Baggrund
Læsetid: 5 min.

Hvad kan vi lære af de italienske coronadødstal?

Coronavirus har ramt Italien hårdt – og blandt andet gjort italienerne til ofre for deres egen stærke familiekultur. Men noget tyder på at dødeligheden i Italien også er højere på grund af opgørelsesmetoder. Information giver her et overblik over, hvad vi kan lære af de italienske tal
Årsagen til, at Italien er særligt hårdt ramt af coronavirus er blandt andet, at familier er meget tætte i Italien. De ældre er meget sammen med de yngre. »Det er charmerende, men udgør en risiko,« siger virologen Roberto Burioni.

Årsagen til, at Italien er særligt hårdt ramt af coronavirus er blandt andet, at familier er meget tætte i Italien. De ældre er meget sammen med de yngre. »Det er charmerende, men udgør en risiko,« siger virologen Roberto Burioni.

Marzio Toniolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
2. april 2020

Er corona virkelig så slem?

Coronavirus er nu klart den største dræber i Italien, og selv om influenzaen tidligere har fået dødskurverne til at blive stejlere end normalt, så er det ingenting sammenlignet med coronavirus.

Tirsdag var 12.428 italienere døde af coronavirus i løbet af de knap seks uger, siden virussen begyndte at sprede sig i landet. Til sammenligning dør i gennemsnit 8.000 italienere i løbet af en hel influenzasæson ifølge Italiens nationale sundhedsinstitut (ISS) – i de værste sæsoner er op mod 12.000 døde af influenza.

Samtidig kan ingen af de normale sygdomme, såsom hjerteanfald og andre hjerte-kar-sygdomme, der normalt ligger i top på listen over dødsårsager, følge med. I marts døde der fire gange flere af coronavirus, end der gør på en normal måned af eksempelvis lungekræft, og syv gange flere end tyktarmskræft.

Som det italienske magasin L’Espresso skriver: Corona er nu Italiens største massemorder.

Hvorfor dør så mange af Italiens ældre?

At italienerne er et yderst socialt folkefærd ses normalt som et plus. Men med coronavirussen er de nu blevet ofre for deres egen udadvendte kultur.

Det er tydeligt i alle lande, at især den ældre del af befolkningen er sårbar over for virussen. Det er specielt dårligt nyt for Italien, der har verdens næstældste befolkning: Der er 14 millioner italienere over 65 år, hvilket er næsten en fjerdedel af det samlede befolkningsantal. Cirka 90 procent af de døde i Italien er over 60 år gamle.

Og de mange ældre italieneres livsstil hjælper ikke. »Italienerne har været et positivt eksempel på, hvordan man kan have et rigt socialt liv langt ind i alderdommen,« siger virologen Roberto Burioni fra San Raffaele Universitet i Milano.

»De mødes, spiller kort og bocce, mødes på cafeer og restauranter og rejser sammen. De har et intenst socialt liv. Det er charmerende, men det er uheldigvis ret dårligt, når vi gerne vil bekæmpe en epidemi, der især rammer de ældre, og hvor social afstand er det mest effektive middel.«

Hvorfor er Italiens stærke familie et problem?

Et andet af Italiens mest definerende kulturelle karakteristika har også udviklet sig til en dødelig ulempe, som har været med til at forstærke coronaepidemien; nemlig den stærke familie.

Den tætte kontakt mellem de forskellige generationer er ofte stærkere i Italien end i andre lande, og det kan forklare, hvorfor så mange ældre italienere dør – de udsættes simpelthen for en større smittefare.

»Vi har meget tætte familier i Italien. De ældre er meget sammen med de yngre. Det er charmerende, men udgør en risiko,« siger virologen Burioni.

Flere generationer bor ofte sammen: Ifølge en undersøgelse foretaget af Universität Bonn bor 23 procent af italienerne mellem 30 og 49 år sammen med deres forældre – i Storbritannien er tallet 5,2 procent, og det er helt nede på én procent i Frankrig.

Forskerne bag undersøgelsen siger, at det spiller en stor rolle for udbredelsen af smitten i starten af epidemien, at de forskellige generationer generelt har et større samvær, end man ser i mange andre samfund, og at yngre generationer kan bringe virussen hjem fra eksempelvis skolen eller arbejdspladsen til de ældre generationer.

Desuden er det også udslagsgivende, at bedsteforældre bliver udsat for større smittefare, da de mere end i de fleste andre europæiske samfund tager sig af børnepasningen.

»I Italien er de ældre langt mere integreret i de yngre generationers liv,« siger Christian Bayer, professor i økonomi fra Bonn Universität, og en af forfatterne bag undersøgelsen, til det italienske medie AGI.

Det fører til, siger han, at der er en forøget smitterisiko i forhold til eksempelvis Tyskland eller lande i Skandinavien, hvor »sparsomme relationer til ældre forældre mindsker smittefaren«.

Hvorfor er sundhedssystemet så presset?

Den nye virus har lagt et enormt pres på det italienske sundhedssystem i et omfang, som ikke tidligere er set. Flere hospitaler i Norditalien melder, at der er akut mangel på blandt andet intensivpladser og respiratorer, og konsekvensen er, at et ellers normalt velfungerende sundhedssystem nu ikke i tilstrækkelig grad kan behandle alle patienter, som har behov for det.

