Læsetid: 8 min.

»Jeg håber, coronakrisen vil tilintetgøre USA’s sundhedssystem, så vi kan bygge et nyt«

Den britisk-amerikanske nobelprismodtager økonom Angus Deaton forklarer i sin nye bog, hvordan den hvide amerikanske arbejderklasse i de senere år har oplevet en epidemi af dødsfald, som følge af det han kalder ’modløshed’. Coronakrisen understreger, at det private sygehusvæsen også bærer en del af skylden
Angus Deaton og Ann Case, der begge er professorer i økonomi ved Princeton University, har i deres analyse afdækket, at en undergruppe bestående af hvide uden en uddannelse på college i alderen 25 til 64 har oplevet en epidemi af dødsfald gennem de sidste 25 år. Billedet her er fra en NGO-drevet sundhedsklinik i Wise, Virginia, hvor fattige kan få gratis sundhedspleje og lægehjælp.

Angus Deaton og Ann Case, der begge er professorer i økonomi ved Princeton University, har i deres analyse afdækket, at en undergruppe bestående af hvide uden en uddannelse på college i alderen 25 til 64 har oplevet en epidemi af dødsfald gennem de sidste 25 år. Billedet her er fra en NGO-drevet sundhedsklinik i Wise, Virginia, hvor fattige kan få gratis sundhedspleje og lægehjælp.

Mike Belleme/Polaris Images/Ritzau Scanpix

24. april 2020

I 2015 satte de to økonomer Ann Case og Angus Deaton sig for at finde ud af, hvorfor amerikanernes forventede levealder var begyndt at falde, mens vesteuropæeres fortsat steg. De opdagede en skjult epidemi blandt hvide amerikanere i alderen 25 til 64 år uden en videregående uddannelse – altså, mænd og kvinder fra den hvide arbejderklasse, som dør i en ung alder af alkoholmisbrug, overdoser af opioider og selvmord.

En epidemi, der betyder, at man kan finde socialt og økonomisk nedbrudte bysamfund overalt i USA – lige fra velstående delstater som New Hampshire til det dybt fattige Mississippi. Men på overfladen er ofrene lige så usynlige som en smitsom virus.

Historien, som økonomerne afdækkede, var indtil 2015 mere eller mindre blevet fejet ind under gulvtæppet af medier og politikere. Siden har den rystet USA på grund af det enorme tab af menneskeliv, som misbrug af smertestillende medicin og heroin har forvoldt landet gennem de sidste 5-10 år.

I deres nye bog, Deaths of Despair and the Future of Capitalism, forklarer de to økonomer, at primært hvide uden en collegeuddannelse dør i overtal af det, de kalder »modløshed« – en blanding af fortvivlelse, håbløshed og udsigtsløshed.

Men siden bogen blev sendt i trykken, har endnu en sundhedskrise ramt USA. Denne gang en pandemi, som indtil videre har gjort 22 millioner amerikanere arbejdsløse, mens tusindvis dør af COVID-19. Derfor er det store spørgsmål i dag, hvad coronapandemien kan komme til at betyde for denne gruppe af oversete hvide amerikanere.

»Jeg håber, at denne krise vil ødelægge vores sundhedssystem,« siger Angus Deaton til Information.

Han er professor i økonomi ved Princeton University i delstaten New Jersey, ligesom sin hustru og medforfatter Ann Case, og desuden modtog Nobelprisen i økonomi i 2015.

»Tænk, hvis flere hundredtusinder overlever COVID-19 og bagefter bliver præsenteret for, hvad vi kalder ’overraskelsesregninger’ på 10.000 til 30.000 dollar.«

Med ’overraskelsesregninger’ henviser Deaton til de patienter, der ifølge flere amerikanske medier var blevet lovet gratis test og intet ekstra gebyr ved hospitalsindlæggelse af deres forsikringsselskaber. Men til gengæld modtager regninger på mange tusind dollar, når de kommer hjem.

Det kan skyldes, at de fleste amerikanere er sundhedsforsikret gennem deres arbejdsgiver, og at gebyrer og selvrisiko er steget kolossalt i de seneste år, påpeger økonomiprofessoren.

»Mange amerikanere er allerede forargede over de høje gebyrer og en selvrisiko på 5.000 dollar eller mere. De er rasende på medicinalfirmaer, der for eksempel kræver tårnhøje priser for insulin, og på Sackler-familien, hvis selskab Purdue Pharma har tjent 11 milliarder dollar på at gøre folk afhængige af opioider, der i mange tilfælde kostet dem livet.«

»Hvis folk konkluderer, at det private sundhedssystem har lukreret på epidemien, bliver de endnu mere vrede. Det vil måske være nok til at løsne op på lobbyisternes hold om politikerne i Washington, D.C. og skabe grobund for radikale reformer.«

Øjenåbner

Sundhedskrisen kan dermed ende med at være en øjenåbner på linje med den, de to økonomer selv fik i 2015, da de begyndte at undersøge, hvad der lå bag amerikanernes faldende levealder.

Efter længere tids undersøgelser, hvor de dykkede ned i statistikker, tidsskriftsartikler og rapporter fra ministerier og tænketanke, fandt de ud af, at en undergruppe bestående af hvide uden en uddannelse på college i alderen 25 til 64 har oplevet en epidemi af dødsfald gennem de sidste 25 år. I 1995 tog alkohol, stoffer og selvmord livet af 65.000 amerikanere i denne kategori. I 2017 var tallet mere end fordoblet til 158.000.

Indtil 2013 var dødeligheden blandt sorte amerikanere faldende. Men herefter begyndte også den at stige. Forfatterne konstaterer, at afroamerikanere gennem de sidste fem år også er begyndt at dø af »modløshed«, men stadig i langt mindre omfang end hvide.

I amerikansk presse og akademiske kredse har man i mange år til gengæld været optaget af at beskrive alle de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske problemer, der plager afroamerikanere og spansktalende amerikanere. I mellemtiden er en del af befolkningen på 65 millioner hvide lønmodtagere i alderen 25 til 64 i mellemtiden fløjet under radaren, påpeger Case og Deaton.

Det er en gruppe, som på intet tidspunkt i deres liv har oplevet en kvalitativ forbedring af deres levevilkår. Tværtimod vender indikatorer som indtægt, fysisk og psykisk helbred, ægteskab og fællesskabsfølelse alle pilen nedad for disse mennesker.

Mange af disse hvide amerikanere stemte under den økonomiske recession i 2008 på Barack Obama. I 2016 gik deres stemme til Donald Trump. Men sandheden er – som Case og Deaton skriver i bogen – »at langt de fleste har mistet troen på demokratiet. De føler, det er de velbjærgede og de store koncerner, som bestemmer over deres liv.«

»Vi troede, det var en slåfejl. Efter at have sundet os tænkte vi: Hvis dette tal var korrekt, ville andre forskere have bemærket det. Det kan bare ikke være rigtigt,« fortæller Deaton om de to forskeres ’heureka-øjeblik’ i 2015, da de opdager den høje dødelighed i den hvide arbejderklasse, der står i grel modsætning til vesteuropæernes, som fortsætter med at stige.

– Tænkte I, det kunne hænge sammen med, at socialforskere i USA overvejende har sat fokus på sorte amerikaneres levevilkår?

»I lang tid har man koncentreret sig om den åbenlyse kløft mellem hvide og sorte amerikaneres dødelighed, men forskerne lagde øjensynligt ikke mærke til, at hvides dødelighed ikke længere faldt: den var begyndt at stige i de foregående fem år. I mellemtiden fortsatte de sortes dødelighed med at falde, så kløften blev indsnævret. Det viser blot, at hvide arbejdere var blevet politisk marginaliseret i det amerikanske samfund.«

Forrådt arbejderklasse

Den hvide arbejderklasse i USA synes altså at gennemgå en katastrofal socioøkonomisk krise uden fortilfælde i landets nyere historie. Og Princeton-økonomerne peger på en række forklaringer:

Blandt andet den faldende realløn siden 1970’erne; det medfølgende tab af selvagtelse; mænd, der er mindre attraktive for kvinder i kraft af deres lave indkomst; institutioner som ægteskabet, der er i opløsning med mange enlige mødre; en faldende kirkegang, og ensomhed, der ofte leder til selvmord.

Endelig kan begrænset adgang til sundhedsydelser samt det forhold, at mange risikerer at blive ruineret af tårnhøje regninger, selv om de er dækket af en forsikring, spille en rolle.

