Læsetid: 9 min.

Kinesisk advokat genforenet med familie og to andre historier fra en coronaramt verden

Wang Quanzhang var blandt målene for en landsdækkende kinesisk kampagne rettet mod advokater med speciale i borgerrettigheder. Efter næsten fem år i forskellige typer af detention kunne han denne uge igen se sin kone og søn
Tidligere på ugen blev den 44-årige advokat Wang Quanzhang efter fem år genforenet med sin familie i Beijing. Hans kone, Li Wenzu, har i årevis ført en utrættelig kamp for at skabe international opmærksomhed om Wang Quanzhangs sag.

Tidligere på ugen blev den 44-årige advokat Wang Quanzhang efter fem år genforenet med sin familie i Beijing. Hans kone, Li Wenzu, har i årevis ført en utrættelig kamp for at skabe international opmærksomhed om Wang Quanzhangs sag.

Wang Qiaoling/Reuters/Ritzau Scanpix

2. maj 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

Det har aldrig været nemt eller risikofrit at være advokat med speciale i borger- og menneskerettigheder i Kina. Men at det under den nuværende kinesiske ledelse er blevet betydeligt sværere, vidner Wang Quanzhangs historie om. Den 44-årige advokat blev sammen med hundredvis af advokater, rettighedsaktivister og systemkritikere arresteret af kinesiske sikkerhedsstyrker for fem år siden i forbindelse med en landsdækkende kampagne.

I Folkets Dagblad blev de beskyldt for at være medlemmer af et kriminelt syndikat, der på ulovlig vis havde organiseret protester og fabrikeret rygter for at lægge pres på lokale domstole og derved vinde flere sager for deres klienter. Deres motiv var ifølge kommunistpartiets talerør at opnå status og berømmelse. Anholdelserne rystede den kinesiske advokatstand og førte til skarp international kritik fra både EU, USA og FN.

Wang Quanzhang nægtede at erklære sig skyldig. Det er sandsynligvis forklaringen på, at han har siddet indespærret længere end de fleste andre. Han blev løsladt fra kinesisk fængsel i starten af måneden og efterfølgende holdt i husarrest. Tidligere på ugen blev han genforenet med sin familie i Beijing. Hans kone, Li Wenzu, har i årevis ført en utrættelig kamp for at skabe international opmærksomhed om Wang Quanzhangs sag.

Wang Quanzhang blev uddannet jurist i storbyen Jinan, hvor han startede med at arbejde som advokat. Siden flyttede han til den kinesiske hovedstad, hvor han specialiserede sig i at hjælpe nogle af Kinas svageste og mest udsatte grupper og individer. Eksempelvis førte han sager for personer udsat for overgreb i arbejdslejre og for udøvere af den ulovliggjorte bevægelse Falun Gong.

I sommeren 2015 blev han anholdt i forbindelse med kampagnen, der i Kina er kendt som 709, fordi den startede den 9. juli. Men hvor andre slap med betingede domme eller fik kortere straffe, var der intet nyt fra Wang Quanzhang. I over tre år vidste ingen uden for statssystemet, om han var død eller levende. Det ændrede sig først i slutningen af 2018, hvor han pludselig blev stillet for en dommer og siden idømt fire et halvt års fængsel for statsundergravende virksomhed.

Af retsdokumenterne fremgik det blandt andet, at han havde gjort sig skyldig i at »træne fjendtlige kræfter«. En henvisning til Wang Quanzhangs samarbejde med svenske Peter Dahlin, der drev ngo’en China Action i Beijing, som blandt andet underviste kinesiske advokater og rettighedsaktivister.

Ser mange år ældre ud

Peter Dahlin blev ligeledes anholdt og siden deporteret fra Kina. Han er lettet over Wang Quanzhangs løsladelse, men har svært ved at genkende sin tidligere samarbejdspartner. På videoer frigivet efter løsladelsen ser den kinesiske advokat medtaget og mange år ældre ud, fortæller Peter Dahlin til Information. Hans vurdering er, at 709-kampagnen har haft store konsekvenser for Kinas rettighedsadvokater.