»COVID-19 er enormt ressourcekrævende. Blandt andet fordi patienter ofte er indlagt i adskillige uger og en stor andel har brug for intensiv behandling. Derfor bliver hospitalerne fyldt op hurtigere, end man kan følge med,« siger læge Enrico Benzoni fra hospitalet ULSS 1 Dolomiti i Veneto, en hårdt ramt region i Norditalien.

Tal fra det italienske sundhedsministerie viser, at coronapatienter ofte er indlagt i fire til seks uger. »På den måde adskiller COVID-19 sig også fra influenzaen, som kræver en meget lille indsats i behandling, og hvor en meget lille andel skal indlægges,« siger Enrico Benzoni. »COVID-19 er en langt større belastning.«

Benzoni peger også på, at coronapresset er yderst akut, da antallet af smittede er centreret omkring bestemte regioner. Især den nordlige region Lombardiet, hvor 6.390 personer er døde af corona mellem den 29. februar og den 29. marts. (På en gennemsnitlig måned i Lombardiet dør i alt 2.640 personer).

»Det gør, at hospitalerne i selv den rigeste del af landet ikke har en chance for at følge med,« siger Benzoni.

Hvorfor er der mangel på sundhedspersonale?

Det italienske sundhedssystem er sat yderligere under pres af, at en umådelig stor andel af læger og sygeplejersker selv er smittet.

Lægen Enrico Benzoni fortæller, at sundhedspersonalet på italienske hospitaler i starten af epidemien ikke beskyttede sig selv med værnemidler, blandt andet fordi der simpelthen var mangel på udstyr.

Det har resulteret i, at hospitalernes sundhedspersonale nu udgør hele otte procent af alle coronasmittede i Italien – over 40 læger og sygeplejersker er døde ifølge det nationale sundhedsinstitut. Mange læger og sygeplejersker er derfor endt i sygesengene på deres egne hospitaler eller er sat i karantæne derhjemme.

Italienske medier citerer nu adskillige italienske læger for, at man ikke længere tester sundhedspersonalet for corona, da man er nervøs for, at et endnu større antal skal sættes i karantæne – og dermed gøre manglen på læger og sygeplejersker endnu mere akut.

Den udvikling gør i sig selv hospitalerne til en del af problemet.

»Konsekvensen er, at hospitalerne i sig selv er blevet smittecentre,« som Lorenzo De Sio, professor i samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli-universitetet i Rom, sagde i Information lørdag.

Er der så mange coronadøde, som tallene fortæller?

Coronavirus har tilsyneladende en voldsom stor dødelighed i Italien. Hvis man ser på, hvor mange registrerede smittede der er, og hvor mange der dør, så er dødeligheden helt oppe omkring ti procent, langt højere end i andre lande.

Men virologen Roberto Burioni understreger, at der er et voldsomt stort mørketal – han vurderer, at der er fem til ti gange flere smittede, end der er registreret. Det vil i så fald betyde, at dødeligheden er markant lavere.

Og relativt fremstår dødeligheden også endnu højere i Italien, da man fra land til land registrerer coronadødsfald forskelligt. I Italien bliver COVID-19 angivet som den primære dødsårsag, selv hvis en patient allerede led af andre komplikationer og kan være død af en kombination af sygdomme.

Det nationale sundhedsinstitut har lavet en reevaluering, sagde professor Walter Ricciardi, videnskabelig rådgiver for Italiens sundhedsministerium, i sidste uge, som viser, »at kun 12 procent af dødsattesterne viser, at coronavirus er den direkte dødsårsag, mens 88 procent af de døde patienter havde mindst en anden komplikation – mange havde to eller tre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

"(På en gennemsnitlig måned i Lombardiet dør i alt 2.640 personer)".
Det kan næppe være korrekt.
I Danmark med 5.300.000 indbyggere dør ca 1 generation årligt, hvis ikke gennemsnitsalderen stiger voldsomt. Når en generation i Danmark er på ca 55.000 dør ca. 4.500 hver måned.
Hvor mange bor der i Lombardiet?

Martin Gøttske

Hej Henning. Du har ret. Der skulle have stået, at der gennemsnitligt dør 2.640 personer hver måned i Lombardiet AF ALLE TYPER KRÆFT.
Der bor ca. 10 mio. i Lombardiet.
Bedste hilsner
Martin

Thomas Tanghus

Corona-relaterede dødsfald i Danmark er vel også temmelig inkluderende?

Thomas Kjær-Andersen

Ifølge Serum Instituttet er definitionen på 'Corona-dødsfald' i DK følgende: Et dødsfald der sker indenfor 60 dage af konstateret Corona-smitte (uanset direkte årsag). Dette tal forekommer ret misvisende. Når der nogle gange sammenlignes med mængden af 'influenza-dødsfald' må det være ret afgørende om definitionen er den samme.

Thomas Østergaard

Enig med Thomas Kjær-Andersen, det største opgørelsesproblem er at de "coronadøde" ikke nødvendigvis er døde af virusen, men blot med den.

Altså hvis DK var blevet ramt af en specielt mild version som ingen symptomer gav, og ikke forårsagede at nogen kom i respirator, og den derfor fik mulighed og lov at sprede sig til 100% af befolkningen ville vi få ca. 55.000 "corona-relaterede" dødsfald (2019-tal), fordi alle de døde havde sygdommen, uagtet at ingen var døde af corona.