Læsetid: 11 min.

Exitstrategien efter pandemien skal være grøn, råber mange. Udskyd klimaindsatsen, vi har ikke råd, svarer andre

Lærer vi ikke af coronakrisen og omstiller økonomien, bliver vi ramt mangefold hårdere af klima- og biodiversitetskrisen, lyder det i mange appeller til de politiske ledere. Tiden er ikke til grønne krav og nye klimainitiativer, lyder det samtidig fra dele af erhvervslivet og nogle europæiske regeringer
Genopretningen skal være grøn, erklærer en række EU-ledere. De investeringer, der gøres for at modvirke krisen, bør være i bæredygtig produktion – som for eksempel elbilerne her hos Volkswagen.

Genopretningen skal være grøn, erklærer en række EU-ledere. De investeringer, der gøres for at modvirke krisen, bør være i bæredygtig produktion – som for eksempel elbilerne her hos Volkswagen.

Uwe Meinhold

6. april 2020

Når den paralyserede internationale økonomi skal hjælpes i gang efter coronapandemien, bør den grønne omstilling være i centrum. Coronakrisen vidner om den globale økonomis sårbarhed, og hvis ikke vi bruger den til at transformere samfundene, vil vi stå lige så sårbare og blive ramt endnu hårdere, når eller hvis klimakrisen får lov at slå til.

Det er et budskab, som netop nu fremføres fra mange sider.

»Dette er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, men samtidig på den anden side reducere snavsede investeringer og accelerere energisystemets omstilling,« sagde for nylig Fatih Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, IEA til webmediet Climate Home News.

Fatih Birol påpeger, at virkningerne af coronapandemien nok er alvorlige, men også midlertidige.

»Truslen fra klimaændringer, som fordrer, at vi reducerer vore udledninger markant i dette årti, vil til gengæld vare ved. Vi må ikke lade dagens krise undergrave vore anstrengelser for at håndtere denne uafviselige trussel for verden.«

Energiagenturets chef bakkes op af den tidligere chef for FN’s Klimasekretariat, Christiana Figueres.

»Vi står med en massiv krise – og mulighed. Vi har ikke råd til at lade den gå til spilde. Genopretningen skal være grøn,« tweetede hun forleden.

Også FN’s generalsekretær Antonio Guterres taler for en genopretning, der både er grøn og social.

»Vi har pligt til at skabe en bedre genopretning« end efter finanskrisen i 2008, sagde han forleden på en videopressekonference.

»Vi har rammerne for handling – 2030-målene for bæredygtig udvikling og klimaaftalen fra Paris. Vi må leve op til vore løfter til befolkningen og til planeten.«

I en fælleserklæring offentliggjort tirsdag skriver blandt andet præsidenten for Romklubben Sandrine Dixson-Declève, direktør emeritus for Potsdam Institute for Climate Impact Research Hans Joachim Schellnhuber samt økonomen bag Doughnut Economics Kate Raworth, Oxford University:

»COVID-19 afspejler en bredere tendens: Flere planetære kriser er på vej. Hvis vi klarer os igennem hver ny krise på bedste beskub og fastholder selvsamme økonomiske model, som har bragt os i den nuværende situation, så vil kommende chok ende med at overskride evnen til at reagere hos regeringer, finansinstitutioner og erhvervslivets krisestrateger.«

»COVID-19 krisen viser os, at det er muligt at foretage grundlæggende omstillinger fra den ene dag til den anden,« skriver de.

»Vi har med ét bevæget os ind i en anden verden med en anden økonomi. Regeringer handler resolut for på kort sigt at beskytte deres borgere medicinsk og økonomisk. Men der er også et stærkt økonomisk rationale for at udnytte denne krise til at indlede et globalt systemskifte.«

Uklare signaler fra EU-toppen

Når det gælder den europæiske genopretning og en exitstrategi for vejen ud af coronakrisen, er melodien fra EU-lederne ved første øjekast den samme. I de 27 stats- og regeringschefers fælleserklæring fra det konfliktfyldte EU-topmøde sidste torsdag hedder det:

»I øjeblikket er det bydende nødvendigt at bekæmpe coronaviruspandemien og dens umiddelbare konsekvenser. Men vi bør starte forberedelsen af de tiltag, der skal til for at bringe vore samfund tilbage til normal funktion og en normal økonomi og til bæredygtig vækst, der blandt andet integrerer den grønne omstilling og den digitale transformation.«

»Dette vil kræve en koordineret exitstrategi, en sammenhængende genopretningsplan og investeringer uden fortilfælde,« påpeger EU-lederne.