Det kan forekomme paradoksalt, at USA kaster 22 millioner amerikanere ud i arbejdsløshed for at redde langt færre menneskeliv under pandemien – samtidig med at man i årevis har negligeret den hvide arbejderklasses markant stigende dødelighed. Til det siger Angus Deaton:

»Jo, men hvis man skulle være kynisk, kunne man vel sige, at denne epidemi truer alle, også de veluddannede og velbjærgede. Den anden epidemi – dem, der dør af modløshed – er lettere at ignorere.«

»På den anden side er det en kendsgerning, at den hvide arbejderklasse i USA er blevet forrådt af Det Demokratiske Parti, der gennem de sidste 40-50 år er forvandlet til et parti bestående af en koalition af mindretal og højt uddannede amerikanere. Hvide arbejdere har ikke længere en naturlig politisk allieret, så mange af dem er nu tiltrukket af Det Republikanske Parti under Trump.«

– Der har været empiriske beviser på, at flere sorte end hvide amerikanere dør af corona. Er der grund til at frygte, at den hvide arbejderklasse vil blive lige så hårdt ramt? Mange af dem lider af sukkersyge og andre sygdomme; de er mindre tilbøjelige til at følge retningslinjer om social isolation og fysisk afstand.

»Det er svært at bedømme lige nu. Sikkert er det, at det er lettere for uddannede amerikanere at arbejde hjemmefra og holde fysisk afstand til andre, end det er for arbejderklassen. Det kan godt være, at corona ramte de velstillede først – tænk på Boris Johnson og prins Charles – men som det er tilfældet for de fleste sygdomme, vil COVID-19 ramme hårdt i de lavere klasser.«

»Men jeg er ikke så sikker på, at de, der dør af modløshed, rammes hårdest af corona. Faktisk viser socialforskning, at økonomiske kriser er gode for folkesundheden. Selvmord stiger, men generelt falder dødeligheden.«

– Psykiatere, jeg har talt med, siger, at en dyb økonomisk recession giver sig udslag i stress i de mest udsatte befolkningslag, og det kan føre til følgesygdomme.

»Bortset fra, at antallet af selvmord faldt under de to verdenskrige.«

– Hvad er forklaringen på det?

»Det har noget at gøre med en fornemmelse af social solidaritet. Folk føler, de kæmper mod en fælles fjende. Det er en retorik, vi ser gå igen under denne epidemi – at vi udkæmper en krig mod en usynlig fjende. Tænk på dronning Elizabeths tv-tale, der refererede til Anden Verdenskrig.«

Kløft i sundhed

I bogen beskriver Case og Deaton, hvordan det private amerikanske sygevæsen har beriget læger, direktører og aktionærer, alt imens sundhedsplejen ikke er så god som i de fleste europæiske lande. Denne kløft imellem USA og Europa er blevet tydeliggjort af coronapandemien, mener økonomiprofessoren.

»I mange år har vi set en tendens til monopoldannelse i den amerikanske sygehussektor. Flere og flere bliver sluttet sammen i kæder, hvilket betyder færre hospitaler i for eksempel New York. Som konsekvens kan de hæve prisen på behandling, mens sygeplejerne bliver underbetalt.«

»Under coronakrisen har vi set resultatet. Hospitalerne har mindre kapacitet til at håndtere indrykket af de mange patienter, der er syge af COVID-19, fordi der er mindre konkurrence på markedet.«

Samtidig kan lægerne i en situation med monopol i høj grad bestemme deres egen løn. Det betyder, at USA har færre læger pr. indbygger end i Europa, undtagen i Storbritannien.

»Alt i alt er jeg og min medforfatter overbevist om, at en markedsøkonomisk kapitalisme ikke er i stand til at sørge for sundhedsforsorg for alle amerikanere,« siger Angus Deaton.

Omvendt har Deaton for nylig i en kronik i The Financial Times skrevet, at det lige så vel kan ende med, at medicinalfirmaerne og hospitalskæderne kommer ud af krisen med flere penge og mere magt.

