Feature
Læsetid: 8 min.

Fire autoritære ledere ignorerer coronapandemien. ’Strudsealliancen’ kaldes de

Mens nogle autoritære ledere som Ungarns Viktor Orbán udnytter coronakrisen til at konsolidere deres magt, nægter andre som Brasiliens Jair Bolsonaro og Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko at anerkende truslen – måske fordi selv stærke mænd ikke kan kontrollere en virus. Det har fået en forsker til at tale om en global strudsealliance
Udland
28. april 2020
Mens nogle autoritære ledere som Ungarns Viktor Orbán udnytter coronakrisen til at konsolidere deres magt, nægter andre som Brasiliens Jair Bolsonaro og Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko at anerkende truslen – måske fordi selv stærke mænd ikke kan kontrollere en virus. Det har fået en forsker til at tale om en global strudsealliance

Jesse Jacob

Det siges om strudsen, at den stikker hovedet i jorden eller busken, når den er bange. På den måde undgår den at se realiteterne, farerne, i øjnene. Godt nok er det en myte, men dyrefablen kan alligevel bruges som metafor for, hvordan en mindre gruppe af verdens stærke mænd har håndteret coronakrisen.

Det mener i hvert fald Oliver Stuenkel, lektor i internationale relationer ved tænketanken og uddannelsescentret Getulio Vargas Foundation i São Paolo.

I midten af april sendte han et tweet ud, hvori han samlede den brasilianske præsident Jair Bolsonaro, Nicaraguas Daniel Ortega, Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko og Turkmenistans Gurbanguly Berdimuhamedov under betegnelsen: ’strudsealliancen’.

Fællesnævneren for de fire ledere er, at de alle har nægtet at tage den trussel, coronapandemien udgør for verdens samfund, seriøst.

Den tyske forsker, som er bosat i Brasilien, havde længe været fortørnet over at leve i et land, hvor præsidenten har sammenlignet COVID-19 med en »mindre forkølelse«, beskyldt medierne for at fabrikere en form for »hysteri« og tordnet mod initiativer for at sikre social distance, som mange lande praktiserer for at mindske smittespredning.

Oliver Stuenkel og andre begyndte at tænke, at de ikke kunne være de eneste, der stod i den situation, og satte derfor gang i et større researcharbejde med kolleger inden for international politik og sundhed.

Det var her, de tre andre lande kom på banen. I Hviderusland har Lukasjenko kaldt pandemien for en »psykose«, proklameret, at »ingen i det her land vil dø af coronavirus«, ligesom landet har holdt gang i Europas eneste aktive fodboldturnering.

I Turkmenistan har man også holdt fast i store sportsbegivenheder, ligesom det påstås, at de slet ikke har haft tilfælde at smitte, hvilket dog betvivles af organisationer – og af det faktum, at landet grænser op til Iran, som ifølge Johns Hopkins University har omkring 89.000 coronasmittede og 5.650 dødsfald.

Går vi tilbage til Latinamerika, har Nicaraguas præsident været fraværende fra offentligheden i omkring en måned. Desuden har han nægtet at tage rådet om social distance til sig, men i stedet ligefrem opfordret befolkningen til at deltage i store forsamlinger.

»Jeg har bekendte her i Brasilien, som ikke tror, at virussen er rigtig på grund af det, præsidenten siger,« fortæller Oliver Stuenkel og understreger, at den komparative analyse kan være med til at sætte fokus på mønstre og på, hvilket selskab et land som Brasilien er havnet i.

»Det handler også om den stærke mand i politik. Bolsonaro er sådan en figur, han ser sig selv som nationens beskytter. Men coronavirussen er noget, han ikke kan kontrollere, og hvor det ikke hjælper at være en stærk mand, hvilket vi også ser i andre lande. Virussen menneskeliggør alle, og det er præcis det, en autokrat ikke kan tillade,« siger han.

Dermed taler analysen også ind i en større fortælling om, hvordan ledere med autoritære træk håndterer denne krise.

