Læsetid: 8 min.

Journalister, der spreder ’rygter’ om corona i Egypten, bliver fængslet

For to uger siden blev forfatteren Ahdaf Soueif anholdt i hovedstaden Kairo, da hun protesterede på vegne af fængselsindsatte, der er særlig sårbare over for COVID-19. I denne uge blev The Guardians korrespondent Ruth Michaelson deporteret
Det egyptiske styre slår hårdt ned på de, der spreder ’rygter’ om coronavirussens udbredelse i landet.

Det egyptiske styre slår hårdt ned på de, der spreder ’rygter’ om coronavirussens udbredelse i landet.

Gehad Hamdy

4. april 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Journalister, der spreder ’rygter’ om corona i Egypten, bliver fængslet

Af Waleed Safi, mellemøstkorrespondent 

Egyptens diktator Abdel Fattah al-Sisi har i længere tid forsøgt at pleje et image som en ægte gentleman. Men over de seneste uger har han bevist, hvad de fleste iagttagere hele tiden har vidst om ham: at han er en forfængelig mand, der konstant føler sig krænket.

For to uger siden blev stjerneforfatteren Ahdaf Soueif anholdt i Kairo, mens hun protesterede på vegne af Egyptens fængselsindsatte, der er sårbare for corona i disse dage.

Ahdaf Soueif, der ofte har stået i skyggen af forfatteren Alaa al Aswany, men hvis anmelderroste bøger herunder The Map of Love er oversat til engelsk, blev løsladt kort efter. Nyheden om hendes anholdelse bredte sig som steppebrand på de sociale medier, og myndighederne tog ingen chancer, så de valgte at løslade hende.

I sidste uge gik det så ud over britiske The Guardians korrespondent Ruth Michaelson, som nu er blevet deporteret. Det sker efter, at Michaelson citerede et canadisk studie som vurderede, at der muligvis var mange flere tilfælde af coronasmittede i Egypten, end der officielt blev bekræftet.

Coronavirussen – som blev bragt til Egypten af vestlige turister via byen Luxor i begyndelsen af marts – har officielt inficeret 800 og dræbt 52 indtil videre.

Da Ruth Michaelson publicerede sin artikel, var der officielt kun tre tilfælde i hele Egypten. Det studie, som Michaelson citerede i sin artikel, der førte til hendes deportering, estimerede, at der var mellem 6.000-19.310 inficerede i begyndelsen af marts.

Fornærmede egyptere

Dagen efter publiceringen af historien blev Ruth Michaelson bedt om at møde op ved den Statslige Informations Service i hovedstaden Kairo. De egyptiske myndigheder krævede, at The Guardian enten trak artiklen tilbage, eller publicerede en artikel, hvori den britiske avis undskyldte.

I stedet tilbød The Guardian egypterne spalteplads i avisen, så de kunne tilbagevise det canadiske studies resultater. Egypterne reagerede aldrig på tilbuddet. Kort efter blev Michaelsons presseakkreditering og visum annulleret.

Ruth Michaelson må dog anses for at være en af de heldige. Hun befinder sig nu i London langt væk fra de egyptiske myndigheders intimidering. Mange egyptiske journalister har ikke det privilegium. Ifølge The Guardian blive de, som spreder ’rygter’ om corona i Egypten, straks fængslet. BBC og andre nyhedshjemmesider er blokeret.

Næstefter Kina og Tyrkiet er Egypten det land, der har flest fængslede journalister i hele verden. I øjeblikket er det 26.

  • EU-Domstolen har slået fast, at Ungarn, Polen og Tjekkiets afvisning af asylansøgere var ulovlig

Af Merle Baeré

De fleste af os husker billederne fra den flygtningekrise af historiske dimensioner, der ramte Europa for fem år siden. To af de lande, der tog imod en stor del af flygtningestrømmen, var Italien og Grækenland, og for at hjælpe dem med presset indgik man i 2015 en aftale i EU. Den indebar, at medlemslandene skulle tage del i en midlertidig og obligatorisk omfordeling af 120.000 asylansøgere fra de to sydeuropæiske lande.

Men den ordning valgte Ungarn, Polen og Tjekkiet ikke at følge.

I torsdags slog EU-Domstolen så ifølge Ritzau fast, at det var ulovligt. De tre lande har »tilsidesat deres forpligtelser i henhold til EU-retten«​​​​​​, ​skrev Den Europæiske Unions Domstol i en pressemeddelelse, som blev udsendt samme dag.