»Det er også en mulighed. Det kræver, at de er ekstremt hurtige til at udvikle og fremstille en medicin og en vaccine mod coronavirussen. Hvis de samtidig undlader at ruinere patienter med enorme regninger, vil de måske blive set som prinsen på den hvide hest, der reddede Amerika. Det ville gøre systemet urørligt.«

Ann Case & Angus Deaton, Deaths of Despair and the Future of Capitalism. Princeton University Press 2020, 312 s.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Erik Karlsen
  • Brian Nocis Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Tina Peirano
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Christian Mondrup
  • Bent Gregersen
  • Steffen Gliese
  • Hanne Utoft
  • Poul Anker Juul
  • Astrid Goplen
Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, Brian Nocis Jensen, Thomas Tanghus, Tina Peirano, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Anker Heegaard, Christian Mondrup, Bent Gregersen, Steffen Gliese, Hanne Utoft, Poul Anker Juul og Astrid Goplen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Så en udsendelse på tysk TV ZDF Info forleden dag om fattige i USA. Her fulgte man nogle familier, som boede på en af de mobilhome pladser i Texas. De havde nærmest ikke til vejen og dagen. Tandlæge glem det. Lægebesøg glemt det fuldstændig. Og deres børn, thjaaa. De endfer som deres forældre i økonomisk håbløshed.

Men alligevel stemte de på Trump. Han var deres man. Det kan man da kalde hjernevask og manipulation der vil noget.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Rikke Nielsen, Thomas Tanghus og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Det kan forekomme paradoksalt, at USA kaster 22 millioner amerikanere ud i arbejdsløshed for at redde langt færre menneskeliv under pandemien"

Det er da ikke spor mærkelig. De velhavende og de rige risikere selv at blive ramt af denne her virus og dø af det. Hvis det kun var de fattige amerikanere, som alligevel knap nok regnes for mennesker, ville der i USA have været business-as-usual.

Slet ingen tvivl om det.

Jeppe Lindholm

"Psykiatere, jeg har talt med, siger, at en dyb økonomisk recession giver sig udslag i stress i de mest udsatte befolkningslag, og det kan føre til følgesygdomme"

Og her snakker vi ikke om den slags stress vores politikere f.eks. bliver ramt af. Vi snakker om livstruende stress. Stress man dør af fordi systemet ikke synes man er vigtig nok eller værdig nok til at få hjælp. Sådan er det også i det danske system. Men det har de fleste almindelige mennesker ikke opdaget - Endnu.

Jeppe Lindholm

"Tænk på dronning Elizabeths tv-tale, der refererede til Anden Verdenskrig"

Nu skal bunden af samfundet motiveres til at ofre sig for de rige og de velhavende som personale på landets sygehuse og plejehjem under corona krisen. Vi kæmper en fælles kamp. Ik - Det ene hold hjemme bag gardinerne. Det andet på fronten.

Præcis som under en krig ved fronten, hvor arbejderklassens børn mistede livet i milliontal under både første og anden verdenskrig.

Mikael Benzon, Peter Beck-Lauritzen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Det kræver, at de er ekstremt hurtige til at udvikle og fremstille en medicin og en vaccine mod coronavirussen"

Og hvorfor skulle noget amerikansk medicinal firma dog være interesseret i det? Der kan jo tydelig vis tjenes langt flere penge på at lade være i sådan et kapitalistisk markedsystem.

Jeppe Lindholm

De personer, du taler om fra den udsendelse, du har set på TV ZDF Info , stemmer på Trump, fordi de de tror! at han vil give dem de gode tider igen, de tror, at hans politik vil give dem jobs, og arbejde, tilbage i steel mills, coal mines, og i den amerikanske jernindustri, tekstil-industri mm. og mv. - altså alle de jobs, so især de store korporationer, multinationale selskaber mm. har outsourcet til Kina, Vietnam, Eritrea, Bangladesh mm. og mv.

Mange af de (hvide) fra den amerikanske arbejder(middel)klasse, især mænd, har ikke andet end 10.klasses eksamen (high school degree), ja mange af dem har ikke en gang det; de er blevet ansat i kulindustrien, olie-industrien, i bygningsindustrien som bygningsarbejder, og har lært det nu kan gennem sidemands-oplæring, f.eks. at sætte vinduer i, at lave elektricitet, at sætte drywall, eller gipsvægge op, eller har fået arbejde som jernarbejder/ironworker., som bl.a. i USA laver fundamenter til bygninger mm. og mv.

Og derfor håber de at Trump kan få dem tilbage i deres gamle jobs.....

Hvad de gør, når de opdager, at det kan han ikke, ved jeg ikke...