Spørgsmålet er, om man også kan drage paralleller til andre lederskikkelser? Og hvorfor nogle vælger at håndtere krisen på strudsemaner, mens en leder som Ungarns Victor Orbán er gået i den helt anden retning og har brugt krisen til at styrke sin magt yderligere?

Trump er ikke et fuldbyrdet medlem

Da Information ringer til Ole Wæver, som er professor i internationale relationer på Københavns Universitet, for at høre, hvad han tænker om denne nye alliance, siger han, at det er »tæt på at være genialt set«.

»Der er en masse temaer, som de her folk som del af det nye højre er kendt for at trække på i andre sammenhænge, som så bliver mobiliseret her. Det er skepsis over for videnskab, og det handler om den modige macholeder, som ikke er bange for noget – heller ikke for sygdom – og en modstand mod internationale organisationer. Derfor er det ikke ulogisk eller tilfældigt løsrevet, at de nu griber det her synspunkt,« siger Ole Wæver.

Hurtigt herefter nævner han, at der også er interessante paralleller at drage til USA. Det er han ikke alene om. Der gik ikke mange dage, før Oliver Stuenkel havde navngivet ’strudsealliancen’ og sendt den i kredsløb på internettet, førend The Washington Post bragte en analyse under overskriften: »Trump stiller sig på linje med verdens ’strudseledere’«.

Argumentet lyder blandt andet, at den amerikanske præsident har været opsat på at åbne samfundet til maj, selv om dødstal og antallet af smittede stiger. Derudover har præsidenten skrevet en række tweets, hvori han opfordrer til at »befri« nogle af de stater, der er ledet af demokrater, hvor man ikke har ønsket at indrette sig efter Trumps tidshorisont for genåbning.

Siden analysen blev bragt, ser præsidenten dog ud til at have skiftet en anelse mening. Da delstaten Georgia besluttede at åbne gradvist op i sidste uge, blev det først rost af præsidenten, som dog senere vendte på en tallerken og sagde, at det havde været bedre at vente.

Oliver Stuenkel mener ikke, at Trump kan ses som »et fuldbyrdet medlem af alliancen« først og fremmest af den simple årsag, at han har anerkendt virussen som et alvorligt problem, hvilket Ole Wæver er enig i.

»I USA er institutionerne også så stærke, at det ikke er en mulighed at stille sig op og lede landet på samme måde som de andre lande,« siger Ole Wæver og understreger, at Trump alligevel forsøger at få gavn af de demonstrationer, som er begyndt at sprede sig fra delstat til delstat USA, mod guvernørers påbud om husarrest og social afstand.

Som man kunne læse i lørdagens Information, er protesterne anført af Tea Party-aktivister og Trump-tilhængere. De har været alt mellem nogle få hundrede og flere tusinde, og deltagerne har båret skilte med slagord som »Land of the Free« eller med budskabet om, at de vil have deres arbejde tilbage.

»Når man ser interview med dem, er det mange af de samme argumenter, som man hører i de fire omtalte lande fra ’strudsealliancen’. Både argumenter om, at det bare er en forkølelse, men også grundtonen, som drejer sig om, at man ikke skal være undertrykt af eksperter eller internationale strukturer,« siger Ole Wæver.

»Det helt særlige sats fra Trump er, at han både forsøger at være den ansvarlige præsident, der står i spidsen for et land, som tager det alvorligt, og samtidig flirter han med denne bevægelse, så han også kan bruge den til at skabe momentum i den kernegruppe, som han er afhængig af.«

Situationen i USA minder også om noget af det, der er sket i Brasilien. Her har Bolsonaro – som også bliver kaldt ’Trump of the Tropics’ – bakket op om protester mod guvernørernes beslutning om nedlukning og udtalt, at disse demonstranter var »patrioter« ved at forsvare individuelle rettigheder.

»Det vigtigste skel inden for alliancen går mellem Berdimuhamedov og Lukasjenko på den ene side og Bolsonaro og den halve Trump på den anden. Det handler om, at i Turkmenistan og Hviderusland kan man kontrollere samfundet ret komplet og gøre benægtelse til samlet politik. I både Brasilien og USA er der for stærke strukturer uden for ledernes kontrol, og de stiller sig derfor ud på gaden og roser det sande folks snusfornuft,« lyder det fra Ole Wæver.

Orbán er gået i modsat retning

Når man taler om stærke mænd på den populistiske højrefløj, taler man ofte om ’the usual suspects’. For eksempel Ungarns premierminister Victor Orbán, som dog ikke kan siges at være en del af Oliver Stuenkels nynavngivne alliance. Faktisk tværtimod.

Orbán har nemlig valgt at nærstudere »håndbogen for diktatorer«, som Oliver Stuenkel formulerer det, og i stedet for at underkende truslen fra virussen, har han brugt situationen til at trække landet i en mere autoritær retning. Og det overrasker Ole Wæver, at flere lande ikke har fulgt det eksempel.

»Nu er det ikke, fordi jeg skal give råd til, hvordan man bliver en god diktator. Men hvis du i forvejen er i gang med at prøve at konsolidere udemokratiske strukturer, som vi har set i Ungarn og Polen, er det mere nærliggende at bruge coronavirussen som anledning til at konsolidere sin autoritære magt. I den forstand er det lidt svært at se, hvorfor nogle af de her lande gør sådan, som de gør,« siger han.

En mulig forklaring kan ifølge professoren være, at lande som Hviderusland og Turkmenistan godt har vidst, at det ville være vanskeligt for dem at køre en storstilet plan ud for sundhedsvæsenet. Derfor har de satset på at nedtone udfordringen og krydset fingre for, at der ikke kom en voldsom eksplosion i smittetilfælde.

For Oliver Stuenkel er der dog en anden forklaring, hvis man ser på Bolsonaro:

»Jeg tror simpelthen ikke, at Bolsonaro er populær nok, og desuden er det for tidligt for ham at gøre det samme som Orbán.«

Modsat Orbán, som har siddet på magten siden 2010, har Bolsonaro kun været i gang i omkring et år. Hertil kommer, at Orbán begyndte med at være populær – og stadig er det, hvis man skal tro meningsmålingerne, som giver hans parti omkring 50 procent af stemmerne.

Ser man på Brasilien, viser en meningsmåling, at kun 33 procent støtter op om Bolsonaros tilgang under coronakrisen, mens opbakningen til den nu fyrede sundhedsministers strategi om at lave langt flere tiltag for at dæmme op for smittespredningen ligger på hele 76 procent.

– Men hvad får en leder som Bolsonaro så ud af at lade, som om virussen ikke udgør en væsentlig trussel for det brasilianske samfund?

»En af grundene er, at han godt ved, at under en økonomisk krise – som Brasilien er på vej ind i – er det næsten umuligt at blive genvalgt. Den eneste måde, han kan overleve på, er ved at sige, at det ikke er hans skyld. Om et års tid, når økonomien er hårdt presset, og millioner er arbejdsløse, vil han sige, at han fra begyndelsen var imod tiltag som social distancering og give guvernørerne skylden. Det kunne gå hen og virke for ham,« siger Oliver Stuenkel.

Overordnet mener Ole Wæver, at der er to forklaringer på, hvordan disse ’stærke mænd’ håndterer store kriser, som den vi står i nu.

Den første er, at de er vant til at kunne skabe deres egen virkelighed og derfor har svært ved at acceptere, at en virus ikke bare er noget, som de kan omdefinere efter forgodtbefindende. Den anden er, at de udmærket forstår, hvad der foregår, men at der er tale om aktører, som har en primær dagsorden om, hvordan de konsoliderer deres magt.

»Det kan føre i den ene eller anden retning. For Orbán fører det til, at han kan komme længere med sin konsolidering af udemokratiske strukturer. For nogle af de andre fører det til, at de stiller sig i spidsen for folkets sunde fornuft imod et herredømme af internationale organisationer og eksperter,« siger Ole Wæver.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

EU bør anvende budgettet til at forklare ham dukketeaterdiktatoren i Ungarn og hans vælgere noget.

Achim K. Holzmüller, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man må dybest set undre sig over, at ingen lægger mærke til, at de som har mest magtmæssige eller pengemæssige begrundelser for at miskreditere folk af en anden mening end dem selv. Det er forskere og politikere. Har sågar læst, at nogle nu er begyndt, at give russerne skylden. Jeg spørger mig selv, hvad er mest lavintelligent? Bare at følge med de bissende kvæg eller standse op og stille spørgsmål. Normalt har jeg ikke så megen sympati for diktatorer eller de bemeldte herrer, men de kunne jo have ret lige i det her. Og bor man i Sydamerika er der jo andre betydeligt mere dødelige sygdomme, at forholde sig til. Jeg mener virkelig dødelige! Ikke en dårlig udgave af en influenza.

Jonas Vinding Thomsen, Carl Chr Søndergård, Per Torbensen og Mads Storm anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Mads & Mads -

Nu sad de fire ignorante herrer jo alle højt på hesten allerede inden pandemien kom til verden. Og den strudseagtige indstilling vil næppe gavne deres position på længere sigt, undtagen blandt deres mest enøjede tilhængere.

Jeres skråsikre indstilling til pandemien synes at være på samme niveau. Tag dog på vandpibecafé i Sverige og lad jer smitte, og gå venligst i karantæne bagefter. Det er træls at høre på mandagstrænere uden ansvar, der lovpriser en tvivlsom "ret" til at lade en nyopstået sygdom florere fuldstændigt i blinde.

Det kan godt være, at I sidder sikkert i sadlen, men titusindvis er døde eller skadede for livstid. Måske bliver I de næste, der falder af hesten. Brasilien og andre lande i Sydamerika er i øvrigt ved at få alvorlige problemer med covid-19.

Sådan går det, når man ikke udviser rettidig omhu, men alt for længe stikker hovedet i busken.

Per Torbensen, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Hannah Werk, Alvin Jensen og Bruger 440958 anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hvis du er fattig og dit land ikke vil støtte dig, ken det være lige meget om du dør af sult eller af Covid19. Sulten kommer først.

Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Bemærkelsesværdig at man ikke dør i samme omfang i Japan? Men hvis folk vil lade deres angst styre dem. Så er der jo ikke meget, at stille op. Desværre tager de os andre med i faldet. Hviket millioner af tyskere måtte sande i 1945, de ville nok ønske, at de havde sagt fra i 1933. Men "c'est la guerre." Stupiditet har man aldrig kunne gøre så meget ved. Myndighederne har jo forøvrigt heller aldrig på stået, at Corona var særligt farligt. Det er spredningshastigheden man er urolig for! At folk så panikker er jo ikke Mette F eller Brostrøms skyld! Siger det bare!

Jonas Vinding Thomsen, Carl Chr Søndergård, Per Torbensen, Tommy Clausen og Mads Storm anbefalede denne kommentar

De fire diktatorer lever åbenlyst i et parallelt univers. Men når det er sagt, er der nu gode argumenter for, at myndigheder og politikere i en situation som denne bør tale angsten for det nye og ukendte ned og ikke op.

henrik poulsen

Hvorfor siger og skriver man hele tiden "social distancering",når den korrekte betegnelse er "fysisk distancering"? Fysisk distance måles i meter og centimeter mellem personer,mens social distancering handler om adskillelse og afstand mellem rige og fattige.
Handler det om,at en er begyndt på "social distance" og andre så bare copy/paste'r?