Desuden fastslog domstolen også, at Tjekkiet og Polen heller ikke havde levet op til deres forpligtelser i forbindelse med en tidligere afgørelse. Den handlede om en flytning af 40.000 asylansøgere fra Grækenland og Italien. Det var dog ikke en afgørelse, Ungarn var bundet af.

Tilbage i 2017 valgte EU-Kommissionen at lægge sag an mod de tre lande. Forinden havde kommissionen allerede flere gange truet med at tage juridiske skridt, hvis landene fortsatte med ikke at overholde aftalen om omfordeling. En aftale, som flere østeuropæiske lande fra begyndelsen havde været store modstandere af. Truslerne hjalp dog ikke.

Selv om afgørelsen først faldt i denne uge, blev retningen for, hvor det muligvis ville ende, allerede tegnet op i oktober 2019. Her udtalte EU-Domstolens øverste rådgiver, generaladvokat Eleanor Sharpston nemlig, at de tre lande efter hendes mening brød EU’s lovgivning, da de nægtede at tale del i kvotefordelingen.

»Princippet om solidaritet må nødvendigvis betyde, at man nogle gange skal bære sin del af byrden,« sagde Eleanor Sharpston ifølge DR.

Hendes kommentar var også en hentydning til nogle af de argumenter, nogle af landene har lagt til grund for ikke at tage del i ordningen. Det har blandt andet handlet om en bekymring for sikkerheden.

EU-Domstolen slog i sin afgørelse fast, at medlemsstaterne har et vist spillerum i forhold til at kunne vurdere sikkerhedssituationen. Men for at vurdere om en ansøger udgør en trussel, skal man »støtte sig på samstemmende objektive og præcise forhold efter forinden at have foretaget en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde«. Men dette var altså ikke tilfældet, og domstolen godkendte ikke landenes bekymring for sikkerheden som argument for at kunne slippe for at deltage i omfordelingsaftalen.

  • Frygt for coronakatastrofe i Pakistan

Af Lasse Karner, asienkorrespondent 

Pakistan var i mange uger virusfri, men har nu det højeste antal coronasmittede i Sydasien. Et skrøbeligt sundhedssystem og en svag stat gør landets 220 millioner indbyggere til nogle af verdens mest udsatte over for pandemien. Officielt har antallet af smittede denne uge rundet 2.000, men brugen af test har været yderst begrænset, og eksperter vurderer, at omfanget er langt større, end statistikken viser.

»Vi får sandsynligvis et meget stort udbrud, uanset hvad vi gør nu,« siger Naseem Salahuddin, afdelingsleder for infektionssygdomme på Indus Hospital i storbyen Karachi til nyhedsbureauet Reuters. Hun vurderer, at de få hospitaler, der er udstyret til at håndtere COVID-19 i Karachi, enten er tæt på kapacitet eller har lukket deres døre, fordi de ikke kan håndtere strømmen af potentielt smittede. Andre hospitaler i Pakistan har oplevet, at sundhedspersonalet nægter at møde på arbejde, fordi der ikke er de nødvendige værnemidler til rådighed.

»Vi er ikke udstyret til at håndtere det store antal. Der vil ske sammenbrud på mange niveauer,« advarer Naseem Salahuddin.

Pakistans første coronatilfælde blev registreret den 23. februar. Det var en 26-årig mand netop hjemvendt fra Iran. I dag står det klart, at rejseaktiviteter over den 960 kilometer lange grænse mellem de to lande har været afgørende for, hvordan udbruddet startede i Pakistan. Grænsen blev senere lukket, men pakistanske arbejdere og pilgrimme blev ved med at vende hjem fra Iran – mange af dem tog smitten med sig. Flere tusinde havnede i karantænelejre på den pakistanske side af grænsen, hvorfra mange valgte at flygte, fordi forholdene var kummerlige. Fra midten af marts begyndte de pakistanske smittetal at stige markant.

Alligevel valgte premierminister Imran Khan længe at afvise større indgreb af frygt for de økonomiske konsekvenser. Først da lokalregeringer i provinsen indførte egne tiltag, førte det til lukninger af skoler og fabrikker og en strengere inddæmningsstrategi. Men i fattige egne på landet er der fortsat mangel på viden om virusudbruddet, og i storbyernes slumkvarterer er social distancering en utopi.

