Læsetid: 3 min.

Med EU’s kæmpe krisepakke flyder den europæiske supertanker stadig – men i ukendt farvand

I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
Den økonomiske nedtur rammer især de mest gælds- og coronaplagede lande som Italien og Spanien. Her er vi i Spanien.

Den økonomiske nedtur rammer især de mest gælds- og coronaplagede lande som Italien og Spanien. Her er vi i Spanien.

Paco Freire/Ritzau Scanpix

11. april 2020

Risikoen for, at EU kan kollapse og synke med mand og mus, er »ganske konkret«.

Det mente i hvert fald Italiens premierminister Conte skærtorsdag. Baggrunden for hans truende udtalelse var ikke køn: Tirsdag havde de europæiske finansministre afholdt et 16 timers onlinemøde, der efter bitter strid endte med nul og niks. Vel at mærke midt i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig med udsigt til at EU’s BNP i 2020 skrumper med op til otte procent. I lyset af udviklingen i USA er det måske endda et optimistisk scenarie.

I nedturen, som især rammer de mest gælds- og coronaplagede lande som Italien og Spanien, ligner EU en supertanker, hvor 19 euro- og 27 nationalstater skal blive enige på tværs af skellet mellem syd og nord. Men tempoet i nedturen kræver nærmere en speedbåd end en supertanker. Under stærkt pres fandt finansministrene ved deres opfølgende møde skærtorsdag derfor frem til et foreløbigt kompromis, som redder EU fra den værste blamage.

Med tre store og meget forskellige krisepakker er der i alt stablet over 500 milliarder euro på benene.

Lande som Italien får adgang til milliardbeløb fra euroredningsfonden ESM til at genoprette deres sundhedsvæsener, uden at de tvinges til at indføre sparepolitiske tiltag. For at mindske massefyringer skal et andet program støtte europæiske firmaer, der er tvunget til at sende deres medarbejdere på deltid. Endelig har den Den Europæiske Investeringsbank kørt et mere langsigtet redningsprogram på 200 mia. euro i stilling.

Aldrig o.k.

Det store stridspunkt er, om de nordeuropæiske lande vil udvise solidaritet og indvilge i de såkaldte coronaobligationer – en slags midlertidige euroobligationer, som alle eurolandene skal hæfte for i fællesskab, og som dermed skal give dobbelt kriseramte lande som Italien adgang til enorme lån til lave renter.

Allerede tirsdag satte den hollandske regering sig – til tysk lettelse – stædigt på tværs. Og torsdag gentog Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, at euroobligationer »aldrig har været, ikke er, og aldrig vil blive ok«. Men selv i Tyskland har en række renommerede økonomer udpeget euroobligationer som det eneste værktøj, der er i øjenhøjde med krisens omfang. Solidarisk hjælp er selvhjælp, mens et kollaps vil ramme alle i EU, lyder et hyppigt argument.

Problemet er, at coronaobligationer vil gradbøje de europæiske traktater og ændre arkitekturen bag eurosamarbejdet. Lige så meget som det er et spørgsmål om europæisk solidaritet, som de enorme krisepakker trods alt er udtryk for, er det et spørgsmål om, hvorvidt det er EU’s regler eller krisens omfang, der skal bestemme reaktionen?

Eller som avisen Tagesspiegel skeptisk har spurgt: »Coronaobligationer vil medføre yderligere risici i et helt ukendt farvand – og hvem vil i den situation kræve fuld fart fremad?« Underforstået: fuld fart fremad mod den europæiske integration.

Innovative instrumenter

Det ironiske er, at Den Europæiske Centralbank – altså en anden europæisk institution – allerede har gennemtrumfet en stor del af denne integration med gigantiske opkøb af gæld og en nulrentepolitik, der gør penge uhyre billige. Det har bl.a. gjort et land som Italien i stand til at lave en national krisepakke for 400 milliarder euro. Indirekte har centralbanken i vid udstrækning altså overtaget den gensidige statsfinansiering, som syd og nord skændes om.

Alligevel vil syd-nord-slagsmålet om coronaobligationer formentlig fortsætte, selv om de er teknisk svære at indføre pga. vetoret. Afhængigt af recessionens varighed og dybde er det nemlig ganske tvivlsomt, om EU’s krisepakke er tilstrækkelig. Senest når Europa efter nedlukningen skal have gang i massive konjunkturpakker, vil spørgsmålet dukke op på ny.

Skærtorsdag fik vi et varsel om, at spørgsmålet kan være på dagsordenen allerede i ugen efter påske. Her skal EU’s regeringsledere diskutere en fond for økonomisk genopretning i kraft af »innovative finansielle instrumenter«.

Innovativ? Det lugter nok af elastik i metermål – men i den grasserende krise lugter det også af euroobligationer og dermed yderligere integration i en krise, der kan blive knald eller fald for euroen og det europæiske projekt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Mathiasen

Så var der en ny katastrofemelding i Information.
Så længe det overhovedet er muligt for Tyskland, Frankrig og en række andre lande at holde EU og euroen flydende, vil det ske. Det er den betydeligste politiske og økonomiske kraft, som overhovedet findes på det europæiske kontinent. Fra periferien af unionen var den danske finansminister i dag i øvrigt også utvetydig i sin opbakning til en kriseløsning. Det overrasker ikke, når man ser hvor stor en del af den danske eksport, der går til andre EU-lande.

Der udgår ikke nogen fare for unionen fra venstre side af det politiske spektrum, uanset at nogle kunne få det indtryk fra disse spalter. Hvis vælgerne derimod tilslutter sig højrepopulistiske eller højreradikale partier, kan det gøre livet for unionen vanskeligt og også splitte den ad. Til den tid kan Information finde sin katastrofemelding frem igen.

Jørgen Munksgaard, Jeppe Lindholm, Rolf Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Himmel & Hav - Coronaobligationer med solidarisk hæftelse !!

Vi kan endnu en gang takke Holger K for vores 4 undtagelser -
herunder undtagelsen for 3. fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union - Euroen.

Vi danskere gider da ikke hæfte solidarisk for Coronaproblemer i de andre 26 lande, vel ??

Jørgen Mathiasen

@LIndegaard
Prøv at finde indslaget med Ole Ryborg fra tv-avisen i går ca. 8:30. Så vil du få noget at vide, om din egen rolle.

Coronakomplekset spændes for EU-vognen; alle bestræbelser er sat ind på at demonstrere lederskab og ansvarlighed fra EU's side ... og resultatet er mere EU og en fastholdelse af de neoliberale sigtelinjer. Enhver, som gjorde sig lysegrønne håb om at Corona ville resultere i ændrede politiske tilstande i de vestlige, markedskapitalistiske samfund, herunder i EU, kan godt slukke pandelygten - jvf. formanden for eurogruppen, som forleden deklarerede at EU's initiativer vil sikre en beskyttelse af den eksisterende økonomi og samfundsstruktur.

Imens kan bl.a. EU's forsvarsfond virke; indtil videre er der frem til 2027 afsat små 100 mia. kroner til våbenudvikling, og Danmark deltager skam ... selvom forsvarsforbeholdet reelt burde afholde os fra det. Men hvis man betragter våbenproduktion som 'industriproduktion', så går (og står) den lige akkurat.

Analyseinstituttet Sentio har fornyligt afdækket at 39% af danskerne ville foretrække EU-medlemsskab, fremfor en nordisk union, mens 39% ville foretrække sidstnævnte. Selvom danskernes opbakning til EU er vokset betydeligt ovenpå Brexit-moradset, er der altså fortsat grundlag for en bred folkelig debat om den uden- og indenrigspolitiske fremtid for vort land.

Torben Lindegaard

@Jørgen Mathiasen

Jeg lytter meget gerne til Ole Ryborg; men fik desværre ikke hørt ham i går.

Min egen rolle .... tja, jeg koketere tidligere med at være EU-tilhænger på Uffe Ellemansk niveau; men det krævede efterhånden for megen forklaring på, hvem og hvad Uffe Elleman havde været, så det måtte høre op.

Men jeg kan ikke døje den holdning, at nu skal der endelig udstedes Euro-obligationer - Mogens Lykketoft har blandt andet fremført dette - når netop vi danskere har undslået os.

Hykleriet driver ned ad væggen - det er bare ikke til at holde ud - så jeg tillod mig at ironisere.

Jørgen Mathiasen

@Lindegaard
1) Du kommer som skatteyder i DK til at betale. Det er kun rimeligt - jvf. finansministerens bemærkninger om den danske eksport, som medfinancierer den danske velfærdsstat.

2) Måske skulle danskere af den grund tage et lidt større ansvar for det europæiske fællesskab. Det er i hvert fald, hvad Lykketofts efterfølger er i fuld gang med at gøre, og hvad Frederiksen følger ham i.

3) Den italienske ministerpræsident har åbenbart et par forståelsesvanskeligheder tilbage, men "Euro-obligationer" er blevet en betegnelse for det forbudte, og de kommer ikke. Det afgørende er imidlertid ikke navnet, men prisen på skillingerne, og der vil blive et fælles ansvar for den europæiske økonomi under pres - det er tyskerne også på det rene med. Man kan kun undre sig over, at Conte ikke har set det endnu, og at han i det hele taget forholder sig som en national politiker.

Jeppe Lindholm

Uden kriser ingen kapitalisme. En befolkning hensat i frygt og angst er nemme at kontrollere og dirigere. Som en anden dressur hest i manegen. Et folk i frihed er derimod en trussel mod den etablerede økonomiske og politiske magt elite. Det er et almindeligt kendt drivmiddel blandt borgerlige neo liberalistiske magthavere. Et billede af Den-Lille-Svindlers "moderne" Danmark.

Det er ikke uden grund det borgerlige segment, inkl. det såkaldt folkelige Dansk Folkeparti, er så meget i mod de overenskomst bærende fagforeninger. De giver nemlig magten til folket.

Preben Haagensen, Gert Romme og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Derover i Thatcher land må de da være kede af ikke at få del i billion hjælpen. Jeg begræder ikke brexit. Tværtimod giver det mulighed for et fornyet socialt retfærdigt EU med exit af dette neo liberale land, hvor 1,5 millioner mennesker lige nu har svært ved at skaffe sig mad på bordet grundet corona krisen.

Jes Enevoldsen

Til Jørgen Mathiasen
Conte opfører sig som national politiker - lige som alle de andre nationale politikere. Italienerne er hunderæd for ESM fordi det minder om mishandlingen af Grækenland. Det ser ud til at det, der går til sundhedssystemet bliver uden "betingelser", men ikke det, som går til bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Det italienske regering er i øvrigt splittet i holdning til ESM instrumentet, og der er jo ikke skrevet under på noget som helst endnu. Conte ved udmærket, at de "alternative finansielle instrumenter" (som slet ikke er konkretiserede endnu) er en mulighede for Italien - selv om man arbejder for Eurobond.
I øvrigt er der næppe nogen, som tænker "solidarisk", når det kommer til stykket. Det er nok mere en vurdering af, hvorvidt de nordlige EU-lande kan holde til en endnu større gældskrise i Sydeuropa eller ej. Hollænderne mener tilsyneladende, at de kan klare sig uden at vi køber deres tulipaner. Tyskerne er måske ved at forstå, at der stadig skal være noget købekraft tilbage i Syden til at købe deres biler. Lad os helt glemme snakken om "solidariteten". Det er der ingen, som forventer, hverken fra hollændere eller tyskere.

Kent Nørregaard

Finanskrisen: EUs endeligt!
Brexit: EUs endeligt!
Corona: EUs endeligt!

.... meanwhile back on earth...

Vi har fattet det. I tror at EU ender som følge af kriser. Find nu på noget nyt.

" I tror at EU ender som følge af kriser."

Måske tror nogle af dem på det - men man skal ikke være blind for at en tilbagevendende bekymring om EU's overlevelse/stabilitet/fremtid/sammenhæng (blablabla, find selv på flere) i politiske og finansielle kredse, og i medierne m.m., faktisk kan styrke den folkelige frygt for at afvikle EU, eller som nation at melde sig ud ... og dermed på kunstig vis etablere en fortælling om at EU er helt uundværligt. Man er asocial og faktisk lidt af et problem, hvis man ikke tager del i arrangementerne. Kører på lokumsbillet som nasserøv, og det er komplet irrelevant at toget kører ad Helvede til. Fantastisk arrangement.

Kent Nørregaard

Altså EU ender jo nok en dag, det gør de fleste stater og unioner så det er da vel ikke noget underligt i. Det er bare lidt interessant som medierne synes at nu er det nu når det åbenlyst ikke er nu.