Achim K. Holzmüller, Ole Svendsen, Jørgen Mathiasen, Birte Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

I Danmark kan man skrue ned for samfundet uden at borgerne mister fodfæstet fuldstændigt. Krisen viser tydeligt hvor stærk og robust en velfærdsstat er til at modstå en krise der truer vitale institutioner. Det er de færreste lande der har den stabilitet, oftest står de helt ude på kanten og risikerer socialt sammenbrud når de presses. Man kan naturligvis ikke forvente at folk vil blive siddende hjemme hvis de ingen mad og penge har - som f.eks. i Sydafrika - hvor byerne angiveligt plyndres og raseres.

Derfor er modellen som vi benytter i Danmark og andre velfærdsstater ikke anvendelig i lande med høj ulighed og fattigdom. Ikke for at forsvare de nævnte despoter, men det er så vidt jeg kan se ikke muligt at lukke samfundene ned for at minimere smittespredning. I stedet satser man på at dødeligheden som følge af flokimmunisering er så lav at samfundets funktioner ikke sættes ud af spillet. I lande hvor sundhedssystemet er privat afviser man jo allerede syge på økonomisk indikation, det kan man bare blive ved med, der er ikke så megen forskel på betingelserne.

Men truslen er at krisen udvikler sig til en sultkatastrofe i fattige befolkninger, se her: https://politiken.dk/udland/art7765269/370-millioner-b%C3%B8rn-st%C3%A5r...

Kan bi gøre noget? Vi producerer 40-50 millioner svin om året. Hvor mange mennesker ville vi kunne vi brødføde hvis vi konverterede denne kødproduktion til vegetabilsk mad? Bare et forslag.

Per Torbensen, Achim K. Holzmüller, Ole Svendsen og Hanne Boye Petersen anbefalede denne kommentar

@Søren Fosberg

Der er ingen tvivl om, at lock-downs er en total katastrofe i udviklingslandene og meget værre, end det ville have været at blot lade naturen gå sin gang. Udviklingslande har ingen realistisk chance for at inddæmme COVID-19, og afbødning giver også kun begrænset mening, da der alligevel ikke findes noget sundhedsvæsen, som kan behandle hovedparten af de syge (de fattige).

I Afrika syd for Sahara blomstrer malaria lige nu op, formentlig fordi de syge ikke kommer til lægen som følge af lock-downs. Det er langt mere alvorligt end COVID-19, fordi malaria dræber og invaliderer de unge, som skal bære økonomien fremover.

Sören Tolsgaard

henrik poulsen -

"Hvorfor siger og skriver man hele tiden "social distancering", når den korrekte betegnelse er "fysisk distancering"? Fysisk distance måles i meter og centimeter mellem personer,mens social distancering handler om adskillelse og afstand mellem rige og fattige."

Du har ret så langt, at "social distancering" KAN handle om afstand mellem rige og fattige. Særlig i politisk/sociologisk kontekst.

Men ordet "social" har, både i sin oprindelse (latin) og i andre sprog, flere lag af betydning, som godt kan retfærdiggøre dets aktuelle anvendelse:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=social

1: vedr. et samfund, dets organisation og forholdet mellem grupperne i det.
(Det er vel især denne betydning, du henfører dit argument til).
2: som vedrører eller er rettet mod det at sikre velfærd, etc.
3: vedr. kontakt, samvær og samspil med andre mennesker
4: [ZOOLOGI] som lever i og søger selskab med artsfæller
De øvrige betydninger handler netop om at være i kontakt/selskab med andre mennesker/artsfæller, uden implikationer om sociale skel.

På wikipedia kan man finde en lignende redegørelse:
https://da.wikipedia.org/wiki/Social

Så jeg synes, at "social" må være okay i denne sammenhæng.

Mens ordet "distancering" synes mere problematisk:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=distancering

1: markering af at man ikke føler samhørighed med nogen eller noget
2: det at komme (langt) foran nogen eller noget

Der er hidtil kun noteret disse anvendelser, som bestemt ikke matcher den aktuelle situation. Den nye betydning er utvivlsomt kopieret fra engelsk, hvor betydningen er neutral og svarer til "afstand". Vi får se, om den nye - på dansk temmelig tvetydige - anvendelse vinder frem!