Og ikke alle har været lige villige til at følge de nye retningslinjer. De seneste uger har udstillet det til tider betændte forhold mellem den civile regering og nogle af de mere konservative islamiske grupper. Pakistan har valgt ikke at beordre landets moskeer til at lukke ned, som det er sket i andre muslimske lande. I stedet har man dikteret, at maksimalt fem personer må bede sammen ad gangen. Men det har vist sig svært at håndhæve. Især i forbindelse med den ugentlige fredagsbøn.

»Pandemien spreder sig på grund af vores synder, og fordi vi ikke følger islams lære,« siger Ejaz Ashrafi, der er imam og medlem af det islamistiske parti Tehreek-e-Labbaik, til det tyske nyhedsbureau Deutsche Welle. Han står for fredagsbønnen ved en moské i den østlige by Lahore.

»Folk går stadig i supermarkedet, men alligevel ønsker staten kun at lukke moskeer. Vi vil fortsætte med at bede i moskeerne,« siger imamen. Fra regeringens side har minister for videnskab og teknologi, Fawad Chaudhary, langet hårdt ud efter den slags holdninger.

»På grund af uvidenhed hos den reaktionære religiøse klasse, har corona spredt sig i Pakistan,« skrev han forleden på Twitter.

  • Tyrkiet lukker vandhanen til Syriens kurdere

Af Waleed Safi, mellemøstkorrespondent 

Vand er afgørende for bekæmpelsen af COVID-19, men ikke desto mindre har de tyrkiskstøttede militante lukket ned for pumpestationen i den syriske by Allouk, hvilket nu betyder, at kurderne i Rojava kun får begrænsede mængder af vand.

Det siger Human Rights Watch, som opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at gøre alt, hvad de kan, for at genoptage vandforsyningen.

»Midt i en global pandemi, der overbelaster selv de mest sofistikerede regeringer og infrastrukturer, har de tyrkiske myndigheder standset vandforsyningen til de mest belastede regioner i Syrien,« siger Michael Page, vicedirektør for mellemøstafdelingen ved Human Rights Watch.

Tyrkiet har sagt, at der er elektricitetsproblemer ved pumpestationen uden at uddybe nærmere.

Pumpestationen i Allouk forsyner ikke bare kurderne med vand, men også de områder, der allerede anses for at være sårbare, herunder lejrene al-Hol og Areesheh, der huser titusinder af syrere, irakere og udlændinge, der tidligere levede i områder, som var kontrolleret af Islamisk Stat.

Ud over truslen fra en pandemi og vandmanglen har kurderne i Rojava andre store problemer at se til i øjeblikket.

I mandags gjorde nogle IS-fangere oprør i et af fængslerne. Kurdiske styrker formåede at slå oprøret ned, og ingen IS-krigere formåede at flygte, men fængselsoprøret var det mest alvorlige, siden Islamisk Stat mistede deres kalifat for to år siden.

Kurderne kæmper samtidig også en politisk kamp mod Damaskus om kulturel autonomi. Efter at de amerikanske tropper vendte kurderne ryggen, og trak sig tilbage til oliefelterne nær den syrisk-irakiske grænse i efteråret sidste år, har kurderne været klemt mellem Ankara og Damaskus. Hvad forhandlingerne ender med, vil tiden vise, men lige nu er ingen i tvivl om, at vandmangel udgør det største problem.

»De tyrkiske myndigheder bør gøre alt, hvad de kan, for straks at genoptage forsyningen til disse samfund,« siger Michael Page, vicedirektør for mellemøstafdelingen ved Human Rights Watch.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

  • Kinas nye sikkerhedskontor flytter ind i Hongkong og tre andre historier fra verden

    11. juli 2020
    Kommunistpartiets nye tilstedeværelse i Hongkong blev denne uge cementeret, da et firestjernet hotel i ly af natten blev omdannet til base for centralregeringens omstridte efterretnings- og sikkerhedsenhed i byen
  • Kinas muslimer tvinges til fødselskontrol

    4. juli 2020
    Flere hundredtusinder kvinder fra muslimske minoriteter i det vestlige Kina bliver presset og tvunget til at abortere, bruge prævention og til sterilisering. Det har fået fødselsraten til at styrtdykke og er et langsomt folkemord, siger ekspert
  • Marokkansk journalist overvåget med israelsk teknologi

    27. juni 2020
    Amnesty International hævder, at den marokkanske journalist Omar Radi er blevet aflyttet med israelske NSO Groups program Pegasus. Det kommer frem i en tid, hvor det marokkanske styre slår hårdt ned på regeringskritikere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikkel Zess
Mikkel Zess anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu