Læsetid: 8 min.

Europa får kolde følelser for Kina

Coronavirussen forpurrer Kinas håb om et »europæisk år«. Stadig flere regeringsledere i Europa udtrykker skepsis over for Beijing
Kina anklages for at tilbageholde informationer om coronavirussens spredning, der begyndte her i Wuhan.

Kina anklages for at tilbageholde informationer om coronavirussens spredning, der begyndte her i Wuhan.

HECTOR RETAMAL

25. april 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Europa får kolde følelser for Kina

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent

Det kinesiske lederskab havde døbt 2020 »det europæiske år«. Det var nu, at et stærkt partnerskab mellem EU og Kina skulle cementeres. Afgørende møder var planlagt, en længe ventet investeringsaftale var klar til at blive sat på skinner, og det hele skulle krones af præsident Xi Jinpings visit til Europa til efteråret.

Men så kom coronavirussen.

Og ikke nok med, at alle planerne nu er udskudt – de europæiske følelser over for Kina er også blevet mærkbart koldere i en sådan grad, at det på længere sigt helt kan immunisere Europa over for kinesiske tilnærmelser.

For anklager om, at Kina har tilbageholdt informationer om coronavirussen og også dækker over de reelle smittetal, har fået Europas tillid til Beijing til at lide et knæk.

Kinas diplomater turnerer ellers for tiden med en fortælling om, at Kina er transparent og ansvarlig.

»Jeg synes, at Kina altid har opført sig ansvarligt, denne gang i kampen mod coronavirus. Internationalt baner Kina vejen for et samarbejde, og landet gør sit bedste for at hjælpe andre lande under coronakrisen,« sagde den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, i denne uge til TV 2.

Men den udlægning står i skærende kontrast til opfattelsen, der breder sig i europæiske hovedstæder, hvor man nu langt mere end tidligere er klar til at pege fingre ad Kina.

Den tyske kansler, Angela Merkel, opfordrede mandag Kina til at være mere gennemsigtig omkring coronavirussen og til at være mere villig til at dele informationer.

»Jeg mener, at jo mere transparent Kina er om virussens oprindelse, desto bedre vil det være for alle i verden,« sagde Merkel mandag.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde i sidste uge til avisen Financial Times, at det ville være »naivt« at tro, at Kina har håndteret pandemien godt.

»Der er tydeligvis sket ting, som vi ikke kender til,« sagde han i en understregning af mistilliden til den kinesiske version af epidemiforløbet.

Fra den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, lyder det, at det er nødvendigt at stille »hårde spørgsmål« til det kinesiske lederskab om dets håndtering af coronakrisen, og at det med de seneste ugers erfaringer ikke vil være muligt at fortsætte et »business as usual«-forhold til Kina, når pandemien er overstået.

Generøsitetspolitik

Efter anklagerne om, at Kina har svigtet ved i de første afgørende dage ikke at tilvejebringe de hurtige, troværdige og transparente informationer, der er så afgørende for at bekæmpe epidemier, men i stedet censurerede informationer om den nye coronavirus, så har Beijing forsøgt at forbedre sit image ved at sende sundhedspersonale og værnemidler til europæiske nationer.

Det fik dog EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, til at angribe det, han beskrev som Kinas »generøsitetspolitik«, og som et forsøg på at udnytte en pandemi til at score en propagandasejr, som landet senere kan omsætte til øget politisk indflydelse inden for EU’s grænser. Han opfordrede derfor EU-landene til at gøre klar til en »kamp om indflydelse« mod Kina.

Samtidig er der voksende bekymring for, at det pengestærke Kina kan udnytte den økonomiske krise, pandemien forårsager, til at opkøbe strategisk vigtige europæiske virksomheder.

EU’s konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager sagde tidligere på måneden, at EU-landene bør købe sig ind som ejere i virksomheder i deres lande for at undgå kinesiske overtagelser.

»Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse,« sagde hun til Financial Times.

  • Corona smitter grækere ... med stolthed

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent

Mens coronapandemien er en komplet katastrofe for det meste af Sydeuropa, så har den også tilført Grækenland en stærkt tiltrængt dosis stolthed.

»Vi er ikke længere Europas sorte får,« siger premierminister Kyriakos Mitsotakis, som peger på, at grækerne har udvist en høj grad af disciplin og standhaftighed, der har sikret, at deres land er sluppet relativt uskadt fra coronavirussens hærgen.

I løbet af de seneste mange kriseår er Grækenland blevet beskrevet som et kaotisk og dysfunktionelt land med manglende økonomisk disciplin.

Grækenland, der har lidt over ti millioner indbyggere, har registreret ganske få smittetilfælde og døde sammenlignet med andre europæiske nationer: Der er 2.500 smittede og 121 døde.

De lave tal er endnu mere bemærkelsesværdige, da Grækenland ellers som udgangspunkt fremstod yderst sårbar med svage forsvarsværker til at modstå COVID-19: Landet har Europas næstældste befolkning, sundhedssystemet er yderst svækket efter massive nedskæringer det seneste årti, og der har traditionelt ikke været den store vilje blandt grækerne til at rette ind og adlyde myndighedernes formaninger.

Men i stedet for at kollapse fremstår Grækenland nu som et eksempel på, hvordan et relativt svagt stillet land kan lykkes med at inddæmme virussen.

Premierministeren fra det liberalkonservative parti Nyt Demokrati siger i et interview med avisen Kathimerini, at han er overbevist om, at hans beslutning om hurtigt at indføre restriktioner og lukke landet var afgørende – grækerne lukkede ned tidligere på smittekurven end Italien og Spanien, som nu tæller deres døde i titusinder.

»Det faktum, at vi håndterede pandemien som et kollektiv og med en disciplin, som var uventet for mange, viser, at vi er robuste,« siger Mitsotakis.

Han tilføjer, at grækerne »genopbygger noget, som manglede ikke bare i kriseårene, men gennem hele landets nyere historie, nemlig tillid – tillid til institutionerne og til staten«.

Der venter dog ikke grækerne nogen belønning, men derimod en kæmpe økonomisk regning for nedlukningen. Økonomien forventes at skrumpe med helt op til ti procent i år – ikke mindst da landet økonomisk er stærkt afhængig af de turister, som i år vil holde sig væk. Det vil være et hårdt slag for grækerne, som ellers først nu var på vej til at komme sig over gældskrisen.

»Nogle morgener vågner jeg og tænker: ’Var det nødvendigt?’« siger premierminister Mitsotakis til Kathimerini om nedlukningen.

»Vi havde forventet et godt finansår i 2020, og jeg troede helt ærligt, at vi havde lagt krisen bag os. Det trøster dog, at vi ikke længere er et særtilfælde. Vi er ikke længere det sorte får. Og det er jeg sikker på har enorm betydning for vores kollektive psyke.«

  • Tyskland på gigantisk indkøb af kampfly

Af Mathias Sonne, Europakorrespondent
 

Midt i coronakrisen virker meldingen surrealistisk: Tysklands forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer vil købe 90 europæiske Eurofighter-jets og 45 F-18-kampfly fra amerikanske Boeing til et endnu ukendt milliardbeløb.

I den igangværende recession er meldingen måske elendig timing, men det er ikke en egentlig nyhed: I årevis har det været klart, at Tysklands Tornado-jagerfly fra 1970’erne, som er udrustet til at bære de tilbageværende 20 amerikanske atombomber i Tyskland, snart må opgive ævred.

Fra den tyske opposition beskyldes Kramp-Karrenbauer for »forfatningsbrud«, fordi hun uden den foreskrevne rygdækning fra Forbundsdagen skal have forelagt sin plan om køb af F-18-flyene det amerikanske forsvarsministerium. Hos regeringspartneren SPD har beslutningen revet op i en gammel konflikt om, hvorvidt partiet fortsat skal satse på NATO’s atomare afskrækkelse eller slå ind på en pacifistisk linje. En yderligere debat er, hvor egnet F-18-jagerflyene overhovedet er til at flyve med atombomber.