Men jeg ved, at man i USA (kan måske ses på dansk Netflix?) lige nu omskoler folk til at lægge solpaneler til solenergi på folks tage på deres huse; det er den måde, man gør det på :) Men det kræver altså offentlige investeringer, også føderale (forbundsstatslige) økonomiske investeringer;
det tager tid at blive omskolet; mange fra de her grupper, du har set på tysk tv, har desuden også det problem, eller den udfordring, at de ikke klare high school så godt; de har store læse, skrive, stave, regne, og matematik-problemer :( - i DK har vi jo både AMU-kurser, og kurser (FVU) som skal opgradere folks viden om stavning, læsning, skrivning, og hvordan man regner, og hvordan man regner den ud :) - det har man ikke i USA så meget, fordi Republikanerne ikke vil være med til bruge forbundsstatslige/føderale penge/økonomi til det - også selvom det kan hjælpe USA's erhvervsliv - på sigt - med at blive mere konkurrencedygtigt ift. andre lande...

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Ift. ønsket om at USA's sundhedsvæsen skal totalt ødelægges, kan jeg godt fortælle jer, at det ikke kommer til at ske; der er alt alt for mange mennesker, der i USA, tjener en hel del penge på systemet som det er nu, se her:

https://ing.dk/blog/ikke-maade-at-koere-sundhedssystem-233661?utm_source...

Et citat omkring HMOs i USA:

"De fleste USAnere der har en, får deres sygesikring som en del af "benefits" fra deres arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren tilbyder sygesikringen ved at indgå en kontrakt med en "HMO", en "Health Management Organization", der igen laver aftaler med ambulancer, læger og hospitaler om at levere et ved kontrakt nøje aftalt og kaliberet niveau af sygesikring. Som konsekvens af dette, kan du ikke bare skynde dig til nærmeste hospital, eller for den sags skyld selv vælge læge: Hvis du får en regning fra en "health provider" som er "out of network" betaler din sygesikring intet, du hænger på den selv. Derfor kan helt almindelige USAnere ende i den situation at de først skal ringe til deres HMO for at få lov til at henvende sig til en af HMO'en udpeget læge, for at blive checket for om de har blindtarmsbetændelse. Har de så det, skal de bruge det rigtige ambulancefirma til at blive kørt til det rigtige hospital for at blive opereret af den rigtige kirurg. Ja, I læste rigtigt: Kirurgerne er nemlig i stort omfang selvstændige der lejer sig ind på hospitalet, ligesom praktiserende læger betaler hospitalet for "admitting priviledge" så de kan indlægge patienter. Er man uheldig, som en af mine bekendte, at kirurgen ikke bliver færdig med den forrige operation og en anden kirurg, efter patienten er bedøvet overtager opgaven sagen, kan man vågne op til en regning på 3 månedslønninger, fordi denne kollega var "out of network". Det tog hende fire opslidende år med retssager at få HMO'en til at æde den regning og da både vinder og taber betaler sin egen advokat i USA, kostede det hende stadig $5000 i advokatregning. Eksemplet med blindtarmsbetændelse er et af de nemme, det siger HMO'en praktisk taget altid ja til, men for mange ikke-livstruende sygdomme kan første niveau i processen være at man skal overbevise en medarbejder i HMO'en, via telefon og email, om at man i det hele taget skal have lov til at gå til lægen til at begynde med. Det siger sig selv, at alle har tænkt sig om: I det "business-environment" er den logiske strategi at behandle så få patienter så dyrt som muligt og derfor bliver der skrevet faktura på alt."

Det her system, det tilgodeser, de kirurger, der er tilknyttet de fleste private hospitaler i USA, de tjener en hel masse penge, gør de, ved at systemet er sådan som det er! Gennem det som hedder
"admitting privilege"; det kan også se (lære ved at se) forskellige former for hospitals-dramaer på f.eks. viaplay.dk, at det er sådan systemet (ofte) i USA er...!

Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, Thomas Tanghus og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

En US-sundhedsforsikring giver ikke garanti for helbredelse; efter ex. tre behandlinger, ophører sundhedsforsikringen! 1/3 amerikanere har ingen sundhedsforsikring og det var på denne baggrund at Obama-care skulle etableres. Det var "det sundheds-industrielle-system" og republikanerne imod og Trump "sultede" det ihjel. "Enhver er sin egen lykkes smed" i USA, selv udover gravens rand!