Læsetid: 3 min.

IMF: ’Den store nedlukning’ er langt værre end finanskrisen

En grum virkelighed, hvor coronapandemiens mange ofre ledsages af historisk minusvækst i verdensøkonomien, vil martre 2020, siger Den Internationale Valutafond
Frivillige kinesere i gang med at desinficere et skoleområde i Weifang i Kina. Den globale nedtur på grund af corona forudses af IMF at blive langt værre end under finanskrisen.

Frivillige kinesere i gang med at desinficere et skoleområde i Weifang i Kina. Den globale nedtur på grund af corona forudses af IMF at blive langt værre end under finanskrisen.

AFP/Ritzau Scanpix

15. april 2020

»Dette er en krise som ingen anden.«

IMF’s cheføkonom Gita Gopinath stak ikke noget under stolen, da Den Internationale Valutafond tirsdag indledte sit årsmøde i Washington med præsentationen af en uhørt dyster prognose for verdensøkonomien i sin nye kvartalsrapport, World Economic Outlook.

»Vi er konfronteret med en grum virkelighed, hvor eksponentiel smittevækst betyder, at 100 smittede personer bliver til 10.000 på få dage. Mange menneskeliv går tabt på tragisk vis, og virussen fortsætter sin hastige spredning kloden rundt,« skriver Gita Gopinath i forordet til rapporten, der har hovedfokus på de økonomiske konsekvenser af den globale nedlukning, som ledsager pandemien.

Den globale økonomiske nedtur forudses således at blive »langt værre end under finanskrisen i 2008-09.«

IMF forventer i et såkaldt basisscenarie for det, man selv kalder ’Den store nedlukning’, at verdensøkonomien i år skrumper med tre procent – så sent som i januar lød fondens forudsigelse på en global vækst i 2020 på plus 3,3 procent.

For i-landene skønnes væksten i år til minus 6,1 procent, herunder minus 5,9 i USA og minus 7,5 i eurozonen. Danmarks økonomi spås at skrumpe med 6,5 procent.

Verdens vækstlokomotiv Kina, hvis økonomi i 2019 voksede med 6,1 procent, lander i år ifølge IMF’s basisscenarie på plus 1,2 procent – den laveste vækstrate i landet i 44 år. Andre såkaldte vækstøkonomier som Brasilien, Rusland og Sydafrika står til negative vækstrater på mere end fem procent. Også alle olieeksporterende lande kan regne med minusvækst i år.

»Det er meget sandsynligt, at verdensøkonomien i år vil opleve sin værste recession siden Den Store Depression« omkring 1930, lyder konklusionen.

Kan gå endnu værre

IMF understreger, at dette billede beskriver det mest sandsynlige basisscenarie, og at forudsigelser om pandemiens og den globale økonomis forløb er »ekstremt usikre«.

Hvis en vaccine findes hurtigere, end det i dag ventes, kan nedlukningen afsluttes hurtigere. Omvendt er der »en alvorlig risiko for«, at forløbet bliver værre end i basisscenariet.

»Pandemien kan vise sig at være mere hårdnakket end antaget i baseline. Dertil kan sundhedskrisens konsekvenser for den økonomiske aktivitet og de finansielle markeder presse centralbankerne til at blive bagstopper for det finansielle system og dermed yderligere øge den økonomiske byrde af chokket,« hedder det.

Svigtende tillid til det økonomiske system, fortsat angst for smittespredning, mange konkurser m.m. kan yderligere forstyrre forsyningskæder, undergrave efterspørgslen og hæmme investeringsviljen og således uddybe krisen.

IMF ser derfor også på tre alternative scenarier: Ét, hvor pandemien og nedlukningsforanstaltningerne løber i 50 procent længere tid end i basisscenariet, ét, hvor der kommer en ny opblussen af pandemien i 2021, samt ét, hvor de to forværrede forløb begge indtræffer. I dette tredje og allerværste scenarie vil den globale vækstrate i 2021 kunne blive hele otte procent under basisscenariet.

Når pandemien på et tidspunkt har raset ud, forventer valutafonden til gengæld en hurtig tilbagevenden for den økonomiske vækst, med en global vækstrate i 2021 på 5,8 procent, præcis det dobbelte af vækstraten i 2019.

Mere magt til regeringer

IMF understreger, at »det økonomiske landskab vil blive markant ændret, mens krisen løber og formentlig i længere tid.«

Regeringer og nationalbanker må således nødvendigvis indtage en mere central rolle end normalt i styringen af økonomien. Det kan ressourcestærke i-lande med stærke myndighedsstrukturer bedst leve op til, hvorimod mange af de fremvoksende økonomier og udviklingsøkonomier vil være ilde stedt og få hårdt brug for international hjælp.

Finansmediet Bloomberg beskriver, hvordan kapitalflugten fra lav- og mellemindkomstlande gennem de seneste to måneder allerede er tre gange så omfattende som under finanskrisen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Once again, markets are crashing and taxpayers are bailing out wealthy insiders. It's time we reform this perverse social contract."
https://foreignpolicy.com/2020/03/20/this-time-can-we-finally-turn-a-fin...

Mark Blyth og Eric Lonergan er begge økonomiske fageksperter og forfatterne bag bogen 'Angrynomics'.

Erik Winberg, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Mustaffa Mohamud, Flemming Berger, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man tror det er løgn - selveste IMF er begyndt at tale om gældseftergivelse til fattige lande med Covid19 udfordringer.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I stedet for at være så skræmte over manglende vækst, skulle de hellere bruge energien på at udtænkte markedets efterfølger og planlægge afskaffelsen af gæld som begreb.

Thomas Tanghus, Jens Magnus, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

" planlægge afskaffelsen af gæld som begreb."

Det bliver interessant når man skal spare 3 mio op før man kan købe en bolig. Der bliver nok mange der skal bo hjemme til de er 45

Frank Hansen, Per Torbensen, Thomas Andersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Steffen Gliese
14. april, 2020 - 20:42

" planlægge afskaffelsen af gæld som begreb."

Nu må jeg lige godt be' om mine himmelblå, Hr. Gliese !

Skal alle eksisterende lån ved dekret ophæves med et pennestrøg?

Gælder det også al SU-gæld?

Skal eksempelvis murermester Jessens tilgodehavende hos familien Nash bare sådan uden videre over night annulleres?

Spørgsmålene står i kø......

Nu skal vi huske at tyskerne kaler pengerne Geld, gæld. Det billigste bliver nok at utfase pengerne fuldstendig. Vi ved jo at alle penge er lånt ud og skal betales tilbage med renter. Dagens gæld overskyder pent det samlede tilfang af penge. Samtidig sidder en lille håndfuld milliardærer med halvparten av verdierne, når man regner verdier i penge. Måske skulle vi heller regne verdier i jord, skog, fabrikker og arbeidskraft?

Hanne Utoft og Sonja Marie Tandrup Jensen anbefalede denne kommentar

Jvf. Jens Magnus' kommentar kl. 12.46, så forekommer det mere fremsynet, originalt og intelligensudviklende at undervise ikke blot vore børn, men også unge og (nysgerrige) voksne i begreber og traditioner som bytteøkonomi, deleøkonomi og cirkulær ressourceøkonomi - fremfor det forestående knæfald for de evindelige, småborgerlige og udsigtsløse, neoliberale krav om at vore grundskolen og de brede, gymnasiale uddannelser skal undervise i privatøkonomi, husmormentalitet og aktiespekulation etc.

"Det billigste bliver nok at utfase pengerne fuldstendig."

Så vi skal bytte med gæs, planker, søm og runde sten?

Nej, Nils, vi skal fremad, ikke tilbage. Vi bør selvfølgelig tage udgangspunkt i ressourcerne, og ikke i de fiktive penge, der kun skaber ulighed, krig, sult og nød. Alt vi behøver, findes på denne planet (heldigvis), men pengerne er en hindring for at få fordelet dem. Resultatet er den veden vi lever i, hvor man har aksepteret at børn dør af sult hver dag, samtidig som enorme bjerg af mad smides væk andre steder, fordi det "lønner sig". Jeg har ondt for at se at det er særlig civiliseret.
"Mr. Gandhi, what do you think of western civilisation? - I think that would be a good idea."

Erik Fuglsang

@Hanne Utoft
15. april, 2020 - 18:44

"....forekommer det mere fremsynet, originalt og intelligensudviklende at undervise ikke blot vore børn, men også unge og (nysgerrige) voksne i begreber og traditioner som bytteøkonomi, deleøkonomi og cirkulær ressourceøkonomi - fremfor det forestående knæfald for de evindelige, ."

Hvis jeg må jeg stille dig to spørgsmål:

Kan du dokumentere din påstand med pensumlister fra ungdomsuddannelser eller lignende reel dokumentation, ifølge hvilke der skal undervises i småborgerlige og udsigtsløse, neoliberale krav om husmormentalitet og aktiespekulation etc?

Hvad er der galt i at undervise unge og voksne i privatøkonomi, budgetlægning, rentes rente, kvik-lån, kreditaftaleloven mm?

Erik Fuglsang

Tilrettet :
@Hanne Utoft
15. april, 2020 - 18:44

"....forekommer det mere fremsynet, originalt og intelligensudviklende at undervise ikke blot vore børn, men også unge og (nysgerrige) voksne i begreber og traditioner som bytteøkonomi, deleøkonomi og cirkulær ressourceøkonomi - fremfor det forestående knæfald for de evindelige,i småborgerlige og udsigtsløse, neoliberale krav om husmormentalitet og aktiespekulation etc? ."

Hvis jeg må jeg stille dig to spørgsmål:

Kan du dokumentere din påstand med pensumlister fra ungdomsuddannelser eller lignende reel dokumentation, ifølge hvilke der skal undervises i småborgerlige og udsigtsløse, neoliberale krav om husmormentalitet og aktiespekulation etc?

Hvad er der galt i at undervise unge og voksne i privatøkonomi, budgetlægning, rentes rente, kvik-lån, kreditaftaleloven mm?

" Vi bør selvfølgelig tage udgangspunkt i ressourcerne, og ikke i de fiktive penge, der kun skaber ulighed, krig, sult og nød. "

Du forholder dig ikke en millineter til virkeligheden. Hvorfor skal vores byttesystemer se ud? Hvoran skal vores udviklingssystemer se ud? Hvordan skal vores vores velfærdssamfnd se ud når vi ikke har en ombytningsmodel?

"Virkeligheden": Krig, nød, sult, utarming af jordens ressourcer, døende økosystemer. Global opvarmning. Etc.
Ja, Nils, dette er selvfølgelig så verdifuldt at vi må klamre os til et uddateret system så vi kan fortsætte den samme vej utfor stupet.
Dine andre spørgsmål kan vi løse hvis vi går ind for det. Det ligger flere modeller klare til at blive benyttet. Se for eksempel Venusprosjektet og Post Growth- institute.
Men en sådan overgang forudsætter at vi klarer å skubbe vore gamle forestillinger ud. Og det bliver svært, ikke?