Endnu er grønne hjælpepakker, klimarelaterede vilkår for støtte eller investeringer i bæredygtig omstilling dog ikke til at få øje på i de initiativer, der er vedtaget, forberedes eller forhandles af EU’s institutioner.

ECB, Den Europæiske Centralbank, vedtog den 12. marts et program for opkøb af statsobligationer og privat gæld for en sum af 120 milliarder euro, efterfulgt allerede den 18. marts af yderligere et program, der muliggør opkøb af sådanne gældsbeviser for 750 milliarder euro.

Altså en voldsom quantitative easing, på dansk kvantitativ lempelse, på tilsammen 870 milliarder euro, næsten tre gange Danmarks BNP. En enorm pengemængde, der, med ECB-chef Christine Lagardes ord, skal »holde den finansielle sektor flydende og sikre støttende finansielle vilkår for alle økonomiens sektorer.«

ECB understreger, at beløbet kan øges, så meget det skal være, hvis krisen fordrer det. Til gengæld stilles der ingen særlige betingelser til, hvad den gigantiske lånepakke skal hjælpe med at finansiere.

Så umiddelbart fremstår den som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til genetablering af status quo. Man tager ikke notits af Europa-Parlamentets årlige rapport om ECB, vedtaget i februar, som minder om, at »ECB er forpligtet af Parisaftalen om klimaændringer, og at dette skal afspejles i dens politik.«

Foruden denne saltvandsindsprøjtning fra ECB vedtog EU-landene mandag et såkaldt coronakrise-investeringsinitiativ, CRII, der frigør 37 milliarder euro fra EU-budgettet til at styrke sundhedssystemerne samt sikre kapital til små og mellemstore virksomheder, kortsigtede beskæftigelsesprojekter m.m.

Endelig er EU-Kommissionen gået i gang med som en hasteopgave at »opdatere« forslaget til EU’s endnu ikke vedtagne langtidsbudget for perioden 2021-27. Det sker i et forsøg på at omgå den uenighed om en økonomisk krisestrategi, som lammede det virtuelle EU-topmøde torsdag i sidste uge.

Når selve langtidsbudgettet således bringes i spil, rykker spørgsmålet om, hvad der investeres i og gives EU-støtte til i centrum. Dermed bliver også den såkaldte European Green Deal en del af debatten om genopretning efter coronakrisen.

EU-Kommissionens forslag fra januar til en sådan grøn omstillingspagt for Europa forudsætter, at der i løbet af de kommende ti år mobiliseres mindst 1.000 milliarder euro til de nødvendige grønne investeringer og støtteordninger, heraf lige godt halvdelen via EU-budgettet.

Derfor bliver det kritisk, om Ursula von der Leyens opdatering af langtidsbudgettet sikrer coronakrisehjælp på bekostning af grønne ambitioner og ressourcer, eller om der tværtimod bliver tale om, at EU belært af truslen fra virussen styrker omstillingen til en europæisk økonomi, der er mindre sårbar, når det gælder den lurende klimatrussel.

Alt imens nogle anser behovet for en grøn omstilling for styrket af netop viruspandemiens afsløring af samfundets sårbarhed, hæver andre nu røsten for at lægge en dæmper på den grønne pagt og på EU’s klimaindsats.

Udskydelser og aflysninger

Et centralt element i EU’s Green Deal er den såkaldte Farm to Fork Strategy, der skal gøre hele fødevareproduktionens værdikæde fra jord til bord mere klimavenlig, fremme økologien, reducere pesticidforbruget og bane vej for cirkulær økonomi i landbrug og fødevareindustri.

Kommissionen skulle have præsenteret strategien i marts, men har udskudt den til april på grund af coronakrisen. Nu forlanger Europa-Parlamentets største gruppe, det konservative EPP, den grønne landbrugsstrategi yderligere udskudt.

»Vi bør udsætte Farm to Fork til i hvert fald efter sommer. Det er afgørende nu at bruge vores energi på at finde passende måder at hjælpe landmændene og igen give dem gode arbejdsforhold og markedsvilkår,« sagde EPP’s landbrugstalsmand, italieneren Herbert Dorfmann, i sidste uge.