»I dag er ingen overraskede, når endnu en advokat får frataget sin advokatbeskikkelse. Det er kommet til et punkt, hvor mange advokater ikke længere vil agere forsvarer i strafferetssager, fordi de er bange for at miste deres beskikkelse og dermed deres levebrød. Det er en form for økonomisk forfølgelse for at afskrække enhver form for menneskerettighedsarbejde, hvad enten det er som advokat eller ej,« forklarer Peter Dahlin.

I de ti år, der ledte op til 709-kampagnen, var antallet af borger- og menneskerettighedsadvokater i Kina ellers vokset fra at være en ubetydelig lille gruppe til at tælle op mod 300. De udgjorde en blandet gruppe af jurister, selvlærte borgeradvokater og aktivister spredt ud over det meste af landet og var knyttet sammen i grupper på sociale medier. Hvor mange, der i dag fortsat tør tage de politisk mere følsomme sager, er svært at sige med sikkerhed, men tallet er uden tvivl væsentligt lavere end for fem år siden, lyder det fra Peter Dahlin.

Indtil videre har man registreret ganske få smittede i Afrika – cirka 37.000 smittede og 1.600 døde – men kontinentet anses for at være yderst sårbar over for COVID-19, da kontinentets svage sundhedssystemer hurtigt kan bryde sammen.

Sadak Souicile Pictorium

»Vi er nødt til at gøre mere for at hjælpe Afrika«

Martin Gøttske

Mens Europa selv kæmper med coronavirus og står med enorme økonomiske udfordringer, så diskuterer EU nu en forøgelse af støtten til afrikanske lande, hvor pandemien kan ende med at ramme endnu hårdere.

Europa »bør kigge på, hvordan det er muligt at hjælpe disse afrikanske nationer. Vi er nødt til at gøre mere,« sagde EU-præsident Charles Michel tirsdag efter en videokonference med ledere fra en række lande, som er samlet i den vestafrikanske samarbejdsorganisation G5 Sahel.

Landene – Burkina Faso, Chad, Mali, Niger og Mauretanien – har bedt EU om at sløjfe en del af deres gæld, så de vil have et større økonomisk overskud til at håndtere coronavirussen.

Indtil videre har man registreret ganske få smittede i Afrika – cirka 37.000 smittede og 1.600 døde – men kontinentet anses for at være yderst sårbar over for COVID-19, da kontinentets svage sundhedssystemer hurtigt kan bryde sammen. Eksempelvis er det blevet rapporteret, at Den Centralafrikanske Republik, der har en befolkning på godt fem millioner, blot har tre respiratorer til rådighed.

Omdirigering af hjælpepakker

Ifølge Tomas Tobé, formand for EU-Parlamentets udviklingskomité, skal EU skrue op for hjælpen til Afrika, ikke kun af solidariske grunde, men også fordi »det er i Europas egen interesse, da vi ikke ønsker, at en anden eller tredje bølge af denne pandemi når til Europa fra nabolande«.

EU lancerede i begyndelsen af april Team Europe, en hjælpepakke på mere end 20 milliarder euro til at hjælpe de mest udsatte lande, specielt i Afrika. Størstedelen af de midler er dog hentet ved at omdirigere allerede eksisterende hjælpeprogrammer, som alligevel var adresseret til blandt andet lande i Afrika.

Thomas Tobé siger i en pressemeddelelse, at der også er »brug for nye penge.«

Den Internationale Valutafond (IMF) forudser, at Afrikas samlede BNP vil skrumpe med 1,6 procent i 2020, og Verdensbanken advarer om, at kontinentet kan få smadret de seneste 25 års økonomiske fremskridt.

Verdensbanken og IMF, der i en fælles erklæring anslår, at Afrika får brug for 780 milliarder kroner til at bekæmpe coronavirus, har annonceret tiltag, som mindsker afrikanske landes gældsbyrde. Og G20-landene har taget en beslutning om at udsætte u-landes afbetaling på gæld.

