Nyhed
Læsetid: 4 min.

Hollandsk ngo om klimalovpakke: »Verdens til dato største succes for klimaretsaktivisme«

Med en ny klimapakke, der reducerer brugen af kulkraft betydeligt, imødekommer den hollandske regering de klimaaktivister, der sidste år fik rettens ord for, at Holland må gøre mere for at leve op til sine internationale klimaforpligtelser
Demonstration med aktivister fra Extinction Rebellion i Amsterdam 2019.

Demonstration med aktivister fra Extinction Rebellion i Amsterdam 2019.

Evert Elzinga/Ritzau Scanpix

Udland
30. april 2020

Hollands regering har vedtaget en klimapolitisk pakke, der skal omfatte kraftig reduktion i brugen af kul, mere miljørigtige haver og lofter for husdyrbesætningers størrelse.

Og nok så opsigtsvækkende: Udspillet, der har til formål at nedbringe drivhusgasudledninger, skal samtidig sikre, at regeringen retter ind efter en højesteretsdom.

Klimaaktivisterne bag det sagsanlæg, der førte til påbuddet fra Hollands højesteret, betegner den hollandske klimalovpakke som »en kæmpestor sejr«. Den lille nonprofitorganisation Urgenda Foundation anlagde den oprindelige sag i 2013, og de kalder pakken – og andre hollandske regeringsskridt til efterlevelse af tilsvarende retsafgørelser – for »verdens til dato største succes for klimaretsaktivisme«.

I den nye pakke indgår, at kulfyrede kraftværker skal skrue ned for deres energiproduktion eller lukke helt. Kvæg- og svinehold vil blive reduceret. Samtidig vil subsidier blive indført med henblik på at gøre det mere attraktivt at bruge mindre beton og plante mere grønt i de hollandske haver.

Derudover vil industrivirksomheder blive pålagt at finde alternativer til adskillige af deres forurenende processer.

»Det er en kæmpestor sejr,« siger Marjan Minnesma, direktør for Urgenda, som med en stab på blot 15 medarbejdere har til huse i to klasseværelser i en nedlagt skole.

»For mange vil dette give nyt håb om, at det kan lade sig gøre at opnå forandringer ved at gå rettens vej.«

Efter en syv år lang retstvist gav Hollands højesteret i december sidste år den hollandske regering et påbud om at nedbringe de nationale udledninger med 12 megaton i 2020.

Dommerne godtog dermed Urgendas påstand om, at klimaforandringer udgør en farlig trussel for menneskerettighederne, og at Holland derfor er nødt til at optrappe sin indsats for at leve op til sine internationale forpligtelser om at nedbringe sine udledninger med 25 procent i forhold til 1990-niveauet.

Gældende lov

I sine bestræbelser på at rette ind efter dommen har den hollandske regering gjort 30 af forslagene i Urgendas plan om »54 løsninger på klimakrisen« til gældende lov. Forslagene blev oprindelig udarbejdet i et samarbejde med ikke færre end 800 grupper og organisationer fra det hollandske civilsamfund.

Det væsentligste af pakkens tiltag er en 75-procentsreduktion af energiproduktionen i Hollands tre kulfyrede kraftværker. Det skal ske, selv om de alle er åbnet inden for de seneste fem år. Angiveligt forhandler regeringen nu om at nedlukke et af værkerne helt.

Derudover vil der blive afsat 400 millioner euro til energispareforanstaltninger i private husholdninger såsom energibesparende dobbeltglasruder. 360 millioner euro skal kompensere landbruget for reduktioner i husdyrbesætninger. Og 30 millioner euro skal bruges til at opgradere drivhusbelysninger med LED-pærer.

I kombination med tidligere skridt, herunder en sænkelse af fartgrænsen med henblik på at mindske kvælstofdioxidudledninger, to milliarder euro til solpaneler på tage på blandt andet alle hollandske skoler – samt andre former for vedvarende energiinitiativer såsom et mere bæredygtigt skovbrug og miljøskånsomme omlægninger af betonforbruget – ventes Hollands nye klimapakke at forskåne klimaet for udledning af otte megaton drivhusgasser i år.

Hertil kommer de afledte ekstragevinster i form af bedre luftkvalitet og sikring af flere levesteder for vildt dyreliv.

Marjan Minnesma fra Urgenda siger dog, at de nye initiativer først og fremmest skal ses som »en lovende begyndelse«, i og med at regeringen fortsat ligger godt fire megaton under sine forpligtelser. Hun insisterer også på, at coronanedlukningen ikke må bruges som påskud for at træde på bremsen.

Den hollandske klimapakke blev præsenteret for parlamentet i fredags. Regeringen pointerede, at foranstaltningerne også rummer økonomiske incitamenter, der skal hjælpe med at nedbringe den kvælstofforurening, som er blevet genstand for andre retssager.

Et hollandsk parlamentsmedlem udtalte, at pakkens indførelse bør inspirere andre aktivister verden over til også at benytte sig af sagsanlæg for at presse fodslæbende regeringer til at handle.

»Dette bør uden tvivl anspore klimasagsforkæmpere i andre lande til juridisk aktivisme. Det er et lysende eksempel til efterfølgelse,« sagde Tom van der Lee, der er valgt for partiet De Grønne i Tweede Kamer, det hollandske parlaments underhus.

»Denne klimapakke var aldrig blevet til noget uden et påbud fra landets højeste domstol. Uden denne retsafgørelse ville regeringen have slået ind på et langsommere spor.«

Et forvarsel

Den tværnationale grønne ngo ClientEarth betegner gennembruddet for Hollands grønne retsaktivisme som »hidtil uset i Europa« og som et forvarsel om, hvor store praktiske konsekvenser de mange klimaretssager, der nu føres verden over, vil kunne få.

»Urgenda-sagen må betragtes som en banebrydende succes, ikke kun i juridisk forstand, men også rent praktisk i forhold til at fremtvinge reelle forandringer i verdens indsats mod klimaforandringer,« siger Sophie Marjanac, der er tilknyttet ClientEarth som advokat.

Den lette adgang til sagsanlæg i Hollands retssystem og dommernes politiske uafhængighed var dog med til at fremme mulighederne for at gå rettens vej og opnå det ønskede udfald. Havde Urgenda tabt, ville ngo’en blot have skullet betale 18.000 euro i sagsomkostninger, hvilket er langt mindre, end hvad den hollandske regering endte med at måtte betale.

Urgenda-sagen er verden over blevet fulgt med stor interesse. Men selv om klimaaktivister hilser dens foreløbige udbytte velkomment, opfordrer de stadig Holland til at formulere ambitioner, der rækker ud over en efterlevelse af højesterets påbud for 2020.

»Holland er nu nødt til at udvikle en strategi for at nå frem til at blive nulemissionsland omkring midten af ​​dette århundrede,« har Bob Ward, politik- og kommunikationsdirektør for Grantham Research Institute on Climate Change and Environment, udtalt.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Liflig læsning! Vil det nu være nødvendigt for andre lande at "gå grønt" via højesteret?