Jeg synes nu ikke, at det er et ord, man hele tiden siger og skriver? Mange taler om "social afstand" eller "social distance", og sidstnævnte synes universelt og neutralt, ihvertfald for mig. Og er man nået hertil, er der ikke langt til "social distancering", kan jeg godt se. Det er næsten uundgåeligt.

Og hvilke adfærdsmønstre omfatter social afstand/distance(-ring) så? Udover den kropslige/fysiske afstand handler det om at undgå kontaktflader, også de mere subtile, formindske afsondringer, respektere forbud, mv.

Pandemien har bragt vores adfærd og sproglige udtryk på overarbejde!

Kære Information og Merle Baeré

Jeg finder det både bekymrende og lettere intelligensfornærmende, at I har lyst til at skrive/bringe artikler, der, som denne, er generaliserende og fordrejende og desuden opererer ud fra tvivlsomme præmisser.
Bevares, jeg er på ingen måde fan af nogen af de nævnte herrer eller deres politiske observans, men jeg finder det problematisk, at artiklen putter folk, der stiller kritiske spørgsmål til corona, lockdown, strategier, myndighedsbeslutninger o.lign i samme bås som totalitære videnskabsfornægtere.
Igen - ligesom i Informations-artiklen om konspirationsteorier om 5g, vacciner osv. (https://www.information.dk/moti/2020/04/virus-5g-goer-syge-bill-gates-sp...) - etableres der en kategori, som alle kan være enige om er "langt ude" (her utroværdige, fascistoide videnskabs-ignoranter), og således bliver de, der forsøger at række fingeren i vejret og spørge undrende til modeller, strategier og beslutninger og belæg for samme, - vupti! - slået i hartkorn med denne (moralsk anløbne) gruppe statsledere...

Udover at det er ubehageligt manipulerende, så underminerer artiklen/journalisten oven i købet sit eget fag.
Artiklen modarbejder en ordentlig debat - jeg vil gå så langt som til at sige, at den spænder ben for reel ytringsfrihed - for den bidrager til en konsensus om, at det er ugleset at stille kritiske spørgsmål, og den baner vej for, at det er ok at udskamme meningstilkendegivelser, som ikke er ren mainstream...
Derudover finder jeg det temmelig useriøst, at artiklen (bragt d. 28. april!) tilsyneladende arbejder ud fra et dødeligheds-/farligheds-scenarie, der stammer fra flere måneder gamle virusforløbs-modeller, som har vist sig at være 1.000-10.000% forkerte, og lader dette være præmis for fingerpegen af de nævnte autoritære ledere (som ifølge artiklen lader hånt om truslen).
Og denne fingerpegen bruges - som nævnt - til at give hjemmel til førnævnte urimelige guilt-by-association-manøvre over for alle, der bare forholder sig moderat kritisk...

Mener Information, at det er sådan, man bedst forvalter den fjerde statsmagt...?

Nils Grøngaard

@Mads Storm:

Jeg har mere end svært ved at følge din kritik af denne artikel. Mener du at man skal afstå fra at kritisere nogle utroværdige, fascistoide videnskabs-ignoranter (tak for denne udmærkede karakteristik), fordi der kunne være andre kritikere af den videnskabelige hovedstrømning, som har argumenter der rent faktisk fortjener overvejelse? Det vil da om noget lægge den demokratiske samtale død! Et af problemerne med Trump er jo at han spreder så meget støj at tilløb til en meningsfuld debat drukner i flommen af spilfægterier og konspirationsteorier.

Man kan ikke have en demokratisk samtale, hvis man ikke accepterer at andre debattører og medier er i deres gode ret til at stille spørgsmålstegn og kritisere ens synspunkter. Så set fra min stol har Information i denne sag netop løftet sin opgave som den fjerde statsmagt ved at levere relevante input til debatten. Hvis medierne ikke må det, efterlader det jo ikke meget andet end "livsstilsstof" (annoncørbetalt eller ej) og dækning af snoreklipninger og royale gravhunde...