Også Kommissionens forslag til en ny EU-biodiversitetsstrategi for tiden frem mod 2030 er udskudt på grund af pandemien. Ironien i situationen er, at EU-Kommissionen i fredags har offentliggjort en 200 siders granskning, Evaluation of the impact of the CAP on habitats, landscapes and biodiversity, der dokumenterer, hvordan EU’s nuværende landbrugspraksis undergraver biodiversiteten i Europa.

EU-Kommissionen åbnede i marts en offentlig høringsfase frem til juni om det, den selv kalder ’et nøgleforslag’ i EU’s grønne pagt: En skærpelse af EU’s klimamål for 2030 på vejen til klimaneutralitet i 2050. Men parallelt med denne proces, går flere aktører nu på banen for at dæmpe klimaindsatsen med henvisning til den økonomiske krise.

I sidste uge sendte de europæiske bilproducenters magtfulde brancheorganisation ACEA sammen med tre andre af sektorens organisationer et brev til Ursula von der Leyen.

»Vi har aldrig oplevet noget som dette,« skriver de med henvisning til pandemiens indflydelse på branchen, der har måttet nedlukke en stor del af produktionen.

»Vi mener derfor, at det er nødvendigt at foretage visse justeringer af tidsplanen for disse love,« hedder det.

Brevet specificerer ikke, hvilke EU-love man ønsker udskudt, men blandt andet organisationen Transport & Environment (T&E) mener at vide, at det handler om EU’s skærpede krav til CO2-udledning fra nye biler, med planlagt virkning fra nytår.

»Nogle bilproducenter kan tilsyneladende ikke modstå fristelsen til at udnytte coronaviruskrisen til at angribe miljøreguleringen. Nogle forlanger allerede en udsættelse af EU’s CO2-standarder for biler, som skal træde i kraft i år,« siger T&E-direktør Julia Poliscanova, der kalder producenternes melding »skamløs«.

Den tyske bilindustris brancheorganisation VDA sagde for en uge siden til finansmagasinet Forbes, at det kan blive nødvendigt at genoverveje klimamålene, hvis krisen udvikler sig.

»Hvis nogle producenter rammes hårdt og tusinder af job kommer i fare, vil der naturligvis komme en debat om CO2-målene,« sagde VDA-talsmand Ralf Diemer.

I den endnu hårdere ramte luftfartsbranche taler man nu imod forslaget fra ni EU-lande om en fælles passagerafgift af hensyn til klimaet og imod en sådan planlagt national afgift i Holland.

»Det er ikke økonomisk og finansielt klogt at øge beskatningen af en sektor, der et strukturelt skrøbelig og økonomisk svag,« sagde Alexandre de Juniac, formand for brancheorganisationen IATA, til EU-mediet Euractiv.

»I lyset af coronaudbruddet anmoder vi regeringer om at suspendere indførelsen af nye flyafgifter. Nye afgifter i for eksempel Frankrig og Holland vil sætte os under ekstra pres,« supplerede Air Frances’ chef Benjamin Smith.

Regeringer vil bremse

På regeringsniveau taler premierminister Andrej Babis fra det stærkt kulafhængige Tjekkiet for, at EU helt dropper sin Green Deal med målet om CO2-neutralitet i 2050.

»EU bør nu glemme den grønne pagt og fokusere på coronavirussen i stedet,« sagde Babis for nylig.

Også Polen taler for at sænke ambitionerne.

»Som konsekvens af denne krise vil vore økonomier blive svækkede, virksomheder vil ikke have tilstrækkelige midler til at investere, og færdiggørelsen af vigtige energiprojekter kan blive forsinket eller ligefrem opgivet,« sagde det polske miljøministerium til Reuters.

For at mindske presset på de kriseramte økonomier foreslår Polen, at EU’s eksisterende CO2-kvotesystem, der sætter en pris på CO2-udledning, sløjfes fra nytår. At føre klimapolitik bør fremover være et anliggende for nationerne hver for sig, mener den polske regering.

Hjælp til olieindustrien

CO2-kvotesystemet bliver i sig selv undergravet af coronakrisen. Som følge af nedlukningen af de økonomiske aktiviteter er prisen på kvoterne faldet med cirka 33 pct. siden nytår og er nu nede på godt 16 euro pr. ton CO2, den laveste pris i halvandet år.