Netop sådanne skridt er afgørende for at hjælpe Afrika i denne coronakrise, mener EU-kommissær for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen. »Men vi er nødt til at gøre mere,« siger den finske kommissær i et interview med Deutsche Welle. Hun understreger, at det vil sende et stærkt signal til afrikanske lande, at EU på trods af COVID-19 fortsat har som mål at styrke relationerne.

Et bedre forhold mellem EU og Afrika er netop et af den nye EU-Kommissions erklærede fokusområder. Kommissionsformand Ursula von der Leyen beskrev Afrika som et »søsterkontinent« under et besøg til Etiopien i februar, lige før pandemien ramte.

Den siddende polske præsident, Andrzej Duda, står til en sikker sejr ved et kommende brevvalg.

Ritzau/Scanpix

Boykot og EU-trusler skaber mørke skyer over polsk præsidentvalg

Mathias Sonne

De kommer næsten dagligt: nyhederne om kampen om det pressede polske demokrati. Denne uge har ikke været en undtagelse. Både fra EU-Kommissionen og landets opposition er presset på PiS-regeringen øget markant op til det omstridte præsidentvalg den 10. maj.

Tirsdag meldte Polens kendteste politiker, Donald Tusk, der er tidligere polsk premierminister, tidligere leder af EU-Rådet og leder af det Europæiske Folkeparti (EPP), at han agter at boykotte valget.

»Hvis alle ærlige og anstændige polakker siger: ’Det her er ikke et reelt valg, og vi deltager ikke’, så vil PiS opgive valget i sidste øjeblik,« udtalte Tusk på Twitter.

Ved det direkte præsidentvalg står den siddende præsident Andrzej Duda, der støtter den siddende PiS-regering, til en sikker sejr. Et genvalg af Duda vil give den polske regering frie hænder til at fortsætte sin ombygning af det polske justitsapparat og det polske medielandskab, fordi PiS sidder på flertallet i det polske underhus.

Men præsidentvalget er omstridt af flere grunde.

For det første har det under coronakrisen været umuligt for oppositionen at føre reel valgkamp, mens Duda som statsmand permanent har befundet sig i rampelyset. For det andet vil PiS gennemføre valget som brevvalg på grund af coronakrisen. Men et brevvalg kræver en ændring af valgretten, som den polske regering agter at gennemføre i ugen op til valget, hvilket Donald Tusk og oppositionen betegner som »forfatningsstridigt«. EU-Kommissionen, OSCE og selv den polske valgkommission betoner samtidig, at et brevvalg er en ladeport for valgfusk.

At PiS-regeringen virker sikker i sin sag, kan ikke mindst aflæses af, at valgkortene til brevvalget allerede er gået i trykken. Meningsmålinger viser, at valgdeltagelsen kan blive helt ned til 30 procent, men for PiS kan det have den fordel, at Duda kan vinde allerede i første valgrunde.

EU-Kommissionen indledte i denne uge sin fjerde traktatbrudsprocedure mod den polske regering, fordi dens justitsreformer kan medføre »politisk kontrol med domsafsigelser«, som EU-vicekommissionschef Vera Jourová begrundede retsforfølgelsen med.

Mere konkret handler EU’s anklage om den såkaldte ’mundkurv-lov’ fra februar, der i et vist omfang forbyder polske dommere at blande sig i politiske anliggender og stille spørgsmål ved andre dommere eller kamre. Hvis den polske regering ikke reagerer, vil sagen havne ved EU-Domstolen og kan udmønte sig i økonomiske sanktioner.

For første gang i seks uger fik spanske børn under 14 år fra sidste søndag lov til at gå udenfor i en time hver dag sammen med en forældre inden for en kilometers afstand fra hjemmet.

Ritzau/Scanpix

Spanien kan være genåbnet i juni

Martin Gøttske

Efter en af de hårdeste coronanedlukninger noget sted i verden begynder Spanien nu så småt at genåbne og kan allerede om seks til otte uger være vendt tilbage til det, som landets premierminister beskriver som en »ny normaltilstand«.

»Vi vil komme os gradvist,« sagde premierminister Pedro Sánchez, da han tirsdag fremlagde en plan i fire faser for, hvordan Spanien skal åbne igen. »Ved slutningen af juni vil vores land befinde sig i en ny normalitet, hvis epidemien forbliver under kontrol.«

Der er registreret næsten 25.000 døde med coronavirus i Spanien, og der er langt over 200.000 registrerede smittede i landet, et antal, der kun er højere i USA.

For første gang i seks uger fik spanske børn under 14 år fra sidste søndag lov til at gå udenfor i en time hver dag sammen med en forældre inden for en kilometers afstand fra hjemmet. Fra den 2. maj må hele befolkningen gå udenfor på korte gåture eller for at dyrke motion.

Det er del af den første åbningsfase, hvor det fra næste uge blandt andet også vil blive tilladt restauranter at sælge takeaway-mad, og hvor frisører igen kan tage imod kunder.

Længden af hver fase er løst sat til to uger, men premierminister Sánchez understreger, at starttidspunktet for hver fase kan blive justeret alt efter smitteudviklingen.

Under de efterfølgende faser vil det blandt andet blive muligt for små forretninger at åbne, men de må dog blot have én kunde i butikken ad gangen. Senere må hoteller og turistlejligheder åbne, og folk må begynde at bevæge sig frit rundt inden for deres region. I den sidste fase må blandt andet restauranter åbne for spisende gæster, og spaniere må igen gå i teatret og biografen – dog vil der være strikse regler for antal gæster og publikummer, og hvor tæt de må sidde. Det forventes, at strandene vil blive tilgængelige i slutningen af juni, mens skolerne vil være lukket helt frem til september.

Myndighederne advarer dog om, at hvis folk i genåbningsfasen ikke respekterer anvisningerne om at bære mundbind og holde afstand til hinanden, så kan Spanien komme til at opleve en situation »som vil være endnu værre end den, vi hidtil har oplevet,« som Fernando Simón, regeringens chefepidemiolog, siger det ifølge avisen El País.

Og Sánchez siger, at virussen »ikke er forsvundet. Den ligger stadig på lur. Med vores opførsel kan vi redde liv. Vi kan beskytte vores liv og hjælpe med at genopbygge vores land. Lige nu er det den bedste slags patriotisme.«

Spanien har inden for den seneste uge gennemsnitligt registreret lidt over 300 daglige coronadødsfald. Epidemien var på sit højeste i landet den 2. april, da 950 døde inden for 24 timer.

Siden den 14. marts har Spanien stået næsten helt stille, og landets økonomi er blevet ramt hårdt. Den spanske nationalbank forventer, at coronakrisen i år kan presse landets arbejdsløshedsrate op på næsten 22 procent, og økonomien kan skrumpe med hele 12,4 procent.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

  • Marokkansk journalist overvåget med israelsk teknologi

    27. juni 2020
    Amnesty International hævder, at den marokkanske journalist Omar Radi er blevet aflyttet med israelske NSO Groups program Pegasus. Det kommer frem i en tid, hvor det marokkanske styre slår hårdt ned på regeringskritikere
  • Duterte-kritisk redaktør dømt for injurier

    20. juni 2020
    Den filippinske redaktør Maria Ressa blev tidligere på ugen dømt skyldig i en kontroversiel sag om injurier. Hun har længe været en torn i øjet på præsident Rodrigo Duterte og har publiceret noget af den mest regeringskritiske journalistik i det sydøstasiatiske land
  • Coronanedlukninger kan have reddet millioner af europæiske liv

    13. juni 2020
    Nedlukninger har haft store økonomiske konsekvenser, men har ifølge nye studier været helt afgørende for at mindske coronasmitten og redde menneskeliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Den kinesiske diktatur bør fordømmes af alle ansvarlige folk.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Poul Erik Riis og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den amerikanske økonomiske terror bør fordømmes af alle fornuftige folk.