man undrer sig over spaltepladsen. Eller er det muligvis min allervådeste drøm der her bliver til virkelighed? 1. april fortsættes indtil jul?

Rolf Andersen

Da jeg var ung, læste jeg bl.a. Huxley og Orwell. Jeg læste deres bøger som dyspotier .. ikke som vejledninger i, hvordan man skulle indrette samfundet ... Jeg er blevet klogere, desværre :)

Martin Bæksgaard Jakobsen

Der er sjovt at læse det meget kritiske og totalt uunderbyggede kommentarer imod forslaget. Jeg kan ikke se andet argument imod det end at det er besværligt. Det er ikke er såkaldt ‘wicked’ problem, hvor der ikke umiddelbart findes en løsning. Det er bare et logistisk og økonomisk problem, men i mine øjne er det der bedste, letteste og billigste forslag, alternativerne taget i betragtning.

Margit Johansen

Godt bud på en moderne sundheds- og sikkerhedsstrategi, lad os udvikle lettilgængelig ikke kommerciel test, behandling og vaccine mod alle de nye vira vi kan forudse covi 20-21-22-23 ….og bakterier....og lad os inddæmme, isolere og overvåge ethvert udbrud. Så kan vi undgå død og nedlukning. Flokimmunitet er en drøm fra gamle dage.

Jeppe Lindholm

Før eller siden vender hverdagen tilbage. Det gør den nemlig altid. Nogen gange hurtigere end andre gange. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv givet den spanske syge en tanke af betydning. Dens eksistens har aldrig påvirket min hverdag. Og det selvom den kostede op mod 50.000.000 livet tilbage i 1918. Tjernobyl ulykken tilbage i 1986 gav lige ledes et suk verden over. En radioaktiv sky kom ind over Europa. Alle holdt vejret. Også jeg. Men heller ikke det har haft indflydelse på min hverdag andet end et par uger i foråret 1986. 9/11-2001 WTC angreb. Først lignede det et Hollywood senarie på TV. Siden blev det virkelig. Kort tid efter flyver alt og alle som altid. SARS1 i 2003. Medierne var fyldt med katastrofe materiale. Alle holdt vejret igen. Og fløj så videre som om intet var hent. Der har været mæslinger med 10.000 vis af døde i midt 70'serne, MERS i 2009, ebola, AIDS og meget mere. Tsunami i 2004. Etna vulkan udbrud i 90'erne osv. Og der kommer en masse mere for fremtiden. Sådan er det bare og sådan vil det altid være. Det er naturens luner. Corona SARS2 har bredt sig hurtig gennem rejse aktivitet. Men før flyvertiden har der også været pandemier. Dengang sørgede naturen selv for transport muligheder med bl.a. trækfugle. Det tog lidt længere tid. Men det skete.

Om ikke så lang tid så er det historie som så meget andet og bliver det hverdag igen på godt og ondt og vi flyver videre.

Jeppe Lindholm

Når jeg hopper ind i min bil og køre en tur tænker jeg heller ikke på død og helvede. Jeg nyder turen.

Den der graver efter guld finder guld. Den der graver efter lort finder lort. For nu at udtrykke det lidt billedlig :-)

Kent Nørregaard

Hold nu op. Det er ikke et logistisk problem, det er en logistisk umulighed. Og hvis idiotien en dag skulle sejre og man rent faktisk gør det muligt vil det bedste man kan gøre til den tid være at bruge det logistiske monsterapparat til bringe vaccinen ud til folk... vaccinen som jo naturligvis bliver færdigudviklet længe inden logistikken til dette barnlige forslag gør.

Vi kan knapt nok teste 10.000 om dagen i øjeblikket. Det skal så øges til 850.000 dagligt. Man kan næsten høre Benny Hills theme song spille i baggrunden.

Vaccinen kommer om 1-5 år.
Til da vinder Darwin
Der er ikke så meget at gøre ved det:
Vask hænder og sætte sig på dem.