»Det er et tilbageslag for den grønne omstilling, når det bliver billigere at udlede CO2. Billigere kvoter gør det sværere for vindmøller og solceller at presse kul ud af Europas kraftværker og udskyder det punkt, hvor de grønne energiprojekter kommer af sig selv uden støtte,« siger afdelingschef Kamilla Thingvad, Dansk Energi.

Samtidig er også de globale oliepriser faldet dramatisk som konsekvens af økonomiens nedtur og overproduktion på oliemarkedet – for nordsøoliens vedkommende et fald på over 60 pct. siden nytår til det laveste niveau siden 2003.

Det gør klimabelastende aktiviteter som for eksempel kørsel i benzin- og dieselbil mere tillokkende, det forringer konkurrencevilkårene for grøn energi og elbiler, og det skaber et politisk pres for at beskytte de kriseramte olieselskaber. En række østeuropæiske landes regeringer overvejer eller har allerede besluttet at fravige et gældende EU-krav om mindst ti pct. vedvarende energi i bilernes tank, typisk i form af iblanding af biobrændstof.

»At droppe kravet om biobrændstof er en høflig måde at sige, at man erstatter biobrændstoffer med olie,« advarer en række europæiske biobrændstofproducenter i en pressemeddelelse.

Tilbage til den gamle verden?

På en lang række måder er den grønne omstilling, European Green Deal og EU’s klimapolitik således under pres af coronakrisen og dens økonomiske følgevirkninger.

»Jeg kan da godt mærke, at der er sådan en slags pushback derude. Et ønske om, at vi først genopbygger den gamle verden, som vi kender den og så bagefter overvejer det med det grønne og det digitale«, sagde EU’s konkurrencekommissær og ledende næstformand i Kommissionen, Margrethe Vestager, til Politiken tirsdag.

Omvendt påpeger mange, at netop coronakrisen understreger behovet for at omstille den europæiske økonomi, så den bliver mindre sårbar over for nye globale kriser såsom klimakrisen. Og at investeringer i den grønne omstilling også er den rigtige måde at genskabe europæiske arbejdspladser.

»Dette er netop en af grundene til, at vi fremlagde en klimalov,« siger en anonym kilde i Kommissionen til Euractiv med henvisning til forslaget om en forpligtende Green Deal:

»For at forhindre, at klimaindsatsen – udfordringen for en hel generation – forplumres af mere presserende, umiddelbare udfordringer.«

»Hvis vi evner at gøre dette rigtigt, så kan vi accelerere Green Deal,« siger den franske formand for Europa-Parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin, til Politico om den forestående økonomiske genopretning i EU.

»Hvis vi gør det forkert, dvs. investerer offentlige midler i aktiviteter eller teknologier med høj CO2-belastning, så betyder det, at vi forsinker Green Deal og gør det endnu sværere at nå CO2-neutralitet.«

De trecifrede milliardbeløb i euro, som ECB og EU’s ministerråd nu er på vej med til genopretning efter pandemien, overstiger de årlige EU-beløb, der anses for nødvendige for at realisere Green Deal og klimamålene. Så hvis pengene nu bruges på ikkebæredygtige aktiviteter og brancher, kan der være effektivt spærret for at realisere de grønne mål i tide.

Gør krisehjælpen betinget

En række grønne europæiske tænketanke og organisationer foreslår derfor, at krisehjælp i form af støtteprogrammer og investeringer gøres betinget af, at modtagerne lever op til relevante klima- og miljøkrav, herunder at de europæiske ledere sikrer, at vilkårene knyttet til de kommende store hjælpepakker og låneordninger er i pagt med EU’s krav om CO2-neutralitet i 2050.

Konkret foreslås, at støtte til bilindustrien betinges af accelereret omstilling til produktion af elbiler, at støtte til flybranchen betinges af accept af en klimaafgift på flyrejser og størst mulig brug af klimavenlige brændstoffer, at støtte til bygge- og anlægssektoren forudsætter størst mulig fokus på energibesparelser og klimavenlige byggematerialer etc.

Herhjemme har flere partier de seneste dage foreslået, at grønne projekter som havmølleparker og energirenovering af bygninger bliver fremskyndet for at hjælpe erhvervslivet i gang og skabe arbejdspladser.

EU-Parlamentets Grønne gruppe foreslår, at der etableres en egentlig Green Recovery Investment Package, hvorfra krisehjælp kan hentes.

»Vores økonomiske ressourcer er ikke ubegrænsede, så vi er nødt til at vælge,« skriver William Todts, administrerende direktør for T&E.

»Vi bør ikke brænde alle vore begrænsede ressourcer af i forsøget på at genskabe den orden, der eksisterede før krisen – vi skal i stedet fokusere på at accelerere den grønne omstilling.«

Hjemme i Stockholm sidder den svenske klimaaktivist Greta Thunberg i selvvalgt isolation, mistænkt for at være ramt af coronasmitten.

»Hvis en enkelt virus kan lamme hele økonomien på bare nogle uger og lukke samfund ned, så er det et bevis på, at vore samfund ikke er særlig robuste. Det viser også, at når først vi står i en nødsituation, så formår vi at handle og ændre vores adfærd meget hurtigt,« siger hun i en samtale med videnskabsmagasinet New Scientist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Katrine Damm
  • Alvin Jensen
  • Steen K Petersen
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Anker Heegaard
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Christian Skoubye, Katrine Damm, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Anker Heegaard, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Bæredygtighed betyder levemåde i balance med naturen. Begrebet Grøn omstilling er blevet overtaget af Grøn vækst. Ingen af de ting, vi fremstiller er bæredygtige, men de kan være mindre belastende og give mindre fodaftryk. Livet under coronaen er forbilledligt. Virussen har gjort mere for miljøet, end noget andet.

Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Niels Bent Johansen, Alvin Jensen, Dorte Haun Nielsen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Kjeld Jensen, ingemaje lange, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvad er dog det, som får nogen til at tro kun "sort" kan genoprette økonomien? Er det noget med at gøre som vi plejer i en tid, som kræver store forandringer?

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Måtte størstedelen af befolkningens lydhørhed og omstillingsparathed siden 11/3 gi' politikerne mod til at handle først og fremmest med FN's Verdensmål og Paris-aftalen for øje!

Alvin Jensen, Alice Hjorth, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er meget enkelt; vi har slet ikke råd til at lade være med at gøre alt hvad vi kan for at bremse klimaændringerne og genoprette biodiversiteten.

Ellers kommer vi populært sagt til at stå i brakvand til halsen.

Susanne Kaspersen, Christian Skoubye, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Vi har brug for befolkningernes redningsplan , ikke en for forurenerne, der ødelægger vores fremtid. Frit efter overskrift i Eccowatch.

Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS. Har lige hørt en repræsentant fra erhvervslivet i P1-morgen foreslå, at alle afgifter på klimaforurening droppes og der alene satses på ny teknologi - den er der allered og skal bare hjælpes i gang.
Han mener nok at skatteyderne skal betale det hele både oprydning og udvikling af renere teknologier og så skal erhvervslivet herefter "skovle" fortjenesten ind.

Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis der ikke var råd til at omlægge økonomi og vækst-krav før coronakrisen,
og der ifølge interesseorganisationer og økonomer heller ikke er råd til klimahensyn og omlægning af forbrug efter coronakrisen,
hvornår forestiller brancheforeningerne sig så, at der vil blive råd, efterhånden som klimakrisen smelter isen og forårsager ekstremtvejr med konsekvens for menneskeliv?

Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Man fristes til at sige luk ørerne for alle de vrøvlehoveder, der snakker om sort genåbning. Men man kan jo også vurdere hvilke økonomiske interesser, der ligger bag .
Alt, hvad der foretages i genåbningen skal have grønt og socialt perspektiv. Vi har jo set, hvor meget stilstanden også har gavnet miljøet. Lad os ikke spilde alle disse anstrengelser i coronakampen ved sort genåbning.
Det var glædeligt, at Mette Frederiksen i går aftes trods alt også betonede det grønne perspektiv i genåbningsstrategien. Måske ikke så kraftfuldt, men dog.
Hold hende fast på det grønne

Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Lige nu kører bønderne rundt og spreder møg fra deres MRSA inficerede svinefabrikker. Når først de resistente vektorer finder frem til en passende vært bliver det vi nu ser med Covid-19 som en sommerudflugt til sammenligning. Med en årligt landsdækkende eksperiment i at finde og transformere et sådant patogen vil det lykkedes på et tidspunkt. Dette er kun et spørgsmål om tid og og om man vil "tålmodighed".

Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Trond Meiring, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Vi kan i hvert fald konstatere at her er noget skønnere uden privatbilismens evige bulder.

Udbyg den offentlige transport og gør den skattebetalt. Indfør ekstra afgifter påprivatbilisme i tæt befolkede områder hvor den påvirker mange menneskers helbred.

Susanne Kaspersen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Kim Folke Knudsen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"»COVID-19 krisen viser os, at det er muligt at foretage grundlæggende omstillinger fra den ene dag til den anden,« "
Det er vist en illusion. Vi kan kortvarigt lukke vores samfund ned, og ja, det er imponerende, hvor hurtigt det gik, men den tilstand, vi er i lige nu, er ikke en grøn omstilling, det er en stilstand, der er meget dyr. Derfor bliver klimaomlægningen nødt tit at se på langvarige og økonomisk holdbare løsninger, og det er dette ikke.

Kim Folke Knudsen

De to kriser hænger sammen.

En fornægtelse af klimakrisen vil føre til voldsomme folkevandringer og med det kan der bringes smitte med fra de lande, som ikke har ressourcerne til at afværge de værste konsekvenser af en Pandemi. Der er f.eks mange typer af Corona virus eller SARS virus. Det er blot et spørgsmål om tid, inden vi trues af den næste pandemi.

Derfor det er et must at investere grønt og i omstilling af vores samfund og at hjælpe den 3 Verden med den samme omstilling.

Den grønne omstilling skal tænkes ind i alle de tiltag, vi nu skal i gang med for at holde samfundet flydende og afbøde den værste massearbejdsløshed.

Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Haun Nielsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De fleste vil bare gerne tilbage til den rille vi kom fra, hvor vi også talte om at gøre noget for klimaet, hvilket vil sige at undlade at gøre en hel masse af det vi gør alt for meget af. Så mon ikke det er det der kommer til at ske.

Kim Folke Knudsen

Alle lande bør arbejde for at styrke WHO og at få udarbejdet en Pandemi traktat i FN regi.

som udgør planen for hvorledes det internationale samfund hjælper hinanden med at begrænse fremtidige pandemier.

F.eks bør handel med levende dyr på markeder forbydes.

og der skal være restriktioner på, hvilke dyrearter, som indføres i fremmede habitater.

Så er der hele verdensberedskabet. En traktat, hvor landene hjælper hinanden med sundhedsforebyggelse med distribution og produktion af udstyr til bekæmpelse af pandemier.

Det er der behov for.

Både klimakrisen og pandemi krisen kan kun løses ved internationalt samarbejde og ikke ved at landene går national enegang og konkurrere mod hinanden.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kim -og så skal vi selvfølgelig have en international udrykningstyrke af fagpersonel og eksperter med beføjelser der rækker ud over de enkelte landes - en der kan aktiveres i tilfælde af en erklæret pandemi af WHO.

En fremtidig forebyggelse af pandemier bør inkludere en gentænkning og reorganisering af globaliseringen, fsva. kapitalens, varers og arbejdskrafts bevægelighed - således at vi samtidig kommer behovet for et svært sænket globalt ressourceforbrug og drivgasudledninger i møde. En styrket lokalisering og fokus på mest mulig selvforsyning i verdens lande vil samtidig fremme det åbenlyse behov for revitalisering af folkedemokratierne, foruden naturligvis reducere civilsamfundenes afhængighed af de såkaldt finanspolitiske virkeligheder.

Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og apropos vor statsministers aktuelle aftentale, så skal vi vænne os til at vores omgang med hinanden, vores håndhygiejne, den indbyrdes afstand og påpasseligheden i lang tid, måske for altid, vil være en anden. Post-Corona vil forandre vort samfund mærkkbart, og hvis nogen går for vidt i påsken, bliver der ikke lukket langsomt op efter påske.

Steffen Gliese

Det er oplagt, når vi nu skal sætte det hele i gang igen fra noget, der ligner et nulpunkt, at gøre det grønt. Kun grønt.

Carsten Munk, Niels Bent Johansen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Steffen Gliese

"Det er oplagt, når vi nu skal sætte det hele i gang igen fra noget, der ligner et nulpunkt, at gøre det grønt. Kun grønt."

Vi sætter jo ikke noget nyt igang, vi starter bare det op, der er? Det ville f.eks. tage mange år at skabe offentlig transport til alle. Og penge for øvrigt. Som vi ikke har.