Ud over at være et venligt signal til Washington handler beslutningen om hele Tysklands rolle i NATO, hvor den atomare afskrækkelse udgør en helt central del – ikke mindst over for Rusland.

Avisen Tagesspiegel konstaterer, at den »atomare beskyttelse« var berettiget i Den Kolde Krig, men trods Putins indgreb i Georgien, Ukraine og Krim er det måske på tide at overveje, »hvor plausibelt det er, at F18-kampfly skal flyve amerikanske atombomber ind over Rusland«.

Under alle omstændigheder dæmper det tyske indkøb én ting: håbet om en ny og mere fredelig verdensorden efter coronakrisen.

  • Libanon er det første arabiske land til at legalisere cannabis til medicinsk brug

Af Waleed Safi, Mellemøstkorrespondent
 

Hampplanten er i årtier blevet opdyrket ulovligt i den frodige Bekaa-dal, der ligger mellem Beirut og Damaskus, men i tirsdags besluttede det libanesiske parlament at legalisere cannabis til medicinsk brug.

Det er første gang, det sker i den arabiske verden.

Libanons magthavere håber, at beslutningen kan rette op på landets gældsplagede økonomi. Siden revolten i efteråret har den nationale valuta mistet 50 procent af sin værdi. Priserne og arbejdsløsheden er steget voldsomt, og ankomsten af coronavirussen og nedlukningen af samfundet ventes kun at gøre tingene værre i den kommende tid.

»Vi har nogle moralske og sociale forbehold, hvad angår legaliseringen af cannabis, men i dag er der behov for at hjælpe økonomien med alle midler,« siger Alain Aoun, parlamentsmedlem for Den Frie Patriotiske Bevægelse, til flere arabiske medier.

Libanon er verdens tredjestørste producent af hash efter Marokko og Afghanistan. Libaneserne står i alt bag seks procent af den globale produktion, vurderer FN.

Allerede i 2018 rådede McKinsey & Company den libanesiske stat til at legalisere cannabis. Dengang anslog det amerikanske konsulentfirma, at legaliseringen kunne generere op til en milliard dollar i omsætning om året og på den måde være med til at genoplive Libanons økonomi.

Hizbollah imod – udadtil

Det eneste parti i det libanesiske parlamentet, der officielt stemte imod beslutningen, var den iranskstøttede bevægelse Hizbollah.

Men det er blot spil for galleriet, mener eksperter.

Hizbollah, en religiøs shiabevægelse, der støttes af ayatollaherne og Revolutionsgarden i Teheran, er nødt til at fastholde en islamisk facade udadtil for at bevare en religiøs aura i offentligheden.

»Hizbollah indtog en principiel holdning imod legaliseringen på grund af partiets påståede islamiske position, men i praksis signalerede Hizbollah til bevægelsens allierede i parlamentet, at de kunne stemme for lovgivningen,« siger mellemøstekspert Firas Maksad til The National.

Under alle omstændigheder er det svært at forestille sig, at Hizbollah ikke har spillet en rolle i legaliseringen bag kulisserne. Shiabevægelsen dominerer store dele af libanesisk økonomi, udenrigspolitik, transport, sikkerhed og landbrug.

Desuden har Hizbollahs krigere en massiv tilstedeværelse i Bekaa-dalen grundet bevægelsens rolle i den syriske borgerkrig og støtten til Assad-regimet. Uden Hizbollahs blåstempling kan beslutningen ikke føres ud i praksis.

»Hvis legaliseringen reguleres og beskattes ordentligt, er det positivt nyt for Libanon,« siger mellemøstekspert Firas Maksad til The National.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

»Der er tydeligvis sket ting, som vi ikke kender til,«

Sådan er det jo, når man skriver en job ansøgning. Man fremhæver jo kun det positive. Det er man jo nødt til for overhovedet at komme i betragtning. Det ved alle jo godt. Og det gælder jo på alle niveauer.